Grænseløs glæde
Således omtrent modtog skuespiller og teaterleder Katrine Karlsen Horsens Børneteaterpris ved dette års festival. Der var også meget at glæde sig over for de mange andre deltagere under selve festivalen, der trods et par kunstneriske smuttere havde meget højt kvalitetsniveau og som vanlig var velorganiseret og gennemført i den velkendte stemning af ægte børneteaterglæde.Af: Carsten Jensen

Hvor Horsens Børneteaterfestival på mange måder er en oase af behagelig genkendelighed med de faste spillesteder i gåafstand, overskueligt program, god organisation og en række andre beroligende holdepunkter for de mange faste tilbagevendende, blev festivalen i år ramt af det uforudsigelige: Et valg 15. september, dagen før festivalweekendens start – og det betød, at en forestilling i al hast måtte flyttes fra Rådhuset, hvor valghandling og optælling skulle finde sted.

Så udover det historiske valg med Danmarks første kvindelige statsminister, SF i regering for første gang og Enhedslisten som kolossal stemmesluger, blev den 26. udgave af børneteaterfestivalen i Horsens også historisk ved at der for første gang blev indsat busser for at fragte publikum til det alternative spillested i udkanten af byen, hvor man kunne overvære den flyttede forestilling, ’Buchettino’.

Hvilket ifølge projektkoordinator og festivalleder Stine Kamstrup Knudsen betød mindre publikumstilstrømning end til de andre forestillinger, hvor tilstrømningen tenderede det udsolgte og de fleste forestillinger tillige måtte operere med ganske mange billetløse ’gratister’ ved dørene.


Berlingske undersøger...
"Til gengæld går jeg rigtig meget i biografen"
19 procent af danskerne har aldrig været i teatret, mens det for næsten halvdelen af danskerne er mere end et år siden, de har sat deres ben i et teater. Hvad er det, der afholder dem fra at komme? Er det billetpriserne? Vi har spurgt tre af dem fra den
halvdel af danskerne, der sjældent er at finde på et teatersæde, hvad det skyldes? Og hørt to teaterfolk, om de har nogle bud på, hvordan de og deres kolleger eventuelt overbeviser skeptikerne om, at teatret har noget at tilbyde dem.