Live Cinema – Teater som på film
Er teatret blevet for teatralsk? Bliver teater mere vedkommende, jo mere realistisk det er? Må man i virkeligheden trække på filmens spillestil, for at få publikum til at sidde på kanten af teatersædet? Den århusianske teatergruppe Von Baden mener i høj grad, at den realisme, vi ser på film, er brugbar i teatret og bruger den selv i en teaterform, de kalder Live Cinema.

Når man træder ind på Svalegangen i Århus, vidner plakater, avisudklip, magasiner og flyers om et aktivt teater, der har fingeren på teater-pulsen. Og det er da også denne finger, der har bragt Teater 1’s udsendte til det lille teater på en solrig eftermiddag i april.
Her skal vi nemlig mødes med Morten Lundgaard, der er en del af teatergruppen Von Baden, som netop har afsluttet et treårigt talentudviklingssamarbejde med Svalegangen. Efter at have spillet uden økonomisk støtte på Svalegangen i to år, søgte Von Baden sammen med teaterleder Niels Andersen Århus’ kulturudviklingspulje om støtte til et treårigt samarbejde og fik tildelt 900.000 kr., som skulle fordeles på tre år med en forestilling hvert år. Det er blevet til ”Penetrator” i 2007, ”Bucuresti” i 2008 og i skrivende stund opføres David Mamets ”Glengarry Glen Ross”. Det er et samarbejde, der har været givende for begge parter. Udover at de tre fyre, der udgør Von Baden, har haft tag over hovedet i tre år, har de fået produktionsro: ”Samarbejdet har betydet, at vi har kunnet koncentrere os om det, der er vigtigt for os, nemlig at fortælle nogle gode historier”, siger Morten Lundgaard, der fungerer som instruktør i Von Baden. ”Vi har også fået noget ud af at arbejde sammen med husets professionelle folk, dramaturgiatet og sceneteknikere og det har været et suverænt samarbejde”.

Teater som i biografen
De tre forestillinger, som Von Baden har produceret gennem det treårige samarbejde, er alle gennemsyret af en råhed. Det er barskt, og det er skåret ind til benet. Det er uden omsvøb. Og det er netop denne rå realisme, som ifølge Morten Lundgaard skaber de gode historier og den gode teateroplevelse. I Von Baden har de valgt at kalde stilen for Live Cinema. Som navnet antyder, vil de gerne læne sig op ad filmens spillestil: ”Jeg vil gerne have en en-til-en-kontakt, hvor skuespillerne har kontakt med hinanden i stedet for at have kontakt med publikum. Tesen hos os i Von Baden er, at hvis skuespillerne har den kontakt, og publikum kan mærke, at kontakten er rigtig og reel, så hører de også efter og får en bedre historie fortalt, fordi de kan relatere til det i stedet for, at der står en og spytter dem i hovedet, groft sagt”
Når Morten Lundgaard sidder i instruktørstolen, vil han gerne have, at skuespillerne taler så realistisk til hinanden som muligt:
- Skuespillere kan godt hviske til hinanden på scenen, det er stadig teater, folk skal bare høre ordentligt efter.
Men det konventionelle teater med den traditionelle spillestil skal dog ikke udryddes fuldstændigt.
- Jeg kan også blive blæst bagover af en flot artikulering på en scene, men for at jeg skal få den optimale oplevelse ved at få fortalt en historie, når jeg går i biografen eller i teatret, så skal jeg mærke en relation mellem dem, der står på scenen. Det kan godt være, at to overartikulerede skuespillere føler, at de har en kontakt med hinanden, men hvis jeg ikke kan se, at de har en en-til-en-kontakt og bare lirer deres replikker af ud over scenekanten, så bliver det hurtigt uvedkommende for mig, jeg står ret hurtigt af. Jeg har behov for at blive holdt i hånden og for at se, at de tager deres medspillere seriøst og har lyst til at fortælle en historie sammen.
En spillestil, hvor skuespillerne skal tale og agere, som om det var virkelighed, lyder bekendt. Men Morten Lundgaard mener ikke, at Von Badens spillestil er naturalistisk, som den defineres ud fra Stanislavskijs teorier.
- Tingene udvikler sig jo hele tiden, så jeg ville ikke kalde det Stanislavskij i dag, det skulle måske hedde David Mamet i stedet. Men det er rigtigt, at det hele jo startede med Stanislavskij. Jeg synes også, at der skal være en magi på teatret, så det ville være kedeligt, hvis vi aldrig brød ud af den der en-til-en-realisme.

Et abstrakt Von Baden?
Von Baden er ikke de eneste, der har fået øjnene op for fordelene ved den realistiske spillestil. Morten Lundgaard nævner bl.a. Teater Grob og Mungo Park, men der er mange flere. De kalder det bare noget andet; rå realisme, benhård realisme, realismeteater osv. Det er heller ikke sikkert, at Von Baden vil kalde deres spillestil for Live Cinema om ti år. De arbejder nemlig hele tiden på at udvikle stilen og bevæger sig med deres seneste forestilling, ”Glengarry Glen Ross”, i en ny og mere abstrakt retning. Her domineres scenografien af en stor rund cirkel, der minder om et matadorspil, men som også giver associationer til en kæmpemæssig ur-skive eller en kamparena fra det gamle Rom. Denne flertydighed har Morten Lundgaard det helt fint med og ser det kun som en udvikling, at Von Baden prøver det abstrakte af.
Realismen sidder dog stadig så fast i drengene, at en del af scenografien forestiller et kontor med telefon og kaffekopper. At det regner vises med paraply og lyseffekter. Det har også været svært for skuespillerne at vende sig af med at spille helt rent realistisk.
- At forklare Anders [Brink Madsen, red.], hvis rolle ifølge manuskriptet skulle sidde på kinesisk restaurant, at han nu skulle bevæge sig rundt på det store spillebræt i hele første akt, det tog lang tid! Og Anders følte, at han blev meget mere teatralsk, fordi han fik nogle faste stationer og skulle sige nogle replikker til publikum, som han ellers ville sige til Uffe. Så det har været en lang proces, men det har både udviklet mig som instruktør og drengene som spillere, at vi har turdet at gøre det, at hoppe ud af den der benhårde en-til-en-realisme og prøve at udvikle vores eget koncept.

Instruktøren ud af stolen
Von Badens store drøm, som de selvfølgelig vil arbejde på at få realiseret, er at få deres eget spillested, deres eget teater. Tanken er, at der både skal spilles egenproduktioner og gæstespil.
I den nærmere fremtid står en forestilling, som Henrik Vestergaard selv har skrevet, på programmet. Titlen er ”Let opklaring” og den handler om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Også her vil Von Baden forsøge at lave en mere abstrakt forestilling, men det bliver ikke med Morten Lundgaard som instruktør.
- Ligesom det er en gave for mig at få tre nye spillere, som vi gjorde i ”Glengarry Glen Ross”, så skal mine drenge jo også have lov at prøve en anden instruktør. Hvilket også bare er et udtryk for, at vi vil udvikle os, siger Morten Lundgaard med et smil.


Fakta boks:
Von Baden består af Morten Lundgard, Henrik Vestergaard og Frederik Meldal Nørgaard. Gruppen blev stiftet i 2001. Uffe Kristensen og Anders Brink Madsen er ikke en del af Von Badens kunstneriske ledelse, men faste spillere. Forestillingen ”Let opklaring” spiller på Entréscenen fra den 27. april 2010. Forfatter er Henrik Vestergaard, og iscenesættelsen står Per Smedegaard for. Forsalget starter til august. Mere på www.vonbaden.dk


Berlingske undersøger...
"Til gengæld går jeg rigtig meget i biografen"
19 procent af danskerne har aldrig været i teatret, mens det for næsten halvdelen af danskerne er mere end et år siden, de har sat deres ben i et teater. Hvad er det, der afholder dem fra at komme? Er det billetpriserne? Vi har spurgt tre af dem fra den
halvdel af danskerne, der sjældent er at finde på et teatersæde, hvad det skyldes? Og hørt to teaterfolk, om de har nogle bud på, hvordan de og deres kolleger eventuelt overbeviser skeptikerne om, at teatret har noget at tilbyde dem.