Artikler om teater og scenekunst

En af Dansk ITI´s opgaver har været at udgive Teaterårbogen "Teater i Danmark". Bogen blev udgivet med støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, men fra sæson 2010-11 var der ikke længere bevilling til dette.

Kunstnerkollektivet ”Sort Samvittighed” bragede igennem med publikumssuccesen Hvid Magi, hvorpå de blev belønnet med en yderst velfortjent Reumert for deres nytænkning af teaterkoncerten som genre. Her fortæller to af gruppens skuespillere om tanker og ideerne bag Anne Linnet-konceptet og gruppens opståen.

Der er børneteaterfestivaler overalt i september, og der vises en masse god scenekunst for børn og unge og interesserede voksne. Netop nu er der en stor dukketeaterfestival i gang på Bornholm, om en halv snes dage går det løs i Horsens – og ugen efter byder Næstved så på sin lokale teaterfestival, inden Aarhus slutter af sidst i september.

Således omtrent modtog skuespiller og teaterleder Katrine Karlsen Horsens Børneteaterpris ved dette års festival. Der var også meget at glæde sig over for de mange andre deltagere under selve festivalen, der trods et par kunstneriske smuttere havde meget højt kvalitetsniveau og som vanlig var velorganiseret og gennemført i den velkendte stemning af ægte børneteaterglæde.Af: Carsten Jensen

Danseoplevelse: Tre værker udgør tilsammen forestillingen InkZ på Archauz. Det er de erfarne koreografer Jens Bjerregaard, Tim Feldmann og Tomomi Yamauchi, der fører os ind i dansen og graffitiens verden. Det er ikke muligt at undgå at blive suget ind i dansen!

Danseoplevelse: Spotlys på Palle Granhøj: “Velkommen til en aften, der er baseret på ord og ikke på trin”. Rolig, scenevant og bevidst om den pudsige og stødende rytme, han lader ordene falde i. Dansekoncerten Dance me to the end on/off love kan begynde. Forestillingen er skabt til tekst og musik af Leonard Cohen.

Danseoplevelse: Det Kgl. Teaters M/K Ballerina og Danseur Noble er en hyldest til kvinden og manden i den klassiske ballet og dans – fordelt over hver sin aften. De to afteners forestillinger viser på smuk og varieret vis den klassiske og moderne ballets historie og udvikling i store træk med nogle af verdens bedste koreografer og balletter, der har dannet historie og skabt videreudvikling i dansegenren.

Dansehallerne har nu et lille halvt år på bagen siden den storslåede åbningsfest i august. Succesen var til at tage og føle på, da mange tusind mennesker lagde vejen forbi for at fejre Københavns nye store dansemekka. Som månederne er gået, forlyder det, at dansen trives på mange niveauer – fra små balletelever i fine dragter til Dansk Danseteaters toptunede dansere, der træner under kyndig vejledning af Tim Rushton. Der bliver samlet dansedata i Danseinformationscentret, der er en fin butik og snart åbner en cafe i hallernes foyer.

Det er sjældent, at nyskrevne danske operaer trækker fulde huse. Men Bo Holtens ”Livlægens besøg” – efter Per Olov Enquists bestseller om den tyske oplysningsmand Johann Friedrich Struensees storhed og fald ved Christian VII’s hof – synes at have noget af det, der skal til. Efter urpremieren på Operaen den 28. marts talte flere af anmelderne om en ny nationalopera. Deres udsendte har mødt komponisten til en samtale om, hvad det vil sige at skrive operaer i dag.

Er teatret blevet for teatralsk? Bliver teater mere vedkommende, jo mere realistisk det er? Må man i virkeligheden trække på filmens spillestil, for at få publikum til at sidde på kanten af teatersædet? Den århusianske teatergruppe Von Baden mener i høj grad, at den realisme, vi ser på film, er brugbar i teatret og bruger den selv i en teaterform, de kalder Live Cinema.

Karen-Lise Mynster er kvinden, der i tre årtier har beriget danskerne med en række prisbelønnede kvindeportrætter. Her fortæller hun om at finde karakteren i sig selv, om at give sympati til de usympatiske og om et dansk teaterlandskab, der er ved at skyde sig selv i foden.

Hvordan opnår man høj aktivitet, lokal forankring og kunstnerisk kvalitet, hvis man er egnsteater og ligger i den triste ende tilskudsskalaen? Teater 1 har besøgt Odsherred Teater.

Dramatiker Peter Asmussen mener, scenekunsten skal bruge det teatret virkelig kan: det fysiske nærvær. Han er bange for, at tendensen til “virkelighedsteater” på de danske teaterscener i øjeblikket kun er et forsøg på at få publikum ind i salene via aktuelle temaer.

Lars Mikkelsen er lige om lidt tilbage på Grønnegårdsteateret. Heldigvis, for han kan ikke klare ikke at lave teater. ”Det er her min passion ligger”, siger han.

Et klassisk balletkompagni består af mange, mange dansere, en solid håndfuld solister, en anden forhåbentlig endnu mere solid håndfuld solodansere – og så er der en enkelt, måske i sjældne tilfælde to ballerinaer. Det gælder også på Det Kgl. Teater.

Da jeg for en måneds tid siden holdt foredrag om aktuelle teaterforestillinger og andet indenfor kunstarten for en gruppe mennesker i Lyngby, reklamerede jeg bl.a. for det, der modtog vores Initiativpris: Teaterleksikonet.

I disse sæsoner kommer teatret tæt på virkeligheden. Muren er faldet. I hvert fald den såkaldte ”fjerde væg” mellem scene og sal.

Ny-cirkus artist Lars Gregersen genfortolker Sisyfosmyten i sin første soloforestilling Sisyphus Ascending. Med vægtløs koreografi på reol, pæl og slap line fortæller han historien om det moderne menneskes arbejdsliv og om hverdagens meningsløse gentagelser.

Budgettet holdt og den første sæson for Comedieteatret har været en succes. Fulde huse landet over to sæsoner i træk og en tredje sæson på vej med ekstra forestillinger på turné. Men lad os nu ikke smile alt for bredt – for helt ærligt: er det muligt at blive ved med at drive et morskabsteater på de betingelser, Comedieteatret kører under?

Modtageren af dette års Initiativpris har frembragt noget, ingen dansker før har gjort. Vedkommende har skrevet historie - men det er der jo så mange, der har - så det er bedre og større end det. Vedkommende har nemlig skrevet teaterhistorie. I mere end én forstand.

Det lille storbyteater Får 302 har i et par sæsoner haft stor kunstnerisk og publikumssucces med deres fortællinger fra de danske randområder.

Jeg vil gerne nå ud og ændre bare et menneske i publikum en lille smule. Hvorfor skulle man ellers stå og skabe sig på scenen, hvis ikke det er for at række ud og berøre? siger skuespiller Henrik Prip, der hader nærige skuespillere, der ikke tør give sig helt.

Englænderen Vivienne McKee er direktøren bag London Toast Theatre. Hun er kvinden, der i 26 år har turdet tro på sine mål og kæmpe for sine kunstneriske drømme, og hun har for længst skrevet sig ind i den danske teaterhistorie med sine engelsksprogede klassikere og kultagtige ”Crazy Christmas Cabaret”. Men nu er det måske ved at være slut?

Hvis der er nogen, der mener, at årets modtager har måtte vente længe på denne pris - og jeg ved helt positivt, at han faktisk selv har følt det ved i hvert fald én lejlighed...- så skal ret være ret: det har den vel også. Men det er delvist modtagerens egen skyld!

Siden 1988 har Holland House udviklet en unik og stærkt visuel stil, der også i dag kendetegner deres forestillinger. I år kan de fejre 20 års jubilæum. Det gør de blandt andet med jubilæumsforestillingen: ”Mand møder kvinde – teori og praksis” af Roland Schimmelpfennig.

For fire år siden forlod den danske modedesigner Anja Vang Kragh, Stella McCartney modehus for at skabe teaterkostumer i Danmark. Her fortæller hun om at skabe det gode kostume, om moden i teatret og inspirationen fra modedesigner John Galliano.

Teater 1 har mødt Anders Christiansen til en snak om hans koreografiske arbejde og om det moderne dansemiljø i Danmark.

Gellerupscenen ligger midt i et af de mest berømte ghettoområder, nemlig Gellerupparken i Brabrand. Dermed ligger tanker om sociale problemer og integration lige for, men ved nærmere eftersyn er der meget andet at komme efter.

Man kan vælge at se positivt på fremtiden: Hvis anmeldelsen tør sætte teatret og sig selv under daglig debat, vil den måske overleve. Og man kan vælge at se negativt på fremtiden: Hvis både aviser og teatre fremover tager til takke med læsernes anmeldelser, så er det fandeme for alvor forbi med kritikken.

Silja Schandorff har taget hul på sin sidste sæson som professionel danser. Teater 1 har mødt hende til en snak om karrieren, om sceneskræk og om de store øjeblikke på scenen.

Jeg har fået æren af at uddele Initiativprisen, på vegne af Foreningen af Danske Teaterjournalister. Da jeg jo primært dækker dansestof, er der nok nogen som allerede – og ganske rigtigt - har gættet, at vi skal starte dagen i dansens univers.