Tale til Alette Scavenius – modtager af Initiativprisen 2007
Modtageren af dette års Initiativpris har frembragt noget, ingen dansker før har gjort. Vedkommende har skrevet historie - men det er der jo så mange, der har - så det er bedre og større end det. Vedkommende har nemlig skrevet teaterhistorie. I mere end én forstand.

Det er et initiativ, det ikke tog vores lille forening mange øjeblikke at tildele en pris, der går til redaktøren af Danmarks første, eneste og ubestridt bedste teaterleksikon, Alette Scavenius.
Bag hendes blide ydre gemmer sig en bulldozer og en nævekæmper af et sjældent format. Og en menneskekender, ikke mindst. For med lige dele pisk og gulerod har hun holdt sine mange bidragydere - 55 af slagsen - til ilden.

Snart med hidsige: så få det dog afleveret, din...! - snart med søde ord, julehilsener og små opmærksomheder til at spise eller glæde øjet med.
Danmarks nye teaterleksikon har været en kraftpræstation, der lykkeligvis har afstedkommet overstrømmende anmeldelser over hele linjen. Nu skal man jo ikke regne med anmeldere - det ved denne forsamling bedre end de fleste - men i dette tilfælde er rosen nu fortjent. Og endnu bedre: den afspejler sig i et solidt salg ude hos boghandlerne. 1100 siders teaterstof fra Danmark og resten af verden kan man nu boltre sig i. Vil man vide, hvornår Ghita Nørby brød igennem, står det der. Det gør opskriften på bengalsk belysning også - det er noget med salpeter, forstår man - og lige inden dette opslag kan man læse, hvad en Benefice-forestilling er.
En speciel opførelse i velgørende øjemed, hvis overskud går til en god sag eller en fortjent kunstner, står der. Efterfulgt af en lang liste med eksempler på benefice-forestillinger. Den første på Det Kgl. Teater, får vi at vide, fandt sted i juni 1789 - modtageren var skuespillerinden Cathrine Preisler - den nyeste - og den kan man trods alt ikke læse om i Alettes leksikon - finder nemlig sted i dag på Cafeteatret. Er der nogen, der har fortjent en benefice-forestilling, er det hende.

Et smukt eksempel på, at en magisterkonferens i teatervidenskab kan bruges til noget i virkelighedens verden. Hvilket virkeligheden i mange år har vidst at sætte pris på. Alette har gennem årene gjort os klogere på kinesisk teater - ja! - foruden at hun har arbejdet på en lang række teatre - fra Det Kgl. Teater til Uppercut Danseteater - hun har undervist i asiatisk teater, skrevet om Bournonville og europæisk teater i det 20. århundrede - og så har hun de sidste alt for mange år knoklet som en underskøn hest med at få dette teaterleksikon til at blive til noget.
Det er lykkedes over al forventning - tak for initiativet og til lykke med prisen.


Berlingske undersøger...
"Til gengæld går jeg rigtig meget i biografen"
19 procent af danskerne har aldrig været i teatret, mens det for næsten halvdelen af danskerne er mere end et år siden, de har sat deres ben i et teater. Hvad er det, der afholder dem fra at komme? Er det billetpriserne? Vi har spurgt tre af dem fra den
halvdel af danskerne, der sjældent er at finde på et teatersæde, hvad det skyldes? Og hørt to teaterfolk, om de har nogle bud på, hvordan de og deres kolleger eventuelt overbeviser skeptikerne om, at teatret har noget at tilbyde dem.