Sisyfos bliver voksen
Ny-cirkus artist Lars Gregersen genfortolker Sisyfosmyten i sin første soloforestilling Sisyphus Ascending. Med vægtløs koreografi på reol, pæl og slap line fortæller han historien om det moderne menneskes arbejdsliv og om hverdagens meningsløse gentagelser.

En mand i nydeligt jakkesæt kravler op ad en fluorescerende pæl. Langsomt og elegant. Øverst oppe under loftet taber han sin mappe. Den falder ned med et smæld. Så slukkes lyset helt, og han kan begynde forfra - begynde forfra på sin kravlen op ad pælen.

Lars Gregersen er aktuel med sin soloforestilling over Sisyfosmyten på K2 med premiere i oktober. Han har forinden sin kravlen op ad pælen til gennemspilningen af Sisyphus Ascending på Baltoppen, hvor Teater 1 møder ham, varmet op på scenen med høje benkast og vred i hoften. Det kræver sin fysik at gestalte Sisyfos.
I den græske mytologi er Sisyfos kendt for sin snuhed og for at fange og lægge Thanatos, den græske gud for den naturlige død, i lænker. Og derfor kan ingen dø. Men de græske guder finder sig selvfølgelig ikke i, at nogen sætter sig op imod dem, og de pålægger Sisyfos den straf, at han for evigt skal rulle en sten op ad et bjerg i Tartaros, det dunkleste sted i underverdenen. Hver gang han når til toppen triller stenen ned igen, og Sisyfos kan altså begynde forfra – deraf navnet et Sisyfosarbejde.
Sisyphus Ascending er en moderne fortolkning af myten, og man vil i forestillingen ikke se en togaklædt Sisyfos i underverdenen. Meningen er derimod at føre historien op til i dag i en moderne cirkus forestilling.
- Det handler ikke eksplicit om Sisyfos, så derfor håber vi, at man vil kunne genkende sig selv i historien. Ved de visninger vi har haft, er der mange, der efterfølgende har sagt, at de kunne genkende deres eget arbejdsliv. At arbejdsopgaverne i dag altid bare kommer igen og igen. Karrieren i vore dage er blevet et personligt projekt, og det er på sin vis fantastisk, men det gør også, at arbejdet får en alt overvældende magt, fortæller Lars Gregersen om Sisyfosmytens nutidige relevans.
- Vi prøvede først at bruge de græske navne og bruge ting direkte fra myten, men det blev simpelthen ikke interessant. Det er for abstrakt at skulle relatere til en flod gud. Derfor satte vi myten ind i en hverdagskontekst, fortsætter Gregersen om forestillingens relation til vore dage.
Nina Larissa Basset, der først var tilknyttet projektet som dramaturg, men nu er blevet forestillingens instruktør, har skabt formen og viser, at det kan lade sig gøre at fortælle historien om Sisyfos fysisk med relation til nutiden.

Rebellen
- Jeg blev først interesseret i Camus’ essay om Sisyfosmyten, og senere studerede jeg andre udlægninger af den. Sisyfos er modsat mange af de andre oldgræske karakterer kendt for sin intelligens og ikke kun for sin muskelstyrke. Jeg prøvede derfor at forstå mytens sidste del, hvor Sisyfos får sin dom, den værste dom i verdenshistorien. Og jeg mener ikke, at det kan være rigtigt, at Sisyfos går til grunde. Han, som altid har klaret sig og er så snu, han må komme igennem det og komme videre.
Gregersens interesse for Sisyfos, skyldes også skikkelsens egenskab af oprører og rebel. Sisyfos vil ikke underlægge sig gudernes orden. Og spørgsmålet om, hvordan Sisyfos overkommer gudernes straf, bliver som sagt forestillingens omdrejningspunkt: Hvordan formår man at tage det monotone i livet og vende det, så man hver gang, et moment vender tilbage, ser det på ny? Man kan sige Sisyfos i Gregersens udgave bliver voksen og lærer at overvinde livets meningsløshed – han lærer at leve i nuet og tage livets pligter og ansvar på sig. Sisyfos gestaltes som en positiv person - en hverdagens helt.

Cirkus-elementer ekstra lag til fortællingen
Sisyphus Ascending er en anderledes fortalt ny-cirkus forestilling. Konceptet har været kun at bruge de ny-cirkus elementer som gav noget til historien og ikke, som man ofte ser det i ny-cirkus forestillinger, forsøge at flette alle de artistiske momenter ind i forestillingen man kan, fordi det tager så lang tid for performerne at træne disse fysiske færdigheder. Lars Gregersen har derfor også måttet bruge tid på at opøve nye færdigheder specifikt til forestillingen om Sisyfos.
- Alt, hvad der er på scenen, kommer af essensen i historien. Ny-cirkus elementerne skal kun være der, hvis de giver noget til historien. Det er elementer, jeg har arbejdet med før, fx håndstand, klatren i en pæl og gåen på slap line. Men måden, jeg gør det på, er lavet specifikt til forestillingen. Det har selvfølgelig kun været muligt, fordi vores arbejdsproces har varet halvandet år, siger Lars Gregersen med et smil om konsekvensen vedrørende cirkus-elementerne i Sisyphus Ascending.
Til spørgsmålet om hvorfor Sisyfosmyten skal fortælles via ny cirkus-elementer, svarer Lars Gregersen:
- Moderne ny-cirkus kan lægge et ekstra lag på fysisk teater. Det giver noget ekstra, når kroppen gør noget, som er så specielt, og viser en historie gennem det. Moderne ny-cirkus giver et særligt abstraktions- og metalag, som gør at publikum forhåbentlig kan forstå nogle større dybder i historien. At, der sker ting i luften og på reolen i Sisyphus Ascending giver noget mere. Nogle danseforestillinger kan det samme – forestillinger, der ikke kun vil vise flot koreografisk teater, men rent faktisk bruger dansen og kroppen til at fortælle en historie. Det er fint, at danserne kan en masse ting, men det skal bruges til at fortælle historien.
I Sisyphus Ascending får Sisyfos fx en kaffepause, og her svæver Gregersen i en vægtløs og ekstatisk koreografi oppe i den 4 ½ meter høje reol, som præger scenografien. Et fysisk billede på hvor let man kan blive, hvis det tyngende arbejde bliver fjernet fra ens skuldre.

En ekstra million til ny-cirkus
I år bevilligede Brian Mikkelsen specifikt en million fra de frie midler til at promovere og lave en garantiordning for dansk ny-cirkus. Så det er desværre ikke støtte til produktionen af dansk ny-cirkus og heller ingen officiel eller formel accept af kunstformen. Men måske et skridt på vejen i følge en forhåbningsfuld Lars Gregersen
- Fordi Kunstrådet har så få midler, er det gået ud over ny-cirkus området. Ny-cirkus skal accepteres som kunstform på lige linje med alle andre kunstformer. Og det indebærer selvfølgelig også en professionel uddannelse indenfor ny-cirkus i Danmark, ligesom der er Skolen for moderne dans og Teaterskolen.
- Jeg tror den halve million pr år kan være med til at brede kendskabet til ny-cirkus ud. Og at pengene er givet for at hjælpe ny-cirkus området i forhold til den konkurrenceforvridning, der er i forhold til fx moderne dans, der har mange støttemuligheder. Danseforestillinger kan på grund af støtte sælges ekstremt billigt til teatre rundt omkring i Danmark. Og ny cirkus forestillinger konkurrerer derfor skævt med dem eller med de eksperimenterende teaterforestillinger, som ofte hører ind under garantiordningen. En ordning ny-cirkus ikke hører ind under, fordi det ikke er en accepteret kunstform. Jeg håber, denne bevilling er et led i en proces, der politisk retter sig mod at acceptere kunstformen. Jeg er heldigvis ikke inde i det politiske system og ved derfor ikke hvor lang tid det måske kan tage, afslutter Lars Gregersen leende.


Berlingske undersøger...
"Til gengæld går jeg rigtig meget i biografen"
19 procent af danskerne har aldrig været i teatret, mens det for næsten halvdelen af danskerne er mere end et år siden, de har sat deres ben i et teater. Hvad er det, der afholder dem fra at komme? Er det billetpriserne? Vi har spurgt tre af dem fra den
halvdel af danskerne, der sjældent er at finde på et teatersæde, hvad det skyldes? Og hørt to teaterfolk, om de har nogle bud på, hvordan de og deres kolleger eventuelt overbeviser skeptikerne om, at teatret har noget at tilbyde dem.