20 år med den flyvende hollænder
Siden 1988 har Holland House udviklet en unik og stærkt visuel stil, der også i dag kendetegner deres forestillinger. I år kan de fejre 20 års jubilæum. Det gør de blandt andet med jubilæumsforestillingen: ”Mand møder kvinde – teori og praksis” af Roland Schimmelpfennig.

Det var nærmest ved et tilfælde, at den selvejende institution Holland House kom i tanke om, at de i 2008 kunne fejre 20 års jubilæum.
- Det begyndte, da vi faldt over en gammel plakat fra operaen "Holland House" under en eftersøgning af noget helt andet. Først i den anledning gik det op for os, at vi i april 2008 kunne bryste os af tyve års udholdenhed i en af de besværligste, men uden tvivl også en af de mest interessante kunstneriske sportsgrene, udtaler den kunstneriske leder Jacob F. Schokking om teatrets 20 år i branchen.
Holland House blev oprettet som selvejende institution i 1988 af Jacob F. Schokking og Ane Mette Ruge i anledning af produktionen af operaen ”Holland House”. I dag fungerer den hollandsk-fødte Jacob F. Schokking som kunstnerisk leder og iscenesætter selv alle forestillinger. Det er derfor også ham, der i høj grad har været med til at tegne teatrets profil med den stærkt visuelle scenografi som kendetegn.
Det er inden for rammerne af Holland House, at Schokking har haft mulighed for at udvikle sin teaterform, der frem for alt kendetegnes ved brugen af avanceret elektronisk billedteknik, der i samspil med musik, tekst og handling maksimalt udnytter denne hybridgenres muligheder. Det er flere gange blevet sagt om ham, at hans force netop består i at lave disse visuelt slagkraftige iscenesættelser, der er baseret på videoteknik og computergrafik. Det er med udgangspunkt i sin billedkunstneriske baggrund, at Schokking som formgiver og instruktør har været ophavsmand til flere skelsættende produktioner, der har givet anledning til flere anmelderes rosende ord. I 2002 modtog han Reumerts særpris, hvor det i talen blandt andet blev nævnt, hvordan han er kendt for ”altid at vælge den sværest tænkelige løsning, men samtidig få det til at se lysende enkelt ud.”

Drama per email
Schokkings forestillinger tager afsæt i både billedkunst og performance. Med en stor interesse og viden inden for det musikalske, tog Holland House’s første forestillinger udgangspunkt i operaer eller særlige musikstykker. Inden for de sidste par år har Schokking også prøvet kræfter med skuespilkunsten med stykker som blandt andre ”Udbud og efterspørgsel” af Roland Schimmelpfennig, ”Død, død og meget død” af Howard Barker og Sarah Kanes ”4:48 Psykose” med Trine Dyrholm. Netop dette stykke førte til et yderligere samarbejde med Trine Dyrholm i operaen ”Stalingrad – the envy of the painless” fra 2002, hvor Schokking under prøveforløbet blev inspireret til endnu en forestilling. Det var et nummer af Kruder og Dorfmeister fra CD’en ”The K&D sessions”, der gav ham idéen til det, der blev Holland House’ jubilæumsforestilling: ”Mand møder kvinde – teori og praksis”. Udgangspunktet for stykket var idéen til en bestemt scene. Trine Dyrholm skulle ændre et ganske almindeligt møbleret udlejningsværelse til en tematisk bestemt scenografi ved hjælp af en papkasse indeholdende enkle genstande fra marskandisere. Det afgørende ved konceptet var, at nummerets varighed var den tid, transformationen af rummet skulle tage. Pointen var, at publikums oplevelse af denne hændelse skulle virke som en redigeret udgave af et længere forløb – ligesom når man klipper en film. Projektet fik arbejdstitlen ”Anna's Tema” – et ordspil over det græske begreb ”anatema”, der betyder opstilling eller offergave.
I årene, der fulgte, arbejdede Schokking på projektet periodevis, indtil han besluttede sig for at videregive det til en dramatiker. Valget faldt på den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig, som han havde stiftet bekendtskab med under arbejdet med ”Udbud og efterspørgsel”. Da Schimmelpfennig havde travlt med to andre bestillingsopgaver, blev der taget utraditionelle metoder i brug. Schimmelpfennig foreslog at skrive manuskriptet i form af en e-mailkorrespondance. Korrespondancen udviklede sig efterhånden til, at Schimmelpfennig begyndte at skrive isolerede replikforløb for stykkets roller: ”Er” og ”Sie” – Han og Hun. Dette udviklede sig til scener, der til sidst blev til det helstøbte manuskript ”Mann trifft Frau: Teorie und Praxis”.
”Mand møder Kvinde: Teori og praksis” kan beskrives som en leg mellem to mennesker, der klæder sig ud og afprøver forskellige roller i forskellige situationer. Det bliver til en leg mellem kønsroller, kønsmønstre, identitet og typer. Trine Dyrholm udfylder rollen som kvinde, og Jesper Lohmann har rollen som mand.

Arbejdsmetoden forpligter
Hos det internationalt orienterede teater hører et internationalt bestillingsarbejde snarere til reglen end undtagelsen. Udover ”Mand møder kvinde: Teori og praksis” byder jubilæumsåret også på et sjældent opført stykke af den engelske Martin Crimp og urpremieren på et egenproduceret hørespil af digteren Morti Vizki, baseret på den sidste prosatekst, han skrev inden sin død i 2004. Så med det og øjensynligt flere projekter på bedding, har vi noget at glæde os til.
Jubilæumsåret har ikke givet anledning til særlig eftertanke og status. Enhver projektudvikling i Holland House kræver refleksion og evaluering, da hver produktion tager udgangspunkt i det enkelte værks kunstneriske og praktiske udfordringer. Som Schokking udtaler, så ”giver en projektorienteret kunstproduktion os den frihed at kunne se bort fra at overholde genremæssige afgrænsninger i vore projektvalg eller at skulle tage hensyn til en overordnet repertoirelinje. Til gengæld forpligter den projektvise arbejdsmetode til evaluering og refleksion for at kunne udnytte de høstede kunstneriske og tekniske erfaringer optimalt i kommende projekter".
Men efter 20 år i branchen giver det alligevel Schokking anledning til at sende en lille tanke tilbage til dengang, det hele startede: "Det hele begyndte i 1988 med operaen "Holland House" - en forestilling om et sammenstyrtet bibliotek med frit udsyn til den åbne himmel, hvor der før havde været et loft. I overført forstand befinder også Holland House sig i et selvvalgt skæringspunkt mellem det frie udsyn, som intet fast tag over hovedet giver, kombineret med en særlig udsathed i en kulturverden, som i stadig højere grad synes at være præget af hang til mursten, faste rammer og institutionalisering."


Berlingske undersøger...
"Til gengæld går jeg rigtig meget i biografen"
19 procent af danskerne har aldrig været i teatret, mens det for næsten halvdelen af danskerne er mere end et år siden, de har sat deres ben i et teater. Hvad er det, der afholder dem fra at komme? Er det billetpriserne? Vi har spurgt tre af dem fra den
halvdel af danskerne, der sjældent er at finde på et teatersæde, hvad det skyldes? Og hørt to teaterfolk, om de har nogle bud på, hvordan de og deres kolleger eventuelt overbeviser skeptikerne om, at teatret har noget at tilbyde dem.