En stor krop - med mange lemmer
Hvordan opnår man høj aktivitet, lokal forankring og kunstnerisk kvalitet, hvis man er egnsteater og ligger i den triste ende tilskudsskalaen? Teater 1 har besøgt Odsherred Teater.

I et smukt grønt område med udsigt over Isefjorden ligger Odsherred Teater i tre pragtfulde bygninger. Bygninger tilhørte tidligere Nykøbings Sjællands psykiatrihospital, der stadig har alle de andre bygninger i komplekset. 3000 kvadratmeter råder teatret over sammen med Odsherred Teaterskole. I 1995 blev Teatercentret oprettet af det daværende Vestsjællands Amt og fem omegnskommuner. Bygningerne havde stået tomme i årevis, så de blev renoveret, og der blev bygget en helt ny teatersal. Knap 12 millioner kostede byggeriet dengang. 1 million gav kulturministeriet og resten betalte amt og kommuner.
Men driftsøkonomien følger ikke helt med de flotte omgivelser. Som den teatrets leder Simon Vagn Jensen siger: ”Vi er en meget stor krop med et meget lille hoved.”
3,6 millioner om året får teatret i støtte. Det lyder selvfølgelig af en del, men selvom det er et af de egnsteatre med de største forhold, er det et af de teatre, der får mindst i støtte. Og så bliver de store forhold pludselig et problem.
- Fra vores tilskud bliver der trukket husleje og derudover skal vi varme disse store gamle bygninger op, så når alt kommer til alt, er der ikke mange penge tilovers at producere teaterstykker for, fortæller Simon Vagn Jensen
Samtidig forsøger Odsherred Teater at holde et højt kunstnerisk niveau. To Reumert-nomineringer sætter deres bestræbelser i relief. Derudover stod teatret bag den meget omdiskuterede ”Underværket”, som Christian Lollike både skrev og instruerede. Det fik, til de lokale politikeres begejstring, sat Odsherred Teater på Danmarkskortet, også uden for det snævert interesserede kulturpublikum.
Men teatret står med et problem, som det har til fælles med mange andre egnsteatre: Forestillinger som ”Underværket”, kan ikke fylde en lokal sal i tre uger, og hvis der kun er penge til at producere en til to forestillinger om året, og teatret har som ambition at være en aktiv medspiller i lokalmiljøet, hvordan får man så lokal forankring og opbakning?
Det er et dilemma, som nu bliver endnu mere aktuelt, fordi der i den nye egnsteater-bekendtgørelse bliver stillet krav om, et egnsteater skal have et fast spillested.
Odsherred Teater har fundet sin egen niche: Brugsteater.

Brugsteater – en del af budgettet
Gennem de sidste 6-7 år har Odsherred Teater fået ry som et teater man kan ringe til hvis man skal have behandlet et specielt emne gennem teatermediet. Det kan være gymnasiereformen, virksomhedsfusioner eller forestillinger om livsstilsproblemer:
- Vi er med i et samarbejde mellem kultur og erhvervsliv, som Vestsjællands Amt satte i gang. Her laver vi forestillinger, der sætter fokus på forskellige problemer indenfor fx ledelse eller ansvarlighed. Vi er netop nu i gang med projekt for energiselskabet DONG Energy. Det er fem energiselskaber der er blevet fusioneret til et, og det er ikke i alle selskaber at fusionen er blevet modtaget lige godt af medarbejderne. Vi er blevet ansat til opgaven af et konsulentfirma, og når vi kommer ud i til medarbejderne, har de ofte været igennem så mange konsulentfirma-input, at de ikke gider høre på det længere.
Sådanne opgaver tjener altid sig selv ind. De er med til at øge teatrets aktivitet. Men det er ikke uden farer, mener Simon Vagn Jensen:
- Hvis vi økonomisk pludselig bliver afhængige af at skulle have indtjeningen, kan vi komme ud i en glidebane, hvor vi ikke længere selv bestemmer, hvad vi vil lave til disse virksomhedsforestillinger. Indtil nu har vi selv kunne bestemme, hvad vi ville tage fat på. Selvom vi fx er blevet hyret af DONGs konsulentfirma, laver vi selv vores research. Og vi bestemmer helt suverænt, hvad forestillingerne skal handle om. Der har overhovedet ikke været nogen indblanding fra hverken DONG eller Konsulentfirmaet. Det synes jeg egentlig er flot. Samtidig er vi godt klar over, at vi er spændt for en vogn, der skal sørge for at ledelsen beslutninger glider ned hos medarbejderne. Så vi er meget optagede af den etiske side af sagen.
Et andet projekt er en forestilling støttet af psykiatrifonden om depression. Netop denne forestilling, gør det muligt for teatret at fastansætte to skuespillere, så teatret har et lille ensemble. Derudover skal den svenske dramatiker Niklas Rådström, skrive stykket: Til forestillingen ”Gå gennem bjerget” om depression, der har premiere til efteråret, har ensemblet selv lavet research.
- Vi har interviewet folk, der tidligere har haft depression, pårørende og professionelle behandlere og dette stof har vi sendt videre til at Niklas, der så lavet et stykke derudfra., fortæller Simon Vagn Jensen om forestillingen.

Hvad med kunsten?
Meget af teatrets økonomi er således efterhånden bundet op på disse ”Brugsteaterforestillinger” som er indtægtsdækket virksomhed. Det er igen et dilemma for Simon Vagn Jensen: ”Jeg tror vi ville have lavet det også selvom vi ikke er afhængige af pengene. Vi synes det er spændende. Men det er vigtigt for os, at det er det kunstneriske resultat, der står i højsædet. Samtidig er det også kunstnerisk udviklende, fordi vi er nødt til at forholde os til et publikum, der for det første ikke pr. definition er teaterinteresseret og for det andet, som i tilfældet med DONG, har fået tudet ørene fulde af konsulenter, så mange gange, at de ikke gider mere. Det er endnu mere frugtbart nu, hvor vi har et fast ensemble, fordi vi begynder at udvikle en spillestil og et idegrundlag, vi kan tage med os i de andre forestillinger, vi laver på teatret. Men det betyder ikke, at vi vil give afkald på at lave forestillinger som ”Underværket”.

Lokal forankring – en by i Rusland?
Disse brugsteaterforestillinger er også et forsøg på komme bredere ud i lokalsamfundet.
- Vi kunne også lave ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” hver sommer med 100 lokale statister, så ville få en masse publikum ind hvert år, men for mig ville det være større kunstnerisk kompromis, end at lave disse erhvervsprojekter, der er finansierede på forhånd.
Det vigtige for egnsteatret er forankringen i lokale netværk. Ved egnsspil-metoden, kommer teatrene automatisk ind i de lokale netværk, fordi så mange er med til at lave det, Odsherred Teater går derimod ind i allerede eksisterende netværk, som virksomheder, erhvervsråd, psykiatrihospitalet plus andre kulturinstitutioner i området. Men netværksstrategien, der skal sikre en større aktivitet end støttebeløbet giver mulighed for, omfatter også andre teatre. Der er en masse samarbejder i gang med andre egnsteatre, men for at blive en attraktiv samarbejdspartner blandt andre teatre, er det ikke nok at lave brugsteater:
- Det er vigtigt for os at lave gode kunstneriske forestillinger og få forestillingerne anmeldt. Men forestillingerne bliver ikke anmeldt med mindre de spiller i København. Desværre koster det altid penge at lave gæstespil i København, så den del har vi måtte stryge af programmet næste år.
Ved den seneste finanslov vedtog regeringens flertal en ændring i egnsteaterloven. Der er nu kommet en rammebevilling, som den statslige støtte til alle landets egnsteatre ikke må overstige. Hidtil er udgifterne blevet delt mellem kommunale tilskudsydere og staten. Sådan fungerer egnsteaterordningen stort set stadig, med det forbehold at det samlede tilskud fra staten ikke overstiger rammen. Det vil sige, hvis der skal laves nye egnsteatre, vil den statslige refusion pr. egnsteater blive mindre end 50 %.
Denne fastfrysning af statslige midler gør det ikke lettere for Odsherred Teater at fylde deres smukke bygninger.

Fakta:
Odsherred Teater er startet som egnsteater i 1996 og ligger i Nykøbing Sjælland, hvor det deler lokaler med Odsherred Teaterskole på det gamle amtshospital. Forestillingerne er en stor del af spilleperioden på turné i hele landet. I september 2007 havde Odsherred Teater premiere på en ny, samfundsrettet forestilling om depressioni samarbejde med Psykiatrifonden, der har været på turné flere gange, ”Gå gennem bjerget hjem”. Den er skrevet af den kendte, prisbelønnede dramatiker Niklas Rådström. Mere om Odsherred Teater, forestillinger og erhvervssamarbejde på www.odsherredteater.dk.


Berlingske undersøger...
"Til gengæld går jeg rigtig meget i biografen"
19 procent af danskerne har aldrig været i teatret, mens det for næsten halvdelen af danskerne er mere end et år siden, de har sat deres ben i et teater. Hvad er det, der afholder dem fra at komme? Er det billetpriserne? Vi har spurgt tre af dem fra den
halvdel af danskerne, der sjældent er at finde på et teatersæde, hvad det skyldes? Og hørt to teaterfolk, om de har nogle bud på, hvordan de og deres kolleger eventuelt overbeviser skeptikerne om, at teatret har noget at tilbyde dem.