Spørg om teater

Teaterbrevkassen

Hvor går Nora hen, når hun forlader sit Dukkehjem? Hvorfor hedder det nycirkus? Hvad gør man, hvis Dronningen kommer til en forestilling? Og hvor får man svar på spørgsmål om teater?

Her! Teaterbrevkassen på Scenen.dk er til dig, der har spørgsmål om teater og scenekunst. Om teaterhistorie og aktuelle forestillinger, om overtro, kostumer og meget mere.

Teaterbrevkassens redaktør er journalist Cathrine Errboe, der har allieret sig med magister i teatervidenskab, Bente Hatting Gjelten.

>Send os et spørgsmål

Spørg Teaterbrevkassen


 

Spørgsmål og svar i Teaterbrevkassen


”GORDON”, 19-06-2017
Jeg har læst, at Gordon Kennedy, som jeg synes er en rigtig god skuespiller, skal være med i en komedie i efteråret, men jeg kan ikke finde den i ”Teaterkataloget”.
Ulrik Larsen
Svar på indlæg Det er nok “Komedien, hvor alt går galt”, du tænker på.
Den handler om en amatørteatergruppe, hvor alt sker på forkerte tidspunkter. Forestillingen var en kæmpe succes på London West End.
Det er Folketeatret, der sender den på turné fra d. 21. september til d. 21. november. Turnéen kommer til rigtig mange byer over hele landet.
Du kan gå ind på Folketeatrets hjemmeside og se spillesteder og datoer.Mvh. Teaterbrevkassen


”MUNK”, 19-06-2017
Da jeg skal skrive speciale i Kaj Munks forfatterskab, vil jeg gerne vide, om der noget sted opføres et af hans skuespil?
Ulrikke Schmidt
Svar på indlæg Desværre spilles der hverken i København eller provisen noget af Kaj Munk i den kommende sæson, men “Martyren Munk” opføres på Furesøen (i båd) fra d. 29. juni til d. 8. juli og derefter på turné. Det handler om den dag i 1944, hvor tyskerne kom til Vedersø Præstegård og hentede Kaj Munk og siden myrdede ham tæt ved.Mvh. Teaterbrevkassen


”Blåtand”, 13-06-2017
Mine børn har foræret mig billet til ”Røde Orm” på Moesgaard Museum, som jeg glæder mig meget til at opleve. Jeg troede, at Ole Thestrup medvirkede som Harald Blåtand, men han er ikke på oversigten på nettet. Har jeg misforstået noget?
Elin K. Mortensen
Svar på indlæg Nej, det har du ikke. Ole Thestrup havde oprindelig rollen som Harald Blåtand, men da han blev syg inden opløbet, bad Det kgl. Teater bedt Lars Lohmann træde i stedet, hvilket han gjorde med forholdsvis kort varsel. Lohmann, som netop er fyldt 70 år, er en erfaren herre, som blandt andet har været tilknyttet Aarhus og Aalborg Teater.Mvh. Teaterbrevkassen


”Larsen”, 13-06-2017
Jeg er en stor fan af Kim Larsen og har en samling af hans sange og er vild med filmen “Midt om natten”. Derfor blev jeg så glad, da jeg læste, at skal være et skuespil om ham. Jeg kan bare ikke finde det i repertoireplaner. Kan I hjælpe mig?
Chris Petersen
Svar på indlæg Ja, den 15. marts 2018 kommer der en forestilling i Tivolis Koncertsal med over 25 medvirkende. Instruktøren er (Reumert-vindende) Heinrich Christensen og scenografi af Marie í Dali..Mvh. Teaterbrevkassen


”Leth”, 13-06-2017
Det kgl. Teater - Gamle Scene, Jørgen Leth sammen med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, "Vi sidder bare her" hedder konceptet. Hvornår spilles det?
Med venlig hilsen
Yvonne Jørgensen
Svar på indlæg Det er desværre allerede blevet spillet, trioen optrådte på Gamle Scene den 15. og 16. maj i forbindelse med en længere turné, som også er slut. "Vi sidder bare her" har en Facebook-side, hvor du kan følge dem og se, så snart de annoncerer en ny koncert. Til gengæld har de udgivet hele fire Cd’er, så dem må du nyde i stedet.Mvh. Teaterbrevkassen


””KÆRESTEBREVE” 2”, 23-05-2017
I forlængelse af et spørgsmål 4.4.2017 her på siden om ”Kærestebreve” kunne jeg godt tænke mig at vide, hvornår det blev spillet i Musikhuset Århus. Her så jeg det med Susse Wold og Bent Mejding og igen i går på Den ny Teater. Opsætningen var ret forskellig, som jeg husker det. Begge gange har det været en fabelagtig god oplevelse, med meget dygtige skuespillere - og nu kan man sige, at en ring er sluttet, som i stykket. For mig endte 'min ring' dog lykkeligt.
Venlig hilsen Maj K.
Svar på indlæg Vi har været i kontakt med Musikhuset Aarhus, der ikke har registreret opsætningen, men gætter på, at det var i sæsonen 2005/06. Vi følger op på spørgsmålet snarest med et præcist svar.

”KÆRESTEBREVE” vol. 2
Teaterbrevkassen henvendte sig til Bent Mejding for at få et præcist svar på, hvornår han og Susse Wold opførte ”Kærestebreve” i Aarhus sidste gang.

Bent Mejding svarer:
”Vi spillede den 1. gang på turné i 2000 og 2. gang også på bl.a. turné i efteråret 2006.”
I 2017 har parret atter været på landevejen med forestillingen, men denne gang gjorde de ikke stop i Aarhus.
”Forestillingen i 2017 var meget anderledes i indstillingen. Vi lagde mere vægt på Melissas afhængighed, og gjorde det tydeligere, at hun til sidst begår selvmord. Også Andys afhængighed af hende belyste vi stærkere i den seneste opførsel. Så Maj K. husker ganske rigtigt.”Mvh. Teaterbrevkassen


”GADETEATER”, 23-05-2017
Jeg stødte i Barcelona på nogle fantastiske giraf-dukker i forbindelse med noget gadeteater, og jeg mener, at de også har en forbindelse til Danmark. Kan I hjælpe ud fra så lidt info?
Angelina
Svar på indlæg Du tænker nok på Xirriquiteula Teatre, et børneteater, der bl.a. har nogle spektakulære dukker og i det hele taget storartede forestillinger for børn. De gæster Nordby på Fanø d. 5. august i forbindelse med øens Gadeteaterfestival 2017, som finder sted fra d. 3.-5. august. Mvh. Teaterbrevkassen


”SORT SAL”, 23-05-2017
Hvad gør man, hvis lyd/lyset går ud i en forestilling?
Laurits Frost
Svar på indlæg Vi har spurgt Folketeatret, og har spurgt foyerchefen, Jeppe Lykke Jørgensen, hvad de gør i sådanne tilfælde: ”Vi stopper forestillingen, og forestillingslederen går frem på scenen og annoncerer, at der er tekniske problemer, og vi beder publikum blive siddende, da vi regner med, at det blot tager ganske få minutter at få problemet løst.
Skulle det ske, at det er et længerevarende problem, får publikum muligheden for at holde en pause, og vi ringer ind igen.”
Mvh. Teaterbrevkassen


”GENRESPØRGSMÅL”, 18-05-2017
Hvilke genrer og hvilke stykker blev fortrinsvist spillet af de omrejsende teatertrupper i starten af det 20. århundrede?
Elisabeth
Svar på indlæg Der er ikke noget kort svar på dét spørgsmål, så du skal have fat i “Thalia i provinsen, 1870-1920” af Gunnar Sandfeld. Der er en rigtig god gennemgang af repertoire på de omrejsende teaterselskaber. Bogen har et fremragende afsnit med kildehenvisninger, og der finder du gode indfaldsvinkler til emnet. Mvh. Teaterbrevkassen


”PASSIONSSPIL”, 15-05-2017
Jeg har for mange år siden set passionspil i Oberammergau (Bayern, Tyskland, red.), og det var en kæmpe oplevelse.
Ved I, hvornår det er igen, og hvornår man kan bestille billet?.
Ole Peter Hansen
Svar på indlæg Ja, det er en stærk tradition. Faktisk har man spillet Passionsspillene i Oberammergau siden 1633. Byen havde overlevet pesten, og i taknemmelighed gav befolkningen det løfte til Gud, at man hvert 10. år ville opføre Jesu Lidelseshistorie. Med tiden er det blevet til, at Passionsspillene opføreres hvert tiår, og det er blevet en kæmpe attraktion, som de lokale også bakker op om og medvirker i.
Sidste gang Passionsspillene blev opført var i 2010, og fra d. 16. maj – 2. oktober 2020, er der atter mulighed for at se forestillingen, som varer ca. 2 x 3 timer. I pausen er det meningen, at man spiser aftensmad.
Der er flere udbydere, der sælger billetter, nogle med indkvartering, og det er en god idé at reservere allerede nu. Mvh. Teaterbrevkassen


”HAIR”, 08-05-2017
Jeg har lige set en helt vildt god film, der hedder ”Hair” om Vietnamkrigen og nogle hippier. Min mor siger, den er lavet som teater også, og at den spillede i København på et tidspunkt med Sanne Salomonsen.
Kan man se den igen?Jan, Randers
Svar på indlæg Filmen ”Hair” fra 1979 bygger på en musical af samme navn, som havde premiere på en natklub i New York i 1967. Da den året efter blev sat op på et andet teater i byen, nemlig det berømte Broadway, blev ”Hair” verdenskendt, og musicalen spillede over 1700 gange. Siden er den blevet sat op på teatre over hele verden, og i 2009 satte Broadway igen musicalen på repertoiret og fik kæmpe succes.
Herhjemme spillede Sanne Salomonsen rollen som Sheila, da Østre Gasværk satte ”Hair” op i 1971, og da man 42 år efter, i 1913 igen ville spille ”Hair” på Østerbro, fik man særtilladelse af rettighedshaverne til at skrive en ny rolle ind i stykket, designet til Sanne Salomonsen, der nu spillede Sheilas mor. Dét reddede dog ikke forestillingen, som fik meget dårlige anmeldelser.
Den gode nyhed er, at ”Hair” nu bliver sat op på Aalborg Teater. Der er premiere 6. maj, og den spiller frem til 10. juni. Så nu har du chancen - og måske rammer de plet?!Mvh. Teaterbrevkassen


”KOSTUMER”, 08-05-2017
Jeg er meget interesseret i teaterkostumer. Findes der bøger, der beskriver klædedragten på scenen gennem tiderne?
Petra Andersen
Svar på indlæg Ja, der findes faktisk en del litteratur om emnet. Vi vil anbefale “Kostumer og modedragter” af Viben Bech og Ellen Andersen og “Ei blot til pynt” af Erik Mortensen.
Hvis du er god til engelsk, kan du læse fremragende litteratur om emnet, fx “Costume in the Theatre” og “A Concise History of Costume” begge af James LaverMvh. Teaterbrevkassen


”STANISLAVSKIJ”, 08-05-2017
Jeg har så ofte læst og hørt, at skuespillere taler om Stanislavskij-metoden og har på biblioteket lånt de to store berømte bøger om emnet. Der er bare lidt for indviklede, synes jeg. Findes der ikke en bog, der lidt enklere forklarer, hvad det går ud på?
Liselotte Frederiksen
Svar på indlæg Jo, du kan sikkert på biblioteket låne Sonia Moore: ”Stanislavskij systemet”.
Det er en fremragende lille bog på 135 sider.
God læselyst!Mvh. Teaterbrevkassen


”Gule blomster”, 01-05-2017
Jeg har engang læst, at man ikke må give gule blomster til kunstnere efter en premiere. Er det rigtigt?
Petra Andersen
Svar på indlæg Ja, det er helt rigtigt. Der er skuespillere og operasangere, der kan finde på at smide en buket gule blomster i papirkurven eller græde, hvis de får en.
Det er fordi, gult er “falskhedens farve”, og de tror, at det er ondt ment og bliver bange for at gå på scenen de næste dage eller få dårlige anmeldelser. Nogle blomsterhandlere, der ofte leverer buketter til teatre, spørger direkte, om det er til at overække en kunstner, for så vil de undlade gule blomster.Mvh. Teaterbrevkassen


”SURSTRØMNING”, 01-05-2017
Jeg har læst om et teaterstykke, en satire, der hudfletter Danmark/Sverige i en fiktiv katastrofe, hvor Danmark bliver oversvømmet. Nu kan jeg ikke finde udklippet, og jeg aner ikke, hvor eller hvornår jeg kan opleve stykket. Jeg bor i København. Kan I hjælpe?
MVH Erling K.
Svar på indlæg Dét kan vi. Forestillingen hedder ”Surstrøming” (efter den svenske spise Surströmning), og den lyder virkelig sjov og skæv. Det er en produktion, der er skabt mellem Vendsyssel Teater (Hjørring), Teater Nordkraft (Aalborg), Randers Egns Teater, Teatret Svalegangen (Aarhus), Folketeatret og Team Teatret (Herning). Stykkets instruktør hedder Kasper Sejersen.
På Folketeatret.dk kan du læse mere om forestillingen, og vi kan fortælle, at den unge kvinde på plakaten hedder Signe Barfoed. Hun er uddannet skuespiller i Sverige, men stammer fra Aarhus, og hun er datter af komponist og pianist, Anders Barfoed.
Mvh. Teaterbrevkassen


”DRAMA OM MOSES”, 01-05-2017
DRAMA OM MOSES
Hej, min lillesøster og hendes klasse skal have emneuge om Kristendommen og skal lave en forestilling. Da jeg gik i 3. klasse lavede min klasse det samme, og vi opførte et skuespil om Moses. Jeg vil rigtig gerne finde frem til manuskriptet, jeg har prøvet at søge på nettet men uden held. Det er også en 13-14 år siden, men jeg tænker, det må findes? Jeg tror i hvert fald ikke, at vores lærer selv havde skrevet det. Det var en musical, for der var en hel del sange i, håber I kan hjælpe med at finde frem til det :)
Hilsen Cecilie
Svar på indlæg Hej Cecilie.
I Skive opførte man i sommerferien 2016 på en sommerlejr den musikalske forestilling ”Milde Moses”, som indeholder meget af det, du nævner. Du kan prøve at kontakte Tina Damholt, td@km.dk, tlf. 30248422, som stod for opsætningen. Ellers kan du kontakte Folkekirkens Skoletjeneste. Det er et landsdækkende skole-kirke samarbejde, som ligger inde med meget brugbart materiale.Mvh. Teaterbrevkassen


”Rummets sjæl”, 01-05-2017
Jeg har ofte hørt et citat om teaterrummets sjæl og linjer, der skærer hinanden over scenen. Hvor kommer det fra? Jeg har ledt i diverse teaterbøger.
Fredrik Sørensen
Svar på indlæg Det sår i Kjeld Abell: ”Teaterstrejf i påskevejr”. Han skriver om personlige udstrålinger, der skærer hinanden i et punkt A, og han ser dette punkt som skråt over orkestergraven på højde med 1. etage i Det kongelige Teater. Det kalder han ”Rummets sjæl”.
Bogen egner sig fremragende til læsning i påsken da han skriver i sommerhus fjernt fra hovedstaden og tænker på teater.Mvh. Teaterbrevkassen


”Sarah Bernhardt”, 01-05-2017
Kære teaterbrevkasse,
Jeg var inde og se Ghita Nørby spille Sarah Bernard igår, er det ikke
Zara,? (Det var en stor oplevelse.)
Hvornår blev det sidst spillet på Folketeatret? Hvem har ellers spillet den store rolle?
Har den store skuespillerinde ikke været i København på et tidspunkt for at optræde og i hvad.
Håber I vil være mig behjælpelige med svar.
Venlig hilsen
Marianne
Svar på indlæg Mange husker hende specielt for de dejlige Sarah Bernhardt-kager, og bagerbutikker staver navnet på flere ”forkerte måder”. Det rigtige er Sarah Bernhardt.
Skuespillet gik sidst på Folketeatret i foråret 2013. Berthe Qvistgaard har også spillet også den spændende kvinde, men da var det Erik Mørk, der var Pitou, hendes sekretær.
Sarah Bernhardt har flere gange optrådt i København bl.a. på Folketeatret. I ”Illustreret Tidende” fra 1880 kan man læse om den forrygende fest på Hotel D´Angleterre og hendes sejltur til Helsingør for at knuse et glas (så ingen sidenhen skulle bruge det) på Hamlets grav.
Vil du vide mere om hendes liv er det en god ide at læse hendes erindringer, der er oversat til dansk. Hendes barnebarn har også skrevet en bog om hende (Lysiane Bernhardt: ”Bogen om Sara Bernhardt”).Mvh. Teaterbrevkassen


”KÆRESTEBREVE”, 04-04-2017
Jeg har været inde og se “Kærestebreve” på Det Ny Teater. Der var desværre ikke noget program, og nu vil jeg gerne vide, hvem forfatteren er, for min veninde og jeg er uenige (vi har dog ikke væddet). Hun siger, hun har set det før med andre skuespillere. Jeg har set det for 10 år siden med Susse Wold og Bente Mejding i rollerne.
Kan Teaterbrevkassen hjælpe?
Liselotte Madsen
Svar på indlæg Forfatteren hedder A.R. Gurney og er født i New York i 1930. Han er bl.a. professor i litteratur, men er mest kendt for sine skuespil. I Danmark har hans ”Spisetuen” været spillet på Betty Nansen Teatret i 1985.
“Kærestebreve” har altid været et yndet skuespil for kendte scenekunstnere. Første gang det blev opført herhjemme, var det med Bodil Kjer og Ebbe Rode i de to roller, senere har Birgitte Federspiel og William Rosenberg spillet stykket, og senest i 2013-14 har Malene Schwartz og Jesper Langberg levendegjort Melissa og Andy i Kim Wiltons opsætning.
Nu håber vi, at du og din veninde kan finde ud af, hvilken opsætning(er), I tidligere har set.
Mvh. Teaterbrevkassen


”Skatteøen”, 04-04-2017
Jeg har set ”Skatteøen” mange gange, men der var én opsætning, der var federe end de andre. Jeg mener, at ham, der spillede Jim i den opsætning også har spillet med i julekalenderen ”Jesus og Josefine”, kan det passe?
Ulrik N.
Svar på indlæg Det er helt korrekt. Du tænker på Preben Harris’ bearbejdelse af ”Skatteøen”, der spillede fra d. 12. marts - 21. april 2011 på Folketeatret. Ham, du tænker på, hedder Sebastian Aagaard-Williams og er mest kendt for sin medvirken i ”Jesus og Josefine”.
Sebastian uddannes lige nu på Den Danske Scenekunstskole i København.
Mvh. Teaterbrevkassen


”FORSLAG?”, 27-03-2017
Hej. Jeg har ikke været i teatret i lang tid, så jeg har ikke styr på, hvad der går for tiden. Jeg vil gerne ind og se teater med mit barnebarn (en pige på 19 år). Jeg bor i Risskov lige uden for Aarhus. Har du/I nogle bud?
Svar på indlæg Et forslag kunne være musicalen ”Jesus Christ Superstar”, som spiller fra d. 23. april – 3. juni på Aarhus Teater. Det er en god historie, og der er masser at tale om på tværs af generationer.
Håber I får en rigtig god tur.
Mvh. Teaterbrevkassen


”OLE THESTRUP”, 27-03-2017
Da jeg var lille, kørte der et program med Ole Thestrup på tv. Det var noget med, at han var en cykelbetjent, som ødelagde børns cykler, hvis de ikke kørte ordentligt. Hvad hed programmet?
Jakob
Svar på indlæg Serien, du tænker på, hedder ”Trafikdengsen”. Det er en tv-serie på ca. 7 minutter for lidt større børn med Ole Thestrup som vært. Den blev vist på DR i 2001 og siden på Ramasjang. ”Trafikdengsen” handler om nogle skolebørn, som sætter deres cykel på spil: Hvis de kører ordentligt i trafikken i tre uger, vinder de en ny cykel. Undervejs i udsendelsen overvåger Trafikdengsen dem og sætter fælder op for at få dem til at lave fejl. For hvis de laver så meget som én enkelt lille fejl, så smadrer Trafikdengsen deres cykel!
Mvh. Teaterbrevkassen


”TEATER PÅ MADEIRA?”, 27-03-2017
Jeg er altid på jagt efter rundvisninger på spændende små teaterbygninger (læser til arkitekt) og har været på Residenz Theatre i München, Drottningholm Slottsteater i Stockholm og, efter at have læst om det i " Teaterbrevkassen", på det henrivende teater på Malta.
Nu skal jeg til Madeira. Er der et gammelt teater, jeg kan besøge på de kanter?
Anne
Svar på indlæg Ja, der er et fint gammelt teater fra 1888 i senromantisk stil. Det hedder Teatro Municipal de Baltazar Dias og er et rigtigt "kuk-kasseteater" med rødt plys, guld, kongekroner og loger. Der er ikke noget fast ensemble knyttet dertil, men mange gæstespil og kongresser. Normalt er der rundvisning hver tirsdag klokken 10. God fornøjelse.
Mvh. Teaterbrevkassen


”NUL FLØJTEN”, 20-03-2017
Hejsa. Jeg var engang med min klasse i teatret. Vi kom om bagved og så kulisserne og fik lov til at stå på scenen - mega fedt. Jeg kom til at fløjte, da en mand straks blev lidt sur og sagde til mig, at man ikke må fløjte på en teaterscene. Hvorfor?
Jannik
Svar på indlæg Ja, teaterscenen er jo forbundet med mange ritualer og megen overtro. Det, at man ikke må fløjte, stammer fra gamle dage. Dengang mente man, at det var forbundet med ulykke, hvis man fløjtede på og bag scenen.
Men der hører mere til historien end bare overtro. Dengang var det tit sømænd på orlov, der betjente scenetæpper og kulisser. Det er sådan, at når man er til søs, kan det ofte være svært at høre en kommando tværs over storm og bølger, og kommandoer blev derfor givet via fløjtesignaler. Hvis man fløjtede på scenen, var der derfor risiko for, at en af sømændene af vane ville reagere og komme til at smide en sandsæk eller sænke et sætstykke i utide – og det kunne let gå helt galt.
Så ved du det til næste gang. Og heller ikke noget med at løbe på scenen, ønske skuespillere held og lykke eller give dem blomster, før stykket begynder!
Mvh. Teaterbrevkassen


”RULLETEKSTER?”, 20-03-2017
Hej! Jeg kørte for noget tid siden forbi Aarhus Teater. Der var blæst en tekst op på bygningen, men jeg nåede ikke at undersøge sagen nærmere, da jeg skulle skynde mig. Det så meget interessant ud, og jeg tænkte, om I kunne fortælle mig lidt om, hvad det var?
Kh. Kenneth Ingversen
Svar på indlæg Kvinden bag kunstværket du har set, er den amerikanske kunstner Jenny Holzer. Hun har samlet digte og breve fra mennesker på flugt og har i samarbejde med Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad fået lov til at blæse teksterne op på siden af Aarhus Teater. Politiken skrev en artikel om det d. 3. marts 2017, hvor du kan læse meget mere.
Mvh. Teaterbrevkassen


”SKUESPILLERDRØMME”, 20-03-2017
Hej, jeg har tit tænkt på hvordan man bliver skuespiller og kommer med i internationale film? Alle siger, at det er en hård branche at komme ind i, og at selv de, som har gået på Statens Teaterskole ikke er sikret en karriere - hverken i udlandet eller Danmark. Er det rigtigt?
Libbie
Svar på indlæg Du har ret - det kan være en meget svær branche at komme ind i, og de fleste store, danske skuespillere har været på en af de etablerede skuespiller/-teaterskoler.
Uddannede skuespillere har mulighed for at optræde både på teatre, film og i tv, men ikke alle får muligheden eller en stor karriere.
Nogle skuespillere får mulighed for at arbejde som instruktører, og en del vælger at undervise på fx private skuespillerskoler eller højskoler.
Men der er altså også nogle kendte skuespillere, som er autodidakte. Det vil sige, at de ikke har nogen uddannelse. Bl.a. Martin Brygmann, Mia Lyhne, Sofie Gråbøl og en af tidens helt store stjerner - Roland Møller, er autodidakte. Roland Møller medvirkede første gang i filmen ”R”, der langt hen ad vejen er baseret på hans egne erfaringer som indsat i Horsens Statsfængsel. Efter hans medvirken i filmen ”Nordvest”, som han vandt en Bodil for, blev han lagt mærke til på det internationale marked, og han er lige blevet færdig med optagelser på ”The Coldest City”, hvor han spiller sammen med Hollywood-stjernen Charlize Theron. Man behøver altså ikke at tage en uddannelse for at blive skuespiller.
Når det er sagt, må vi understrege, at det ikke er nemt, og at det er en hård branche. Paprika Steen fx kom først ind på Skuespillerskolen ved Odense Teater efter adskillige forsøg. Et rigtig godt eksempel på, at man skal kæmpe for det.
Men hvis man gerne vil være skuespiller, skal man jo gøre sig synlig på markedet. Du kan fx uddanne dig og vise dig frem på den måde, eller du kan skrive dig op i en masse castingarkiver og gå til castings og auditions. Du kan også få ti voldsdomme ligesom Roland Møller og håbe på, at nogen vil lave en film om det - men det vil vi ikke anbefale. Knæk og bræk.
Mvh. Teaterbrevkassen


”Flyver farmor stadig?”, 14-03-2017
Lever Flyvende Farmor stadig?
Maria.
Svar på indlæg Dét gør hun. Jytte Abildstrøm er i skrivende stund 82 år.
Mvh. Teaterbrevkassen


”LALALALIVE”, 14-03-2017
Hej, har lige set musicalfilmen ”La La Land” og synes, den var mega god. Blev helt revet med af sangene og fik lyst til at danse. Ikke mindst fik jeg lyst til at se flere musicals - både teater og film. Nogen gode forslag?
Jakob S.
Svar på indlæg For tiden spiller ”Spamalot”, som er baseret på Monty Pythons ”De Skøre Riddere”, i Glassalen i Tivoli. Det kunne være et bud på en musical, hvis du har lyst til et godt grin. Og så spiller de jo ”Chicago” på Det Ny Teater for tiden. Den har fået virkelig flotte anmeldelser og skulle være lige noget for dig, hvis du slet ikke kan få nok af musicals.
Hvis du kunne lide ”La La Land”, kan vi anbefale filmen ”Whiplash”, som er lavet af samme instruktør, Damien Chazelle. Det er ganske vist ikke en musical, men god er den!
Hvis det eneste du har for øje er musical, vil vi foreslå ”Les Misérables”(2012) eller Disneys ”Frozen”(2013). Der er lidt for hver en smag. Vi håber, at du finder noget.
Mvh. Teaterbrevkassen


”NOGET FOR OPERAELSKEREN?”, 14-03-2017
Jeg elsker opera, men har ikke fået set meget, siden jeg flyttede fra København. Jeg har prøvet at søge nettet tørt for operaer, men kan ikke finde nogle, som ikke er i hovedstaden eller Odense. Jeg bor i Holstebro nu.
Hjælp taaaaaaaaaak!
J. Lena.
Svar på indlæg Du kan finde operaer her på http://www.scenen.dk/ ved at søge på opera i søgefeltet for titel, spillesteder, teaterproducent mv.
Der er af og til nogle operaer i Holstebro. D. 22. marts spiller ”Figaros Bryllup”. Men hvis du anser dig selv for at være opera-elsker, kunne du måske overveje at tage den lange vej til den fynske alligevel. D. 21-24. marts spiller ”Hamlet In Absentia” i Den Fynske Opera, som skulle være et Odense-besøg værd, hvis der er en billet tilbage.
Mvh. Teaterbrevkassen


”ET STYKKE MED AND”, 27-02-2017
Jeg har set Ibsens ”Vildanden” nogle gange i forskellige opsætninger og er vild med stykket, en glæde, jeg delte med min nu afdøde morfar. Han refererede engang til ”En halv vildand”, og nu kan jeg ikke huske, om det var fis eller alvor.
Ved I det?
J. Lena
Svar på indlæg Din morfar har sikkert henvist til den udgave af ”Vildanden” på Det kgl. Teater, som Per Knutzon i 1948 satte i scene. Desværre døde han undervejs (faktisk til en fest hos Peter la Cour), og John Price overtog instruktionen.
Efter premieren d. 19/10 1948 skrev den daværende anmelder, Frederik Schyberg, en kronik-anmeldelse i Politiken om forestillingen under overskriften ”En halv vildand på Det kgl. Teater”. Du kan finde anmeldelsen i sin helhed på Det kgl. Bibliotek, eller bestille den på dit lokale bibliotek.
Vi må antage, at anmelderen ikke var helt vild med den jvf. overskriften.
Mvh. Teaterbrevkassen


”HVAD HED STYKKET?”, 27-02-2017
Kan I hjælpe mig med at finde frem til et teaterstykke, som jeg har set i København lørdag den 24. juni 1995. Jeg har dengang i et brev til en veninde beskrevet det sådan her:
“Lørdag var jeg til en absurd teaterforestilling. Gulvet var dækket med spagnum, og hvert femte minut blev der sprøjtet med vand et eller andet sted fra. Jeg har aldrig set så meget skidt på en scene eller til sidst så snavsede skuespillere. Jeg fandt ikke nogen rød tråd i stykket, men jeg kan beskrive et par episoder:
Et stillads skulle forestille et etagehus. I stueetagen sad et ungt par og spiste. Over dem, på 1. sal, badede en mand i et badekar, som var ophængt i kæder. Vandet sprøjtede ned på det unge par. Det forstyrrede dem ikke, heller ikke da badekarret langsomt vippedes mere og mere, så alt vandet løb ned over dem. Den badende hang først i kanten på badekarret og sprang til sidst ned på spisebordet. De spiste hele tiden roligt videre… En mand kom ind, hentede en økse og en huggeblok, trak sin sko af, lagde den på huggeblokken og huggede den midt over. Det samme gentog sig med den anden sko, hans jakke og hans skjorte…
Ovenfra hang diverse sandsække. I en af sækkene skjulte sig en mand, som havde hængt sig. En kvinde sad nedenunder i en lænestol, ville ryge en cigaret men havde hverken cigaretter eller lighter. Så klatrede hun op ved hjælp af liget og hentede det, hun havde brug, for i hans jakkelomme.”
...og meget mere af samme skuffe.
Kan I sige mig, hvilket stykke det var, og hvor det spillede? Det kunne være sjovt at få opklaret. På forhånd tak for hjælpen.
Kirsten Vind-Andersen
Svar på indlæg Vi gætter på, at stykket hed The Aparment og blev fremført af det britiske kompagni Station House Opera i Turbinehallerne. Hvis andre læsere kan be- eller afkræfte, hører vi gerne fra jer!Mvh. Teaterbrevkassen


”Livet”, 16-02-2017
Jeg har købt billet til forestillingen “Livet, hvor svært kan det være?”
på Hippodromen (Folketeatret), da jeg er vild med revynumre skrevet af Vase og Fuglsang. Jeg har ofte tænkt på,hvordan deres revynumre bliver til, og om de selv tilbyder dem f.eks. til Cirkusrevyen eller andre revyer?
Alma Frederiksen
Svar på indlæg Rene Vase og Jannik Fuglsang har en hård arbejdsrutine: De mødes hver dag kl. 9 - 15 i Fuglsangs hus i Aarhus, hvor de udveksler ideer, bl.a. fra daglig læsning af diverse aviser, skriver tekster og samler påfund.
En gang om året skriver de det hele færdigt i et sommerhus. De sender deres tekster til revyerne og håber, de bliver antaget. Det er meget forskelligt, hvor mange penge, de får. Det afhænger nemlig af, hvor mange, der ser revyen (og altså det enkelte nummer). Da Cirkusrevyen har så stor succes, kan de komme op på at få 100.000 kr. for ét nummer. Det mindste, de har tjent, er 75.50 kr. for et nummer til Tisvildes Kulturtog.
Mvh. Teaterbrevkassen


”DIRCH”, 16-02-2017
Hej Teaterbrevkasse. Jeg arbejder på en hjemmeside om Dirch Passer, men er stødt på en mur, angående teaterstykket "Døde uden grave" som Dirch medvirkede i på Alléscenen i 1949. Jeg har gravet frem, at premieren var 7. december 1949 - men kan ikke finde mere.
Kan I fortælle, hvem der instruerede, medvirkede, hvor længe stykket gik osv.?
Bedste hilsner Jan
Svar på indlæg Efter megen research må vi svare, at vi tvivler på, at Dirch Passer virkelig har medvirket i dette stykke. I givet fald burde det være i 1946, hvor forestillingen havde premiere på Alléscenen d. 1. november med bl.a. Inge Hviid Møller og Aksel Stevnsborg. (Kilde: Schyberg “Teatret i krig”)
Vi er også stødt på et register bag i en Dirch bog, hvor der står, at han medvirkede i forestillingen i 1949 i rollen som “Paul” (dog har vi ikke mødt datoen 7. december), men i de øvrige Passer-bøger er stykket ikke nævnt. Kan der være tale om en trykfejl? Er din kilde troværdig?
Du har formentlig allerede været der, men hvis ikke, kan vi anbefale Revymuseet, eller at du bestiller periodens aviser på mikrofilm på biblioteket.
Vi hører meget gerne fra dig, når du når længere i din research! Og så kan vi jo få udbredt kendskabet til din hjemmeside, som nok vil blive flittigt brugt af Dirchs mange fans.
Mvh. Teaterbrevkassen


”MEDLEM”, 16-02-2017
Hvordan bliver man medlem af jeres teaterforening, og hvad koster det?
Mvh
Kirsten Horsbøl, Tarm
Svar på indlæg Vi er lidt i tvivl om, hvad du mener? Er det optagelse af din lokale teaterforening på Scenen.dk eller et medlemskab af en teaterforening, som du søger en pris på?
Hvis du spørger, om det koster noget at være medlem at Teaterbrevkassen er svaret nej – den er for alle, og der er intet medlemsskab.
Mvh. Teaterbrevkassen


”Spektakulær scenografi”, 30-01-2017
Jeg har set foromtale af en forestilling for børn i København, som jeg nu har glemt, hvad hedder. Kan I hjælpe? Det er en musikforestilling og scenografien på billedet så fantastisk ud – det var et stort hus! Jeg arbejder med børn og tænker, at man her kunne kombinere både musik, dansk og billedkunst. Så jeg håber, I kan finde den og, at vi kan nå at se den.
Trine Ø, Ballerup
Svar på indlæg Vi er ret sikre på, at det er Wikke-Rasmussens ”Der var engang en sang, der hed Arne”, du tænker på. Maja Ravn har skabt en spektakulær scenografi - et stort hus - det er nok dét billede du har set, prøv at se på Det Kongelige Teaters hjemmeside. Målgruppen er 1.-5. klasse, og de spiller primært i skoletiden, og nogle enkelte søndage frem til og med 8. marts 2017. Poul Halberg er kapelmester.
Mvh. Teaterbrevkassen


”Thit Jensen”, 30-01-2017
Jeg har lige genlæst Thit Jensens vidunderlige romanserie om Valdemar Atterdag, og jeg kan huske, jeg engang har set et skuespil om Thit Jensen. Hvad hed det, og hvor blev det spillet?
Rikke Andersen
Svar på indlæg Det hed “Thit, valkyrien fra Himmerland”, og blev spillet på Teatret ved Sorte Hest i 1994. Teksten var af Ebbe Knudsen og Sven Holm.
Unge Thit blev spillet af Pia Jondal, og den ældre Thit af Maria Stenz.
Tom Jensen spillede rollerne som Johannes V. Jensen, Gustav Fenger, en journalist m.fl.; kort sagt en række mænd, som havde haft betydning i Thit Jensens liv.
Mvh. Teaterbrevkassen


”LIVLÆGENS OPERA”, 24-01-2017
Jeg har set skuespillet "Livlægens besøg " på Betty Nansen Teatret og filmen, men jeg mener, der også var en opera om emnet?
Annette Birgitte Glahn
Svar på indlæg Helt rigtigt!
Bo Holten har skrevet en opera, der havde premiere på Operaen i foråret 2009, og den blev så stor en succes, at nogle mente, den skulle kaldes ’Nationalopera’.
Den findes på DVD, som du nok kan få dit bibliotek til at skaffe. Det er med bl.a. Johan Reuter, Sten Byriel og Elisabeth Jansson.Mvh. Teaterbrevkassen


”SINATRA”, 24-01-2017
Er ”Under My Skin” en genopsætning?
Karsten J.
Svar på indlæg Hvis du tænker på forestillingen på Bellevue Teatret, der har premiere d. 9. januar, så er svaret nej. Det er et helt nyt stykke, som er skrevet af Flemming Enevold, der selv spiller hovedrollen som Frank Sinatra, der ser tilbage på sit liv og en lang karriere med op- og nedture og på, hvad det har kostet ham og ikke mindst hans nærmeste. I et radioprogram har Enevold fortalt, at hans egen historie som maniodepressiv og de omkostninger, det har haft for ham, også har været en inspiration. Bjarne Henriksen, som også medvirker i forestillingen, har stået for personinstruktionen.
Mvh. Teaterbrevkassen


”Arvingerne”, 09-01-2017
Det er godt nok ikke teater, men kan I fortælle, hvem den svenske dame i Arvingerne på DR1 er?
A mener, det er Kirsten Lehfeldt, B mener, det er Pernilla August.
Vi undlod at læse rulleteksterne af samme grund. Vi har væddet en marcipangris.
Ulla & Lene
Svar på indlæg Man må spørge om alt, men vi lover ikke, at vi kan svare. Den her kan vi dog godt klare: B har ret, det er Pernilla August i rollen som den svenske landmand, Karin, men A har ret i, at Kirsten Lehfeldt også medvirker, men hun spiller (den danske) advokat, Lone.
Måske A synes bare, Lehfeldt har været svær at forstå de gange, hun har spillet beruset?
Mvh. Teaterbrevkassen


”Vinterforvirring”, 09-01-2017
Jeg har købt billetter til ”Et Vintereventyr” på Republique for længe siden (en del i en serie), men ser nu, at det er helt andre skuespillere, der er billeder af på de plakater, der hænger rundt i byen.
Jeg kan ikke finde ud af, hvem der erstatter de oprindelige skuespillere.
Liselotte Larsen
Svar på indlæg Det er sandelig også noget rod og meget forvirrende. Desværre sker det en gang imellem, da de oprindelige plakater (og aftaler) er lavet længe inden forestillingen er aktuel. Folk bliver syge, eller aftaler laves om. Men det er nu sjældent, at det er et helt hold som her!
Ditte Hansen spiller den rolle, som Birthe Neumann skulle have haft,
Natalie Madueño spiller den rolle, som Sofie Gråbøl var hyret til, og
Esben Smed har overtaget Olaf Johannesens rolle. Endelig er
Mikkel Arndt kommet til i stedet for Mikael Birkkjær.
Det er dog stadig Katrine Wiedemann, der har instrueret, og Maja Ravn er scenograf.
Mvh. Teaterbrevkassen


”STIG PÅ BAKKEN?”, 03-01-2017
Har Stig Lommer optrådt på Bakken som sprechstallmeister?
Liselotte Fredriksen
Svar på indlæg Ja, det har han, det var i maj 1940. Det var i et cirkustelt, Cirkus Novus, hvor hovedattraktionen var den stærke mand Abdullah fra Calcutta. Stig Lommer var iført rødt kjolesæt og sort høj hat. Det var dog kun den sommer, så vendte han tilbage til revyen.Mvh. Teaterbrevkassen


”TEATERDRØMME”, 03-01-2017
Jeg har engang læst en novelle, der handlede om en ung gymnasiepige, der var med i en skolekomedie, et skuespil af Ionesco. Man hørte om hendes drømme og spirende forståelse for teater. Hvem har skrevet den?
Niels Helk.
Svar på indlæg Novellen er skrevet af Anne Marie Ejrnæs og findes i bogen ”At få form”. Den hedder ”Hun og prøverne ”, og heri læser gymnasiepigen i ”Moderne fransk dramatik” og er med i prøver på flere skuespil af Ionesco bl.a. ”Enetime”.
Samtidigt forelsker hun sig i fransklæreren, der instruerer.
.Mvh. Teaterbrevkassen


”Gave”, 22-12-2016
Vi så i november ”Hojda fra Pjort” på Folketeatret, og det var en stor oplevelse for både børn og børnebørn. Nu vil vi gerne give en lignende ”teater for hele familien” i gave til brug næste efterår. Kan Teaterbrevkassen afsløre, hvad man spiller på Folketeatret.
Lise og Ole Koch
.
Svar på indlæg Ja, det kan vi da, fra den 13. oktober til 10. december 2017 spilles ”Peter Pan”, en historie fyldt med eventyr og mystik. Det er da en oplagt gaveidé!.Mvh. Teaterbrevkassen


”HJORT SØRENSEN”, 20-12-2016
Jeg ved, at Birgitte Hjort Sørensen spiller i udlandet lige p.t., jeg mener USA, min sidemand mener i London. Kan I afgøre et? Teaterbilletter på spil!
Rune S.
Svar på indlæg Det kan vi godt hjælpe med, for den fine Facebook julekalender af Jakob Steen Olsen oplyser netop i dag, at Birgitte Hjort Sørensen for øjeblikket spiller en fremtrædende rolle i Christopher Hamptons 1700-tals-drama ”Farlige forbindelser” på Broadway i New York. Så du vinder.
P.s.: Hun får tilmed flotte anmeldelser i aviserne over there.Mvh. Teaterbrevkassen


”LARS HØY”, 20-12-2016
Det vedrører Lars Høy (f. 1946 på Bornholm).
Spiller han stadig roller på teatret, film eller revy? Eller har han noget andet arbejde?
Vi er især interesseret i hans roller i ”Matador”. Det eneste sted vi kan placere ham i
kunne være ekspedient i Skjerns Magasin, men er det rigtigt? Hans Ove Christensen
Svar på indlæg Nej, det er ikke rigtigt. Lars Høy var ikke ekspedient i Skjerns Magasin, det var nemlig
Kjeld Henrik Løfting. Høy var til gengæld assistent i Omegnsbanken, og han medvirkede i tre episoder: 7, 10 og 12.
Lars Høy blev uddannet fra Odense Teaters Elevskole i 1969. Hans første kone var Lisbet Dahl, men i de sidste 30 år har han været gift med Merete Voldstedlund (hun spiller for øvrigt på Husets Teater i øjeblikket i ”Ren”). Parret bor i dag i Risskov uden for Aarhus.
Efter en del år på Aalborg Teater kom han til Folketeatret i København, hvor han var en i ti år. Her spillede han bl.a. Nicolaj i ”Nøddebo Præstegaard” fra 1979-1982, en rolle, han kendte godt, da han spillede samme rolle, da den blev filmatiseret i 1974.
Fra 1986 gjaldt det Aarhus Teater. Der har han spillet en række roller, og de senere år har han medvirket i en del film, bl.a. ”Smagen af livet” og ”Aske i munden” begge i 2012. Sideløbende har han haft opgaver i reklamefilm og som radiooplæser.strong>Mvh. Teaterbrevkassen


”Cats”, 12-12-2016
Jeg vil gerne se “Cats”, når den spiller i Royal Arena 25.-29. oktober 2017, men jeg er i tvivl om, hvor jeg køber billetter?
Ulla Fredgaard, Helsinge
Svar på indlæg Der er flere muligheder. Royal Arena (den nye, store multiarena i Ørestaden, København, der åbner i 2017) linker via deres hjemmeside royalarena.dk til Ticketmaster, og hvis du søger på ”royal arena, billetter” på Google, kommer der også andre udbydere frem.
God fornøjelse!Mvh. Teaterbrevkassen


”JULEFERIETEATER”, 12-12-2016
Vi er et par, der har bestilt hotel i København nogle dage fra d. 27. december. Vi ville have været til ”Anything goes” på Det Ny Teater, men nu ser vi, at den ikke spiller. Hvad kan vi se i stedet?
Kim og Pia Hartman
Svar på indlæg Vi foreslår ”Livlægens besøg” på Betty Nansen Teatret, den spiller 29., 30., og 31. december, ”Jordens søjler” på Østre Gasværk, der spiller 29. og 30. december eller ”Nøddeknækkeren” i Tivolis Koncertsal (med dronningens kostumer), som spiller til og med d. 30. december.
Mange teatre holder julelukket, fx Det kgl. Teater, Folketeatret, Husets Teater, Republique og Sorte Hest. God ferie. Mvh. Teaterbrevkassen


”JULESPAS”, 12-12-2016
Findes Schwanzen Sänger Knaben stadig?
Finn Børglum
Svar på indlæg Ja, de gør, dog i en mindre udgave en tidligere, da kvartetten er blevet en trio. De giver i år julekoncerter på Bøssehuset på Christiania d. 7., 8., 14. og 15. december (alt udsolgt) foruden på Husets Teater d. 19. og 20. december. Mvh. Teaterbrevkassen


”STYGGE”, 12-12-2016
Måske er det ikke jeres bord, fordi det ikke er teater, men alligevel… Jeg nyder at se julekalender på tv med mine børnebørn, især den fra Børglum Kloster, fordi jeg er historisk interesseret.
Jeg morer mig over ”Stygge Krumpen”, han minder mig om Ole Thestrup i sin mimik og gestik. Hvis jeg vil se ham optræde i noget andet, kan I så sige mig, hvad det kunne være?
Agnete Klemmesen, Aalborg

Svar på indlæg Andreas Bo Pedersen, som han hedder ude i virkeligheden, optræder mest som komiker, fx har han været med i Cirkusrevyen nogle gange, og de findes på DVD. Han har lige spillet rollen som Dirch Passer i musicalen ”Dirch”, der var på stor landsturné, og i det nye år er han aktuel med sit eget nye show ”fifti-fifti”. Den 8. april spiller han faktisk i Aalborg, hvor vi kan se, du kommer fra. strong>Mvh. Teaterbrevkassen


”Ronja i Hjørring”, 29-11-2016
Hvornår var det Det danske teater spillede Ronja Røverdatter på Hjørring teater? Musikken var af Sebastian - mener det ligger mere end 10-15 tilbage.
Med venlig hilsen
Nina Dahl Thomsen, Middelfart
Svar på indlæg Hjørring Teater spillede “Ronja Røverdatter” i 1991 (Vendelbohusscenen).
Mvh. Teaterbrevkassen


”Væddemål om japansk digter”, 29-11-2016
Jeg har læst, at den fremragende japanske forfatter Hakuri Murakami har fået H.C. Andersen-prisen. Jeg mener, han også har skrevet skuespil, jeg husker at have set noget ”japansk” på Betty Nansen Teatret. Min veninde siger, at det ikke var ham? Vi har væddet.
Lotte Nielsen
Svar på indlæg Du har desværre tabt. Mon ikke du tænker på ”Madame de Sade”, der blev spillet på Betty Nansen Teatret i 2015? Det er skrevet af Yukio Mishima. Han hed egt. Kimitake Hiraoka (1925-1970).Mvh. Teaterbrevkassen


”FORÅR PÅ FYN”, 22-11-2016
Jeg vil gerne forære nogle gavekort væk til jul og helst til kulturoplevelser. Min datter er pjattet med musicals, så måske har I et bud? Der er også nogle fætre og kusiner i alderen 14-19 år, der skal begaves.
Henny Madsen, Middelfart
Svar på indlæg Hvis du kan sørge for et lift eller låne dem en bil, så kunne en idé være at give dem gavekort til en fælles oplevelse, som passer meget godt til deres alder, nemlig ”Askepop – the musical”. Det er Nordfyn Spillene, der sætter forestillingen op i Otterup på Nordfyn.
Den spiller 23.-26. marts 2017, og på deres hjemmeside er kontaktnummer på billetmanden, Max..Mvh. Teaterbrevkassen



”FAMILIEJULETUR”, 22-11-2016
Vi bor på Als og vil gerne invitere hele familien til en juleforestilling, som både kan ses af store og små. Vi kører ikke til Aarhus, Odense eller København, så er det sagt! Kan I anbefale noget?
K. Agerbæk
Svar på indlæg Vi foreslår, at I inviterer familien ind og se ballet, nærmere ”Svanesøen”, når Theatre Tatarstan gæster Sønderborg d. 11. december. Russerne har for vane at give ”Svanesøen” en mere munter slutning end den originale, og derfor egner den sig også for børn, der nok også vil begejstres over de 50 dansere og et stort orkester, som spiller Tjajkovskijs fine musik.
Det er Sønderborg Teaterforening, som er arrangør, og balletten opføres i Koncertsalen Alsion.Mvh. Teaterbrevkassen



”Sportskage”, 14-11-2016
Jeg holder meget af at gå på konditori ”La Glace” og nød de fine TV-udsendelser. Forleden hørte jeg nogle tale om, at sportskagen havde jubilæum og det skulle fejres?
Frederikke K- Petersen

Svar på indlæg Den berømte Sportskage (kagen består af knust nougat, flødeskum, makronbund og karamelliserede vandbakkelser.) er blevet lavet gennem 125 år. Den blev skabt til satirekomedien ”Sportsmænd” af Otto Benzon. Førsteopførelsen var på Folketeatret i 1891. ”La Glace” har lejet Folketeatret til jubilæumsshow den 21. november, hvor bl.a. Preben Kristensen optræder, og kagen selvfølgelig serveres.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Udsolgt?”, 14-11-2016
Ofte ser jeg, at der er ”rød lygte”, hvilket jo betyder, at der er udsolgt til forestillingen. Inde i teatret har jeg dog flere gange opdaget nogle tomme pladser. Hvornår vælger et teater at tænde den røde lygte?
Lise Mørk
Svar på indlæg Vi har spurgt Folketeatret og svaret er:
På Folketeatret tænder vi for den røde lygte ca. en time før forestillingen, hvis der er mindst 550 publikummer på Store Scene (vi har plads til 570) og mindst 160 publikummer på Hippodromen (vi har plads til 175). Det kan tilføjes at tommepladser i salen også kan skyldes publikum der udebliver.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Julefakir?”, 07-11-2016
Hej, kan det passe, at Aarhus Teater ikke har en “rigtig” juleforestilling (sådan en med nisser) på Store Scene? Jeg leder forgæves efter noget julet til mig og mine børnebørn.
Frustreret mormor Ellen
Svar på indlæg Vi kan ikke love, at der har sneget sig en nissehue ind i teatrets store vinterforestiling, “Fakiren fra Bilbao”, som spiller på teatret fra 18. november til 21. december, men det er næppe tilfældet. Forestillingen er en gyserkomedie og skrevet af Bjarne Reuter, og den anbefales fra 6 år.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Hvilket hus?”, 01-11-2016
Spørgsmål:
Jeg mener, at der er en teatertekst, der hedder noget i stil med “Min morfars kolonihavehus" eller i hvert fald noget i den retning, og som omhandler en autistisk dreng, der vist har slået én ihjel.

Kan I hjælpe med at finde navnet på det teaterstykke?

Jeg mener som bonusinfo, at det var den tekst, Thure Lindhardt brugte som monolog, da han gik til optagelsesprøve.

Tobias Bjørn


Svar på indlæg Skuespillet hedder ”I min morfars hus” og er skrevet af Per Olov Enquist. Det findes som bog, så man kan låne teksten hjem fra biblioteket. Det blev opført på Det kongelige Teaters lille scene, Gråbrødrescenen, i 1988.
Der er senere lavet en film, som er bygget over bogen. Den hedder ”I lossens time” (2013).

Mvh. Teaterbrevkassen



”Ødipus og Antigone”, 31-10-2016
Spørgsmål:
I skriver ikke hvor lang tid forestillingen varer (Ødipus og Antigone). Da jeg sidder i kørestol og skal bestille transport er jeg afhængig af hvornår forestillingen slutter. Det er onsdag d.9. November og det er allerede sent at bestille nu for at få det optimale afhentningstidspunkt. Venlig hilsen John


Svar på indlæg Da jeg så forestillingen, varede den 2 timer og 35 min, på Det Kongelige Teaters hjemme side skriver de forventet varighed på 2 timer og 30 min. Inkl. pause.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Filuren”, 25-10-2016
Jeg ved, at der i Aarhus var noget, der hed ”Filuren”, hvor der var gode børneforestillinger, men mener man også kan få undervisning, der tilbydes skoler?
Lene og Franz Petersen

Svar på indlæg ”Filuren” er både et børneteater og et undervisningssted. Man kan gå til mange typer drama og dans, men medarbejdere kommer også ud til skoler og viser, hvordan man kan inddrage teaterpædagogik i undervisningen. Adr. er Filuren, Musikhuset Aarhus, Thomas Jensen Allé, 8000 Aarhus C, teater@filuren.dk
Mvh. Teaterbrevkassen



”Roman om berlineropera”, 25-10-2016
Jeg har været i Berlin og kom til at tænke på en roman, jeg læste for nogle år siden. Den foregik bl.a. i Berlins Opera og handlede om en kvindelig dansk operachef. Hvad hedder bogen?
Lisbet Nielsen

Svar på indlæg Det er ”Undskyldningen” af Hanne-Vibeke Holst, og den udkom i 2011 på Gyldendals Forlag.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Hakkebakkeskoven”, 24-10-2016
Hvornår spillede Aalborg Teater børneforestillingen “Dyrene i Hakkebakkeskoven” omkring 1960?
Lis Lind
Svar på indlæg Forestillingen havde premiere d. 18/12 1964 og spillede ind i 1965. Karen Marie Løwert, som var direktør på teatret, stod for iscenesættelsen, og koreografen hed Børge Ralov. Stykkets ophavsmand, Thorbjørn Egner, stod selv for scenografien.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Klokkeren fra Notre Dame”, 17-10-2016
Jeg har set nogle flotte billeder fra ”Klokkeren fra Notre Dame” som musical, men det er fra Fredericia Teater. Jeg bor i København og kan ikke lige tage til Jylland. Kommer forestillingen på turné herover?
Mange hilsner
Sophie F. Olsen
Svar på indlæg Ja, den opføres på Det kongelige Teaters gamle scene fra 23. juni 2017.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Skuespillerforeningen af 1879”, 17-10-2016
Ofte står der i omtaler af skuespillere, at de enten har fået legat fra ”Skuespillerforeningen af 1879” eller bor i en af foreningens legatboliger. Hvad er det for en forening?
Margit og Frederik Nielsen
Svar på indlæg Skuespillerforeningen af 1879 blev stiftet som syge- og alderdomsforsørgelse, da man jo dengang ikke havde alle de sociale goder, man har i dag. I 1927 købte foreningen et hus på Rørdamsvej i København. Der boede bl.a. Holger Juul Hansen, Hans Christian Ægidius, Erik Wedersøe, Fritz Helmuth og Gerda Gilboe. Årligt uddeler man hæderslegater, også Johanne Luise Heibergs Mindelegat og Ebbe Langbergs Hæderslegat.
Foreningen har i dag ca. 700 medlemmer.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Babett”, 11-10-2016
Jeg er stor fan af Sidse Babett Knudsen og vil gerne vide, hvor i Paris, hun er uddannet og hvornår.
Alice
Svar på indlæg Babett gik på teaterskolen Théâtre de l'Ombre i Paris fra 1987 til 1990. Hvis du ikke har set det, var der en stor portrætartikel om hende i Politiken i weekenden.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Teaterdrøm”, 11-10-2016
Hejsa,
Det er min store drøm at lave film og teater. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, da jeg ikke har gået til det før. Jeg har lavet meget teater, da jeg gik i folkeskole og har også lavet lidt film, men nu vil jeg for alvor gerne i gang med teater.
VH Dennis
Svar på indlæg Kære Dennis,
Nu ved vi ikke, hvor i landet du bor, eller hvor gammel du er?
Der er mange måder at komme i gang på. En lang række højskoler tilbyder drama på et fint niveau, f.eks. Teaterhøjskolen Rødkilde, Odense Dramaskole, Bornholms Dramaskole, Musik- og Teaterhøjskolen i Hedensted og endelig Oure Højskole på Fyn. Derudover har mange byer en lokal teaterforening, som sætter forestillinger og revyer op (ikke at forveksle med de teaterforeninger, som står for at booke teaterforestillinger på turné).
Du kan også søge på “teaterkurser” på internettet og så din by eller det område, du bor i. Der er også en lang række muligheder i udlandet. Pøj pøj.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Børn i efterårsferien”, 07-10-2016
Vi får gæster fra provinsen med børn og vil så gerne tage dem med i teatret. Er der nogle gode forestillinger for børn i ”diverse aldre”?
Peter og Karoline Olsen
Svar på indlæg Ja, der sker så meget netop i efterårsferien. Der er bl.a. Børneteaterfestival på Amager 15.-21. oktober og en lignende i Vanløse fra 17.- 21. oktober. På Det Lille Teater spilles "Mester Flytter Ind” for de 4-9-årige, og på Nationalmuseet er der også mange spændende aktiviteter for børn i den uge.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Lone Hertz”, 07-10-2016
Jeg har læst i et ugeblad, at Lone Hertz skal på turné med ”Frøken Nitouche”. Jeg holder så meget af den gamle film og vil gerne se hende nu som priorinden. Jeg bor i Jylland og er ikke medlem af nogen teaterforening, hvor kan jeg se forestillingen?
Liselotte Hansen

Svar på indlæg Folketeatrets turnéforestilling kommer til at spille mange steder i Jylland: Skive, Nykøbing Mors, Holstebro, Vejle, Thisted, Aalborg, Hjørring, Esbjerg, Horsens og Sønderborg. Mon ikke et af de steder er i nærheden af, hvor du bor?
Hvis du går ind på siden www.scenen.dk og skriver Frk. Nitouche i søgefeltet finder du en oversigt over alle de steder hvor forestillingen spiller.
Mvh. Teaterbrevkassen



”LEAR AF LANGDAL”, 28-09-2016
Er det muligt at finde den filmede version af Peter Langdals "King Lear?”
Svar på indlæg Det Kongelige Teater har oplyst, at DR har optaget ”King Lear”, så den bliver udsendt i tv – på et tidspunkt. Når det sker, vil den nok ligge i en måned på dr.dk, hvor man så kan se den på sin pc. Det er en god idé at sende en mail til DR og spørge om, hvornår de regner med at sende ”King Lear”.
Mvh. Teaterbrevkassen



Vendelbohus teatersal
”HVAD ER DET VÆRD”, 28-09-2016
Jeg skulle sidste år have set et skuespil om et kunstværk, der måske var meget værdifuldt eller et loppefund. Forestillingen blev aflyst, og nu hørte jeg i radioen, at den blev opført et sted i provinsen. Hvor og med hvem?
Liselotte Pedersen
Svar på indlæg Det er nok komedien ”Ingen kender kunsten”, du tænker på. Det handler om en kunsthandler og en kvinde, der ejer et maleri, hvis værdi, de slet ikke er enige om.
Det spiller på Vendsyssel Teater, og de to hovedroller har Hanne Laursen og Jørgen Bing. Instruktør er Michael Moritzen.
Mvh. Teaterbrevkassen



Vendelbohus teatersal
”Hjørring Teater”, 23-09-2016
Vi har været i Hjørring og set mange plakater for Hjørring Teater, hvornår fik den by sit eget teater? Pauline og Niels Frederiksen
Svar på indlæg Allerede i 1852 blev den første dramatiske klub stiftet, man havde dog spillet i rådhussalen tidligere. Som et kuriosum kan nævnes, at der ikke var belysning på scenen, så trupper og amatører blev opfordret til at tage tællelys med hjemmefra! I 1855 åbnedes en teatersal i Hotel du Nord, men kun få omrejsende teaterselskaber kom så langt nordpå. I 1871 fik Hjørring jernbaneforbindelse, og dét hjalp. I 1882 holdt man teaterfestival i en hel måned. To selskaber spillede et imponerende repertoire. Selveste Miss Cora kom med sine slanger! En teaterfond blev oprettet, og man afholdt talrige fester og basarer til fordel for en teaterbygning, derefter indkaldte man arkitekten Vejby Christensen, der havde arbejdet for Vilhelm Dahlerup (Det kongelige Teater og Pantomimeteatret). Hjørrings flotte teaterbygning kunne nu modtage turnerende forestillinger bl.a. fra Det kongelige teater. Åbningsforestillingen var d. 8. oktober 1907. I 1957 gik der brand i bygningen, men selve teatersalen var dog næsten uskadt. Den er en del af Hjørring Ny Teater fra 1959.
I 1960 lykkedes det Hjørring Teater at få tilladelse til at opføre ”Folk og Røvere i Kardemomme by”, i den anledning blev bynavnet på stationen udskiftet med ”Kardemomme By”.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Spamalot”, 19-09-2016
Jeg har læst i det store ”Teaterkatalog”, at der kommer en musical i Tivoli - ”Spamalot” fra marts, men vil gerne vide, hvem der spiller Kong Arthur og Sir Lancelot.
Frederik K. Nielsen
Svar på indlæg Kong Arthur spilles af Stig Rossen og Sir Lancelot af Martin Brygmann. Den skøre musical har gået for fulde huse på Broadway, måske fordi mange forbinder den med Monty Python og de skøre riddere (1975).
Mvh. Teaterbrevkassen



”Teater Hund”, 16-09-2016
Vi har talt om det sære navn til et dejligt børneteater. På nettet står kun ””Menneskets bedste ven”. Hvordan opstod det navn? I har tidligere forklaret, hvordan ”Teater Faar 302” fik navnet, er der en lige så god historie bag dette navn?
Mange hilsner
Hanne G.
Svar på indlæg Teater Hund og TeaterFÅR302 har faktisk en relation. Methe Bendix var en af grundlæggerne af Får302, og det var på hendes forældres landsted, dét navn opstod. Da Methe i starten af 00’erne begyndte at se børneteater med sin søn opstod lysten til at lave teater for børn og deres voksne. Hun overvejede på et tidspunkt at lave en børneafdeling af FÅR302, der skulle hedde LAM302. Men skuespiller Anne Dalsgaard og Methe besluttede at lave en helt ny profil og grundlagde i 2003 Teater Hund, første gange modtog støtte fra Teaterrådet.
Selve navnet er inspireret af et gammelt sort/hvidt billede af en hund med paryk. Hundens udtryk med det teatralske dybe blik, der samtidig er bevidst om humoren som forløsende kraft indrammede drømmen om dét teater, som Methe og Anne ønskede af møde det yngre publikum med.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Menneskereden”, 15-09-2016
Jeg så sidst i 90erne et teaterstykke med bl.a. Ole Ernst, Flemming Enevold (så vidt jeg husker) og Kirsten Olesen. Sidstnævnte spillede fængslende og dramatisk bl.a. at blive gående efter at have siddet lam i en kørestol. Ved I mon hvilken forestilling der er tale om? Jeg mener at det var på det kongelige teater. Vist nok nye scene.
Svar på indlæg Vi mener det må være et skuespil, der hed ”Menneskereden” af Henrik Krogholt. Det havde premiere 22. januar 1998. Blandt de medvirkende var Kirsten Olesen, Ole Ernst og Henning Moritzen. Den sidste spillede en tyrannisk bedstefar i kørestol.
Man kan læse anmeldelse på nettet måske det så hjælper til at genopfriske teateroplevelsen
Mvh. Teaterbrevkassen



”ENA SPOTTAG”, 08-09-2016
Jeg har med glæde fulgt den unge skuespillerinde Ena Spottag i ”Badehotellet” og vil gerne vide, hvor hun ellers slår sine folder?
Ane Johannsen
Svar på indlæg Ena Spottag er blevet en del af Aalborg Teaters ensemble i sæson 2016/17, så lige nu slår hun sine folder i det nordjyske. Her er hun aktuel i ”Hamlet”, som havde premiere d. 7. september, og i løbet af sæsonen kan du opleve hende i forestillingerne ”Ronja Røverdatter”, ”Drengen der ville være vægtløs” og ”Das Ding”.
Ena Spottag blev uddannet i 2014, og allerede året efter modtog hun en Reumert Talentpris for sin rolle som Laura i ”Glasmenageriet” på Folketeatret. På TV debuterede hun i 2015 i TV2’s populære serie ”Badehotellet” som stuepigen Martha, og samme år dansede hun sig til en sejr i ”Vild med dans”.
Ena Spottag er datter af skuespillerne Dea Fog og Jens Jørn Spottag og født i 1985.
Mvh. Teaterbrevkassen



”GRÆNSEVOGTEREN”, 08-09-2016
I et radioprogram hørte jeg med et halvt øre om en forestilling, der berører Svend Paludan-Müller og hans møde med Gestapo under 2. Verdenskrig. Jeg kender hverken titel eller spillested, men jeg blev meget nysgerrig.
Kan I hjælpe?
Hans Otto Piil
Svar på indlæg Du skal en tur til Sønderjylland, hvis du vil opleve forestillingen ”Grænsevogteren”, som handler om chefen for Grænsegendarmeriet, oberst Svend Paludan-Müller, der trodsede Gestapo.
Den vises på Teatret Møllen i Haderslev, der selv producerer forestillingen, som tager udgangspunkt i en virkelig hændelse d. 26. maj 1944 i Gråsten. Her bankede Gestapo på døren hos obersten, som nægtede at overgive sig. I stedet indledte han en ulige kamp, der endte med hans død. Forestillingen er bygget op som en monolog, og på scenen står Ole Sørensen, der også tidligere har mestret monologens kunst, blandt andet i Teatret Møllens anmelderroste forestilling ”Richard III”.
Forestillingen er dramatiseret af Brian Wind-Hansen, og den spiller til og med d. 27. september.

Mvh. Teaterbrevkassen



”Cirkus”, 29-08-2016
Jeg ved ikke om ”Teaterbrevkassen” også besvarer spørgsmål om cirkus? Jeg har i nogle breve læst om, at man gik i Cirkus Renz i 1860. Hvor lå det?
Liselotte Petersen
Svar på indlæg Vi svarer gerne på spørgsmål om cirkus og kan fortælle at Cirkus Renz var tysk, og at man i 1860 opførte en elegant cirkusbygning på Gyldenløves Bastion (ud for Farvergade). Der var plads til 3000 tilskuere, endda med kongeloge smykket med danske våbenskjolde. Mest berømte artist var Hr. Petropolis, også kaldet ”Kautschuk”-manden, fordi hans krop var som gummi. I dag eksisterer der et Cirkus Renz i Berlin.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Frøken Jensens kogebog”, 29-08-2016
Jeg har købt billetter til Riddersalens forestilling om kogebogsforfatterinden ”Frøken Jensen”, fordi min mor altid slog op i ”Frøken Jensens kogebog” (jeg har den selv), men jeg vil gerne vide noget mere om, hvem hun egt. var? Der står ikke ret meget på nettet.
Birthe Christensen
Svar på indlæg Der findes en glimrende bog af Helle Juhl, der hedder: ”Da frøken Jensen blev moderne”. I den fortælles om hendes liv som husbestyrerinde for skolebestyrer Jørgen Melchior og hans fem moderløse børn. Den yngste var hun tæt knyttet til (og betalte hans sangtimer, da faderen ikke ville), det er den senere verdensberømte operasanger Lauritz Melchior.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Langdal efter Betty”, 24-08-2016
Jeg har tidligere været flittig gæst på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, særligt i de år, hvor Peter Langdal sad ved roret. Jeg ved, han netop har instrueret forestillingen om Dirch Passer, der er aktuel i Tivoli, men hvilket teater er han tilknyttet nu?
Poul Erik
Svar på indlæg Peter Langdal og Henrik Hartmann stod i spidsen for Betty Nansen Teatret fra 1992-2015, dvs. i 23 sæsoner, hvilket er dansk rekord for et teaterchef-makkerpar. Peter Langdal er i dag freelance instruktør og iscenesætter og med sin store erfaring og mange succes’er i bagagen, er han et eftertragtet navn særligt i de nordiske lande, hvor han bl.a. har sat sit præg på Dramaten i Stockholm og Nationaltheatret i Oslo.
I den nærmeste fremtid skal han bl.a. til Oslo og lave en nyfortolkning af “Cabaret” og til Frankrig og lave en operaiscenesættelse af Strauss på Opera de Lyon.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Ung Daimi”, 24-08-2016
I forestillingen “Dirch”, der spiller i Glassalen i Tivoli, er der en dame med, der spiller en ung Daimi. Jeg kender kende ikke fra teatret, kan I fortælle, hvem hun er?
Jytte K. Eskesen
Svar på indlæg Sys Bjerre hedder den unge dame, som spiller flere roller i forestillingen, hvor hun synger en række sange, bl.a. duetten “Hvem har du kysset i din gadedør” sammen med Andreas Bo. Sangen blev oprindelig sunget af Dirch og Daimi i Cirkusrevyen i 1967, og den var skrevet af Sven Gyldmark og Poeten. Sys Bjerre er en ung sangerinde, som slog igennem i 2008 med pladen “Gør det selv”. Siden har hun udgivet flere album og medvirket i “Toppen af poppen” på TV2. Sammen med komponist og producer Frederik Thaee komponerede hun tekst og musik til tv-julekalenderen “Ludvig og julemanden” i 2011. Om vi får hende at se på en teaterscene igen, må tiden vise.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Karen Lykkehus”, 18-08-2016
Jeg var på ”historisk vandring” på Holmens Kirkegaard og så bl.a. Karen Lykkehus' grav. Jeg ved, hun var skuespillerinde, men hvad var hun mest kendt for?
Frederikke Nielsen
Svar på indlæg Karen Lykkehus blev født i 1904 og døde d. 25.okotber 1992. Hun var elev på Dagmarteatret, men gik derefter på Det kongelige Teaters elevskole, hvor hun blev færdig i 1930. Hun havde store roller både på Det nye Teater, Riddersalen og Frederiksberg Teater, men i en periode på næsten 15 år, var hun væk fra teatret på grund af misbrug. Heldigvis vendte hun tilbage i 1958, hvor hun spillede Mrs. Savage i ”De kloge og de gale”. Hun betragtede selv rollen som Fru Gruesen i Soyas ”Parasitterne”, som sin bedste rolle. Mange husker hende måske fra hendes medvirken i Otto Leisners H.O.P.L.A.-udsendelser, og som den elskelige nissemor i ”Jul i Gammelby”. Hun medvirkede i talrige film, bl.a. Familien Gyldenkål-serien.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Verdens teaterdag”, 18-08-2016
Jeg har hørt, at der er noget, der hedder ”Verdens teaterdag”, hvad er det og hvornår?
Peter Christensen
Svar på indlæg Det er den d. 27. marts. Ideen opstod på et møde i Helsinki i 1961. Det er International Theatre Institute (ITI), der står bag. Siden 1962 har talrige teatre markeret dagen med særarrangementer, ofte fortæller skuespillere om deres roller, eller man viser scener fra en forestilling. Det behøver ikke foregå på teatre, det kan f. eks. være på torve eller indslag i TV. Der findes også en international dansedag. Det er d. 29. april, og den har man markeret siden 1982.
Mvh. Teaterbrevkassen



”Romeo og Julie”, 10-08-2016
Jeg ved, man i begyndelsen af sommeren kunne se den berømte film ”Romeo og Julie” i Kenneth Branaghs instruktion og med Derek Jacobi, Lily James og Richard Madden i hovedrollerne. Jeg kunne ikke på det tidspunkt, men jeg har hørt, at den vises igen i august. Mon I kan fortælle hvor - og gerne hvornår?
Annegrethe Nissen
Svar på indlæg Det er helt rigtigt. Den vises i Cinnemax den 14. august klokken 12. Den varer 3½ time, og der er engelske undertekster. Man har kun planlagt den ene visning, så det er nok klogt at købe billet hurtigt.
Mvh. Teaterbrevkassen
”REFN”, 10-08-2016
Mine forældre fik et par tegninger af teatermaler Helge Lind fra Det Kongelige Teater. Dem har jeg nu. Som jeg husker det, så er det kostumetegninger lavet af Helge Refn til forestillingen "Et Folkesagn". Det ville glæde mig, hvis I kunne be-/afkræfte dette og evt. finde ud af, hvilken opsætning der er tale om. Og hvis der er navne på rollerne og/eller danserne, så er det helt vildt (og perfekt).
Jacob Hald Pedersen
Svar på indlæg Det var et svært spørgsmål, og vi har haft fat i flere specialister på området. Vi kan, udfra deres udsagn, konkludere, at der næppe er tale om Helge Refn - og at det ikke er tegninger til “Et Folkesagn”. Dels er det ikke hans streg, dels lavede han så vidt vides kun scenografi til en enkelt ballet, nemlig "Lunefulde Lucinda”. Vi anbefaler, at du besøger Det Kgl. Bibliotek, som har mange teatertegninger, og her kan du måske få opklaret, hvem der er ophavsmand, hvilken forestilling, det drejer sig om, og hvem, der er afbildet.
Mvh. Teaterbrevkassen
”Skabelsen”, 04-08-2016
Jeg har læst, at der skal spilles en forestilling i efteråret med tema fra Bibelen, specielt skabelsesberetningen? Hvor er det og hvornår?
Adam Petersen
Svar på indlæg Skuespillet hedder ”Skabelsen” og er baseret på Det Gamle Testamente, 1. Mosebog. Det bliver opført på Husets Teater fra 17. september til 15. oktober. Blandt de medvirkende er Ulla Henningsen.
Mvh. Teaterbrevkassen
”POPULÆRT”, 02-08-2016
Hvad hedder det anmelderroste teaterstykke, som blev vist i går på "Palace Teatre London”, og hvor der længe har været totalt udsolgt?
Birthe
Svar på indlæg Det er ”Harry Potter and the cursed child”, der spilles. Morsomt nok er der i Politiken den 1. august, en omtale af forestillingen. Der står, at der fra på torsdag bliver sat 250.000 billetter til salg. Der er allerede solgt 175.000 billetter. Den engelske avis The Times beretter tilmed, at billetter nu forhandles til over 1.000 pund på teaterbureauer. Hvis du tager afsted, vil vi gerne høre fra dig bagefter!
Mvh. Teaterbrevkassen
”Sex på weekend”, 29-07-2016
Vi har væddet! Blev der spillet et stykke med titlen ”Sex på weekend” eller ”Weekend-sex” i København i 1970’erne og hvor?
Lise og Pernille
Svar på indlæg Ingen af jer har ret. Stykket hed "Seks på weekend” og spillede på Aveny på Frederiksberg i 1976. Stykket var bygget op som en trilogi. Man kunne se første del mandag, anden del tirsdag etc. Om lørdagen spillede holdet alle tre forestillinger i rap. Stykket var skrevet af engelske Alan Ayckbourns og populært - ikke bare i Danmark. På scenen på Frederiksberg stod bl.a. Sonja Oppenhagen, Holger Juul Hansen og Helle Virkner.
Fotoet er af Alan Ayckbourns.
Mvh. Teaterbrevkassen
”Tegners Museum”, 29-07-2016
Vi var her i sommerferien på besøg i Tegners Museum i Dronningmølle (det kan anbefales!). Der så vi et opslag med reklame for "teater i parken”. Hvad spilles der, hvornår og hvor kan vi købe billetter?
Familien Rasmussen
Svar på indlæg Der spilles 4., 5. og 6. august klokken 18.30 og 20.00. Bemærk, at nogle forestillinger er udsolgte. Det er den italienske teatertrup, Societas Raffaello Sanzio, der spiller ”Giilio Cesare”. Det har været vist i 1997 i Kanonhallen i København. Forestillingen varer 45 min. uden pause. Billetpris er 100 kroner og 50 for børn/unge. Man kan købe billetter hos Hamlet Scenen i Helsingør, telefon 53860811 eller 70202096.
Mvh. Teaterbrevkassen
”Jytte Abildstrøm”, 29-06-2016
Jeg vil gerne vide, om Jytte Abildstrøm stadig er aktiv på teaterscenen? Jeg har oplevet hende mange gange på bl.a. Riddersalen og Lorry i gamle dage, og jeg håber, jeg kan få chancen endnu engang.
Hilsen Hans Peter Krogh
Svar på indlæg Jytte spiller ikke teater mere, men hun er aktiv som foredragsholder og laver små workshops med skyggeteater og historiefortælling. Den sidste gang, hun stod på scenen, var i “Skærmydsler" på Riddersalen i 2010 og på turné i 2011.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Mord i Pantomimeteatret”, 29-06-2016
Vi så forleden en dejlig forestilling på Pantomimeteatret i Tivoli og har væddet om titel på roman, der handler om et mord i Pantomimeteatret.
Lise og Birgitte
Svar på indlæg Der er faktisk to romaner, I kan have læst. Den ene er ”Mord i Pantomimeteatret” af Tom Kristensen og den anden er ”Det bedste til mig og mine venner” af Jacob Melander.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Scala”, 29-06-2016
Lige ved Hovedbanegården bygger man nu Axel Towers, jeg husker, der var noget, der hed Scala med butikker, biograf og restauranter, min moster siger, at der lå et stormagasin, der hed ”Anva”. Jeg mener, der også engang var et teater på det sted?
Ole Peter Jensen
Svar på indlæg Det hele er rigtigt. Herman Bang skriver om ”Concert du Boulevard” med kabaret og musikalsk underholdning (ikke af den finere type!). I 1882 blev det til ”National” med forgyldte lysekroner og det første offentlige sted med elektrisk lys. Herman Bang skriver om de gyldne piller og rigelig plads, så at ”man har en behagelig fornemmelse af ikke at genere hverandre.” Han kalder det ligefrem ”Vinter-Tivoli”. I 1912 blevet stedet købt af Frede Skaarup og dermed begyndte ”den gyldne Scala-tid” med en række flotte udstyrsrevyer og operetter. Det blev revet ned i 1930. Derefter byggedes ”National Scala”, der også var forlystelsessted, dog nu i art decostil. Det lukkede i 1957. Den næste bygning var et stormagasin Anva, der til 1987 solgte tøj og møbler. Siden har der været biografer, cafeer og tøjbutikker under navnet ”Scala” (brødrene Strecker havde det en tid). I 2008 lukkede det, og stod tomt i 3 år indtil nedrivning, og nu åbner så Axel Towers i slutningen af 2016. Både du og din moster har altså ret.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Dirch, Lily og Ove”, 21-06-2016
Den 14. juni læste jeg i Politiken at man på en væg i Aveny-teatret på Frederiksberg havde fundet gamle plakater, der reklamerede for Dirch Passer, Ove Sprogøe og Lily Broberg. Jeg troede, de spillede på teatret ved siden af på ABC-teatret, husker jeg forkert?
Frederik K-Petersen
Svar på indlæg Forestillingen hed ikke ”My fair Lady”, men spillede under den oprindelige titel ”Pygmalion”. Det var på Allescenen i 1978, og Susse Wold spillede sammen med Bent Mejding (Prof. Higgins) og Preben Neergaard (skraldemanden Doolittle).

Mvh. Teaterbrevkassen
”My fair lady”, 21-06-2016
Jeg var som lille pige inde og se "My fair Lady" i midten af 70`erne og kan huske at Susse Wold var Eliza. På hvilket teater foregik det og hvem var de andre medspillende? Det var min første teateroplevelse og tilslut sprang Susse Wolds perlekæde og perlerne trillede ned fra scenen. Jeg sad på forreste række og fik en af perlerne som jeg stadig har.
Svar på indlæg Forestillingen hed ikke ”My fair Lady”, men spillede under den oprindelige titel ”Pygmalion”. Det var på Allescenen i 1978, og Susse Wold spillede sammen med Bent Mejding (Prof. Higgins) og Preben Neergaard (skraldemanden Doolittle).

Mvh. Teaterbrevkassen
”Dragsholmrevyen”, 13-06-2016
Vi har sommerhus i Rørvig og plejer at tage en tur til Dragsholm Slot og se revy. Nu kan jeg ikke se, at der spilles revy der i år? Det plejer at være så morsomt.
Liselotte og Frederik Olsen
Svar på indlæg Dragsholmrevyen kan i år fejre 10 års jubilæum, og selv om den ikke spiller på slottet længere, så skal du ikke være bekymret. Du skal ud og more dig!
Revyen spiller i Rørvig-Centret fra 1. til 30. juli og på Strandlyst i Vig fra 4. til 27. august.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Min Far”, 13-06-2016
Hvornår skal stykket ”Min Far” på turné? Jeg bor i Nordjylland, så jeg er mest interesseret i, om den kommer til fx Hjørring, Aalborg eller Skagen?
Ina Thrysøe
Svar på indlæg Skuespillet ”Min Far” produceres af Folketeatret i København. Det spiller dels på selve Folketeatret, dels på turné. Du kan se forestillingen i Thisted den 23. september eller i Hjørring den 4. oktober.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Eventyrteatret”, 07-06-2016
Vi får gæster fra provinsen i efterårsferien og har tidligere nydt at gå i Eventyrteatret. Kan I oplyse, hvad de spiller i år og hvilke datoer?
Lis og Ole Schmidt
Svar på indlæg Det er Eventyrteatrets 25 år jubilæum, og det bliver vist en meget flot forestilling. Den hedder ”Nilens Stjerne” og spiller i Glassalen i Tivoli fra 7. - 23. oktober.
Husk man får Halloween-udsmykningen med "i købet”. Det kan altså blive en totaloplevelse.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Russisk skuespil”, 07-06-2016
Min tante taler ofte om en dejlig teateroplevelse, hun havde på Det Ny Teater, hvor hun så et russisk skuespil med Ebbe Rode. Det har nok været omkring 1960. Hvad hed det skuespil?
Frederikke Petersen
Svar på indlæg Det må have været Ostrovskij´s satiriske komedie ”Den, der ler sidst”. Den gik i 1962, og Ebbe Rode spillede overfor Erik Mørk.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Annette Heick”, 01-06-2016
Jeg er fan af Annette Heick og vil gerne vide, om hun skal spille i år i nærheden af Silkeborg, hvor jeg bor?
Sisse K.R
Svar på indlæg Du skal tage til ”Pejsegården” i Brædstrup, hvor der er ”Pejseshow” fra 1.9 til 26.11. Hun spiller der sammen med bl.a. Gordon Kennedy.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Nyt navn?”, 01-06-2016
Jeg har været i Cirkusrevyen og blev meget begejstret for en ny medvirkende, Lise Baastrup, der har erstattet Ditte Hansen, men ved ikke rigtigt noget om hende? Der står ikke meget på nettet.
Jytte A. Knudsen
Svar på indlæg Hun hedder Lise Baastrup Nielsen og er født i 1984 i Silkeborg og uddannet på Aarhus Teaters elevskole. Hun har spillet meget i Aarhus, men i Københavnsområdet kan du have set hende både på Grønnegårdsteatret og Folketeatret.
Hun har medvirket i en række film- og TV-produktioner, bl.a. ”Rita”. Det er ikke første gang, hun spiller revy, hun var med i Aalborg Revyen 2015.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Boxen”, 26-05-2016
Jeg har tidligere haft megen glæde af at se børneteater på Folketeatret med mine dagplejebørn. Jeg synes ikke, jeg har kunnet finde annoncer for stedet mere. Ved I om den eksisterer?
Camille Jørgensen
Svar på indlæg I forbindelse med Folketeatrets store ombygning fjernede man Boxen og Dukketeatermuseet, således at ”Snoreloftet” er blevet meget større. Der afholdes jo mange publikumsarrangementer. Folketeatret vil dog i den kommende sæson lave en del børneteater. Man kan læse om det på ”U - teater for dig” på Folketeatrets hjemmeside. Deres motto er: ”Tid til magi for hele familien”. Dét gælder selvfølgelig også dagplejere og “deres” børn!

Mvh. Teaterbrevkassen
”Kong Arthur”, 26-05-2016
Jeg var i Ulvedalene til forpremiere på ”Kong Arthur” i går, og instruktøren kom frem og sagde, at publikum ville få en god og en dårlig nyhed. Den dårlige var, at Nicolas Bro havde fået en rygskade og ikke kunne spille, den gode var, at man ikke aflyste, da, en, der hed Voss, ville spille rollen i stedet. Jeg kunne ikke høre hans navn, og ved ikke, hvad han har lavet ellers? Er det almindeligt, at man har en ”vikar”? Han spillede for øvrigt rigtig godt.
Bente Geertsen
Svar på indlæg Ham, der spillede i går hedder Thomas Voss, og har medvirket i talrige film bl.a. ”Julefrokosten”, ”Vildyr” og ”Antboy” men også i TV-serier som bl.a . ”Forbrydelsen”, ”Livvagterne” og ”Shit Happens”. Når teatrene har meget store dyre forestillinger, har man nogle skuespillere, der kan træde ind i stedet for en sygemeldt med kort varsel. På Det ny Teater er der altid flere, der kan de krævende hovedroller. Det er ikke bare dyrt at aflyse en forestilling, men man vil jo også nødigt skuffe publikum.

Teatebrevkassen vil give vore læsere, der skal i ”Ulvedalene” et godt råd: Tag en lommelygte med! Når man efter forestillingen skal gennem den mørke skov, er det ellers svært at undgå at snuble i grene eller træde i hestepærer.


Mvh. Teaterbrevkassen
”Danmarks 3. nationalsang”, 18-05-2016
Jeg har hørt at man i spøg kalder ”Sejle op ad åen” for Danmarks 3.natilnalsang, og at den oprindeligt var en revyvise? Er det rigtigt?
Klaus. F. Petersen
Svar på indlæg Udtrykket opstod, da man bl.a. med Spies Rejser ofte hørte danskere synge den og f.eks. lokale på Mallorca troede, at det var den danske Nationalsang. Sangen er nu ældre end rejseselskabet. I 1895 åbnede Odense Folketeater, den første revy, der blev opført hed: ”Fra Flakhaven til Fruens Bøge”.- Flakhaven er navnet på Rådhuspladsen i Odense og Fruens Bøge et smukt sted i udkanten af Odense, hvortil der går turbåde. Valdemar Hansen havde skrevet en duet med titlen: ”Sejle op ad åen”, men i sidste øjeblik havde man så meget stof, at netop denne vise ikke kom med. Den kom så med i Svenborg Sommerrevy i 1895, der hed ”Vand på Møllen”. Sangen blev populær, og udkom på noder kort efter, så det er en gammel sag.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Astrid Vilhelmine Holm”, 10-05-2016
Kan Teaterbrevkassen sige noget om, hvor Astrild Vilhemine Holm f. Rasmusen er begravet?
Hun var Kgl. balletdanser og skuepiller. Informationer på Wikipedia hjælper ikke. Hun er født i Gerlev 29.03.1893 og død i København 29.10.1961.
På forhånd tak,
Trilby
Svar på indlæg Nej, hun er ikke født i Gerlev men i Søndre Bjerge i Sorø Amt (se kirkebog 1892-1912 opslag 44). Ved gennemgang af kirkebøger fra København og omegn er det ikke lykkedes at finde noget om hendes begravelse og gravsted.
Der er en mulighed for, at Teatermuseet kan hjælpe, de har en stor samling udklip, også nekrologer.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Joker Teatret”, 10-05-2016
Jeg var engang i noget der hed Joker Teatret, hvor der var en skuespiller, der optrådte med masker og mime. Kan I sige mig hvem det var og hvornår?
Christian Smidt

Svar på indlæg Det var skuespilleren Torben Jetsmark. Han ledede Joker Teatret fra 1968-75 og blev senere leder af Tribunen. Han har udgivet flere små bøger, bl.a. ”Skuespillere” i 1985. På hans fine hjemmeside kan man læse meget om hans masker.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Ole Lemmeke”, 29-04-2016
Jeg har lige læst i dag i Billedbladet, at Ole Lemmeke har fået Olaf Poulsen- prisen? Hvad skal jeg kende ham fra? Og hvem er det, prisen er opkaldt efter?
Lise Frederiksen
Svar på indlæg Ole Lemmeke (f.1959) fik sit gennembrud på Rialto Teatret i ”De efterladte” i 1986 og har siden spillet en række roller på Det ny Teater, Det kongelige Teater, Betty Nansen Teatret og Husets Teater. Desuden har han medvirket i talrige film, bl.a. ”De nøgne træer” og ”Himmel og Helvede” og været med i TV-serier som ”Forbrydelsen 2”. Måske har du set hans ansigt et helt andet sted, nemlig i reklamer for ”Munthe og Simonsen”.
Han er med i Det kongelige Teaters forestilling til sommer i Ulvedalene, hvor han er troldmanden i Kong Arthur.
Han har fået fine priser, f.eks. Poul Reumerts mindelaget.
Han modtog i søndags Olaf Poulsens Mindelegat. Det er opkaldt efter en af dansk teater største komikere, Olaf Poulsen (1849-1923).

Mvh. Teaterbrevkassen
”Karius og Baktus”, 19-04-2016
Hej
Hvor længe går karius og baktus
Og er der flere pladser
Jeg har flere gange forsøgt via hjemmeside men uden held
Jeg skal bruge 3 pladser 2 voksne og barn på 4 år og jeg kan se noget m.en pris til 40 kr
Mvh Charlotte jackson.
Svar på indlæg ”Karius og Baktus” er en turneforestilling, der spiller mange steder i Jylland og er i Københavns–området (Ishøj, Valby og Taastrup) i april og maj. Sidste forestilling er 22.maj.
Man kan bestille billetter på telefon 70202096

Mvh. Teaterbrevkassen
”Cæsar”, 18-04-2016
Jeg mener, jeg engang har læst et skuespil om Cæsar, hvor der var en fyrstinde Helena, hvilket skuespil kan det være?
Emil Olesen
Svar på indlæg Det er Henrik Ibsens ”Cæsars frafald”, hvor der optræder en Helena, hun er kejserens søster. Skuespillet er dog oftest blevet opført under titlen ”Kejser og galilæer”, det er skrevet i 1873.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Medeas sko”, 18-04-2016
Jeg har set ”Medea” på Edison (Betty Nansen Teatret) og kan ikke forstå, hvorfor Medea skifter sko?
Jytte Frederiksen
Svar på indlæg Medea har en almindelig lang daglig-trøje på i forestillingens begyndelse og dertil flade sko, men da hun vil gøre indtryk på Jason, lægger hun trøjen og har en sexet sort kjole på og må derfor have flotte højhælede sko.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Dr. Jekyll og Mr. Hyde”, 06-04-2016
Jeg har lige set forestillingen på Det Ny Teater og ved, den bygger på Louis Stevensons roman, men den er jo også filmet, hvem spillede i den og hvornår?
Thomas Olesen
Svar på indlæg Historien om personlighedsspaltning findes i mere end 120 versioner, og er den mest filmede fortælling nogensinde. En af de første film kom i 1910 (24 år efter romanen udkom) og var dansk. Det er en stumfilm lavet på Nordisk Film, den hed ”Den skæbnesvangre opfindelse”. Mange berømte skuespillere har spille ”dobbeltrollen”, bl.a. John Barrymore, Spencer Tracy og Jerry Lewis.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Hvad er Satyrspil?”, 06-04-2016
Vi har været I Grækenland, og der omtales ofte satyrspil i forbindelse med udstillinger ved de antikke teatre?
Niels og Frederikke
Svar på indlæg Satyrer er i den græske mytologi små lystige naturvæsner, der ligner mennesker men har hale og store ører. De har deres oprindelse i Dionysosfesterne. De dansede og lavede morsomme optrin. Det har sikkert været godt for tilskuere, der under dramatikerkonkurrencer kunne have siddet og set tre tragedier i træk. Gustav Wied brugte ordet om nogle små satyrspil, han skrev.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Privatliv”, 31-03-2016
Kan man købe teaterstykket “Privatliv" med Bent Mejding og Susse Wold nogen steder på enten dvd eller videobånd?
Susanne Møller Olofsson
Svar på indlæg Det kan man desværre ikke, men man kan købe teksten.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Påklæderen”, 31-03-2016
Hvem spillede Frits Helmuth sammen med i “Påklædersken"?
Dagny Jensen
Svar på indlæg Skuespillet hed ”Påklæderen” og gik på Nørrebro Teater i 1982. Det var Erno Müller, der spillede overfor Frits Helmuth.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Strindberg i Hornbæk”, 23-03-2016
Vi er i sommerhus i Hornbæk og en af os husker, at der er en historie om August Strindberg og en fotograf, han forfulgte heroppe. Kan Teaterbrevkassen hjælpe.

Kirsten og Tage
Svar på indlæg August Strindberg holdt ferie i Hornbæk i 1901 med sin 3. kone, Harriet Bosse. Hun var skuespillerinde, og han skrev flere roller til hende. En københavnsk fotograf gemte sig i klitterne og prøvede at tage et billede af hende på Hornbæk strand. Det fortælles, at Strindberg enten slog fotografen med sin stok eller ødelagde hans fotoapparat. Strindberg rejste kort efter fra Hornbæk og kom aldrig mere, men Harriet Bosse vendte flere gange tilbage. Parret blev for øvrigt skilt i 1904. Huset, de boede i, findes stadig, det er rødt og ligger hjørnet af Ole Piisvej og Willemoesvej.

Mvh. Teaterbrevkassen
”Et Dukkehjem”, 23-03-2016
Hej Teaterbrevkassen.

Jeg er i gang med at skulle lave en komparativ analyse af sekvenser fra forestillingerne "Et dukkehjem" 1973 instrueret af Palle Kjærulff-Schmidt og "Et dukkehjem" fra 2002 Mungo park instrueret af Peter Reichardt.
Men jeg er i tvivl om hvordan jeg bedst får fokus på de to forestillinger's konventioner og budskab.

Er det evt noget i vil kunne hjælpe med?

Svar på indlæg Det vil være en god ide at læse Jytte Wiingaards bøger om teatersemiologi og semiotik. Der får du en fin indfaldsvinkel til tekstanalyser m.m. Jytte Wiingaard har også skrevet en rigtig god bog om Henrik Ibsen i 2004. Der er forestillingsanalyser, der måske kan hjælpe dig.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Ambassadøren”, 15-03-2016
Teaterkredsens Limfjorden forsøger at opstille en liste over alle de forestillinger, der siden Teaterkredsens start har været forbi. Den 1. marts 1983 har vi noteret, at forestillingen "Ambassadøren" blev vist. Vi har forgæves søgt, hvem der har skrevet stykket. Heller ikke teatret og dermed hvilke skuespillere, der medvirkede, har vi kunnet opspore. Kan I hjælpe os?
Med venlig hilsen
Flemming Lauritsen

Svar på indlæg Skuespillet ”Ambassadøren” blev produceret af Hvidovre Teater og var ganske rigtigt på turné i 1983. Det er skrevet af Slawomir Mrozek, og blandt de medvirkende var Christa Rasmusen, Jørgen Buckhøj og Joen Bille.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Turné”, 15-03-2016
Hej, jeg sidder med min egen produktion, som turnerer, og vi er refusionsgodkendte, da vi også spiller steder, der ikke ellers nødvendigvis spiller teater - så som biblioteker, museer etc. Har I en idé om, hvor man kan finde alternative spillesteder? Såsom en liste eller en hjemmeside med den information?
Mvh
Ida Kiberg

Svar på indlæg Der findes 2 typer arrangører af turnéforestillinger. Når man er godkendt af refusionsordningen, er man også godkendt til formidlingsordningen. Scenen.dk har på hjemmesiden www.scenene.dk/produktionssiden en oversigt, hvor man kan læse om udveksling af forestillinger. Det er en god ide at deltage i Danmarks Teaterforeningers årlige seminar i november, hvor man kan lægge materiale og få kontakt til kulturhuse eller andre steder, der ikke er egentlige teaterhuse. Prøv også se www.drb.teatercentrum.dk. Der står om april-festival, der arbejder på at synliggøre mindre forestillinger for børn og unge.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Teater i påsken”, 08-03-2016
Vi får gæster fra provinsen og vil så gerne invitere dem i teatret, men flere forestillinger, jeg havde tænkt på, spiller ikke. Hvor kan vi gå hen?
Lise og Henrik Jensen

Svar på indlæg Det er rigtigt, at flere teatre ikke spiller mellem palmesøndag og påskens helligdage. Der er dog nogle muligheder.
På Det Kongelige Teater er der ”Kong Lear” den 21. og 22. marts og “Barselsstuen 2.0” den 23. marts. Desuden er der rundvisninger i operaen. På Det Ny Teater spilles musicalen ”Jekyll og Hyde” den 22. marts, på Nørrebro Teater ”Melodien, der blev væk” den 22. og 23. og på det lille teater “Teater Faar 302” spiller man “Tørst” både 24., 25. og 26. marts.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Vintersolhverv”, 08-03-2016
Jeg har set “Vintersolhverv” på Det kongelige Teater nu, men mener, at Maxwell Anderson har skrevet et stykke af samme navn, som jeg tror, jeg har set på Det Ny Teater.
Anette Jøns

Svar på indlæg Umiddelbart kan vi ikke se det på repertoirelister på Det Ny Teater, men vi har endnu ikke fået svar direkte fra teatret. Dette skuespil blev dog vist i TV Teatret den 22. april 1959 og i Radioteater den 6. februar 1953.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Monolog”, 02-03-2016
Jeg har en elev på 18 år, der søger ind på "talentskolen". Kan I anbefale en god monolog til hende?
Venlig hilsen
Elsebeth

Svar på indlæg Pernilles monolog i Holbergs ”Den stundesløse” giver mulighed for at vise humor, alvor og satire. Er hun mere interesseret i moderne dramatik, vil jeg anbefale ”Lort”, som gik på Husets Teater sidste år og kommer op igen snart. Teksten kan købes på teatret.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Optagelsesprøve”, 02-03-2016
Jeg skal her til foråret søge ind på Savery Academy (i KBH, red.), og ville spørge om I havde en idé om, hvor jeg kan finde nogle gode og stærke monologer, hvis de skal have været opført på en dansk eller udenlandsk musicalscene. Kan umiddelbart ikke finde nogle manuskripter eller eksempler på monologer på nettet. Skal jeg have fat i nogle bøger, eller findes der en side, hvor man kan finde dette?
Svar på indlæg Når det drejer sig om ”Savery Academy” er det jo nok en musicalrolle, der vil være bedst. På alle større biblioteker kan man låne både noder og tekst til musicals. Her kan du udvælge nogle sange og replikker, som en af de kvindelige hovedpersoner har.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Anne Marie Lenssinger”, 25-02-2016
I 1960´erne og i 1970´erne skulle rigtig mange skuespillere og balletdansere fra Det Kgl. Teater have konsulteret healeren Anne Marie Lenssinger i hendes klinik på Gl. Kongevej.
Kan nogen give oplysninger om hende og hendes behandlinger?
mvh Verner Clausen

Svar på indlæg Vi har kontaktet talrige skuespillere og et par balletdansere, der alle optrådte på Det Kongelige Teater på det tid punkt. Ingen husker Anne Marie Lenssinger.
Der findes en norsk bog af Arvid Møller, ”Solveigs hender”, hvor hun er nævnt og omtalt som akupunktør.
Hvis der skulle være en blandt ”Teaterbrevkassens” læsere, der kan hjælpe med oplysninger om denne akupunktør, vil vi gerne høre det.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Gertrude Stein”, 25-02-2016
I søndags var jeg i Hillerød og så turneopsætningen af ”Gertrude Stein” med Lane Lind. Jeg husker, jeg har set skuepillet tidligere, var det med Bodil Udsen? og hvornår?
Liselotte Petersen

Svar på indlæg Det var ganske rigtigt Bodil Udsen, der spillede. Først var det på Aalborg Teater og så på Betty Nansen Teatret. Det var i 1981.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Operaforestillinger på DVD”, 15-02-2016
Hejsa. Jeg/vi har gennem tiderne set mange dejlige forestillinger, kan vi købe nogle af operaforestillingerne på DVD?
mvh Verner Clausen

Svar på indlæg Det bedste er at gå på ”www.bibliotek.dk” og så se under DVD. Der er en del skuespil og operaer, man selv kan købe, hvis man ikke kan nøjes med at låne dem hjem.
Apropos filmet teater, så kan man se Det kongelige Teaters ”King Lear” i en række biografger den 20 april 2016. På Det kongelige Teaters hjemmeside er der en liste over de mere end 50 biografer, der viser forestillingen.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Svensker i Aalborg”, 15-02-2016
Jeg har engang hørt om en svensk skuespiller, der optrådte i Aalborg, og han var bange for, at man ikke kunne forstå ham, og der er en anekdote om ham i den anledning. Den blev fortalt i min familie. Kan ”Teaterbrevkassen” hjælpe?
Lisbeth Frederiksen

Svar på indlæg Jeg tror, det må være August Lindberg. Han var i mange år på Dramaten i Stokholm, men valgte at turnere og fik stor succes i København som bl.a. Hamlet i 1883. Flere provinsbyer, også Aalborg, gæstede han. Han spurgte: ”Tror Ni också, at publiken vil forstå mit språk?” og han fik svaret: ”Ja, De kan såmænd gerne tale hottentottisk, for Dem forstår man, hvad sprog De end taler”. Hans optræden som ”Hamlet” blev stor succes i Aalborg.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Geschichten aus dem Wiener Wald”, 09-02-2016
Jeg læser pt en lille fortælling af Ödön von Horváth og er i den forbindelse blevet opmærksom på hans skuespil "Geschichten aus dem Wiener Wald". Jeg mener at have set det på Det kongelige Teater for nogle år siden. Kan det passe?
MvhKaren

Svar på indlæg Det er helt rigtigt.
På Det kongelige Teater (Skuespilhuset) spillede man ”Wienerballader” i 2010 med bl.a. Søren Sætter-Lassen og Helle Fagralid.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Kong Lear”, 09-02-2016
Jeg har lige set ”Kong Lear” på Skuespilhuset og husker, jeg også har set Jørgen Reenberg i hovedrollen. Hvornår var det?
Frederikke Sørensen

Svar på indlæg Det var i 1986, og han lagde mere vægt på, at kongen var senil med øjeblikke med talebesvær og momentvise blackouts.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Betty Nansen”, 02-02-2016
Når jeg kører forbi Betty Nansen Teatret, tænker jeg på, at jeg engang har læst, at hun var i USA og indspillede film, er det rigtigt?
Lisbeth Pedersen

Svar på indlæg Ja, den 9. december 1914 rejste Betty Nansen til USA. Ifølge aviserne havde hun 45 kufferter med. Hun blev modtaget som en stjerne, og journalister skrev en masse opdigtet, bl.a. at Henrik Ibsen havde været inspireret af sine kvinderoller ved at se hende. Hendes garderobe blev anslået til at være 50.000 dollars værd. Hun indspillede flere film (de er ikke bevaret), bl.a. “Anna Karenina” for FOX. Hun vendte tilbage til Danmark i 1916. Som begrundelse blev angivet den kommende krig.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Bristolteatret”, 02-02-2016
I bøger om skuespillere omtales ofte Bristolteatret, hvor lå det?
Fredrik K. Nielsen

Svar på indlæg Det lå på Strøget, Frederiksberggade 26. og eksisterede desværre kun i perioden 1971-1982. Morten Grunwald var den første direktør, og fra 1980-82 var Lone Hertz og Marlene Schwartz direktører. Lokalet havde tidligere været biograf under navnet “Kinografen”.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Kong Lear”, 26-01-2016
Findes der tekstanlæg på engelsk til Kong Lear?
VH – Aase

Svar på indlæg Det kongelige Teaters forestillingsleder kan oplyse, at der ikke bliver tekstanlæg på engelsk. Engelsktalende tilskuere kan med stor fordel læse et grundigt handlingsreferat inden (nemt at finde på nettet).

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Væddemål”, 26-01-2016
Vi er nogle stykker, der har diskuteret, om Dirch Passer har spillet revy i Holstebro? Det gælder en biograftur.
Frederik og Nils

Svar på indlæg Ja, det har han. Ernst Trillingsgaard engagerede ham i 1975 til Holstebrorevyen. For Dirch betød en sommer i et afsidesliggende sommerhus lidt fred for journalister, der i Københavns-området fulgte hvert skridt, han tog. Allerede 2 måneder før premieren i Holstebro (24. juli 1975) var der stort forsalg, og samtlige 21.000 billetter den sommer blev solgt. Revyen åbnede med en film, der viste Dirch blive kidnappet foran ABC teatret, sejlet og sendt med helikopter og kranvogn frem til Holstebro. Han vendte tilbage i 1976 og spillede igen revy i Holstebro.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Døden i Venedig”, 18-01-2016
Jeg har købt billet til ”Døden i Venedig” på Folketeatret og kan glimrende huske bogen, men mener der også har været en filmatisering?
Niels K. Fredriksen

Svar på indlæg Thomas Manns bog er fra 1912, og der er hovedpersonen (helt som i skuespillet) en berømt forfatter, der kommer til Venedig. I 1971 lavede Luchino Visconti en film, men lod der hovedpersonen være komponist.
Filmen blev kåret som bedste film i Cannes i 1971 og fik en Bodil i 1972 som bedste ikke amerikanske film.
Det var Dirk Bogarde, der spillede hovedrollen. Fotoet er af Dirk Bogarde.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Marionetteater”, 18-01-2016
Jeg er meget begejstret for marionetteater og har i udlandet, bl.a. i Wien set opera spillet med marionetter. Hvor er det nærmeste sted, jeg kan lære noget mere om sådanne dukker og deres historie?
Liselotte Bertelsen

Svar på indlæg I Lübeck har man et fantastisk fint marionetteater-museum, hvor der også opføres skuespil. Det hedder THEATERFIGUREN MUSEUM og er indrettet i 5 maleriske gamle købmandshuse. I samlingen findes over 1000 dukker fra mange lande. Man kan nemt med tog nå Lübeck på en dag og have 4 timer dernede.
Adressen er: Kolk 14. Lübeck

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Matador som musical”, 11-01-2016
Vi er nogle venner, der ser en episode af ”Matador” hver dag i december som en slags julekalender. Vi husker, den også blev opført som musical, hvornår var det ? - og hvor?
Ulla og Klaus Nielsen

Svar på indlæg Musicalen havde premiere 12. juni 2007 i Operaen og gik i 2 sæsoner og solgte 85.000 billetter. Den blev instrueret af Peter Langdal. Senere blev den opført i Silkeborg med premiere 19. oktober 2013. Her var det Sonja Oppenhagen, der bearbejdede teksten og stod for iscenesættelse.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Sol over strædet”, 11-01-2016
Hvornår var Bodil Udsen med i Helsingør revyen. Den hed ”Sol over strædet” ?
På forhånd tak og godt nytår.

Svar på indlæg Det var i 1959. På det tidspunkt var Bjørn Puggaard-Müller direktør. I teatrets program skrev han bl.a.: ”Kronborg ligger, hvor det altid har ligget, og Holger Danske sidder stadig med skægget ned i bordet… og der har været spillet revy i Søstræde siden 1917”.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Skærmydsler”, 04-01-2016
Vi har været i Folketeater lige før jul og set en fremragende opførelse af “Skærmydsler” og mener vi engang, også på Folketeatret, har set en moderne udgave af stykket, er det rigtigt?
Inger og Lone

Svar på indlæg Ja, I husker godt! I 1999 spillede man først den “originale” udgave og efter pausen dramatikeren Peter Asmussens moderne version, der hed “Skærmydsler 2”, frit efter Gustav Wied.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”VED KONGELUNDEN”, 04-01-2016
I julen så jeg en gammel dansk film “Ved Kongelunden” fra 1953. Den kvindelige hovedrolle blev spillet af Birgit Møller Petersen, jeg synes, jeg har set hende senere på teatret i flere roller, men kan ikke huske nogen med det navn.
Kristina K. Nielsen

Svar på indlæg Birgit Møller Petersen var lige kommet fra Det kongelige Teaters elevskole 19 år gammel, da hun fik rollen i ”Ved Kongelunden”. Hun giftede sig i 1955 med Pelle Sadolin. Du har derfor helt sikkert set Birgit Sadolin i rigtig mange teater- og filmroller.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”BARNDOMSMMENS JUL”, 22-12-2015
Min mand og jeg så i vor barndom hhv. “Nøddebo Præstegård” og ”Jul i Købmandsgården” på teatret. Vi har netop set en dejlig “Nøddebo” på Folketeatret, men vi kan ikke huske, hvem der skrev “Jul i Købmandsgården”, og hvor den spillede.
Ulla og Niels

Svar på indlæg “Jul i Købmandsgården” er en fortælling skrevet af Sophie Breum i 1917, der blev dramatiseret af Thorvald Larsen i 1936. Det er altså helt det samme som “Nøddebo Præstegård”, der oprindeligt er en fortælling af Henrik Scharling, dramatiseret af Poul Reumerts far.
“Jul i Købmandsgården” gik på en række teatre, bl.a. 16 sæsoner på Det ny Teater. Den er også lavet som film i 1951 med Astrid Villaume, Ib Schønberg og Johannes Meyer.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”BLÅ DRONNING”, 22-12-2015
På Gladsaxe teater spillede de for nogle år siden ”Dronning Blå”, som handlede om grevinde Danner. I stykket optrådte også en kamel. Hvem skrev stykket?
Mange hilsener
Minna Poll

Svar på indlæg Skuespillet hed ganske rigtigt “Dronning Blå” og er skrevet af Gerz Feigenberg. Det blev opført på Gladsaxe Teater i 1990. Bodil Udsen spillede rollen som grevinde Danner på rejse. Hun red på en levende kamel (der var en særlig kamelgård ved Gladsaxe Teater, så den søde kamel ikke skulle køres til og fra hver dag.) Der skete en ulykke under en forestillingen, så Bodil Udsen fik kamelen over sig. Publikum troede en stund, at det hørte med, og klappede begejstret, men da forestillingen blev afbrudt, indså alle, at det var alvorligt. Desværre kom Bodil Udsen aldrig til at få fuld førlighed derefter.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”FILMET TEATER”, 22-12-2015
Vi bor i provinsen, ude på landet, men vil gerne følge lidt med i, hvad der sker i teatret og har hørt, at der er en mulighed for at se teaterforestillinger på TV. Hvad gør vi?
Frederikke og Peter Hansen

Svar på indlæg I er desværre for sent ude. Tidligere kunne man se en række filmede teaterforestillinger, bl.a. fra Det kongelige Teater og Aalborg Teater, på Seeatre.com, men firmaet findes desværre ikke længere.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”PETER HØEG”, 22-12-2015
Jeg hører, at en af forfatteren Peter Høegs bøger er dramatiseret. Kan I hjælpe mig med hvilken?
Preben

Svar på indlæg Romanen ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” er netop nu aktuel i en dramatiseret form af Krzysztof Minkowski. Forestillingen har bl.a. spillet på Teatret ved Sorte Hest i København og på Svalegangen i Aarhus i november og december, men der er mulighed for at se den igen fra januar 2016, hvor den turnerer. Det er det odenseanske Teater Momentum, der sætter forestillingen op.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”DIREKTØR DUO”, 14-12-2015
Jeg læste et sted, at Helle Virker og Frits Helmuth har været direktører for det samme teater, på samme tid. Kan det passe?
Jørn

Svar på indlæg Det kan det, og det er ganske vist. I 1959 stod de to skuespillere i spidsen for Allé-Scenen på Frederiksberg (i dag Betty Nansen teatret), hvor de delte direktørtitlen. Det var dog ingen succes, og duoen stoppede i løbet af et år. Virkner blev i 1982 atter direktør, da hun, sammen med Erik Briener, overtog ledelsen på ABC-Teatret overfor.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”LENE POULSEN”, 14-12-2015
Jeg har savnet skuespillerinden Lene Poulsen, siden hun medvirkede i tv-serien “Een stor familie”. Hvor kan jeg opleve hende i dag - eller har hun skiftet fag?
Eigil Mortensen, Aalborg

Svar på indlæg Lene Poulsen er i fuldt vigør, og hun har lavet meget teater både før og siden sit TV-gennembrud.
Bl.a. har hun været med i Solvognen, spillet på fx Sorte Hest, og i dag er hun direktør for Teater Guld. Fra 25/2 – 7/4 2016 kan du opleve hende i komedie-gyseren ”Jeg er rig”, som hun turnerer med. Undervejs kommer hun bl.a. til Skagen.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”LILY”, 14-12-2015
Jeg fik desværre ikke set "Lilys Danmarkshistorie", da der var udsolgt de dage, jeg kunne. Nu har jeg hørt, den skal sættes op igen til efteråret. Er det rigtigt og da hvornår?
Venlig hilsen Britta Nielsen

Svar på indlæg Den anmelderroste forestilling med bl.a. Birgitte Raaberg og Pia Rosenbaum, genopsættes på Folketeatret fra 29. september til 8. oktober 2016. Det er en god idé at sikre sig billetter hurtigt.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”JULETEATER”, 08-12-2015
Vi er to veninder fra Aarhus, der skal til København nogle dage mellem jul og nytår, hvad kan vi se i teatret?
Rikke og Lise

Svar på indlæg De fleste små teatre har lukket, men I kan se ”Sound of music” på Det Ny Teater, ”Skærmydsler” på Folketeatret og ”Omstigning til Paradis” på Det kongelige Teater (Skuespilhuset). Det er en god idé at købe billetter hurtigst muligt, da alle de tre nævnte forestillinger sælger godt.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”ROLLESKIFT”, 08-12-2015
Jeg har været inde og se ”Nøddebo Præstegaard” på Folketeatret og kan forstå, at Sonja Oppenhagen er hoppet fra rollen som moren og over i “Skærmydsler”. Hvordan gør man det rent praktisk fra teatrets side?
Niels V.

Svar på indlæg Der er en del ting, der skal gå op, når en ny skal hoppe ind i en rolle med så kort varsel. Teatret står med hovedpinen mht. til at finde nye spillere, lave nye kontrakter, ændre markedsføringen og finde en løsning i forhold til allerede solgte billetter. Skuespillerne skal lære deres nye rolle på rekordtid. Koreografien skal på plads, og de skal nå at øve med det øvrige hold. Dertil kommer kostumerne, og i dette tilfælde måtte skræddersalen på overarbejde. Da Oppenhagen sprang til, sprang hun samtidig fra teatrets store juleforestilling, ”Nøddebo Præstegaard”, hvor hun spillede Fru Blicher. Det betød, at Mette Marie Ahrenkiel måtte hidkaldes til rollen som Fru Blicher, og der måtte sys en ny kjole til hende. Så bag kulisserne har det stor betydning, når der er mandefald på teatret, men det er en del af teatrets magi – det er jo levende mennesker, vi har med at gøre. Heldigvis er det sjældent, at publikum mærker noget til virakken. Når tæppet går, er det nu og her, det gælder.
The show must go on!

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”SORTIE”, 08-12-2015
Hvad var Jørgen Reenbergs afskedsforestilling? Og hvornår? Vi er lidt uenige her i huset.
Bente og Per

Svar på indlæg Jørgen Reenberg spillede sin sidste rolle i Strindbergs "Påske" i 2008 på Det kongelige Teater.
Berlingskes Jakob Steen Olsen kalder det i sin teaterjulekalender: ”Den smukkeste sortie i dansk teater”, og tilføjer: ”Den kunne andre lære noget af.”

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”GHITA”, 01-12-2015
Jeg har billetter til “Skærmydsler” på Folketeatret, hvor jeg skulle se Ghita Nørby og Malene Schwartz sammen på scenen. Nu kan jeg forstå, at Ghita har trukket sig. Hvad betyder det for forestillingen?
Bjørn Erik Nielsen

Svar på indlæg Det sker jo af og til, at en skuespiller må trække sig pga. sygdom eller af private årsager, og det er da en skam for både medvirkende, publikum og det teater, som har solgt billetter på forhånd. I dette tilfælde er det oven i købet Malene Schwartz’ 60 års skuespillerjubilæumsforestilling, og da de to hovedkræfter kun en enkelt gang har stået på scenen sammen (i “Arsenik og gamle kniplinger” på Det Danske Teater/Det kgl. Teater) er det ekstra ærgerligt.
Heldigvis har Sonja Oppenhagen taget opgaven på sig, og træder ind i stedet for Ghita Nørby. Hvad det betyder for forestillingen, kan ingen vide, men når man har med så garvede og professionelle folk at gøre, skal det nok blive en udmærket forestilling.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”JUL FOR BØRN”, 01-12-2015
Hvor kan jeg se “juleteater” med børn. Det skal være i Københavnsområdet?
Anita

Svar på indlæg Der er flere muligheder:
“Nisselist og troldefis” på Zangenbergs teater (Pilestræde 55a). De spiller til d. 20. december.
“Rosas julebal” på Nørrebro Teater (Ravnsborggade 3) til d. 23.december
“De underjordiske” på Riddersalen, (Allégade 7, Frederiksberg) til d. 20. december.
Hvis børnene er over 7 år:
“Nøddebo Præstegaard” på Folketeatret (Nørregade 39).

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”SOLI DEN GLORIA”, 01-12-2015
Jeg skal se forestillingen "Soli den Gloria" af Peter Asmussen på Betty Nansen Teatret.
Hvor meget har han fulgt forestilling og prøver?
Lau N.

Svar på indlæg Peter Asmussen var med til læseprøven, hvor han kunne forklare, at han altid har været fascineret af, at Johan Sebastian Bach under sine kantater skrev ‘SDG’, der står for Sole del Gloria (Gud alene æren). Asmussen har spekuleret på, om det var ironisk ment. Skuespillet har ingen egentlig handling, men er som 12 stykker musik, hvor skuespillerne er de levende markeringer “på nodepapiret”.
Asmussen kom så midtvejs til en prøve og så først igen kort før premieren til en åben prøve. Han sikrede sig, at skuespillets tone var ramt, men ellers overlader han helt prøveforløbet til instruktøren. Naturligvis har skuespillerne kunnet spørge ham, hvis de var i tvivl.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”KOSTUMER”, 23-11-2015
Jeg har set Den Fynske Operas opsætning af ”Candide”, og var vildt imponeret over kostumerne. Ved I, hvem der har skabt dem?
Lis

Svar på indlæg Det har Marie í Dali, som er kostumier og scenograf. Hun har bl.a. arbejdet meget sammen med Kasper Bech Holten, og var også kvinden bag scenografien i hans opsætning af ”Nibelungens Ring” på Det kgl. Teater/Operaen i 2003-06.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”TEATERBLOD”, 23-11-2015
Der er så tit blod i forestillinger, hvad er det egentlig?
Hanne R.

Svar på indlæg Teatre har forskellige ”opskrifter” på det. På Det kongelige teater blander man lys sirup, chokoladesauce, rød frugtfarve, og hvis det skal være lidt tykkere lidt peanutbutter (Det kongelige Teaters maskør, Susanne Terp bruger denne).

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”KOMPLICERET”, 17-11-2015
Jeg er meget begejstret for skuespilleren Henning Jensen og hørte i radioen om en monolog, han laver. Jeg har glemt titlen. Hjælp.
Ole Knudsen, Møn

Svar på indlæg Du har formentlig hørt om forestillingen ”Helt enkelt kompliceret”, som han lavede på Det kgl. Teater.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”OVERTRO”, 17-11-2015
Knytter der sig nogle overtroiske historier til Hofteatret i København?
Cæcilie Trier

Svar på indlæg Som i alle gamle teaterhuse er der mennesker, der har oplevet noget uforklarligt. Der findes en historie om en rengøringsarbejder, der en morgen blev skræmt af en hvid skikkelse, der svævede over Christian den 7.s loge. Han turde ikke gøre rent alene derefter.
Kort før havde man hængt det smukke store maleri af solodanserinde Ulla Poulsen op. Det viser hende i ”Chopiniana”, og er netop nu udstillet på Arken i anledning af Gerda Wegener udstillingen.
Ulla Poulsen har fnuglet hvidt kostume på, og måske kan det være det maleris svage belysning, der har virket som et spøgelse.
Der var også en tid, hvor en del bygninger (bl.a. Christiankirkens krypt) blev hjemsøgt - man fandt satanbreve på sære steder, bl.a. også på Hofteatret. De var gemt bag billeder og spejle.
Naturligvis gælder alm. teaterovertro også på Hofteatret. Man fløjter ikke på en scene eller har overtøj på osv..

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Omstigning til paradis”, 09-11-2015
Har Tennessee Williams' skuespil "Omstigning til paradis" været opført på Det Ny Teater eller en anden københavnsk scene i slutningen af 1950.erne/begyndelsen af 1960.erne? I givet fald hvem spillede de bærende roller som Blanche, Stanley og Stella?
Sus Rostrup

Svar på indlæg “Omstigning til Paradis“ gik på Det kongelige Teater i 1949-50.
Bodil Kjer spillede Stella, Karin Nellmose Blance, Ebbe Rode Stanley og Mogens Wieth Mitch.
I 1987 gik det på Nørrebro Teater, der var det med Ann-Mari Max Hansen, Marianne Mortensen og Henrik Jandorf i hovedrollerne.
I 2006 gik det på “Turbinehallerne”, hvor Ditte Hansen, Maria Rossing og Zlatko Buric var med.

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Optagelsesprøve”, 09-11-2015
Ville lige høre om Gittes monologer kan bruges som materiale til optagelsesprøverne til Den Danske scenekunst skole. Har nemlig fået anskaffet bogen, men er nu kommet i tvivl om den egentlig må blive brugt.
Christine Ladegaard Nielsen

Svar på indlæg Der er ikke noget ulovligt i at bruge Gittes monloger, men det er nok ikke så klogt. Man foretrækker scener fra skuespil, og jeg vil foreslå dig Pernilles monolog fra “Den vægelsindede”, den er morsom og altid aktuel mht. kvindesindets skiften. Du kunne også tage “Rejsen til de grønne skygger” (findes i bogudgave) eller “Lort” (kan købes på Husets teater).

Mvh. Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Den Danske Scenekunst Skole”, 02-11-2015
Jeg er en dreng, som skal til optagelsesprøve på Den Danske Scenekunst Skole her til januar 2016, og i den andledning skal jeg have fundet mig en monolog og en dialog, som stammer fra enten film eller teater, og derfor har jeg lige to spørgsmål, som jeg håber i kan svare på.
Ang. det med tekster ville I anbefale mig at tage noget fra et teaterstykke, nu hvor det jo er en scenekunstskole? Selv er jeg mere en filmperson og kender til flere film end jeg kender teaterstykker, hvilket resulterer i at mit kendskab til teaterstykker ikke rækker ret længere end Ibsen og Shakespeare...
Hvilket leder mig hen til mit andet spørgsmål:
Jeg vil som sagt gerne finde en monolog og en dialog, jeg kan relatere til som en dreng på snart 19 år. Har I evt. nogle forslag?
Josef Yirdaw Bekele

Svar på indlæg Kære Josef Yierdaw Bekele
Jeg tror ikke, at det er nogen god ide at tage noget fra en film, bl.a. fordi det er svært at få teksten. Det er jo en scene kunstskole, du søger ind på. Der er mange muligheder mht. monologer. Når du er 19 år vil Romeos monolog i ”Romeo og Julie” passe fint. Du skriver, du kender Ibsen, så vil jeg foreslå ”Gengangere”, tag dialoger omkring sønnen, der er kommet hjem og er dødelig syg. Du kan også prøve ”Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde” af Tom Stoppard (mere muntert!).

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”ET JULEEVENTYR”, 02-11-2015
Vi bor i Nordjylland og plejer hvert år at tage til København og se en juleforestilling. I år kan vi ikke rejse langt og leder efter noget juleagtigt på egnen. Har I et forslag? Vi er en familie på 5 med børn i alderen 5-11 år.
Familien Mørch

Svar på indlæg I kunne fx drage til Himmerlands Teater og se deres ”Et Juleeventyr”, som spiller fra 19. november til 19. december. I deres sæsonkatalog understreger de, at det er den største opsætning i teatrets historie, så mon ikke, der er noget for både små og store. God tur!

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”KOSTUMER”, 27-10-2015
Jeg har set Den Fynske Operas opsætning af ”Candide” og var vildt imponeret over kostumerne. Ved I, hvem der har skabt dem?
Lis

Svar på indlæg Det har Marie í Dali, som er kostumier og scenograf. Hun har bl.a. arbejdet meget sammen med Kasper Bech Holten, og var også kvinden bag scenografien i hans opsætning af ”Nibelungens Ring” på Det kgl. Teater/Operaen i 2003-06.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”SKÆRMYDSLER”, 27-10-2015
Hvem skal spille op imod de to divaer i ”Skærmydsler” på Folketeatret?
MK

Svar på indlæg Med de to divaer henviser du nok til Ghita Nørby og Malene Schwartz, som skal spille henholdsvis Clara og Hertha. Mathilde Norholt skal spille deres unge niece, Ellen, mens Preben Kristensen spiller husvennen Professor Petersen. Forestillingen spiller fra 28. november til 31. december 2015, og Malene Schwartz fejrer med forestillingen sit 60 års skuespillerjubilæum.
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”RONJA”, 20-10-2015
Sammen med mit barnebarn har jeg læst Astrid Lindgrens ”Ronja Røverdatter”, og nu vil jeg gerne tage hende med i teatret og se en dramatisering. Folketeatret havde en turnéforestilling for nylig, men den kan jeg ikke finde nogen steder. Vi bor i Ledøje.
Mormor

Svar på indlæg Kære Mormor,
Så skal I tage til Vesterbro i København, hvor Teatret Zeppelin netop nu spiller ”Ronja Røverdatter” for børn og deres familier. Anbefalingen er fra 7 år, og sidste dag er 6. november.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”YAHYA HASSAN”, 20-10-2015
Jeg er stor fan af Yahya Hassans bog og mener, at den er sat i scene et sted. Ved I hvor?
Marlene

Svar på indlæg Aalborg Teater og Mungo Park Kolding står bag opsætningen ”Yahya Hassans Digte”, som du kan se i Kolding fra d. 19.-22. oktober. Her er ikke tale om en traditionel teaterforestilling om forfatterens liv og levned, men en musikalsk fortolkning og iscenesættelse af debutanten Hassans digtsamling. En udgivelse, som slog alle rekorder både salgs- og omtalemæssigt. Musikken til forestillingen er komponeret af Brdr. Hellemann, som også står bag arrangementerne til teaterkoncerter som fx ”Mozart”, ”Gasolin” og ”Hey Jude”.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”BENEFICE”, 13-10-2015
Jeg har netop genlæst Johanne Luise Heibergs erindringer “Et liv genoplevet i erindringen”, og flere steder står “beneficeforestilling”. Hvad er det?
Liselotte Rasmussen

Svar på indlæg Ordet kommer fra latin BENEFICIUM, der betyder velgerning. I gamle dage havde man ingen pensionsordning for skuespillere, så gode kolleger spillede en aften uden at få løn, og indtægterne gik så til en kunstner, der fx var blevet alvorlig syg eller en, der var blevet enke. Det kunne også være til efterladte børn, som levede i fattigdom. Den første, der på Det kongelige Teater fik bevilliget en beneficeforestilling var Cathrine Preisler i 1789. Beneficianten måtte selv sælge billetter fra sin bolig eller garderoben. I Dickens’ “Nicolas Nickleby” fra 1838 beskrives ironisk en benficeforestilling i et provinsselskab.
Så sent som i 1912 kan man i Københavneravisen Riget læse, at “I aften har frøken Marie Niedermann beneficeforestilling på det lille teater i Alléen, hvor laksemaden er så god.”
Med ’Alléen mentes Frederiksberg Allé.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”FÅR 302”, 13-10-2015
Jeg har igen været i teater Faar, og vil gerne vide, hvorfor det hedder det mærkelige navn.
Anette Birgitte Glahn

Svar på indlæg 1987 sad en gruppe teaterfolk på en gård ved Faxe og prøvede at finde på et godt navn til et nyt intimteater i København. De havde allerede lokalet i Tolbodgade, og da de så en fåreflok gå forbi, bemærkede de, at der var et får, der gik for sig selv. Fåret havde nummer 302, og dermed opstod navnet. Det lille teater har plads til 48 tilskuere.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”BENGALSK LYS”, 05-10-2015
Man taler ofte om bengalsk belysning. Hvad er det?
Kirsten og Peter

Svar på indlæg Bengalsk belysning er belysning i stærke farver, der har sit navn fra salpeter Kno3, der var nødvendigt for at få pulveret til at brænde. Det kom fra Bengalen (Bangladesh). Allerede i 1500-tallets teater blev det brugt som hvidt lys, i 1800-tallet udvikledes det til at omfatte rødt og grønt.
I Danmark var det Price-familien, der først anvendte det. Indtil for få år siden blev det brugt på Pantomimeteatret, men i dag er det forbudt, da det er brandfarligt.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”ET DUKKEHJEM”, 05-10-2015
Har I nogen idé om, hvor man kan finde den filmede udgave af Peter Reichhardts opsætning af “Et Dukkehjem”? Jeg kan huske den kørte på DR1 på et tidspunkt, men nu, hvor jeg rigtig gerne vil vise den for nogle gymnasieelever, kan jeg simpelthen ikke finde den nogle steder.
Birgitte Duelund Pedersen

Svar på indlæg “Et Dukkehjem” i Peter Reichhardts iscenesættelse blev vist første gang i DR d. 30/11 2002 og igen d. 8/1 2006. Der er desværre ingen muligheder for at se stykket via DR, det ligger ikke i åbent arkiv. Dramaet er heller ikke optaget i Filmstriben.dk, men søg evt. på IMBd.com
Forestillingen blev til på Mungo Park i Allerød i 2002, hvor Reichhardt også var direktør fra 1997-2005. De medvirkende var Trine Appel, Jesper Hyldegård, Per Linderoth, Morten Kirkskov og Anette Støvelbæk.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”DE SADE II”, 28-09-2015
Jeg var inde og se Madame de Sade på Betty Nansen forleden, og for mange år siden så jeg den i en anden opsætning - også i København. Har I noget bud på, hvor det kan have været? Og hvem der var med? Jeg kan kun huske, at Sonja Oppenhagen også var med dengang.
Per Norge

Svar på indlæg Du har nok set forestillingen "Marquise de Sade", som den hed, da den i 1989 blev iscenesat på Aveny Teatret skråt overfor Betty Nansen Teatret. Dengang var rollefordelingen som følger:
Marquisen: Berit Kvorning, Madame de Montreuil: Vigga Bro, Anne: Charlotte Toft,
Comtesse de Saint-Fond: Malene Schwartz, Baronesse de Simiane: Sonja Oppenhagen og
Charlotte, husholdersken: Rikke Wölck.
Den svenske instruktør Ragner Lyth satte i scene, og Lotte Rømer havde komponeret musikken.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”MONOLOG-HJÆLP”, 28-09-2015
Hej - jeg har tænkt mig at søge ind på skuespillerskolerne næste år, men synes det er meget svært at finde en dialog at fremføre. Har I nogle gode råd til, hvordan man vælger en dialog? Hvor skal jeg lede, og hvad skal jeg gå efter? Jeg vil gerne finde en dialog, jeg kan relatere til som en pige på snart 22 år. Har I evt. nogle forslag til dialoger?
Johanne Damsgaard

Svar på indlæg Hvis du vil arbejde med dialog, vil vi foreslå Hermina og Helena i Shakespeares “En Skærsommernatsdrøm”. De to piger er så forskellige typer, at du bestemt kan identificere dig med den ene. Hvis du derimod vælger en monolog, vil vi foreslå Per Højholts “Gittes monloger”, Julies monologer fra Shakespeares ”Romeo og Julie”, Strindbergs “Den stærkeste” eller endelig “Lort”, som blev opført på Husets Teater sidste sæson med Danica Curcic som den unge pige. Den er genial, men måske kan du ikke få teksten til lån allerede. Men prøv at spørge. Den genopsættes i øvrigt til foråret.
Der findes også en god bog af Alix Scavenius ”Monologer for kvinder”, der kan man finde tekster fra Racine til Aidt. Held og lykke.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”DE SADE”, 22-09-2015
Jeg skal i Betty Nansen Teatret og se Madame de Sade, men jeg er lidt på bar bund og vil gerne vide mere om Marquis de Sade og Yukio Mishima, der har skrevet stykket.
Rasmus K. Nielsen

Svar på indlæg Marquis de Sade hed Donatien Alphonse Francois de Sade og levede fra 1740 til 1814 i Frankrig. Han var en adelig libertiner, forfatter, politiker m.m. med hang til hårhændet sex, ordet sadisme kommer fra hans navn. Marquis de Sade var forfatter til talrige bøger, hvoraf en del er oversat til dansk. Han tilbragte mere end 30 år af sit liv i fængsel for vold, blasfemi m.m., og han slap lige akkurat for guillotinen ved at gøre sig solidarisk med nogle forbrydere, han havde siddet inde med.
Han skrev om filosofi, religion, sex og pinsler, og når han boltrede sig blandt byens prostituerede, var han så voldsom, at de meldte ham til politiet. Med årene blev hans mere og mere vanvittig, og i 1801 var marquis’ens udskejelser så voldsomme, at han kom på sindssygehospital. Men uanset om han var spærret inde i et fængsel eller på et hospital, vedblev han at skrive både romaner og skuespil.

Yukio Miishima (1925-70) hed egentlig Kimitake Hiraoka. Han var en japansk forfatter, poet og filminstruktør, som tre gange blev indstillet til Nobels Litteraturpris. I 1970 deltog han i et mislykket kupforsøg og begik derefter et nøje planlagt rituelt selvmord, præcis som en af sine romanfigurer i “Frugtbarhedens hav”.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”THE KING”, 22-09-2015
Jeg er stor fan af Elvis, og jeg søger efter nogle forestillinger om ham. Kan I hjælpe?
Jan Peter

Svar på indlæg En af de store forestillinger, du i så fald skal se, er ”The King”, der er aktuel i øjeblikket. Forestillingen blev skabt af Peter Schaufuss Balletten i 1999, og netop nu har kompagniet har genopsat den i en ny og endnu flottere udgave med liveband og en sanger, som kaldes ’den bedste Elvis siden Elvis’.
Selv om du måske ikke kan se kombinationen Elvis og ballet for dig, så giv det en chance – og meld gerne tilbage, hvad du synes! Forestillingen turnerer i Danmark og Europa i 2015-16, så kig i kalenderen på Scenen.dk og find en scene nær dig.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”DUKKETEATER FOR VOKSNE”, 14-09-2015
Jeg vil gerne invitere min veninde ind og se dukketeater for voksne, gerne i Aarhus, gerne i november. Hvor gør jeg det?
EE, Aarhus

Svar på indlæg Vi anbefaler et besøg hos Teater Refleksion, som fra 12.-13. november har besøg af Stuffed Puppet Theatre fra Holland og forestillingen ”Mathilde” af den mesterlige Neville Tranter.
Ellers har teatret selv en række fantastiske børne- og familieforestillinger på tapetet i denne sæson, men skal det være uden børn, så er ”Mathilde” oplagt.
Teater Refleksion, som blev grundlagt og drives af Bjarne Sandborg, kan i øvrigt fejre 25 års jubilæum i år. Samtidig er teatret, med mere end 100 spillede visninger rundt i verden årligt, det mest internationalt turnerende teater herhjemme. Tillykke med det hele!

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”HÆNGEKØJER”, 14-09-2015
Jeg har læst om en forestilling for børn, hvor publikum ligger i hængekøjer, imens forestillingen spilles. Nu kan jeg ikke huske, hvilken forestilling det er, og hvem der laver den. Kan I mon hjælpe?
Jaco G.

Svar på indlæg Det kan vi da. Du skal en tur til Viborg eller Aarhus, hvor forestillingen ”Androkles og løven” opføres i et samarbejde mellem af Carte Blanche og Gruppe 38 hhv. 23.-27. september og 1.-8. oktober. Forestillingen, der henvender sig til børn fra 6 år, er bygget over myten om slaven Androkles, der flygter ud i ørkenen, hvor han en møder en løve, som har fået en torn i sin pote…
Publikum ligger under forestillingen i hængekøjer, og det er blot et af de mange virkemidler, som de to teatre bruger, når de skaber ”sensorisk” teater, hvor publikums sanser stimuleres for forskellig vis.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”RITUALET”, 14-09-2015
Jeg kan se at forestillingen ”Ritualet” skal opføres på Møllen i Haderslev, og jeg har løst billet. Noget siger mig, at det også er en film. Kan I bekræfte eller afkræfte dette?
Ole H. Jeksen

Svar på indlæg ”Ritualet” blev ganske rigtigt filmatiseret af svensk tv tilbage i 1969, hvor forfatteren, Ingmar Bergman, selv instruerede. Oprindelig skrev han stykket om den samspilsramte teatertrup til teatret, men efter tv-udgaven fulgte han aldrig op på det. Det skulle i stedet blive det danske teater FÅR302, som i 2012 førte mesterinstruktørens oprindelige idé ud i livet. Og det er den forestilling, som nu genoptages og spiller i København fra 7.-17. september og siden på turné.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”BERLINER ENSEMBLE”, 07-09-2015
Jeg mener, at Berliner Ensemble havde en gæsteoptræden på Folketeatret engang, og at der var et genbesøg med danske skuespillere i Berlin?
Er det rigtigt og i givet fald hvornår?
Frederikke Pedersen

Svar på indlæg Du har ganske ret. Berliner Ensemble (etab. 1949 af Bertol Brecht og hans hustru) var i 1980 på Folketeatret i København, hvor de spillede Brechts to skuespil “Gaileo Galilei” og “Den kaukasiske kridtcirkel”. Folketeatret var kort efter på genbesøg i Berlin med Molières “Den Indbildt syge”. Der var udsolgt på forhånd, for Ove Sprogø spillede hovedrollen, og han var meget populær i Østtyskland, hvor Olsenbanden havde en stor fanskare.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”CAFE LIVA”, 07-09-2015
Vi gik forleden tur i Nyhavn og talte om Cafe Liva. Hvor stammer det fra?
Lise og Niels

Svar på indlæg Skibet, som i dag er indrettet som teater, blev bygget i 1919 og sejlede oprindeligt som missionsskib i Norge. I 1983 åbnede det som cabaret- og caféskib i Frederiksholms Kanal. Senere flyttede det til Nyhavn. Under ombygningen i 1993-94 spillede Cafe Liva i Huset i Magstræde. Fra 1999 til 2007 var der mange muntre musikforestillinger, inden det blev hugget op. I dag ligger Liva 2 i Nyhavn, og er Danmarks eneste cabaretskib.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”GERTRUDE STEIN”, 07-09-2015
Jeg ser i teaterbilletter.dk’s store sæsonkatalog, at man på Hippodromen skal spille “Gertrude Stein”. Jeg har set stykket før, og mener det var på Betty Nansen Teatret. Hvornår kan det have været og med hvem?
Annegrete

Svar på indlæg Bodil Udsen levendegjorde den berømte jødiske forfatterinde Gertrude Stein flere gange. Hun spillede titelrollen på Aalborg Teater 1981 og senere i 1981-82 på Betty Nansen Teatret. Stykket blev genoptaget i anledning af Bodil Udsens skuepillerjubilæum i 1995, denne gang på Det Ny Teater.
Hun formåede at få tilskuerene til at tro på, at vi var i Paris, hvor Gertrude Steins hjem på Rue de Fleurus 27 op gennem 1920’erne var samlingssted for moderne forfattere og malere som Hemmingway, Matisse og Picasso. Stein citeres ofte for sætningen ”En rose er en rose er en rose”.
På Hippodromen spilles Gertrude Stein af Lane Lind (11.-20. marts 2016 + + turné)

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Andenrangs”, 02-09-2015
Ofte læser man ordet “sekundteatre”, hvad betyder det?
Christian Frederiksen

Svar på indlæg Det er en lidt nedsættende betegnelse for privatteatre, der stadig bruges af nogle journalister. Begrebet, som både kan staves sekund- eller sekundateatre, opstod i midten af 1800-tallet og brugtes i modsætning til Det kongelige Teater, der blev betragtet som det “primære”, førsteklasses teater. Både Casino, Folketeatret og Dagmarteatret tilhørte i datidens optik ”sekundteatre”, og forestillingerne lå i den lettere genre. Først med ”Lov om Theaterdrift i København” i 1889, blev Det kongelige Teaters monopol løsnet. Derefter kunne alle “sekundateatrene” spille et større og mere alvorligt repertoire.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”HABAKUK”, 02-09-2015
Jeg er stødt på Habakuk i forbindelse med Politikens ATS og nogle sjove, gamle radioprogrammer, men noget siger mig, at han også har lavet teater?
Conny

Svar på indlæg Jørgen Hartmann-Petersen alias Habakuk var bl.a. medforfatter til en lang række satiriske radio- og tv-udsendelser, fx ”Mellem Brødre”, ”Uha-Uha”og ”Hov-Hov”, foruden tv-serien ”Huset på Christianshavn”. Han var ganske rigtigt redaktør på ATS i en lang årrække til stor glæde for avisens læsere.
I 1957 oversatte han John Crankos musical ”Cranks”, der blev opført på Mercur Teatret samme år, og sammen med Johannes Møllehave skrev han musicalen ”HER! – over bæltestedet”, som blev opført i 1971/72 med bl.a. Eddie Skoller, Sanne Salomonsen og Anette Klingenberg på rollelisten.
Habakuk, der døde i 2012, var oprindeligt arkitekt. Han havde mange talenter og var en af sin tids allerstørste humoristiske begavelser, men et teaterstykke har han ikke bedrevet.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”ABC”, 27-08-2015
Hvorfor lukkede ABC Teatret? Hvad ved man om abc?
Malene Sofie

Svar på indlæg ABC teatret blev opført i 1936 under navnet Montmarte, hvor der blev spillet både varieté og teater. I 1949 overtog den legendariske revykonge Stig Lommer bygningen, og han omdøbte stedet til ABC Teatret. Man kan roligt sige, at han skrev revyhistorie i bygningen, hvor han præsenterede publikum for nogle af tidens (og historiens) morsomste og komiske kunstnere. Mest berømte er Oswald Helmuth og Kellerdirk (Kjeld Petersen og Dirch Passer), men også Jørgen Ryg, Preben Kaas, Bodil Udsen, Helle Virkner, Signe Horne-Rasmussen, Lily Broberg, Elga Olga m.fl. medvirkede i løjerne.
Talrige er de “stjerner”, som blev opdaget af Lommer, og i årevis var ABC stedet, hvor man gik hen, hvis man ville være sikker på at more sig.
Stig Lommer var en driftig herre, som også drev naboteatret, Aveny Teatret, og i 1957 slog han de to teatre sammen (en ordning, der fungerede til 1982). Efter Stig Lommer var Preben Kaas en kort tid direktør, inden Stig Lommer atter overtog, og fra 1971-1982 var det Klaus Pagh, som stod ved roret. I hans direktørtid var repertoiret farcer og lystspil, og han oprettede også en skuespilleruddannelse på stedet med bl.a. Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen som undervisere.
Da Pagh i 1982 sagde farvel og tak, overtog Helle Virkner og Erik Breiner i et parløb, der stod på frem til 1988, hvorefter Helle Virkner drev teatret alene frem til 1993, hvor Lars Knutzon tog over, men allerede året efter måtte han lukke teatret på grund af økonomiske problemer. Bygningen fugerede en tid som ”åben scene”, men i 1997 blev den revet ned. I dag findes på grunden en ny bygning med lejligheder, restaurant og fitnesscenter.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”GLASSALEN”, 27-08-2015
Vi har set revy i Glassalen i Tivoli. Hvornår er den bygget og til hvilket formål?
Lise og Christian

Svar på indlæg Glassalen i Tivoli blev bygget som koncertsal i 1843 og i 1863 udvidet til den eksisterende ottekantede bygning. I 1899 blev det spidse tårn revet ned, og glaskuppelen, som vi kender den i dag, blev bygget på. Bygningen, som nu lød navnet ”Glassalen”, blev udsat for endnu en ombygning, da man i 1902 besluttede, at den skulle tilpasses, så der på stedet også kunne blive opført teaterstykker.
Men ak. Under besættelsens sidste dage nedbrændte Glassalen efter at have været udsat for Schalburtage, hvor besættelsesmagten og deres støtter hævnede den sabotage, som de danske modstandsfolk havde udøvet. Tivolis husarkitekt, Poul Henningsen, måtte til tegnebordet, og i 1945-1946 blev Glassalen genopbygget.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”TEATERRUTE”, 27-08-2015
Jeg har hørt der findes en såkaldt ”teater-rute” i Østrig, hvor man kan besøge spændende gamle teatre? Ved I noget om den?
Ole K. Petersen

Svar på indlæg Det er helt rigtigt, men ruten går gennem både Østrig og Tjekkiet, og den kaldes også “Kejserruten” efter Habsburg-slægten, der jo i mange år regerede over begge områder.
Man begynder i Graz, hvor der både er en fin opera fra 1899 og et teater fra 1776 og fortsætter til Grein, hvor der står en lille teaterbygning fra 1791. Derfra drager man videre til Weitra og slotsteateret på Fyrstenberg Slot. Næste stop er slotsteatre i Cesky, Krumlov og Kacina, hvor et af Tjekkiets allerfineste klassicistiske teaterhuse findes, og endelig slutter man i Mnichovo Hradiste, hvor tre kejsere mødtes i 1833 (den hellige alliance).
På denne rute når man ikke gennem hverken Wien eller Prag, hvor der jo også er fornemme gamle teaterhuse.
God tur!

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Werdelin”, 27-08-2015
Jeg har i sommer set Nikoline Werdelins skuespil "Visen om Sidsel” i Grønnegårdsteatret og husker, at jeg en gang tidligere har set et stykke af hende spillet der. Hvad hed det?
Per G.

Svar på indlæg Skuespillet hed “Natmandes datter” og blev opført på Grønnegårdsteatret i 2006. Blandt de medvirkende var Karen-Lise Mynster, Tammi Øst, Lars Knutzon og Steen Stig Lommer.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”LOYAL LATTER”, 18-08-2015
For en del år siden, så jeg nogle vildt sjove forestillinger med The Loyal Shakespeare Company på en børneteaterfestival i Horsens og siden på Mungo Park i Allerød og på Folketeatret i København? De medvirkende var bl.a. Farshad Kholghi, John Batz og Andreas Bo. Hvad er der blevet af truppen?
Laila G. Madsen

Svar på indlæg Loyal Shakespeare Company er et dansk professionelt gruppeteater, som tog sit udgangspunkt i Østjylland i slutningen af 1980’erne og tog fart i 1990’erne. Anne Brodin startede dét, som sidenhen blev The Loyal Shakespeare Company, i sin lille Teaterbutik i byen Hovedgård syd for Aarhus. Hensigten var at spille Shakespeare i farce-agtige udgaver fra en hestevogn på Samsø. Et projekt på et par uger for frivillige skolelærere og andre ferierende venner og bekendte.
Anne Brodins bad hurtigt Lars Thelonius, som var en nær ven og reservesøn, overtage mere og mere af projektet.
Navnet på truppen, “Sommerdrøm”, blev skiftet ud med ”The Loyal Shakespeare Company”. Et ordspil over The Royal Shakespeare Company, som truppen for øvrigt stadig håber på et sagsanlæg - og medfølgende medieomtale - fra. Hestevognen blev hurtigt skiftet ud med en kassevogn, og skuespillerne blev mere og mere ambitiøse, unge studerende. Her kan nævnes Henrik Løkkegaard, John Broby, Stinne Heedrup, Puk og Claus Elgaard, Andreas Bo, Lone Rødbroe og Martin Ringsmose.
I 1996-97 skabte Lars Thelonius, sammen med Andreas Bo og Jan Overgaard Mogensen, forestillingen ”Hamlet” og omdannede The Loyal Shakespeare Company til et semi-professionelt teater.
Stilen var et spex mellem revy, stand up, satire, engelsk crazy theatre og gadeteater.
Lars Thelonius blev højskolelærer og lod sig erstatte af Jan Meyer, som hurtigt blev erstattet af Heinrich Christensen. I ’97 opnåede TLSC refusions-tilskud under børneteaterordningen med forestillingerne ”Hamlet” og ”Romeo og Julie”. i sæsonen ’97-’98 var The Loyal Shakespeare Company et af det mest sælgende børne/ungdomsteater i Danmark med netop de to forestillinger.
Et par stationære forestillinger (”King Lear”, ”MacBeth”, ”Som Man(D) Behager” og den selvskrevne komedie ”Modern Talking”) fulgte med udefrakommende skuespillere (Farshad Kholghi, John Batz), indtil Andreas Bo lukkede ned for aktiviteterne i 2008.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”SAMARBEJDE”, 18-08-2015
Scenen.dk har et godt arkiv for forestillinger fra 2009. Stor ros for det, men hvad med forestillinger før da? Findes der et arkiv for det? Jeg er netop (2015) blevet opmærksom på et fremragende privat initiativ på adressen www.danskfilmogteater.dk. Det er et gigantisk arbejde, og det har oplysninger om dansk teater helt tilbage til 1800-tallet. Hvorfor indleder man ikke et samarbejde - eller i det mindste laver en henvisning hertil fra Scenen.dk?
Finn Berskov

Svar på indlæg Scenekunstarkiv.dk går tilbage til 2009, som du rigtigt skriver. Dette onlinearkiv har erstattet det store arbejde med at registrere og arkivere dansk scenekunst, som Dansk ITI stod for i den trykte ”Teater i Danmark – ITI årbogen” - også kaldet Teaterårbogen. I dette regi går registeringen tilbage til 1948. Det findes samlet på Det Kongelige Bibliotek. Det er bestemt visionen, at scenekunstarkiv.dk skal udvides til at gå længere tilbage end nu. I første etape med at få integreret al data fra Teaterårbøgerne og i næste etape gerne længere tilbage.
Danskfilmogteater.dk er bestemt et interessant arkiv – og vældig omfattende. Der findes også et andet privat onlinearkiv, der registrerer opført dansk dramatik i perioden 1722-1975. Det findes på adressen: http://danskforfatterleksikon.dk/1850t/t1850t.htm
Tak for opfordringen med at linke til dette site. Vi vil tage kontakt til indehaveren for at spørge om lov til at linke videre.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”EPISK TEATER”, 05-08-2015
Jeg har i flere artikler set betegnelsen “episk teater”. Hvad er det?
Frederikke Petersen

Svar på indlæg Brecht benævnte selv sin form for skuespil for “episk teater.” Han ville have os til at tænke og analysere, mens vi så et skuespil. Man kan også sige, at han gennem “Verfremdung” fik tilskueren bragt ud af illusionen. Banalt kan man forklare det med, at vi alle ved, at Hamlet ikke dør hver aften på scenen. I naturalismens teater skal tilskueren glemme, at han er i teatret og tro på det, han oplever på scenen, et begreb, der også omtales som ”den manglende fjerde væg.”

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Sæson”, 05-08-2015
Hvornår begynder teatersæsonen officielt igen efter sommerferien?
Trine Ø

Svar på indlæg Den officielle teatersæson, hvis der er en sådan, begynder omkring 20. september.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Bodil Udsen”, 28-07-2015
Hvordan blev Bodil Udsen kendt?
Xenia Nielsen

Svar på indlæg Tidligt vidste hun at hun ville være skuespiller, allerede i 3.g læste hun hos skuespiller Albert Luther. Hun kom ind på Det kongelige Teaters elevskole, men i maj 1945 fik hun at vide, at hun ikke skulle fortsætte. En tid lavede hun alt muligt andet end teaterarbejde, men i sommeren 1951 var hun med i Greve-revyen. I den første anmeldelse med hendes navn skrev Jens Kistrup: ”Bodil Udsens frodige talent synes nu redningsløst fortabt”. Det var i Lommerevyen “Forargelsens værtshus” i 1952 hun for alvor blev kendt (i samspil med Oswald Helmuth). Hele livet måtte hun acceptere, at folk forbandt hende med “Fløjtetønden Victoria”, som hun sang i Helsingør revyen 1956.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Kringlet”, 26-06-2015
I mange år så jeg hvert år dukketeater i Kongens Have om sommeren. Findes det stadig?
Birte Johannsen

Svar på indlæg Du tænker på Marionetteatret i Kongens Have, som spiller marionetteater for børn, og det eksisterer sandelig endnu. Sommerens forestilling hedder ”En kringlet historie” og handler om, hvordan byens eneste bager bliver udfordret, da en ny bager åbner en butik sammesteds, og så er der bagedyst med bl.a. et King Kong-lignende dejmonster! Spiller til 12. juli, ofte to gange dagligt.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Drengerøvsteater”, 26-06-2015
Jeg skal have mine tre børnebørn (to drenge, en pige) i alderen 6-10 år på sommerferie i Kbh. K i næste uge og vil gerne tage dem med i teatret, men mange teatre holder sommerferie. Har I et bud på noget andet?
Jønne

Svar på indlæg Du skal tage dem med på Frue Plads, ved Vor Frue Kirke, hvor Dansk Rakkerpak opfører forestillingen ”Den gode, den onde og den virkelig grimme” frit efter den berømte western med næsten samme titel og udført i en sandkasse på 6x6 meter! Spiller til 5. juli. Læs mere på Scenen.dk

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Les Misérables”, 26-06-2015
Jeg har i nogen tid ledt efter oplysninger om nogle af de tidlige opsætninger af Les Misérables her i landet. Mere specifikt har jeg ledt efter rollebesætningerne. Men jeg har desværre kun kunnet finde meget få oplysninger, så jeg håber, at I kan hjælpe.
Jeg er interesseret i at finde ud af, hvem der spillede de bærende roller: Jean Valjean, Javert, Fantine, Marius, Enjolras, Eponine, Cosette, Thénardier og Madame Thénardier på hhv.
Odense Teater 1991, Aalborg Teater 1996, Aarhus Teater 1998 og Herning Kongrescenter 1999.
Som sagt er der mange huller - især med hensyn til opsætningerne i Aalborg og Aarhus. Jeg ved at Anders Teigen spillede Javert i en af dem (eller måske begge). Håber at I har mulighed for at finde nogle flere oplysninger.
På forhånd tak
Gitte Thuesen


Svar på indlæg Odense Teater har et velordnet arkiv og kunne straks sende en kopi af rollelisten, mens vi i de øvrige tilfælde har været så heldige at få hjælp af Jesper Lundgård, og således får du nogle af rollerne besat. Bemærk dog hans årstal er anderledes end dine!

Odense Teater 1991
Valjean: Stig Fogh Andersen, Javert: Klaus Kofod, Cosette: Louise Fribo, Eponine: Birgitte Raaberg, Fantine: Lisbeth Gajhede, Marius: Kim Harris, Enjorals: Henrik Prip, Madame Thénardier: Grethe Mogensen, Thénadier: Folmer Rubæk.
Aalborg Teater 1996
Valjean: Jesper Lundgaard, Javert: Morten Staugaard, Thérnadier: Ebbe Trenskow, Enjolras: Allan Klie, Eponine: Christiane G. Koch
Aarhus Teater 1999
Valjean: Jesper Lundgaard, Javert: Kim Le Prevot, Marius: Caspar Phillipson, Eponine: Trine Pallesen, Enjolras: Jens Jacob Tychsen
Herning Kongrescenter 2000
Valjean: Jesper Lundgaard, Javert: Anders Teigen, Cosette: Trine Gadeberg

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Shakespeare på Gotland 2”, 26-06-2015
I klosterruinen ved Roma kungsgård på Gotland opføres her i sommer Shakespeares “Love's Labour's Lost” - på dansk noget i retning af “Elskovs gjækkeri”. Hvornår har det stykke sidst været opført i Danmark?
Min mavefornemmelse siger, at det gik på DKT, da man huserede i turbinehallerne for 10-15 år siden, men jeg kan ikke finde noget, der bekræfter det.
Venlig hilsen
Bodil Wille Boisen


Svar på indlæg Sidst “Love´s labours´s lost” blev opført i København var i sæson 1999/2000, og det var på Det kongelige Teater. Man ændrede titlen fra ”Elskovs gækkeri” til “Kærlighedens kværulanter”.
Medvirkende bl.a. Paprika Steen, Stine Stengade, Rikke Weissfeld, Charlotte Munk og Lars Mikkelsen, Henrik Kofoed og Nicolai Lie Kaas.
Det har dog senere været spillet i Odense.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Shakespeare på Gotland”, 26-06-2015
Jeg skal til Gotland til sommer og har hørt, der spilles friluftsteater af god kvalitet. Kan I oplyse om hvad og hvor?
Jeanette

Svar på indlæg Det er en tradition, at man spiller i klosterruinerne ved Roma kungsgård. Det er næsten hvert år et stykke af Shakespeare, og i år er ingen undtagelse, når man opfører “Fåfängt Frieri” eller oprindeligt “Love´s labour´s lost”. Stykket er fra ca. 1605, og man mener, det blev bestilt af Jarlen af Southampton, da kong Jacob den 1. skulle gæste ham. Intrigen handler om fire unge mænd, der i tre år vil holde sig fra kvinder for at studere, men fire piger lokker og driller dem.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Uafhængige”, 12-06-2015
I aviserne omtales ofte “Uafhængige scenekunstnere”. Hvad betyder det?
Lise og Christian Olesen

Svar på indlæg Det er en forening, der blev skabt i 2005.Medlemmer er performere, forskere, figurførere, dansere og scenografer. De arbejder på at forbedre vilkårene for uafhængig scenekunst samt oprettelse af flere “åbne scener”.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Carit Etlar”, 12-06-2015
Jeg har set genudsendelsen af “Gøngehøvdingen” på tv og ved, at Carit Etlar har skrevet romanen “Gøngehøvdingen”, der jo også er dramatiseret, men jeg har et sted læst, at han selv skrev skuespil? Blev de opført?
Henrik Sørensen

Svar på indlæg Ja, han debuterede på Det kongelige Teater i 1844 med “Eiags sønner”, og under krigen 1848-50 skrev han “Tonne gaar i krig”, der blev opført på De t kongelige Teater i 1849. Senere fulgte andre skuespil. Hans største succes var “Dynekilen”(1862), der gik over 100 gange på Casino Teatret.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Reuter”, 27-05-2015
Jeg kan i det nye teaterkatalog se, at et teater spiller ”Zappa”. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det kan gå. Ved I det?
Rune Johansen, Reuter fan

Svar på indlæg Nu ved vi ikke, om du med ”gå” mener, om det kan sælge billetter, eller om de har formået at løse opgaven, så det blev godt? Forestillingen havde premiere i 2014, og er i kataloget programsat til at spille i februar og marts 2016 på Teater Vestvolden. Forestillingen henvender sig til ”alle mellem 14-99” og har fokus på mobning, identitetsskabelse m.m. og kan også bookes af skoler og uddannelsessteder. Stykket er lavet frit efter Bjarne Reuters bog og Bille August’s filmatisering, og tiden er ”rykket frem” således, at de tre hovedpersoner, Steen, Bjørn og Mulle er blevet voksne og ser tilbage på deres fælles opvækst og oplevelser. Forestillingen er blevet til i et samarbejde mellem Teater Vestvolden og Teater Masken. Vi har ikke set det, men stykket har fået flere gode anmeldelser, og da det kan ses igen i 2016, tyder det på, at det ”gik”!

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Strid”, 27-05-2015
Med min familie var jeg for et par år siden på Storm P Museet på Frederiksberg og se en udstilling om forfatteren og tegneren Jakob Martin Strid. Det foresvæver mig, at nogle af hans bøger er blevet dramatiseret. Kan I hjælpe?
Kamilla S., Vanløse

Svar på indlæg Strid er en uhyre populær børnebogsforfatter, og det er ikke underligt, at flere af hans bøger er lavet til teater, for de er fremragende.
”Mustafas Kiosk - en Strid teaterkoncert” er lavet af Teater Fantast og spiller (igen) på Teater V i Valby fra 6.-18. oktober 2015.
”Da lille Madsens hus blæste væk” blev i 2011 og 2014 opført af Det Lille Teater i København, og samme år opførtes ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” som filmet dukketeater i Det Røde Rum i Skuespilhuset.
Strids bøger betegnes som nye klassikere, så mon ikke flere bliver dramatiseret og nogle stykker genopsættes?

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Fuck”, 20-05-2015
Vi har set en forestilling ”FUCK sex og følelser” på vores skole. Den var vildt god, men vi ved ikke, om det teater laver andet, man kan se?
Carla og Hannah, 1.G, KBH

Svar på indlæg Teatreriet Apropos er et lille teater med base i Aarhus, som primært laver teater for unge og bl.a. turnéer på uddannelsessteder i hele landet. Til efteråret tager de på turné til skoler m.m. med deres antimobbeforestilling ”#Bitch #Kælling #Backstabber” – ’det var jo bare noget vi skrev”, og i januar 2016 spiller den på ZeBu i København. I kan læse mere om stykket og teatret på deres hjemmeside. Lige nu er Teateriet på turné med deres ”Skraldespandskabaret”, og I kan se, hvor de spiller her på scenen.dk.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Komediehus”, 20-05-2015
I en tv udsendelse på DRK om teater i gamle dage blev “Komediehuset” nævnt adskillige gange. Er det Det kongelige Teater i gamle dage eller hvad? Og hvad er forhistorien?
Ulla J.

Svar på indlæg Det første komediehus i København blev bygget i 1722 i Lille Grønnegade (i dag Ny Adelgade). Her spillede man Holbergs første komedier. Man har ingen billeder fra teatret, men fra beretninger ved man, at der var plads til ca. 500 tilskuere, og det var logeteater i tre etager. Der var også enkelte siddepladser på selve scenen. Da Christian VI i 1730 blev udråbt til konge, indførtes pietismen på højeste niveau i Danmark, og det betød, at der i løbet af 1730erne bl.a. kom et teaterforbud! Teaterbygningen i Lille Grønnegade blev revet ned.
Heldigvis ville kongens søn det anderledes. I modsætning til sin far var Fredrik V en munter sjæl, og i 1748 byggede den kunstinteresserede og teaterglade konge et komediehus på Kongens Nytorv tæt ved, hvor Det kongelige Teater ligger i dag.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”Styrt”, 20-05-2015
I forbindelse med styrtet i Cirkus Benneweis for noget tid siden kom jeg til at tænke på en historie med en linedanser i Kongens Have, der også faldt ned, hvad hed han og hvornår?
Lis Frederiksen

CTE

Svar på indlæg Den 1. juni 1827 gik den hollandske akrobat Roat, iført romesk kostume, på line op til Rosenborg Slots øverste tårnvindue og ned igen. Det gik godt. Anden gang han forsøgte, styrtede han, og blev dræbt i faldet.
Dengang kendte man ikke til forsikringer, så kort efter opførte man Johan Ludvig Heibergs vaudeville “De uadskillelige” til fordel for Roats enke, med epilog af Heiberg. Den 15årige pige, der var med, var Johanne Luise Pätges, den senere Johanne Luise Heiberg.
Pantomime
”Pantomime”, 05-05-2015
Hvor gammelt er Pantomimeteatret i Tivoli, og hvor stammer figurerne fra?
L.M.

Svar på indlæg I mere end 200 år har der været spillet pantomimer i Danmark. Pjerrot, Harlekin, Columbine og Kassander er kendte figurer. Pantomime er en blanding af klovneri, ballet og teater. I det gamle Rom for flere tusind år siden spillede man komedier om kærlighed, en fattig frier, en smuk pige og en arrig fader-skikkelse. I Italien opstår så commedia dell'arte, der er en ordløs komedieform med “faste figurer”. De kan improvisere og lave såkaldte “lazzi”.
Til Danmark kom gøglere med rødder i commedia dell'arte-traditionen i midten af 1700 tallet. Man spillede bl.a. på Dyrehavsbakken.
Året efter at Tivoli åbnede i 1843, rykkede familierne Price og Cassorti ind og spillede på et primitivt friluftsteater. I 1874 fik man så det smukke “kinesiske” Pantomimeteater med påfuglen. Det er tegnet af Vilhelm Dahlerup, der samme år var arkitekt for Det kongelige teater (Gamle Scene) på Kongens Nytorv.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Katharsis”, 05-05-2015
Ofte læser man om ”katharsis” i forbindelse om en teateroplevelse, hvad er det?
Christian K. Nielsen

Svar på indlæg Katharsis-begrebet stammer tilbage til Aristoteles, som skrev ”Om digtekunsten”. Her fortæller han, hvordan en tragedie skal bygges op og fremstilles, samt hvad formålet er. Det er bl.a. ”katharsis”, der betyder renselse. Han skrev ca. 5 linjer om begrebet, og siden er der nok skrevet 1000 sider om det. Kort sagt betyder det, at en tilskuer gennem indlevelse i en forestilling glemmer sig selv og oplever en indre ”renselse” = ”katharsis”.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Løn”, 05-05-2015
Hvilke lønomkostninger er der ved et teater?
Brian M

Svar på indlæg Det kommer an på, hvilket teater, der er tale om, men når et teater er af en vis størrelse, er der fx gerne en fast stab af teknisk personale foruden en teaterchef, sekretær, pressechef m.v. Nogle teatre har kun de mest basale stillinger besat, andre har fx husdramatikere og en skræddersal, mens atter andre har et fast ensemble. Majoriteten af teatre ansætter skuespillere, instruktører og scenografer fra gang til gang. Man kan argumentere kunstnerisk og økonomisk for og imod et fast ensemble.
Nogle teatre, fx Aalborg Teater, har et fast ensemble, og en af de tidligere direktører, Malene Schwartz, fortæller, at det kan være svært at lokke folk fra fx København for en enkelt forestilling, og at det derfor kan være nødvendigt at tilbyde en fast stilling. Samtidig kan det være en styrke, at skuespillerne er vant til at spille sammen, men castingmæssigt kan det være en hæmsko, hvis man fx ikke har en “Julie” i huset, når man skal spille “Romeo & Julie”.


Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Monolog”, 20-04-2015
Jeg skal til dramaeksamen men mangler en monolog om en pige, der fortæller sin livshistorie (hun skal helst have haft det svært). Har I nogle forslag? Og hvor kan jeg i det hele taget finde en god monolog?
Sara Buur Post

Svar på indlæg Per Højholt: “Gittes monloger”, Julies monologer fra Shakespeares ”Romeo og Julie”, Strindbergs “Den stærkeste” og endelig “Lort”, som blev opført på Husets Teater denne sæson, hvor Danica Curcic var den unge pige. Den er genial, men måske kan du ikke få teksten til lån allerede. Men prøv at spørge.
Der findes også en god bog af Alix Scavenius: ”Monologer for kvinder”, der kan man finde tekster fra Racine til Aidt. Held og lykke.


Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Cabaret”, 10-04-2015
Bygger musicalen ”Cabaret” på en film eller en bog?
C.T.

Svar på indlæg Den engelske forfatter Christopher Isherwoods boede i Berlin fra 1929-1933, og hans to romaner “Mr. Norris skifter tog” og “Farvel til Berlin” er begge inspireret af opholdet. I musicalen “Cabaret” er der ingredienser fra begge bøger, hvorimod filmen kun har scener hentet fra “Farvel til Berlin”.
På Det kgl. Teater er der tale om en urpremiere, når ”Cabaret” har premiere d. 16. april. Her er manuskriptet, som er baseret på Isherwoods romaner og en tidligere forestilling af John van Druten, skrevet af Joe Masteroff.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”I kassen”, 10-04-2015
Hej, hvad hedder den person, som sidder i graven og hjælper skuespiller med og huske tekst, hvis de glemmer den?
Med venlig hilsen Jens Anker Skau

Svar på indlæg Personen, du tænker på, er en sufflør. Han eller hun giver så diskret som muligt de medvirkende i en forestilling stikord, hvis de går i stå. Nogle steder sidder personen skjult i en sufflørkasse på scenen. Andre gange sidder personen i kulissen. Det kan være, du har oplevet, at en sufflør sad i ”graven” altså orkestergraven.
Nogle skuespillere har mere brug for suffli end andre, og nogle steder bruger man slet ikke suffli, når premieren er overstået.
Sufflør kommer af det franske ord souffler, som betyder hviske.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Andreas Bo”, 10-04-2015
Jeg er mega fan af Andreas Bo Pedersen, som jeg har været inde og se på Bremen. Er han uddannet skuespiller eller sanger eller musiker? Han er vildt god, og jeg vil gerne vide mere om ham.
Hilsen Morgan 10 år

Svar på indlæg Andreas er faktisk uddannet herreekviperingshandler – altså i at sælge herretøj. Men han har altid spillet teater og musik. I mange år var han med i et teaterkompagni, som hed The Loyal Shakespeare Company sammen med bl.a. Farshad Kholghi, hvor de lavede forestillinger, der var bygget på Shakespeares klassikere. De var hylende morsomme og allerede her kunne man opleve Andreas lave parodier på kendte danskere som Ole Thestrup og Ole Henriksen. Også selv om det var Shakespeare!
Siden har Andreas spillet med i en masse revyer. Han lægger stemme til en række roller i forskellige tegnefilm, og han har medvirket i forskellige tv-programmer, fx ”Live fra Bremen” og også i teaterforestillingen ”Peters Jul”. Efterhånden er han blevet så kendt, at han kan rejse rundt med sine egne shows, hvor han laver alt dét, han godt kan lide og er god til, fx parodier. Han kan også synge og spille guitar, men det hele er altså noget, han har lært sig selv og ikke på en skole.


Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Bog og forfatter”, 26-03-2015
Min mand og jeg så “Romeo og Julie” på TV, sendt fra Det kongelige Teater. Jeg har for et par år siden læst en bog om Julie, der var skrevet af en dansk forfatter, der vist bor i udlandet. Hvad hedder bogen, og hvem skrev den?
Kristina Frederiksen

Svar på indlæg Forfatteren, du tænker på, er Anne Fortier, og bogen hedder slet og ret ”Julie”. Fortier er født i 1971 i Holstebro og gift og bosat i Canada. Hendes roman “Julie” er spændende og giver en masse oplysninger om slægtsfejder gennem tiderne i italienske familier. Den er udgivet i over 30 lande og har ligget på Bestsellerlisten talrige gange.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Teateretikette”, 26-03-2015
Før jul var jeg inde og se “Romeo & Julie” på Det kgl. Teater, og for nylig var jeg i Folketeatret og se “Inden For Murene”. Begge store og smukke teateroplevelser. Efterfølgende talte jeg med mine ledsagere om, at der var en slags ’andægtighed’ , en slags ’teateretikette’ forbundet med at gå i teatret nu om dage. Publikum tysser på hinanden, og der er nogle uskrevne regler for opførsel. Ikke rasle med slikposen, ikke hviske sammen etc. Der kan også være en vis generthed forbundet med at rejse sig op og klappe, når et stykke slutter.
Vi talte om, at det jo ikke altid har været sådan? Kan I hjælpe?
Hillevie Regin

Svar på indlæg Der findes mange bøger, både fag- og skønlitterære, som berører emnet, og vi har valgt en passage i Kim Leines bog ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Hovedpersonen Morten er i Komediehuset (som lå tæt ved det nuværende kongelige teater), og forfatteren beskriver, hvordan aftenen tager sig ud fra en loge i teatret:

”Morten sidder i sin plysstol. De mange tilskuere og lamperne der bader salen i lys, får ham til at svede. På scenen tramper sangerne omkring, skærer frygtelige grimasser, slår ud med armene og brøler ad hinanden. Der opføres en opera med klassisk motiv. Publikum kommenterer handlingen højlydt, buherne og bravoråbene konkurrerer om at overdøve hinanden, der er en kommen og gåen, smækken med døre, skraben med stoleben, småsnakken og klirren med ølglas der gør det umuligt at følge med. Musikken buldrer og drøner, nogen affyrer en pistol, en sopran hviner og falder om, krudtrøgen driver hen over orkestergraven, det malede bagtæppe hejses op på et larmende spil, et andet rulles ned med et brag, man kan høre scenearbejderne trampe frem og tilbage og stønne forpustet, koncertmesteren der råber taktslagene til sit orkester og forsøger at dirigere dem med sin bue.”

Som du ser, befinder din og romanpersonens oplevelser sig hver sin ende af spektret.
Vi vil også henvise til bogen ”Den kritiske parterre” af Elin Rask, der beskriver publikum og deres opførsel omkring 1800.


Teaterbrevkassen



Heksejagt
”Heksejagt”, 16-03-2015
Jeg skal se “Heksejagt” på Det kongelige Teater og husker, jeg har set det på Folketeatret på et tidspunkt. Hvornår mon det var, og ved I, hvem der spillede med?
Birgit Petersen

Svar på indlæg Arthur Millers ”Heksejagt” blev opført på Folketeatret i efteråret 1994 i Knuds Sønderbys oversættelse. De medvirkende var bl.a. Karen-Lise Mynster, Bodil Jørgensen, Jesper Langberg og John Hahn-Petersen.

Teaterbrevkassen



Inga og Lutz
”Inga og Lutz”, 16-03-2015
På Svalegangen i Aarhus spilles i øjeblikket et stykke: ”Inga & Lutz” af dramatikeren Nis-Momme Stockmann. Jeg ville så gerne læse selve manuskriptteksten men kan ikke finde et sted, hvor man kan låne teksten på tysk (originalsproget). Teksten hedder på tysk: Die potentielle Holistik eines Schnellkochtopfs im Kosmos des Seins.
Måske I kan hjælpe mig til at verificere manuskriptet?
Bedste hilsener Susann Stabell

Svar på indlæg Manuskriptet findes umiddelbart hverken på bibliotekerne eller i tyske webboghandlere, men vi har rettet henvendelse til Svalegangen i Aarhus, og du vil høre nærmere.

Teaterbrevkassen



Det der er
”Det der er”, 13-03-2015
Kære Teaterbrevkasse.
Vi var i Husets Teater forleden og så det glimrende stykke "Det der er". Vi kom så til at diskutere det sidste stykke, vi havde set der. Det foregik i et Moskva teater, hvor en tjetjensk oprørsgruppe besatte teatret og en masse tilskuere blev dræbt. Men hvad hed stykket?
MVH
Niels Helk

Svar på indlæg Forestillingen ”Nordøst”, som spillede på teatret i 2007, er en dramatisering af den gidseltagning, der i 2002 fandt sted i Moskva på Dubrovka-teatret. Stykket blev oprindelig skrevet til Dramaten i 2006. I den danske udgave stod Özlem Saglanmak, Sofie Pallesen og Lisbeth Gajhede på scenen i Hans Rosenquists instruktion.


Teaterbrevkassen



Jørgen Ryg og Preben Kaas
”Ryg&Kaas”, 13-03-2015
Har Jørgen Ryg eller Preben Kaas været med i “Folk og Røvere i Kardemomme By” eller “Dyrene i Hakkebakkeskoven”?
Jane K.

Svar på indlæg Nej, det er der intet, der tyder på.
Under søgningen fandt vi dog en bonusinfo: I 1965 spillede de sammen i forestillingen “Det talende æsel”.


Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Mand under bord”, 13-03-2015
Krudttønden, teaterforestilling. For over 15 år siden var min familie inde og se en meget tankevækkende forestilling, omhandlende en mand, der boede under et bord. Hvem var skuespillerne?
V.h. Birte.

Svar på indlæg Vi har spurgt os for alle vide vegne, men ingen nikker genkendende til stykket, du beskriver, hverken fagfolk eller oplagte skuespillere. Kan det tænkes, at det ikke var Krudttønden? Eller at de var i Kanonhallen på samme adresse?

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Hot or not”, 13-03-2015
Jeg er i gang med at undersøge hvilke tendenser, og hvilke instruktører, der lige nu er "talk og the town" rundt omkring i Danmark og Europa lige for tiden.
Altså hvem er hot, og hvem er værd at følge, hvis jeg gerne vil være yderligere orienteret omkring dette?

Svar på indlæg Det er et stort spørgsmål, og der er mange meninger om dette, så vi kan ikke give dig noget endegyldigt svar. I Danmark vil vi dog fremhæve Rune David Grue, Elisa Kragerup og Morten Kirkskov. Du må granske aviser og tidsskrifter og det såkaldte internet.

Teaterbrevkassen



Steen Springborg
”Steen Springborg”, 09-03-2015
Jeg er stor fan af Steen Springborg. Kan I fortælle, hvor jeg kan opleve ham efter ”Festen”?
Bente H.G.

Svar på indlæg Steen Springborg markerer netop i ”Festen” sit 40 års jubilæum som skuespiller. Desværre har han også meddelt, at rollen som Helge i ”Festen” bliver hans sidste, da han grundet stemmeproblemer vil indstille karrieren. Vi beklager.

Teaterbrevkassen



'Festen' på Folketeatret
”Festen”, 09-03-2015
Vi bor i Nakskov og skal se “Festen” som skuespil og ved, at der i forbindelse med filmen, var en afsløring af, at den oprindelige historie ikke var rigtig? Har “Festen” været spillet som teaterstykke før?
Mange hilsner
Karen og Peter K. Olsen

Svar på indlæg 'Festen' er ganske rigtigt oprindelig en dansk film fra 1998, der kaldes “den første dogmefilm.” Den er med i Kulturkanon fra 2016, som en af de 12 vigtigste film.
I marts 1996 havde filminstruktøren Thomas Vinterberg hørt “Koplevs Krydsfelt” på P1, hvor en “Allan” fortalte historien om sin familie, og sammen med Mogens Rukov skrev han manuskriptet til den hædrede film.
I 1999 afslørede Filmmagasinet Ekko, at historien var løgn, og i 2002 bekræftede “Allan” i en P1-montage, at han ikke havde nogen tvillingsøster, at der var aldrig holdt en sådan fødselsdag, at årstal ikke passede, og at der ikke var incest i familien.
“Festen” har været spillet som teaterstykke i Tyskland, London, USA og herhjemme på Vendsyssel Teater og Østre Gasværk. Den udgave, I skal se, er skrevet til scenen af Bo Hr. Hansen og produceres af Folketeatret. Faren spilles af Steen Springborg og sønnen Christian spilles af Mads Knarreborg.

Forestillingen turnerer over hele landet fra d. 26. februar til d. 22. april 2015.

Teaterbrevkassen



Husdramatiker
”Husdramatiker”, 08-03-2015
Om nogle skuespilforfattere står, at de har været husdramatikere. Hvad er det?
Anne og Frederik Nielsen

Svar på indlæg Det er en dramatiker, der i kortere tid har været ansat på et teater med det formål at skrive et stykke til netop dét skuespilhus. De skal også følge det praktiske arbejde på teatret og se, hvordan en forestilling bliver til fra 1. prøve til premiere. Begrebet kommer fra England ”resident playwrights”, hvor det var et almindeligt i 1960erne og 1970erne. I Danmark indførte Henrik Bering Liisberg det på Aarhus Teater i 1973. Ordningen har siden eksisteret uafbrudt på Aarhus Teater i mere end 30 år. I 1990 kom begrebet med i den nye teaterlov. Derefter kan teatre søge offentlig støtte til at have en husdramatiker. Det har bl.a. Husets Teater og Bådteatret benyttet sig af. Eksempler på husdramatikere i Aarhus er Vita Andersen, Svend Aage Madsen og Erling Jepsen.

Teaterbrevkassen



Venus in fur
”Venus”, 08-03-2015
Jeg har netop set en forrygende Mille Lehfeldt i forestillingen ”Venus in Fur” på Østre Gasværk. Jeg kan godt regne ud, hvem hendes mor er, men hvem er faderen?
E. Hansen

Svar på indlæg Mille Hoffmeyer Lehfeldt er datter af skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer.

Teaterbrevkassen



Indenfor murene
”Etatsråd”, 19-02-2015
Jeg har netop set ”Indenfor murene” på Folketeatret, og der omtales en af personerne som etatsråd. Hvad er det?
Lise P. Andersen

Svar på indlæg Det er en ærestitel. Man kunne blive hædret med af kongen, helt som en orden.
H.C. Andersen blev for eksemlet udnævnt til etatsråd. Det betød, at man kom i 3. rangklasse. Man kunne så bl.a. indskrive sine døtre til et adeligt jomfrukloster som Vemmetofte. I 1909 blev denne æresbevisning afskaffet, men enkelte fik den senere. Den sidste var venstremanden Klaus Berntsen i 1913.
Når Herming i ”Indenfor murene” er etatsråd, tror jeg det er, for at publikum skal forstå, at han både har været en dygtig forretningsmand og en stor kunstsamler.


Teaterbrevkassen



Aarhus Teater
”Skuespillerskole”, 17-02-2015
Jeg går i gymnasiet på dramalinjen. Jeg vil gerne lave noget med teater og gerne i Aarhus, når jeg er færdig, men jeg kan ikke finde ud af, hvordan de forskellige uddannelser bliver fordelt i fremtiden. Kan I hjælpe?

Svar på indlæg Fra 1. januar 2015 er Dramatikeruddannelsen og Skuespiluddannelsen ved Aarhus Teater samlet under den statslige institution med det mundrette navn Den danske Scenekunstskole. Den omfatter også Statens Scenekunstskole i København, Skuespillerskolen i Odense, Det Danske Musicalakademi i Fredericia og Odsherred Teaterskole. Så der er flere muligheder end Aarhus. Se mere på www.dendanskescenekunstskole.dk

Teaterbrevkassen



The Long Christmas Dinner
”Hvilket stykke?”, 16-02-2015
Arne Jensen spurgte fornylig om vi kunne hjælpe med at finde titlen på et stykke, han havde set på DR for mange år siden. Vi gav ham et bud, men efter at have talt med en række mennesker, har vi fået nogle andre bud. Se svaret.

Svar på indlæg Dit spørgsmål har været vidt omkring hos allehånde eksperter, og der er forskellige bud, men ingen passer 100% på din beskrivelse, heller ikke Thornton Wilders ”The Long Christmas Dinner”, som vi nævnte sidst.
Stykker som Pinters ”Et fødselsdagsselskab”, Hermans Bangs ”Ludvigsbakke” foruden T.S. Eliots "Familiens genforening", ("Family Reunion") er også blevet nævnt,
På DR.dk/Bonanza ligger en række tv-teater forestillinger. Se om du kan finde den dér, eller kontakt os igen med mere info. Måske kan du huske en skuespiller eller andet, der kan hjælpe med at indsnævre feltet?

Teaterbrevkassen



The Long Christmas Dinner
”Hvilket stykke?”, 02-02-2015
Hej,
jeg har for mange år siden set et teaterstykke i fjernsynet (DR).
Scenen er bl.a. et hjem, måske en hall, hvor familien og venner kommer på besøg.
Når de går igen, er det gennem en hvid dør (de forbliver i live) eller en sort dør (de dør snart)
Altså en form for forudsigelse af skæbnen.
Kender I forfatter/titel? På forhånd tak.
Arne Jensen

Svar på indlæg Da vi ikke lige kunne genkende stykket, spurgte vi os for, og dramaturg Ninette Mulvad giver et bud: Thornton Wilders ”The Long Christmas Dinner”. Her går de nyfødte ind ad en ’livets dør’ og ud af en ’evighedens dør’. Du er velkommen til at vende tilbage, hvis det ikke er tilfældet – gerne med mere info. Ca. årstal, medvirkende etc.

Teaterbrevkassen



Samuel Beckett
”Krapps sidste bånd”, 01-02-2015
Jeg skal ind og se "Krapps sidste bånd" på Det kongelige Teater og har set det før, men hvem spillede dengang?
Birgit Petersen

Svar på indlæg Beckett skrev denne absurde enakter i 1958. I Danmark blev det spillet på Svalegangen i Aarhus med John Hahn-Petersen, der spillede samme rolle i 2001 ved sit 45 års jubilæum på Folketeatret. Elith Foss spilede rollen i 1970 på Comediehuset i København.
Der findes en optagelse til TV Teatret fra 1963, også med John Hahn-Petersen.

Teaterbrevkassen
Cirkusrevyen
”Kulisser”, 30-01-2015
Hvem designede kulisserne i Cirkusrevyen i 1970erne?
Tone R

Svar på indlæg Dekorationerne til Cirkusrevyen i 1970rne var lavet af Tom Reimer. Han levede fra 1923 til 1990. I 15 år var han direktør i det store reklamebureau Harlang & Toksvig. Glæden ved at arbejde med maleri og keramik var dog større, og efterhånden blev han en af periodens mest benyttede scenografer. Han skabte dekorationer til flere hundrede forestillinger, bl.a. 22 opsætninger af Cirkusrevyen. Desuden var han med til at opbygge Amagerscenen og fik nært samarbejde med Volmer Sørensen.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen
”AIDA”, 23-01-2015
Hej! Jeg søger ind på skuespiller uddannelsen og skal bruge et originalt manuskript til "AIDA." Jeg ved, at Aalborg Teater har spillet den, men de ligger ikke inde med manus. Er der nogle, der ved, hvor man kan få fat i det?
Julie G.

Svar på indlæg ”AIDA” er oprindelig en opera af Verdi fra 1871, men i 2000 kom ”AIDA” som musical. Mændene bag var Elton John og Tim Rice, og Disney stod for produktionen, og det er dén, som fornylig blev opført på Aalborg Teater. Vi er ikke helt klare over, hvad det er, du søger, (opera eller musical?)og det er svært at finde et partitur, der kan lånes. Der findes dog et partitur af Triumfmarchen, der kan lånes på alle biblioteker (skriv 03827984 i søgefeltet).
Du kan finde operaen som bog, og den kan bestilles på biblioteket, søg ”Aida Ghislanzoni”).

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Monologhjælp”, 06-01-2015
Hej, jeg er ved at søge ind på skuespillerskolen og ville høre, om I har nogle gode forslag til en monolog og dialog, som en pige på 18 år kan udføre til optagelsesprøven.
Anja la Cour Hansen

Svar på indlæg Vi vil foreslå dig 3 monologer:
Dramatiseringen af Anne Franks Dagbog (du skal tage Annes monolog, da hun sidder og skriver dagbog). “Lærken” af Anouilh (hvor du skal være Jeanne D’Arch) og endelig Julies to lange monologer i Shakespeares “Romeo og Julie”.
Held og lykke.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Romeo og Julie”, 06-01-2015
Jeg mindes at have set Lisbeth Dahl og Ulrik Høy i Romeo og Julie på Aalborg Teater i midten af halvfjerdserne. Men hvem var derudover på rollelisten?
Anette Løndahl Eriksen

Svar på indlæg Det var i 1971, og det var Lone Hertz, ikke Lisbeth Dahl, du så. Lone Hertz var Julie, Lars Pasgaard var Romeo, Elin Reimer var ammen og Lars Høy (ikke Ulrik Høy!) var ”kun” med i en birolle som Peter.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Paaske”, 22-12-2014
Har Erik Paaske spillet gamle Levin i "Inden for murene" på Folketeatret?

A.L.E

Svar på indlæg Nej, det har han ikke. Det var John Hahn Petersen, der sidst spillede Gamle Levin ved opførelsen på Folketeatret. Den 5. februar 2015 blænder teatret i Nørregade atter op for Henri Nathansens klassiker, nu med Ghita Nørby og Waage Sandø som ægteparret Levin og Sofia Nolsøe som Esther.

Teaterbrevkassen



Zirkus Nemo
”Søløver”, 22-12-2014
Vi har lige set "Zirkus Nemo 2014 i tv og er meget begejstrede for søløvenummret. Hvordan kan man rejse rundt med dem?

Hilsen
Hanne og Ole

Svar på indlæg Ingo Stiebner, som er søløvedomptør, har søløverne i en stor vogn med indbygget bassin. Når de ankommer til en cirkusplads har de en transportabel ’svømmepøl’, som fyldes med vand. På en varm sommerdag kan det ske, at cirkusfolket selv hopper i poolen.
Hvis pladsen ligger tæt på havet, pumper Ingo saltvand op til sine dyr – det kan de bedst lide. Men allerbedst er det, når han, sammen med sin kone og deres datter, tager søløverne med ned på stranden og bader sammen med dem

Teaterbrevkassen



Dagmar Teatret 1881
”Dagmar”, 11-12-2014
Vi var forleden i Dagmarbiografen og talte om, at der engang var et teater ved det navn. Hvornår var det, og hvor lå det?

MVH
Ellen Hansen

Svar på indlæg Dagmar Teatret var opkaldt efter kejserinde Dagmar af Rusland, der jo var datter af Christian den 9. Man havde både et Dagmar Teater og Alexandra Teatret (i dag Betty Nansen Teatret) opkaldt efter søsteren, der blev gift med Edvard den 7. af England.
Dagmar Teatret åbnede i 1883 på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Jernbanegade. Arkitekten var Ove Petersen, der sammen med Vilh. Dahlerup havde tegnet Det kongelige Teater. Inspirationen havde han hentet i Theatre du Vaudeville i Paris (fra 1869). Bygmester var Hans Hansen, der blev kaldt ”Hellig Hansen”, som også stod for National Scala. Omkring 1890 ændredes repertoiret, så man i høj grad spillede moderne nordisk dramatik bl.a. Ibsen og Strindberg. Mange af tidens største skuespillere valgte at spille på Dagmar Teatret, der også blev kaldt ”Det kongelige Teaters dårlige samvittighed”. I 1937 lukkede brandmyndighederne Dagmar Teatret, der blev revet ned, og man byggede i stedet Dagmarhus, hvor bl.a. biografen Dagmar er i dag.

Teaterbrevkassen



Jul
”Jul”, 11-12-2014
Jeg har lige set "Et Juleeventyr" på Frilandsmuseets teater. Hvornår begyndte man at spille teater i deres ladebygning?

Hanne Frederiksen

Svar på indlæg Med støtte fra Nordea-fonden (1.965.000 kroner) blev det muligt at restaurere den gamle gymnastiksal på stedet, og i 2012 åbnede Frilandsmuseets egen scene: Bernhard Olsen Teateret. Den charmerende træbygning var oprindeligt bygget til Grundtvigs Højskole i år 1900, men i 1928 blev den flyttet til Landbohøjskolen, der dengang lå hvor Frilandsmuseet er i dag. Den blev brugt frem til 1954, hvor Landbohøjskolen flyttede.
Bernhard Olsen var stifter af Frilandsmuseet, derfor er teatret opkaldt efter ham.
Man kan stadig se gymnastikredskaber og den morsomme lille balkon (brugt til musikere). Siden åbningen for to år siden er der spillet familieforestillinger om sommeren, i efterårsferie og ved juletid.
Frem til d. 21. december kan børn og voksne opleve ”Et Juleeventyr” på stedet.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Med liv i egne hænder”, 28-11-2014
Er stykket "Med liv i egne hænder" af Ina Bruhn blevet opført professionelt i Danmark?

Agnete Henneberg

Svar på indlæg Ja, stykket, som handler om en gruppe unge, danske antiglobaliseringsaktivister og deres tanker og handlinger forud for et topmøde i København, blev opført d. 14.-18. maj 2013 på Det Hem´lige Teater i Aalborg. På deres hjemmeside ligger en række billeder fra forestillingen.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Over bæltestedet”, 28-11-2014
Jeg er meget interesseret i at finde et lydspor til forestillingen
"Her - over bæltestedet", som blev opført i 1971/1972.
(Helsingør Revyen, Hornbæk Biograf samt på Gråbrødre Torv i København.

Venlig hilsen
Stig Nyman

Svar på indlæg Vi har søgt højt og lavt efter et lydspor til dig, men foreløbig uden held.
Makkerparret Yngve Østergård og Richard Stangerup, som bl.a. stod bag den danske udgave af ”Hair” i 1971 og ”Jesus Christ Superstar” i 1972, fik efterfølgende lyst til at prøve kræfter med en revy, og de lavede Helsingør Revyen. Titlen på denne blev i 1972 ”Her – under bæltestedet”. De medvirkende var Allan Mortensen, Annette Klingenberg, Allan Mortensen, Eddie Skoller, Örjan Ramberg, Rebecca Brüel, Gert Kenneth Hansen, Ina Løndahl, Susanne Salomonsen, Dan Tillberg & Maria Aarsko.
Revyen havde tekster af Habakuk og Johannes Møllehave samt musik af Peder Kragerup.

Teaterbrevkassen



Bodil Kjer
”Bodil Kjer”, 28-11-2014
Har Bodil Kjer spillet med i et stykke på Odense Teater? Og i bekræftede fald hvilket år?
Hilsen Kirsten Frovst

Svar på indlæg Bodil Kjer gik på Odense Teaters elevskole i ¾ år, inden hun i 1936 kom på Det kongelige Teaters elevskole. I sine erindringer ”Et offentligt fruentimmer” skriver hun, at hun forlod Odense Teaters elevskole, fordi direktør Aggerholm ofte var beruset, og hun som statist oplevede, hvordan han var så fuld på scenen, at han sprang mange replikker over, og en forestilling kunne variere med 20 minutter på grund af ham.
Dengang var elevskolelever med i rigtig mange forestillinger som statister, og det har hun også været.
Bodil Kjer blev knyttet til Det kongelige Teater, hvor hun spillede utallige store roller. Enkelte år var hun dog på Det Ny Teater. Hun har muligvis været tilbage på Odense Teater i forbindelse med en turné, men vi har ikke haft held til at finde frem til et stykke, hvor hun er oplistet.
Bodil Kjer døde i 2003.

Teaterbrevkassen



Poul Reichhardt
”Poul Reichhardt”, 27-11-2014
Kan man noget sted se en liste over Poul Reichhardts teaterroller?
Henning L. Hansen

Svar på indlæg Poul Reichhardt var ikke bare dus med himlens fugle på film, han spillede også på teateret. Forfatteren Anne-Sofie Storm Wesche har skrevet bogen ”Poul Reichhardt, blot et menneske”, og på side 301-306 finder du en liste over hvad, han har medvirket i. Bogen er fra 2013 og udkom på Gyldendal.

Teaterbrevkassen



Med liv i egne hænder
”Overtro”, 10-11-2014
Hvilke pladser kan ikke købes i London på grund af overtro?
Mvh Margit

Svar på indlæg På mange engelske teatret dyrker man gammel overtro, når det gælder tallet 13, og vise steder har man slet ikke nogen række nr. 13.
I London går rækkerne fra Dameside mod Kongeside: 1-2-3-4-5-6... osv. Så man begynder ikke i midten som herhjemme med ulige og lige numre
Rækkerne har bogstaver og ikke tal, og her springer man faktisk "i" over, fordi det som regel står med stort, og så kan folk tage fejl af "i" og "l".
Hvis et teater har flere rækker end de 26 bogstaver, der er i det engelske alfabat, så hedder rækkerne fx YY, XX osv.


Teaterbrevkassen



Romeo og Julie
”Romeo og Julie”, 29-10-2014
Vi er en gruppe, der skal se ”Romeo og Julie” på Det kongelige Teater. Hvornår blev det sidst spillet der? Kan vi finde noget om den tidligere opsætning? Vi går i 1.g og vil gerne lave en opgave med det emne.

Trine, Lise og Frederikke

Svar på indlæg ”Romeo og Julie” blev opført første gang på Det kongelige Teater i 1828 med den kun 15-årige Johanne Luise Pägtes som Julie. Hun spillede samme rolle i 1874 som 35-årig, på det tidpunkt var hun blevet gift med Johan Ludvig Heiberg. Man kan i hendes erindringer ”Et liv genoplevet i erindringen” læse om hendes rolletolkning. Skuespillet blev igen opført i 1873 og 1988. Man kan læse om disse opsætninger i Det kongelige Teaters historie “Til hver mands nytte” og i P. Hansens ”Den danske skueplads”. Mange andre teatre, bl.a. Folketeatret har spillet ”Romeo og Julie”.
Der er tre forskellige balletter skabt af Galeotti, Frederck Ashton og John Neumeier, bygget over temaet.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen
”Norway.Today”, 29-10-2014
Jeg har fundet et stykke af Igor Bauersima der hedder "Norway.Today", som jeg gerne vil bruge en monolog fra til optagelsesprøven på skuespillerskolerne. Problemet er, at jeg kun kan finde en tysk og engelsk version online. Aalborg bibliotek (og vist også Diamanten) skulle være de eneste, der har stykket, men de låner dem ikke ud. Da jeg selv er i Berlin p.t., og ikke lige kan komme til Aalborg eller KBH, er det derfor lidt svært for mig at få fat på. Mit spørgsmål er - kender I til en hjemmeside, hvor jeg kan købe dette stykke på dansk, eller kender I til andre muligheder, jeg kan bruge, for at finde stykket? Jeg kunne jo give mig til at oversætte det engelske manuskript, jeg har, men til optagelsesprøven skal det jo gerne være den "ægte" vare, ikke sandt?
På forhånd tak!

Agnete Henneberg

Svar på indlæg Stykket "Norway.Today" har været opført på Aalborg Teater i 2003. Vores råd er at skrive til teatret og forklare, hvad det drejer sig om, og høre, om det er muligt at låne et gammelt rollehæfte og betale porto ved forsendelse. Held og lykke!

Teaterbrevkassen



Optag
”Optag”, 27-10-2014
Hej Teaterbrevkasse,
jeg søger optagelse på teaterskolen til januar 2015, og skal stå klar med tekstvalg d. 28 november. Jeg er gået i baglås med hensyn til hensigtsmæssigt tekstvalg.
Jeg søger 1 dialog og 1 monolog, som giver plads til at udfolde følelser af forskellig karakter. Har I monolog og dialog-forslag til en mandlig skuespiller i starten af 20’erne? På forhånd tak for hjælpen.
Bedste hilsener fra Emil Struve

Svar på indlæg Vores teaterkyndige Bente Hatting Gjelten anbefaler følgende:
- Kafkas “Beretning for et akademi”, som er en genial monolog, der kan spilles på mange måder.
- Den nederdrægtige Hr. Loyal, som er en figur i Molières “Tartuffe”, der viser alle nuancer af udnyttelse af andre mennesker – i kontrast til navnet.
- “En aften med Oscar Wilde”, som Erik Mørk ofte optrådte med.
- “Kældermennesket” af Dostojevkij.
- To unge skuespillere kunne kaste sig over Tom Stoppards ”Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde”.

Teaterbrevkassen



Eventyrteatret - De Vises Sten
”Eventyr”, 27-10-2014
Er det muligt at opleve Eventyrteatrets meget flotte musicals andre steder end i København? Jeg ved, at de bliver optaget og udgivet på DVD, men vi vil hellere opleve dem "live" på scenen. Kommer 2014 musicalen "De Vises Sten" mon også til Fyn eller Jylland?
Claus Jensen

Svar på indlæg Eventyrteatret er netop nu ved at planlægge en række opførelser af netop ”de Vises Sten” i Jylland i vinterferien 2015, uge 8 og 9.
Hold øje med deres hjemmeside, og du vil snart kunne finde de præcise datoer, tid og sted.
http://www.eventyrteatret.dk/

Teaterbrevkassen



Liva Weel
”Liva Weel”, 10-10-2014
Hvad hed Liva Weel rigtigt? Det gælder et væddemål. En siger Olga, den anden siger Olivia.


S. Pedersen

Svar på indlæg Hun hed Olivia Marie Weel (1897-1952) - og var født Olsen.
Liva Weel blev opdaget ved et tilfælde, da hendes far, som var politimand, opklarede et tyveri for en operasangerinde i København, som til gengæld tilbød at undervise hans datter i klassisk sang. Liva Weel fik en usædvanlig karriere som sangerinde, komiker og skuespillerinde og prøvede – med succes – kræfter med snart sagt alle genrer lige fra revy over film til seriøse roller på bl.a. Det kgl. Teater. Mange husker hende særligt for de fine fortolkninger af P.H.’s viser, fx ”Ta’ og kys det hele fra mig” og ”Man binder os på mund og hånd”.

Teaterbrevkassen



Frede Skaarup
”Tæppe af guld”, 10-10-2014
Jeg har læst et sted om et teater i Danmark, som havde et tæppe af guld. Hvad kan det være for et teater?

S. Pedersen

Svar på indlæg Tæppet af guld må være det tæppe, som den legendariske teaterdirektør og filmmand Frede Skaarup (1881-1942) lod fremstille til Scala-teatret, hvor han var direktør fra 1912-1927.
Scenetæppet bestod af intet mindre en 43.000 forgyldte mønter, og det var blot ét af de tiltag, som gjorde, at Scala med rette kunne kaldes landets førende forlystelsestempel i de år. Her optrådte tidens mest populære navne, som fx Liva Weel, og i bedste Pariserstil var smukke kordamer en del af underholdningen på scenen, hvor der også blev spillet et hav af succesfulde udstyrsrevyer. Skaarup var en mand af format. Han sparede aldrig på noget, og kostumerne var altid kostbare, for han krævede, at der fx blev brugt ægte silke og ægte pels.

Teaterbrevkassen



Skatteøen
”Skatteøen”, 10-10-2014
Hvor mange gange har ’Skatteøen’ været spillet på Folketeatret? Og med hvem?

Anette Eriksen

Svar på indlæg Familiemusicalen er Preben Harris dramatisering af Robert Louis Stevensons roman med musik af Sebastian. Den fik urpremiere på Folketeatret i 1986, og forestillingen har spillet over 700 gange. Når der igen er premiere på ”Skatteøen” på Folketeatret i november, er det 10. opsætning. Første gang med Kirsten Walther og John Hahn Petersen, i dag med Lars Bom og Kirsten Price. Sebastians musik findes på diverse plader.

Teaterbrevkassen



Betty Nansen
”Betty Nansen Teatret”, 02-10-2014
Hvad hed Betty Nansen Teatret tidligere, og hvornår kom det til at hedde Betty Nansen?
Svar på indlæg Betty Nansen-teatret er nok det teater i København, der har skiftet navn flest gange. Oprindeligt lå der et forlystelseslokale kaldet Odeon. I 1864 fik Ferdinand Schmidt bevilling til serveringsteatret Frederiksberg Morskabsteater. Prologen begyndte sådan: “Intet er spart. Tag blot til takke med vor servering på Scene og Bakke.” (Billetprisen var 33 øre).
I 1888 blev træhuset ændret til en murstenbygning med balkon og stolerækker. I1904 skiftede navnet til Frederiksberg Teater, der igen i 1914 kom til at hedde Alexandra Teatret (efter Christian den niendes datter; man havde jo også et Dagmarteater). 1917 overtog Betty Nansen huset og opkaldte det efter sig selv (inspireret af Sarah Bernhardt-teatret i Paris). I 26 sæsoner frem til sin død skabte hun et teater med stærke, ofte moderne forestillinger.
Fra 1943-1964 hed det Allé-Scenen, fra 1964-1980 Ungdommens Teater og fra 1980 igen Betty Nansen-teatret.

Teaterbrevkassen



Glasmenageriet
”Glasmenageriet”, 02-10-2014
Har ”Glasmenageriet” været spillet på Folketeatret tidligere? I givet fald – hvornår og med hvem?

Anette

Svar på indlæg Ja, “Glasmenageriet” som er aktuelt på teatret i Nørregade, blev også spillet på Folketeatret i 1983. Det var med Lene Tiemroth, Kirsten Lehfeldt, Lars Høy og Peter Gilsfort.
Det blev også opført på Det kgl. Teater (Turbinehallerne) i 2001, hvor filminstruktøren Susanne Biers instruerede. De medvirkende var Ghita Nørby, Martin Brygmann og Line Kruse.

Teaterbrevkassen



Harlekin
”Harlekin”, 08-09-2014
Harlekin
Jeg ser ofte pantomimer på det dejlig Pantomimeteater i Tivoli og vil gere høre, hvordan figuren Harlekin opstod?
Anne K. Rasmussen

Svar på indlæg Harlekin stammer fra den italienske maskekomedie ”Commedia dell ´Arte”, hvor han var tjener. Kostumet var oprindeligt kropsnært med påsyede lapper og han bar en sort ansigtsmaske. Han var fræk og trodsede borgerskabet. Ofte kom han fra byen Bergamo. Han blev først en berømt teaterfigur med ”La Comedie-Italienne” i Paris i 1600-tallet. Kostumet blev nu mere raffineret med påsyede farverige tøjstykker i rombeform eller trekanter. På Pantomimeteatret i København er han den elegante, romantiske elsker.

Teaterbrevkassen



Husets Teaters logo
”Husets Teater”, 08-09-2014
Vi går ofte i Husets Teater på Halmtorvet. Hvorfor heddet det egentlig det?
Anne-Lise og Peter Jensen

Svar på indlæg Teatret blev grundlagt 1975 i ”Huset” i Magstræde. Det var en ”åben scene” med danske og udenlandske gæstespil samt enkelte egne produktioner (fx politiskske revyer og børneteater). I 1995 flyttede Husets Teater til Halmtorvet, hvor Fiolteatret en tid havde haft til huse.

Teaterbrevkassen



Rottefælden i år
”Rottefælden i Svendborg”, 20-08-2014
Jeg har været til “Rottefælde-revy” og vi talte om det sære navn? Hvordan kommer en revy til at hedde det? Og har den altid spillet samme sted?
Frederik B. Kristensen

Svar på indlæg Man har spillet i sommerrevy i Svedborg Sommerteater siden 1883, altså uden afbrydelser i over 125 år. Mange kendte skuespillere har optrådt der, b.la. Carl Schenstrøm (”Fyrtårnet” fra ”Fyrtårnet og Bivognen”), Ib Schønberg, Lisbet Dahl og Søren Østergaard.
Revyen opføres i en bygning i Caroline Amalielund, der ligger nord/øst for Svedborg. Den hed oprindeligt Rottefældeskoven. Navnet bruges allerede i 1731, og i folkemunde siger man, at fjendelige soldater blev fanget der ”som i rottefælder.”
Der findes en bog om Rottefælde-revyen - ”Fælden klappede” - af Marianne Hein

Teaterbrevkassen



”Optagelsesprøve”, 20-08-2014
Jeg står og skal bruge en monolog/dialog til optagelsesprøve på skuespillerskolerne. Men jeg har meget svært ved at finde dem. Der er jo specifikke krav om, at det skal være på dansk og være opført i Danmark. Kan I muligvis anbefale en hjemmeside, hvor man kan søge blandt manuskripter eller anbefale stykker generelt, der egner sig til en kvinde i starten af 20'erne?
Agnethe

Svar på indlæg Vi vil foreslå følgende:
August Strindberg: "Den stærkeste", som er en genial monolog om en kvinde, der møder sin mands elskerinde, denne siger ikke et ord.
Finn Methling: "Rejsen til de grønne skygger", som bl.a. findes i en tv-version med Ingeborg Brams.
Den berømte monolog sagt af Pernille i "Den stundesløse", den viser kvindesindets mange svingninger og kræver, at fremstilleren mestrer nuancer, pauser og latter.
Alle fås i bogform på dansk. Prøv dit lokale bibliotek eller boghandleren. Held og lykke!

Foto:
Teaterbrevkassen



Frits Helmuth, Bogforside
”Frits Helmuth”, 19-08-2014
Jeg har hørt, der udkommer en ny bog om Frits Helmuth. Ved I hvornår?
Helmuth-fan

Svar på indlæg Bogen udkommer på Gyldendal d. 25. september. Den er skrevet af Andreas Fugl Thøgersen.

Teaterbrevkassen



Nyborg Voldspil
”Voldspil i Nyborg”, 19-08-2014
Jeg passerede forleden en plakat på Fyn, der bekendtgjorde, at der er voldspil i Nyborg. Kan I fortælle, hvor længe, der har været det?
Svar på indlæg Nyborg Voldspil har tre faste forestillinger. I år er det "Hotel California" (april/maj) på Slotsmøllen, “My Fair Lady” (juli/august) på volden og "Snedronningen" (nov/december) på Slotsmøllen.

Det begyndte i 1939, da stadsskoleinspektør Johannes Højrup havde set friluftsspil i Oberammergau, og inspireret heraf tog han initiativ til teaterforestillinger ved Nyborg Slot. Det første voldspil levendegjorde tiden, hvor Nyborg var Danmarks hovedstad (1200-1415) og den lovgivende forsamling, Danehof afholdtes her. Man fortalte historien om Erik Glipping (1249-1286, også kaldet Klipping), der underskrev Danmarks første Grundlov i 1282.

I 75 år har talrige amatørskuespillere medvirket i voldspillene ved Nyborg. En del professionelle skuespillere og sangere begyndte karrieren her, bl.a. Betty Glosted, Finn Nielsen og Thomas Eje.
I 1972 fik man ny scene ved voldgraven, så skibe kan sejle i voldgraven og lægge til ved scenekanten.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Sort teater ”, 06-08-2014
Jeg skal lave sort teater og har brug for kæmpe elastikker (set på youtube Attraction Black Light Shadow Theater. Hungarian National Day i Shanghai China). Elastikkerne skal være selvlysende og flere meter lange. Jeg har selvfølgelig søgt på nettet men uden resultat. Jeg har lavet sort teater en del gange, men jeg savner en forhandler af rekvisitter til sort teater.
Jeg er spændt på, om I kan hjælpe mig.

Venlig hilsen Marianne

Svar på indlæg Vi kan ikke finde en forhandler i Danmark men vil råde dig til at kontakte
Teaterhjørnet, Vesterbrogade 175, 1800 Frederiksberg. De er dygtige til at skaffe rekvisitter fra udlandet.
Der findes noget, der hedder: "Sort teater-gruppen". De fik i august 2013 en kulturpris for forestillingen ’3 ,2,1, så letter vi’. Måske de kan hjælpe med oplysninger om leverandører af rekvisitter. Der findes også bøger med anvisninger på, hvordan man selv laver diverse remedier til "sort teater".

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Elverhøj”, 06-08-2014
Hej
Da jeg er vildt fascineret af Kuhlau's ‘Elverhøj’, vil jeg gerne vide, om den opføres noget sted i Danmark inden for nærmeste fremtid - og hvis – hvor?
Det skulle gerne være en bryllupsgave til min bedre halvdel.
Håber I kan være behjælpelige.
På forhånd mange tak,
Willly

Svar på indlæg Desværre ser det ikke ud til, at noget teater har planer om at opføre Kuhlau og Heibergs vidunderlige, romantiske drama i den nærmeste fremtid.
Men måske kan du glæde din bedre halvdel på anden vis, da ‘Elverhøj’ findes i flere udgaver på film:
Fra 1939 med Nicolai Neiiendam som Christian IV og Karin Nellemose som Agnete.
Fra 1996 med Henning Moritzen som Christian IV.
Denne kan ses på Det Danske Filminstitut (Gothersgade 55,1123 København K)
På den danske filmdatabase kan man komme på en liste og blive kontaktet pr. mail næste gang den vises i tv. www.danskefilm.dk

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Lystige koner”, 07-07-2014
Hvem har lavet de flotte kostumer til ”De lystige koner i Windsor” på Grønnegårds Teatret?

Morten S. Hansen

Svar på indlæg Det er scenografen Nina Flagstad, som står bag de mange overdådige kostumer, parykker og hatte i højrenæssancestil. Der har været 11 mand på opgaven at fremstille de enkelte figurer, så hår, skæg, make-up, tøj, sko, støvler, våben m.m. er blevet som ønsket.

En flot måde at fejre 450-året for Shakespeares fødsel!

Teaterbrevkassen


Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Wilton”, 03-07-2014
Hvornår var Kai Wilton direktør på Odense Teater?

MVH
Jørgen Besser

Svar på indlæg Kai Wilton, som var uddannet skuespiller ved Det Kongelige Teater, var leder af Odense Teater i årene 1961-1977. Hans hustru, Grethe Holmer, som ligeledes var uddannet ved Det Kongelige Teater, var fra 1964-1980 rektor for Skuespillerskolen ved Odense Teater.
Sammen fik de sønnen Kasper Wilton, som i dag er direktør på Folketeatret i København.

Teaterbrevkassen


Cirkusrevyen - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Drejescene”, 02-07-2014
Hvor længe har man brugt drejescenen i teatret?

Trine Ø

Svar på indlæg Drejescenen så dagens lys allerede i 1896, hvor en tysk teatertekniker lavede en sådan konstruktion på Residenzteater i München.
I 1905 brugte den berømte teatermand Max Reinhardt en drejescene i en af sine forestillinger. Herhjemme var Det Ny Teater først med en drejescene i 1908.
Otte år efter, i 1916, brugte den fantasifulde Johannes Poulsen en såkaldt tap-scene på Det Kongelige Teater til forestillingen "Det levende lig" af Tolstoj.
En tap-scene var en lang stang, hvor der på hver ende var monteret en stor, bred, trekantet kasse. Herpå kunne man sætte sin dekoration, og skifte den ud efter behov.

Teaterbrevkassen


Cirkusrevyen - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Nytårsspas”, 01-07-2014
Jeg har et spørgsmål vedr. medvirkende i en gammel sketch fra revy i 70'erne.
Sketchen hedder Nytårsaften med familien Danmark og faderen spilles af Jørgen Ryg, jeg synes også at kunne genkende Kirsten Walther blandt de medvirkende, men hvem spillede ellers med?

Mange tak for hjælpen
Venlig hilsen
Karin

Svar på indlæg Sketchen blev først opført i ABC-revyen 1972 og siden i Cirkusrevyen i 1975.
Det var Jørgen Ryg og Sitter Horne-Rasmussen.

Teaterbrevkassen


Cirkusrevyen - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Cirkusrevyen”, 16-06-2014
Hvorfor hedder det Cirkusrevyen?

Jonna S. Madsen

Svar på indlæg I 1935 var der nogle initiativrige mænd, der gik sammen om at lave revy på Bakken. Det var skuespillerne Osvald Helmuth og Oscar Holst, harmonikavirtuosen Herman Gellin og restauratøren Carl Petersson. De fik fat i et cirkustelt, og man spillede med master, gradin (cirkusbænkerader) og manege i stedet for en traditionel scene. Nogle af tidens bedste revyskuespillere optrådte: Liva Weel, Ludvig Brandstrup og Osvald Helmuth.


Cirkusrevyen er blevet en populær tradition, hvor mange kendte kunstnere som Victor Borge, Olga Svendsen, Christian Arhoff og Elga Olga har optrådt. Også Ib Schønberg fejrede store triumfer både før og efter 2. Verdenskrig.
1956 blev Povl Sabroe, også kendt som "Den Gyldenblonde", direktør for Cirkusrevyen. Preben Kaas overtog roret i årene 1971-1977 og i disse mere end 20 år, havde Cirkusrevyen en gylden tid med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard, Malene Schwartz, Lily Broberg, Kai Løvring, Lisbet Dahl, Per Pallesen, Birgitte Reimer, Bodil Udsen, Buster Larsen, Preben Neergaard, Marguerite Viby og Preben Kaas blandt de optrædende. Senere stod Sejr Volmer Sørensen og Grethe Sønck for styret, indtil Torben ”Træsko” Pedersen i 1984 overtog.


Teaterbrevkassen


Roger Vitrac - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Vitrac”, 15-06-2014
Hvem er Vitrac?
Jørgen Kristian Nielsen

Svar på indlæg Roger Vitrac (1899-1952) var en fransk digter og dramatiker, som var meget optaget af surrealisme, og hvis teaterstykker var præget af sortsyn, det mismodige og verdens absurditet. Han var kendt i snævre kredse og fik først sit egentlige gennembrud efter sin død, da en anden fransk dramatiker, Jean Anouilh, iscenesatte Vitracs nu verdenskendte ’Victor ou les enfants au pouvoir’ på dansk: ’Victor – Eller når børnene tager magten’ i 1962. Året efter blev stykket sat op på Det Ny Teater i København, og i 1995 var den på plakaten på Aalborg Teater, hvor Jesper Vigant spillede titelrollen og Morten Hovmann instruerede.

Teaterbrevkassen


Beauty and the Beast - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Skønhed & Udyr”, 07-05-2014
Jeg kan se, at Det Ny Teater spiller ”Beauty and the Beast” i næste sæson. Hvem står bag den?

Ruth Mortensen

Svar på indlæg “Beauty and the Beast”, som på dansk hedder “Skønheden og Udyret” er baseret på Disneys tegnefilm, og den er en af Danmarkshistoriens største musicalsucceser.
Det Ny Teater (grundlagt i 1908) markerer i 2014 20-året for en gennemgribende istandsættelse og ombygning. Dengang fejrede man genåbningen med netop ”Beauty and the Beast”. Berlingske Tidende skrev dengang, at det var ’ægte trylleteater, et veritabelt overflødighedshorn og tindrende teatermagi’. Og det er dén forestilling, nye og gamle gæster kan se, når teatret slår dørene op for den ny sæson.

Teaterbrevkassen


Evita - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Evita”, 06-05-2014
Er figuren ’Evita’ på Det Ny Teater ikke mere skurk end heltinde, eller hvordan skal man tolke hende? Er hun ikke gjort meget populær i musicalen i forhold til, hvad hun var i virkeligheden?

Anders

Svar på indlæg Jo, det er jo en musical, og man skal ikke regne med, at man får historiske kendsgerninger serveret. Det er en forførende Evita, vi ser på scenen, som hun jo også var. På teatret oplever vi udviklingen af den fattige pige, der vil være skuespiller, mødet med den flotte officer, der bliver præsident, og ser hvordan hun bruger sin magt uden at skele til konsekvenser. Hun giver til de fattige, men aner ikke, at landets økonomi derved er ved at smuldre. Evita Peron døde af kræft i 1952. Balsameringen af hendes lig tog to år. Hun blev dyrket som en helgeninde, og det blev holdt hemmeligt, hvor hun blev begravet. Først i 1971 afslørede militærjuntaen, at hun var begravet i Milano i Italien (under falsk navn). Juan Peron fik liget til Spanien, hvor han levede i landflygtighed. Myten siger, at Peron og hans nye hustru, Isabel, stillede det velbalsamere lig op i spisestuen! Da Juan Peron vendte tilbage til Argentina i 1973, tog han liget af Evita med. Han døde året efter, og Isabel lod Evitas lig ligge på lit de parade ved siden af Juan Perons. Hun er nu begravet i Buenos Aires.

Teaterbrevkassen


Holberg på tværs af Bent Holm - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Store spørgsmål”, 07-04-2014
Hvordan bryder vores samtids teater med naturalismens i forhold til produktions model?
Hvilken vægtning får teksten i forhold til naturalistisk drama?
Hvordan er vægtningen mellem instruktør, scenograf, lysdesigner, koreograf.?
Hvilken rolle får ”karakteren”?
Hvordan bliver forholdet til andre genrer: musik, dans, film, m.m.? Hvordan bliver forholdet til ny teknologi?
Hvordan bliver forholdet til publikum?

- Madsen

Svar på indlæg Det er jo et spørgsmål, der næsten kræver en "afhandling" til svar. Vi vil anbefale Bent Holms nye bog (2013) "Holberg på tværs", hvor der netop sættes fokus på tekst, dramaturgi, instruktør og scenografi. Den behandler emnet "fra forskning til forestilling."


Teaterbrevkassen


Pigen med paraplyerne - Betty Nansen Teatret - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Væddemål”, 07-04-2014
Jeg mener, at ’Pigen Med Paraplyerne’ på Betty Nansen er en musikforestilling, min mand siger, det er en musical. Hvem har ret?

Mvh Trine T

Svar på indlæg Betty Nansen Teatret kalder forestillingen "en musikalsk kærlighedserklæring". Anmelderne har benævnt den opera og musikforestilling og jazz-opera. Den er tæt på en opera, da den jo er opbygget i 3 akter med tilbageholdte musikstumper, der bærer handlingen videre til højdepunkterne.
I en musical er der talte dialoger. I denne forestilling synges alt, derfor kan man nok ikke kalde den en musical.


Teaterbrevkassen


Indenfor murene - Aalborg Teater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Inden for murene”, 06-04-2014
På Aalborg Teater har jeg netop nået at se ekstraforestillingen af ‘Inden for Murene’ med dygtige Henning Jensen, som hr. Levin.
Fortæl mig venligst - var der ikke engang en musical bygget op over stykket?
I givet fald - hvad hed den? Hvilke kunstnere medvirkede, og hvem skrev musik og tekst?
Håber De kan hjælpe mig.

Hanne S. J.

Svar på indlæg Musicalen hed ’Esther’, og den blev lavet i et samarbejde mellem forfatteren Paul Hammerich og komponisten Bent Fabricius-Bjerre i 1989. Musicalen begynder, hvor teaterstykket ender – det betyder, at handlingen er en fri fortolkning af, hvad der siden skete personerne. Den skabte en del røre på sin tid, da Hammerich ville, at Esther blev gravid. Folk var splittede – kunne man tillade sig det overfor den fine, gamle klassiker?
Hovedrollerne som Esther og Jørgen blev spillet af Marianne Mortensen og Per Enevold. Peter Langdal satte i scene.


Teaterbrevkassen


Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Hippodrom”, 03-04-2014
Hvoraf kommer det lidt mærkelige navn Hippodromen til Folketeatrets lille scene?

Hilsen Poul Rasmussen

Svar på indlæg Ordet kommer fra græsk: Bane til hestevæddeløb. Hippos = hest og dromos = bane. Inden Folketeatret i Nørregade i København åbnende som teater i 1857, var der ridehus på adressen. I 1845 kunne man læse i aviser om aktietegning til Hippodrom, hvor der skulle være rideskole og berideropvisninger. Fra 1854 blev der givet bevilling til "højere ridekunst". Der blev ved særlige lejligheder afholdt lotteri og udloddet en ridehest. Bygningen blev også anvendt til cirkus med bl.a. elefanter. Indtil ombygningen i 1959 havde man en "elefantport", der var så høj, at en elefant kunne komme ind.
I alle de senere år har ordet "Hippodromen" på Folketeatret været navnet på teatrets lille scene.

Teaterbrevkassen


Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Vinterstorm”, 02-04-2014
Har Karen Blixens ”Storme” og ”Vintereventyr” og Shakespeares skuespil noget med hinanden at gøre?

VH Connie Sørensen

Svar på indlæg “Storme” er en fortælling om kunstens omkostninger. Hovedpersonerne er teaterdirektør hr. Sørensen, som rejser på turné i Norge med Shakespeares skuespil “Stormen” og Malli, der spiller hovedrollen Ariel i skuespillet.
Malli begår den skæbnesvangre fejltagelse at forveksle kunst med liv og bliver derved skyld i, at en matros mister livet under et uvejr på sørejsen. Da hun indser det, forlader hun sin forlovede og kærligheden og søger tilbage til teatrets verden.
Det ser ikke ud til at ”Vintereventyr” skylle have en forbindelse til Shakespeare. Det er jo en række fortællinger med vidt forskellige emner.

Teaterbrevkassen


Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Rundhorisont”, 05-03-2014
Hej.
Jeg har hørt udtrykket rundhorisont nogle gange og læst om det i en anmeldelse for nylig. Vil I forklare, hvad det er?

Mvh E. Hansen

Svar på indlæg Rundhorisont er et stort buet bagtæppe, der omslutter hele baggrunden fra gulv til loft. Den monteres på hængende cylindere og skinner i snoreloftet. Tilskueren får en fornemmelse af et uendeligt rum og bruges fx hvis man vil vise drivende skyer. Forløberen for rundhorisonten var en kuppelhorisont. Den blev konstrueret af Mariano Fortuny i Paris i 1906. I Danmark begyndte man at bruge rundhorisont i 1920erne. På Betty Nansen Teatret har man netop anvendt rundhorisont i "Don Quixote".

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Doppler”, 03-03-2014
Vi er to piger fra Rysensteen Gymnasium, der skal til at vælge eksamensprojekt i drama.
Vi har kigget på ”Doppler”, der lige nu går i Det Røde Rum, men vi kan ikke finde manuskriptet. Er det noget I kan hjælpe med?
Og hvis ikke, kender I så noget godt surrealistisk/absurd teater, der er egnet til at blive spillet af to skuespillere.
På forhånd tak!

Mvh
Rosa Damkjær Britton

Svar på indlæg ”Doppler” er udkommet som bog - forfatteren er nordmanden Erlend Loe. Hvis det er selve teksten fra forestillingen, I har brug for, er mit råd at skrive til Det kongelige Teaters Skuespilkontor og forklare, at I skal bruge det til en opgave og anmode om at låne et rollehæfte. Måske er der rettigheder, der gør at man ikke udlåner det.
Der står mange sider om "Doppler" på nettet.
Et skuespil med 2 medvirkende kunne være den absurde klassiker ”Glade Dage”. Den er fin til fortolkning. ”Glade Dage” opføres fra 21. marts til 26. april på Teatret ved Sorte Hest. Medvirkende: Sarah Boberg og Paw Henriksen.


Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Skrå brædder”, 02-03-2014
Har de traditionelle teatre skrå scene? Hvis de ikke har nu, hvorfor er det ændret?

Vh Anne-Lise

Svar på indlæg ‘Nyt fra de skrå brædder’ er et begreb, der ofte bruges i pressen, fx når der hentydes til, at en skuespiller har fået en ny rolle.
Pantomimeteatret i Tivoli har, som et af de få teatre, stadig en skrå scene. I gamle dage, var det praktisk, at scenen var skrå, da publikum sad på et ’fladt gulv’, altså uden den amfi-opbygning vi kender i dag. Nogle sad, mens andre stod (man havde ’stå-parterre’), og det flade gulv gjorde, at man kunne ændre et teater til store fester, maskerader m.m.
Da man fandt ud af, at det var bedre publikum sad amfiteatralsk, med skrånende tilskuerplader, kunne scenen pludselig være flad, hvilket er en stor fordel. Det gør det bl.a. muligt at anvende en drejescene og rent praktisk kunne man sætte rekvisitter som glas og flasker på et bord, uden at de gled ned!
For skuespillere og dansere er en skrå scene meget anstrengende at arbejde på. Udtrykket ’Scenen er skrå’ er en advarsel, der går tilbage til Eigtveds Komediehus på Kongens Nytorv fra 1748. Der var brugt 2.-sorterings gulvbrædder, og skuespillere faldt uafladeligt og kom til skade, og udtrykket ’Pas på, scenen er skrå!’, stammer fra dengang. Man må konkludere, at sikkerheden og komforten for de optrædende er bedre i dag!


Teaterbrevkassen
Marlowe - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Marlowe”, 01-03-2014
Jeg har i flere år deltaget i litteraturkurser på AOF i Rødovre - og vi er netop startet igen på en ny sæson. Vi har i dag gennemgået en roman af Louise Welsh, ’Tamburlaine må dø’, som behandler det evigt tilbagevendende og aldrig afsluttede spørgsmål om, hvem der myrdede Christopher Marlowe. Der var megen diskussion om forholdet mellem Shakespeare og Christopher Marlowe.
Er Marlowes stykker Massakren i Paris og Tamburlaine nogensinde blevet opført i Danmark? Og er der evt. planer om det?

Merete

Svar på indlæg Christopher Marlowes skuespil er ikke spillet meget i Danmark, skønt han er en af Englands mest berømte dramatikere. Han levede fra 1564-1593, altså næsten samtidig med Shakespeare. Mange gætterier går ud på, at nogle af Shakespeares skuespil er skrevet af Marlowe. Faktum er, at Shakespeare i flere af sine tekster citerer Marlowe, bl.a. i ’As you like it’ (på dansk: ’Som man behager’).
Marlowe fik sit gennembrud med ’Tamburlaine den’ store, skrevet på blankvers. I sin samtid var han populær og egentlig konkurrent til Shakespeare. Han blev arresteret d. 18. maj 1593 uden grund. Man mener, han var beskyldt for blasfemi, og han skulle dagligt møde for Det kongelige råd men blev stukket ihjel 10 dage efter. Myten siger, at han overlevede og skrev som Shakespeare.
Vi kan se, at et af hans skuespil har været meget populært i Danmark. Det er lystspillet ’De gæve riddere’, som blev opført på en række københavnske teatre mellem 1904 og 1933.
Til gengæld ser det ikke ud til, at man I Danmark har spillet hverken ’Massakren i Paris’ eller ’Tamburlaine’, lige som der ikke umiddelbart er planer om at gøre det på nogle af teatrene. Men lad dette være en opfordring.


Teaterbrevkassen
Emma Gad - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Danske dramatikere”, 05-02-2014
Hvornår blev Danske Dramatikers Forbund oprettet? Og hvad får en dramatiker i dag, når han eller hendes stykke opføres?

Nelly Holm

Svar på indlæg Forbundet, som hedder Danske Dramatikere, blev oprettet i 1906 af Emma Gad, tre år efter at Danmark tiltrådte det internationale lovkompleks, Bernerkonventionen, som præciserede reglerne for kunstneres ophavsret.
Det varierer, hvad de forskellige dramatikere får i royalties. Hvis ophavsmanden er død, kan det være efterkommerne, som får pengene, hvis det er dem, der ejer rettighederne.


Teaterbrevkassen
Det Ny Teater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Søstre”, 04-02-2014
Hvornår spillede Tre Søstre med bl.a. Lone Hertz på Det Ny Teater (vist i 70'erne en gang)?

Inger J

Svar på indlæg Premieren var d. 6. marts 1973

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Tummelumsk”, 03-02-2014
1. På hvilket teater spillede forestillingen "De Swinger" d. 10. januar 1996?
2. På hvilket teater spillede forestillingen "Tummelumsen" d. 6. marts 1998?
3. På hvilket teater spillede forestillingen "Kunst" d. 16. marts 2000?

På forhånd tak
Else H. Hansen

Svar på indlæg 1. "De swinger stadig" spillede i januar 1996 på Hvidovre Teater. Det var med bl.a. Kirsten Vaupel, Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard.
2. I 1998 spillede man Brødrene Prices musicaludgave af "Livsens Ondskab" på Amagerscenen med Jess Ingerslev som Tummelumsen. Kort efter lukkede teatret.
3. "Kunst" spillede i 2000 på Café Teatret

Teaterbrevkassen
La Verità, Republique - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Fortæppe”, 16-01-2014
Alle taler om et fortæppe til en aktuel Dalí forestilling. Hvad går det ud på?
Svar på indlæg Salvador Dalí var meget begejstret for Wagner, og allerede i årene i Paris arbejdede han med et sceneprojekt til "Tristan og Isolde" (bl.a. sammen med Coco Chanel). Ved krigens udbrud rejste han og hans kone til USA, hvor han bl.a. var involveret i ballet- og filmproduktioner. I 1944 skabte han dekorationer til Metropolitans opsætning af "Tristan og Isolde". Fortæppet forestiller et mytologisk ørkenlandskab med surrealistiske skikkelser. Sidekulisserne eksisterer ikke mere, nogle blev klippet i stykker og solgt. Fortæppet kom i privat eje og har siden været pakket ned.
Tæppet er 8,76 gange 14,76 meter. Det er første gang siden 1944, man kan se det. Nu har det været inspirationskilde for Teater Republiques forestilling "La Verita", der havde premiere d. 11. januar i Tivolis koncertsal.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Teater og Scenekunst”, 16-01-2014
Hej. Vi er 4 studerende piger, der skriver projekt om teater i København. Derfor er vi interesseret i at vide, hvad forskellen på teater og scenekunst er, og hvornår man første gang kaldte noget for scenekunst i stedet for teater. Hvordan er udviklingen fra teater til scenekunst, og hvorfor bliver scenekunst nævnt i stedet for teater i det senmoderne samfund?

Venlig Hilsen
Sidsel

Svar på indlæg Teater og scenekunst er jo i bund og grund det samme, men man har fået en tendens til ved teater kun at mene skuespil - hvilket jo ikke er korrekt - teater er alt, hvad der sker på en scene. Det omfatter opera, musical, ballet og dans - samt selvfølgelig komedier, tragedier og farcer.
Man er begyndt at kalde teaterfænomenet in fælli: scenekunst - fx er den nye titel på Statens Teaterskole "Statens Scenekunstskole". Scenekunstbegrebet er ikke nyt, men tidligere var det måske mere synonymt med skuespilkunst, og begrebet er så de senere år altså udvidet i takt med, at teater er indsnævret. Alt teater foregår jo heller ikke mere udelukkende i en dertil indrettet TEATERbygning.
Scenekunstbegrebet i sin nuværende betydning er vel egentlig politisk bestemt.

Teaterbrevkassen
TV teater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”TV teater”, 15-01-2014
Hvordan finder DR frem til de skuespil, der er egnede til at sende på tv ?
Det vil naturligvis aldrig opleves som på det levende teater, men "Den mystiske sag om hunden i natten" (på Betty Nansen, red.) burde alle forældre og enhver pædagog i dette land opleve.

Lise Bak

Svar på indlæg Det er DR K, som afgør, hvad der skal sendes af skuespil på kanalen.
D. 23. December kan man således opleve klassikeren “Nøddebo Præstegaard” (i en opdateret version) fra Folketeatret. Den spiller i øvrigt sidste gang netop d. 23. december.

DR1 vælger ikke skuespil til deres dramaproduktioner. Her er det mest almindelige, at en manuskriptforfatter får en idé til en dramaserie, som han præsenterer for DR. Hvis DR synes, det er en spændende idé, og den falder ind under et emnevalg, der egner sig til public service kanalen DR1, så vil Fiktionsafdelingen bestille nyskrevne, originale tv-manuskripter. Hvis manuskripterne er gode, så vil DR give grønt lys til at sætte dem i produktion.

Teaterbrevkassen
Foto: Folketeatret - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Pigen i Folketeatret”, 13-01-2014
Kære Brevkasse
Den 13. dec. 1967 mødte jeg min nuværende udkårne, hun havde været i Folketeateret med en veninde.
Efter teater gik de på Exalon for at få en svingom, her var jeg, på jagt efter en pige til Nytårsaften
Vi mødtes og holder stadig meget af hinanden
Hun kan ikke huske, hvad de så. Kan I hjælpe hermed?
På forhånd tak
M.v.h. Keld

Svar på indlæg Din udkårne og hendes veninde har set skuespillet “Hvad en franskmand har brug for" af Félicien Marceau, og blandt de medvirkende var Ove Sprogøe, Dorte Kollo og Lykke Nielsen.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Nytårssjov”, 09-12-2013
Jeg så for mange år siden en sketch med Jørgen Ryg, ’Sitter’ Horne Rasmussen, Daimi og Birger Jensen, måske med et par stykker mere. Det handlede om nytårsaften med familien Danmark, som jeg husker det. Er denne sketch at finde på film i nogen form? Hvis det er tilfældet, hvor kan den købes?

Søren Bøttern

Svar på indlæg "Nytårsaften hos familien Danmark" er fra ABC revyen 1972 og kan skaffes på kassettebånd og cd. Den er på flere bånd: bl.a. "Enlig far" med Jørgen Ryg og på "Jørgen Ryg".

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Skribøserne”, 08-12-2013
’Skribøserne’, hvad dækker den titel over?

Venlig hilsen
Lise Bak

Svar på indlæg ’Skribøserne’, der går på Teatret ved Sorte Hest i København, er et skuespil baseret på brevveksling mellem de to forfatterinder Tove Ditlevsen og Ester Nagel. I dag kender alle stadig Tove Ditlevsen, men kun få Ester Nagel. Hun skrev mange hørespil og var en af de første, der skrev surrealistiske noveller. Hun følte, hun stod i skyggen af sin mand Halfdan Rasmussen (bl.a. kendt for "Tosserierne".) De to kvinder brevvekslede og klagede over, at huslige gøremål tog for meget af deres tid. Dilemma: "Husmor og skibøse". De bruger selv ordet "skribøse" i brevene.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Hr. Hitler”, 19-11-2013
Hvad er titlen på det satiriske skuespil, der blev taget af Det Kgl. Teaters plakat af hensyn til Hr. Hitler lige før premieren? 3 ord.

Mikael Hahn-Thomsen

Svar på indlæg Tak for dit spørgsmål - det er formentlig Soyas ”Umbabumba skifter Forfatning” fra 1935.
Stykket var en satire over samfundets snyltere, og hvad frihed er. Det blev antaget til opførelse på Det kongelige Teater i efteråret 1935, men taget af plakaten allerede inden premieren. Grunden var, at den danske gesandt i Berlin, Herluf Zahle, meddelte, at der var gjort indsigelse fra Dr. Goebbels mod stykket. Det blev tolket som satire over, hvad der skete syd for grænsen.

Udenrigsminister Borbjerg henstillede, at man aflyste, og prøverne blev standset. Aviserne skrev meget om, at Danmark ikke var under tysk censur. Stykkets instruktør, Holger Gabrielsen, var villig til at iscenesætte det på et andet teater. Der blev så urpremiere på Det Ny Teater 28. november 1935. Historien var henlagt til Afrika, men man kunne let se, at den dækkede over politikeres manipulationer. Ved at lade det foregå uden for Europa, kunne Soya spille "uskyldig".
Stykket blev modtaget med flotte anmeldelser.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Er teatret i krise?”, 13-11-2013
Hej. Vi er 4 piger, der lige nu skriver projekt om teatrets krisetid i det senmoderne samfund og derfor skal vi undersøge udviklingen fra teater - scenekunst. Derfor ville jeg høre om I kan give en definition på scenekunst?

På forhånd tak!

Venlig Hilsen
Sidsel

Svar på indlæg Scenekunst er en fællesbetegnelse for alle kunstarter, hvor en eller flere personer optræder for publikum. I Kulturministeriets "Kulturkanon" fra 2006 findes fine eksempler på markante forestillinger.

Teatret er nuets kunst, der sætter problemer under debat - menneske til menneske, derfor kan film og TV aldrig erstatte det.

Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Nordmænd i København”, 11-11-2013
Har dere noen forestilling 19. eller 20. november? Vi er to norske damer og skal bo to netter i Copenhagen, og vi vil så gjerne komme i teater og synes det er anskelig å finne ut av det på nettet.

Vennlig hilsen
Karen Marie Winje, Ellen Rosland

Svar på indlæg Kære Karen og Ellen.

Vi anbefaler varmt:
Faderen på Det Kgl. Teater og Den mystiske sag om hunden i natten på Betty Nansen Teatret.
Ellers:
Spørg de voksne på Republique

JUL:
Smartacus – Crazy Christmas Cabaret i Tivolis Glassal

MUSIK:
Crazy for you på Det Ny Teater

IN ENGLISH:
The woman in black - Krudttønden

I kan finde oplysninger om stykkerne, billetsalg m.m. her på Scenen.dk ved at indtaste titlen på stykket - eller bare vælge de datoer, I er i byen og se, hvad der dukker op af mange gode muligheder.


Teaterbrevkassen
I vores bus er glæde - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Bus”, 08-11-2013
Kan det passe at Birthe Kjær medvirker i en teaterforestilling nu?
VH Annie

Svar på indlæg Ja, den er god nok. Birthe Kjær medvirker i Folketeatrets forestilling ”Her i vores bus er glæde” som er på turné frem til d. 22. November. Hun har gennem sin karriere spillet teater (primært musikforestillinger) og lavet en del revy, bl.a. i Volmer Sørensens tid og i Cirkusrevyen.

Teaterbrevkassen
Poul Richard - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Poul Reichhardt”, 05-11-2013
Hvor blev Poul Reichhardt født? På Fyn, i København eller i Ganløse?
Svar på indlæg Svaret er Ganløse.

Teaterbrevkassen
Aveny - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Aveny”, 03-11-2013
Hvor mange navne har Aveny Teatret haft? 1, 2 eller 3
L. Erensø

Svar på indlæg Oprindeligt lå der et traktør- og forlystelsessted på adressen, kaldet Ratzenborg. Det blev omdøbt til Sommerlyst, der 1918 kom til at hedde Fønix Teatret.

I 1938 blev det til Frederiksberg Teater, og da Stig Lommer også overtog det i 1957 kaldte han det Aveny. I en periode kørte han dobbeltdrift Aveny/ABC-Teatret. Navnet blev bibeholdt til 1992. Derefter har bygningen både heddet Dr. Dantes Aveny, Teater Camp X , Ny Aveny og senest Aveny T.

Teaterbrevkassen
ABC teatret - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”ABC”, 02-11-2013
Hvornår lukkede ABC Teatret? i 1993, 1995 eller 1997.
L. Erensø

Svar på indlæg Københavns morskabsteater, blev opført i 1936 under navnet Montmartre. Da den kendte revymand Stig Lommer overtog det i 1948, ændrede han navnet til ABC-Teatret, som det beholdt til det lukkede i 1997.

Teaterbrevkassen
Spørg de voksne - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Steentoft”, 01-11-2013
Jeg er stor fan af Elsebeth Steentoft, hvor kan jeg opleve hende?
Kaja J., Farum

Svar på indlæg Du skal en tur omkring Republique, hvor hun medvirker i forestillingen “Spørg de voksne”, som spiller til og med d. 23. november. Her giver hun i øvrigt en formidabel Michael Jackson imitation.

Du kan i øvrigt også fremsøge skuespillernavne i det almindelige søgefelt på Scenen.dk - så hvis der er særlige skuespillere du følger, så kan du her tjekke, hvor de medvirker i en sæson.

Teaterbrevkassen
En moder - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”En moder”, 11-10-2013
Hvem spillede moderen i Skatteøen på Folketeatret i opsætningen sæson 2000/2001?
Det gælder et væddemål.

Jytte Nygaard

Svar på indlæg Moderen blev spillet af Lissen Marshall, der også medvirkede i ”Nattergalen”, som den kunstige nattergal, på samme teater i samme sæson.

Teaterbrevkassen
Udsøgt smerte - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Fur er fin”, 09-10-2013
Jeg skal til Fur og holde ferie her i løbet af efteråret og vil gerne tage min niece på 30 år med til en teateroplevelse. Hvor og hvad anbefales?

E. Hansen

Svar på indlæg I kan orientere jer mod Skive Theater, hvor forestillingen ”Udsøgt Smerte” er på plakaten onsdag d. 6. november med bl.a. Ellen Hillingsø, men allerede d. 31. oktober er der mulighed for at se Schaufuss-ballettens ”Manden der ønskede sig en havudsigt” med musik af Aarhusorkestret TV2 på KulturCenter Limfjord.

Teaterbrevkassen
Simultant - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Simultant”, 08-10-2013
Hvad er en simultanscene?

Anette Birgitte Glahn

Svar på indlæg I Middelalderen levendegjorde man biblens fortællinger inde i kirkerne, mest kendt er Helligtrekongersspil eller påskespil. Det var byens borgere, der spillede og betalte dragterne. Efterhånden udviklede disse spil sig, så det var nødvendigt at flytte uden for kirken. Man opstillede så ”lokaliteter” på kirkepladsen. Et sted var det Jerusalem, et andet sted Betlehem og måske (hvis det var rigtig dramatisk, Helvede, med drager og djævle). Publikum bevægede sig fra den ene lokalitet til den anden og så på de agerende. I moderne teater bruges ordet ”simultanscene” om en opbygning, hvor man på scene kan kigge ind i flere rum ”simultant” – på een gang. Hermed kan man vise modsætninger. Lige nu bruges det i ”Onde ånder” på Det kongelig Teater. Her kan man se 3 rum, der viser den elegante stue, en bowlingbane og en kælderlejlighed.

Teaterbrevkassen
Onde ånder - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Ånd”, 07-10-2013
På Det Kongelige Teater går forestillingen "Onde ånder".
Er det ikke en dramatisering af en roman? Og hvad hedder den? og hvem har i givet fald omskrevet romanen til skuespil?.

Med venlig hilsen
Andreas

Svar på indlæg ”Onde ånder”, der går nu på Det Kongelige Teater, er bygget over en roman af Dostojevskij, den har tidligere på dansk heddet ”De besatte”. Allerede Albert Camus dramatiserede værket i 1959, og ovenpå hans manus skrev den polske film-teaterinstruktør Andrzej Wajda sin version. I dag spilles det i instruktøren Alexander Mørk-Eidems bearbejdelse inspireret af begge versioner.

Teaterbrevkassen
Ballet - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Ballet”, 24-09-2013
Hvornår dansede Rudolf Nureiev på DKT?

Elisabeth S

Svar på indlæg "Rudolf Nurejev (1938-93) har været talrige gange i Danmark. Han var med Den Australske Ballet på gæstespil i København sammen med den engelske ballerina Dame Margot Fonteyn (1919-91) fra 25. til 27. november 1965. De optrådte på Falkoner Scenen. Nurejev har på Det Kongelige Teater bl.a. danset James i ”Sylfiden” d. 12. december 1967, ”Apollon Musagetes” d. 9. oktober 1973 og 13. og 14. oktober samme år ”Aureole”, ”Giselle” og ”The Moor’s Pavane”.
Nurejev hoppede af i 1961 efter Kirov-ballettens gæstespil på Pariseroperaen. Fra 1983 til sin død var han kunstnerisk leder af Pariseroperaens Ballet.”

Teaterbrevkassen
De elendige - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”De elendige”, 24-09-2013
Hvornår havde Les Misérables premiere i DK og hvor?

Ulla Jensen

Svar på indlæg "Forestillingen, der på dansk ofte oversættes til ”De elendige”, havde dansk premiere på Odense Teater d. 20. april 1991, hvor Lars-Erik Liedholm satte i scene. Blandt de medvirkende var Stig Fogh Andersen, Claus Kofod, Lisbeth Gaihede, Louise Fribo, Birgitte Raaberg, Søren Launbjerg og Grethe Mogensen bakket op af Odense Symfoniorkester under ledelse af Svenn Skipper.
Musicalen, der bygger på Victor Hugos klassiker, er blevet en succes over hele verden. Premieren var i 1980 på Palais du Sports i Paris, hvor den spillede i tre måneder. Siden blev skrevet om til den udgave, vi kender i dag.”

Teaterbrevkassen
Dragør - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Dragør”, 24-09-2013
Er det rigtigt, at der har været spillet revy i Dragør?

Poul J. Hansen

Svar på indlæg "Allerede i 1890erne spillede man revy i den gamle skipperby. Man kan læse, at der i 1895 var så mange københavnere derude, at ”det ikke ville forbavse, hvis Meteorologisk institut i dag meddeler, at Amager i går havde slagside ud mod Øresund. Den samlede vægt af beboere og landliggere blev mindst ti-doblet ved turiststrømmen fra nord.”
Grunden var at Ravn-Jonsen havde premiere i Strandhotellets teatersal på sin revy ”Ved Bolværket” og ”En hverdag på Amager”. Primadonnaen var Tove Nielsen, og hun var færdig med at synge en vise klokken 21.05, men man klappede og fik dacapoer til klokken 21. 28. Det er vist Danmarksrekord.
I 1920 og -30erne blev der gjort forsøg på at spille revy, uden større held. 1936 havde revymanden Alfred Kjærulf dog tag i publikum. Først i 1970 fik man igen revy, det var Bent Reiner, der stod for ”Dragør Revyen 70”. Det var Poul-Kristian og Bodil Udsen, der gjorde lykke. Det blev til 10 års Dragør-revyer med bl.a. Jørgen Ryg og Sigrid Horne-Rasmussen. I 1975 var det Elga Olga og Gotha Andersen der optrådte. Da Volmer Sørensen blev direktør for Amagerscenen, blev der spillet mange revyer, men det er en anden historie… I dag findes Dragør Revyforening, der laver en årlig revy, og de søger folk, der vil medvirke til næste år! "

Dragørrevyen på Facebook,


Teaterbrevkassen
Dronningmøllerevyen - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Dronningmølle”, 24-09-2013
Var der ikke engang noget, der hed Dronningmøllerevyen?

Hans og Grethe

Svar på indlæg "Den første Dronningmøllerevy havde premiere i 1964 og var ledet af Arne Skovhus. Han havde været lærer på Krogerup Højskole og stod for en Humlebækrevy. Teksterne til den første Dronningmøllerevy var skrevet af bl.a. Johannes Møllehave, og Louis Miehe-Renard var stjernen. Den første revy var ”Gud bevare Danmark” (102 opførelser), den næste var ”Jeppe her på bjerget” (119 gange). Man fortsatte de kommende år med samfundskritiske revyer som "Ta’ Billetten" frit efter Johan Ludvig Heibergs "En sjæl efter døden". I 1968 overtog Baard Owe ledelsen med ”Jamen menneske dog”, der endte med en økonomisk øretæve til ham.”

Teaterbrevkassen
Hunde - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Hunde”, 24-09-2013
I teatersæsonen 1989-90 så jeg på Aveny Teatret på Frederiksberg et morsomt og godt stykke med Per Pallesen og Søren Pilmark. Kan I sige mig, hvad det hed, og hvem der iscenesatte? Gjorde de selv det?

Hilsen Ellen Hansen

Svar på indlæg "Stykket hed ”The Two Dogs”, og det var skrevet af Sten Kaalø og iscenesat af Klaus Hoffmeyer.”

Teaterbrevkassen
Absurd - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Absurd”, 12-09-2013
Kan du fortælle mig om hovedtrækkene af skuespillerne i absurd teater?

Rene Roland Hansen

Svar på indlæg Absurd

Dit spørgsmål er svært at svare på – mener du i DK eller internationalt? Vi anbefaler, at du går om bord i Martin Esslins bog ”Det absurde teater” fra 1968, som kan lånes eller bestilles på dit lokale bibliotek.

Teaterbrevkassen
Lyden af  kultur - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Lyden af kultur”, 12-09-2013
Jeg er blevet kontaktet af en kunde, der er blind. Han er meget kulturinteresseret. Kender I til kanaler med lyd, som han kan benytte for at holde sig opdateret?

Mange hilsner Mimi

Svar på indlæg Lyden af kultur

Der er flere kulturprogrammer på bl.a. ”Kulturnyt” på DR P1 og ”AK24syv” på Radio24syv, og det er smag og behag, hvilke man foretrækker. Der ligger mange interessante nye og gamle radiospil på DR’s hjemmeside under Bonanza, hvor man som teaterinteresseret – med og uden syn – vil kunne nyde store dramatiske stunder.

Teaterbrevkassen
Panik - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Panik”, 12-09-2013
For år tilbage så jeg den mest fantastiske forestilling (ever) med Anders W Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus. Kunne denne forestilling ske at blive genopsat?

Lene O

Svar på indlæg Panik

Forestillingen hed Panik, og den spillede på Bellevue Teatret og Aarhus Teater.
Anette Vendelbo, der er direktør på Bellevue Teatret svarer: “Nej, det tror jeg desværre ikke den gør, den havde et dejligt liv i 2008, men nu er alle videre til nye projekter.”
Du må i stedet genopleve øjeblikke via Youtube.

Teaterbrevkassen
Aaborg Teater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Aaborg Teater”, 12-09-2013
Hej,
Min første teateroplevelse var en opførelse af ”Folk og røvere i Kardemomme by" engang midt i 60’erne på Ålborg Teater. Familien kørte 100 km helt fra Thisted for at se forestillingen. Det gjorde et stort indtryk på mig. Kan I fortælle mig, hvornår ca. forestillingen gik på teateret? Jeg vil også gerne vide, hvornår teatret i Ålborg blev opført?

Med venlig hilsen
Sven Kolstrup

Svar på indlæg Aaborg Teater

Da jernbanen i slutningen af 1860erne kom til Aalborg, forestillede man sig, at Jernbanegade skulle være hovedstrøg. Slagtermester Niels Grøntved købte grunden, hvor teatret ligger i dag.

I 1877 påbegyndte han opførslen af et forlystelseshus med navnet ”Concerthallerne”. Publikum skulle sidde ved små borde og se gøglere eller lytte til lettere musik. Direktøren for et omrejsende teaterselskab, N.F. Svendsen, lejede bygningen. Hans teaterselskab havde hidtil spillet på ”Theatret i Aalborg”, der lå i Algade, i folkemunde kaldet ”Dramatikken”. D. 24. februar 1878 fandt således den første teaterforestilling sted i det nuværende teaterhus.

Hurtigt efter valgte andre omrejsende teaterselskaber at spille i Jernbanegade. I 1878 kunne bygningen rumme 1100 mennesker. Man sad og stod klemt. Til gengæld var scenen lille og dårligt belyst. Der var intet snoreloft, så dekorationer skulle ved håndkraft rulles om stokke. Siden har Aalborg Teater gennemgået mange moderniseringer.

Angående årstal for ”Folk og røvere i Kardemomme by” kan vi oplyse, at det blev spillet 1961/62, 62/63 og 75/76.

Teaterbrevkassen
Sofitter - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Sofitter”, 20-08-2013
Soffitter, skal de laves/ syes af noget specielt?

Venlig hilsen
Judith

Svar på indlæg Sofitter

Soffitter laves i de fleste tilfælde af sort molton (ordet kommer af fransk molleton). Det er et blødt stof, en slags lærredsflonel, der også bruges til støveklude. Det bliver, som alt på en teaterscene, efterset af brandvæsnet og skal være brandimprægneret.

Teaterbrevkassen
Mord - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Mord”, 15-08-2013
Hvornår er ”Mord for åbent tæppe” skrevet?

Hilsen Jørgen

Svar på indlæg Mord

I 1935 skrev Agatha Christie krimien "Three Act Tragedy", som på dansk fik titlen ”Mord for åbent tæppe”. Handlingen udspiller sig under et middagsselskab. I 1986 blev bogen filmatiseret med Peter Ustinov i rollen som Hercule Poirot, og senere blev det også en episode i tv-serien om Hercule Poirot, som blev vist i England 2010 og i Danmark i 2012.
"Mord for åbent tæppe" er også titlen på en dansk film fra 1964 med Susse Wold og Preben Mahrt instrueret af Ebbe Langberg med manuskript af Tørk Haxthausen. Filmen foregår på et teater, og er baseret på Mogens Brandts bog ”For aabent Tæppe” fra 1943 og har intet at gøre med Christies udgave.

Teaterbrevkassen
Gershwin eller Bernstein? - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Gershwin eller Bernstein?”, 12-08-2013
Jeg hørte fornylig i P4 klassikeren ”They can’t take that away from me” på arbejde, og jeg vædede med en kollega – jeg mener, det er Gershwin, hun, at det er Bernstein. Hvem vinder?

Sune

Svar på indlæg Gershwin eller Bernstein?

Det gør du - dobbelt! Det var Ira Gershwin, der skrev teksten til ”They Can’t Take That Away From Me”, og hans bror, George Gershwin, der skrev musikken. (De var i øvrigt et legendarisk par!) Du kan jo passende invitere taberen ind og se Gershwin-musicalen ”Crazy For You”, hvor sangen indgår, på Det Ny Teater i København fra d. 12. september 2013.

Teaterbrevkassen
Helsingør Theater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Helsingør Theater”, 10-08-2013
I min tidlige barndom frekventerede jeg Kosmorama i Helsingør, der havde været teater, før det blev biograf. Siden blev den flyttet til Den Gamle By i Aarhus og indgår på en eller anden måde i købstadsmuseet – men hvordan?

Ellen Hansen, Helsingør

Svar på indlæg Helsingør Theater

Helsingør Theater blev indviet som teater i 1817. Det var byens lokale ”Det Dramatiske Selskab”, som stod bag teatret, der blev finansieret ved aktier. På scenen stod medlemmerne af ’selskabet’, en amatørgruppe bestående af folk fra byens bedre borgerskab, og ind imellem var der også udefrakommende gæstespil, fx har både Johanne Luise Heiberg og Ludvig Phister betrådt teatrets scene. Fra 1903 fungerede Helsingør Theater primært som biograf under navnet Kosmorama. Da man i 1957 ikke længere fandt huset tidsvarende til biografbrug, fik man kontakt med Den Gamle By, der flyttede bygningen til Aarhus, hvor den er placeret i udkanten af museumsbyen. Efter en nænsom restaurering slog man i 1961 dørene op, og Helsingør Theater står den dag i dag som ved åbningen i 1817, dog er de gamle bænkerækker på gulvet udskiftet med stole, ligesom bagtæppet er af nyere dato. Teatret huser Aarhus Sommeropera, bruges af museet og lejes ud. I forbindelse med museets 1970’er udstilling, kan man fx opleve en koncert med Skousen & Ingemann d. 21.-22. september 2013. Koncerten er gratis, hvis man har løst billet til udstillingen.

Teaterbrevkassen
Aarhus Sommeropera - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Aarhus Sommeropera”, 05-08-2013
Hvor spiller Århus Sommeropera?

Gert Nielsen

Svar på indlæg Aarhus Sommeropera

D. 27. august 2013 havde Aarhus Sommeropera premiere på årets forestilling, ”1/2LELUJA”, som er bygget over Ivar Gjørups berømte ’striber’ i Politiken om ”Egoland”. Ensemblet lægger ud på Helsingør Theater i Aarhus (se mere om dette teater ovenfor) og d. 10-11. september 2013 spiller forestillingen på Københavns Musikteater.

Teaterbrevkassen
Peter og Ulven - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Peter og Ulven”, 04-08-2013
Jeg vil gerne introducere mine børn for Det Kgl. Teater. De er 5, 7 og 10 år. Nogen ideer?

Cilot VP, KBH

Svar på indlæg Peter og Ulven

Vi foreslår, at du tager dem i Operaen og oplever ”Peter og Ulven & Dyrenes Karneval” i efterårsferien. Her vil Det Kgl. Kapel introducere de enkelte instrumenter og akkompagnere Henrik Kofoed, når han fortæller de to historier.

Teaterbrevkassen
Kulturcamping - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Kulturcamping”, 03-08-2013
Jeg søger en gratis teateroplevelse for mine børn i cykelafstand fra Indre København.

Karen-Marie

Svar på indlæg Kulturcamping

”I København har jeg hjemme” er et spændende og anderledes teaterprojekt, hvor seks campingvogne er opstillet forskellige steder i København. Her kan du og sine børn besøge
en række scenekunstnere, der gerne vil høre om jeres oplevelser i byen. Historierne bliver lavet til små teaterstykker, der opføres ved vognene. I kan også bidrage med historier via Facebook og Instagram, men det er nok det direkte møde, der vil give jer den største teateroplevelse! Se dette link for placeringer af campingvogne: http://hjemmeikbh.dk/

Teaterbrevkassen
Totalteater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Totalteater”, 02-08-2013
Er ’totalteater’ rent faktisk en etableret genre indenfor teaterverdenen? Og i fald - hvad betyder det?

Mvh
Marcus

Svar på indlæg Totalteater

Begrebet opstod, da arkitekt Walter Gropius udarbejdede et teaterprojekt for Erwin Piscator i 1927. Teaterbygningen skulle ophæve skellet mellem scene og sal, og alt skulle være muligt. Desværre blev det ikke realiseret. Siden bruges udtrykket om forestillinger, der inddrager publikum. I Danmark blev Gladsaxe Teater foregangsteater. Her kørte der fx vogne med skuespillere rundt blandt stående og gående tilskuere. Ofte er nogle scener improviserede. På flere herregårde har man lavet historiske spil som totalteater fx på Knivholt Herregård, hvor man i 2012 spillede "Robin Hood". Her var bygninger og værksteder inddraget, og tilskuerne "spillede med".

Teaterbrevkassen
Kongeside og Damarside - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Herre/Dame”, 01-08-2013
Hvorfor hedder det Herre-Damesiden?

Marius

Svar på indlæg Kongeside og dameside

Ordene kommer fra Det Kongelige Teaters gamle scene. Den side, hvor kongelogen er, hedder kongeside og den modsatte sides loge blev i gamle dage brugt til hofdamer, derfor dameside. I dag bruges det som praktiske anvisninger. En instruktør siger, at der er entré fra kongeside i stedet for at så tvivl med højre eller venstre side - er det set fra scenen eller fra teatersalen, hans eller skuespillerens højre side? Når teatre sender turneer ud, pakkes alle rekvisitter i kasser mærket "ks" eller "ds". Man kan så hurtigt stille kasserne på den side, hvor man har brug for indholdet om aftenen. Lige så praktisk som på et skib; styrbord – bagbord – højre og venstre i sejlretningen.

Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”NO teater”, 05-07-2013
Jeg har set NO teater en gang i Japan og måtte kæmpe til det yderste for ikke at falde i søvn. Det kan dog meget vel tilskrives jetlag.
Gør jeg teaterformen uret? Har formen inspireret udenfor Japan og har den muligvis en fremtid?

Ole Hassager

Svar på indlæg NO betyder færdighed på japansk. Det er en ældgammel teaterform, som siden 1300-tallet er blevet udviklet til perfektionisme. Teksterne er baseret på japansk og kinesisk litteratur, mytologi og historie, og der tales ofte med musik-akkompagnement af fløjte og trommer og et kor på 8-10 personer. Figurerne er iklædt overdådigt smukke kostumer. Fra 1600-tallet var NO mere en officiel ceremoni for krigeradelen. Efter manglende popularitet blomstrede NO igen fra 1970erne.

Der er 5 gennemgående figurer: Gud, kriger, kvinde, levende person og dæmon, og alle roller spilles af mænd. Ofte ser man 3 skuespil på en dag. Scenen er 6X6 meter og skuespillerne tager masker på i et spejlværelse. Der findes 2000 originalmanuskripter, de 240 opføres i dag. For en moderne europæer kan det være svært at følge med, da alle gestus og bevægelser er symbolske. Det kan føles meget langsomt, men japanere nyder netop denne dvælen ved skønhed og genkendelsens glæde. En fortravlet tilskuer tvinges til at dvæle ved de smukke scener og den langsomme rytme.

Teaterbrevkassen tror bestemt, NO teatret har en fremtid, i dag er det jo nærmest kult i Japan, og hvis bare man som udlænding kender til symbolik, er det en æstetisk nydelse. Hver gang NO teatret er på gæstepil udlandet, er der stor interesse.

Mvh
Teaterbrevkassen
Glade dage af Samuel Beckett - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Absurd?”, 04-07-2013
Hvad betyder absurd teater?

Morten B.

Svar på indlæg Formen absurd teater opstod i Frankrig efter 2. Verdenskrig. Absurde teaterstykker er kendetegnet ved, at der sjældent er en egentlig handling eller konflikt, der skal løses i løbet af stykket. Det absurde teater har ikke, som det velkendte naturalistiske teater, genkendelige karakterer vi kan spejle os direkte i, men i stedet er karaktererne ofte hæmmede/skæve på en eller anden måde fx i sprog eller bevægelser. Skønt absurd teater udstiller det groteske og ofte meningsløse, så spiller humor en stor rolle i meget absurd teater. Vil du se absurd teater, kan du gå efter stykker af Ionesco og Beckett.

Mvh
Teaterbrevkassen
Blam! - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”BLAM!”, 03-07-2013
Jeg skal flytte til Falster. Hvad skal jeg gå efter af teateroplevelser?

JHJ.

Svar på indlæg Du skal afgjort gå efter forestillingen ”Blam!”, der spiller 23.-24. september på Teatret Masken i Nykøbing. Forestillingen, der blander dans, stunt, parkour og meget mere, er skabt af Kristján Ingimarsson, der modtog Reumert Juryens særpris i 2012 for netop denne forestilling. Se den før din (nye) nabo!

Alene ved at søge på 'Falster' på Scenen.dk kommer der også flere spændende muligheder op til dig i den kommende sæson.

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Gratis glæder”, 02-07-2013
Kan Teaterbrevkassen anbefale en gratis sceneoplevelse i nærmeste fremtid i eller omkring hovedstaden?

Patrick

Svar på indlæg Vi tøver ikke med at anbefale Copenhagen Summer Dance 2013 i Københavns Politigård fra 5.-11. august. Det er gratis, men kræver billetter og et gebyr. Der er også en gratiskø før hver forestilling, men vil du sikre dig en siddeplads, skal du bestille billet.

Prøv også at søge mellem sommerens teateroplevelser fra forsiden af Scenen.dk

Mvh
Teaterbrevkassen
Elin's Fest Bellevue Teatret, Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Frödin”, 01-07-2013
Jeg så Peter Frödin i Zirkus Nemo sidste år, og han er vildt skæg, men hvor kan jeg se ham igen?

Tut

Svar på indlæg Du kan berede dig på at se ham på Bellevue Teatret fra d. 5. oktober, hvor han optræder med Paprika Steen og Anders W. Berthelsen i forestillingen ”Elin’s fest”, som de medvirkende selv skriver i samarbejde med dramatikeren Line Knutzon. De lover, at det bliver sjovt, så det må man jo stole på.

Mvh
Teaterbrevkassen
Arternes Oprindelse af Mungo Park, Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Darwin”, 24-06-2013
Var i aftes med et par gode venner i Mungo Park som opførte "Arternes Oprindelse". Fejende flot forestilling, hvor de 3 skuespillere høstede megen og fortjent ros. Flotte sceneskift og et højt tempo.
Spørgsmålene er, hvorfor der taltes et antal mere eller mindre forståelige sprog, samt hvorfor de 3 herrer en stor del af tiden løb rundt på scenen nærmest uden en trævl på kroppen?

Med venlig hilsen.
Jørgen Clausen

Svar på indlæg Vi har sendt spørgsmålet videre til Mungo Park og producent, Jakob Holm, svarer (forkortet af red.):

Instruktøren Jo Strømgren, der har en fortid som danser og koreograf, arbejder næsten altid i et ganske særligt krydsfelt mellem det kropslige og det absurd humoristiske. Ofte benytter han forskellige former for kaudervælsk eller vrøvlesprog – formentlig fordi det tvinger skuespilleren og publikum til at rette fokus i anden retning end den rent mundtlige fortælleform.

Derudover har Strømgren valgt at lade forestillingen tage udgangspunkt i Charles Darwins lange sørejse, hvor han gjorde de afgørende opdagelser, der lagde grunden til hans banebrydende teorier – og ikke mindst den søsyge, som efter sigende var en fast medpassager for Darwin. Forestillingen kan måske læses som Darwins feberramte blik på verden med de vilde tankerækker, som det må have krævet at opstille en teori, der i så ekstrem grad gør op med den daværende accepterede teologiske forklaringsmodel for verdensskabelsen. Strømgren taler selv i forestillingsprogrammet om at lede efter en ’darwinistisk dramaturgi’ – ved at arbejde ligesom Darwin: Ikke gennem en lineær akademisk metode, men snarere ”gennem en strøm af fabuleringer og eventyrlige sammenstillinger af kendte detaljer”.

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Bredgade”, 22-06-2013
Hvor lå der teatre i det gamle København? Lå nogle af dem i bygninger, der stadig eksisterer, men som i dag bruges til andre formål?

Nené

Svar på indlæg Få tænker måske at den smukke bygning, der i dag huser Østre Landsret i Bredgade, oprindeligt var bygget til Operahus i 1702. Ganske vist er der senere bygget en fløj til, og bygningen har bl.a. været anvendt til Landkadetakademi, men med lidt god vilje kan man fint forestille sig et feststemt publikum gå ind for at opleve en opera. Denne opera afløste operahuset på det tidligere Amalienborg. Den brændte 19. april 1689. Der gik ild i nogle kulisser, og ca. 180 mennesker omkom.
Det første danske skuespilhus fra 1722 (hvor Holbergs tidlige komedier blev spillet) lå i Grønnegade. Det hed også Grønnegadeteatret. Det findes ikke mere.
Hofteateret, i dag Teatermuseet på Christiansborg, er fra 1766. Der kan man nok bedst få en fornemmelse af, hvordan et gammelt teater var indrettet.

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Odense”, 21-06-2013
Hvem er den nye direktør for Odense Teater?

K.L.

Svar på indlæg Den nye direktør, Jens August Wille, er instruktør og har tidligere været bl.a. rektor for Skuespillerskolen ved Odense Teater (2005-2011) og kunstnerisk leder for teater Momentum i Odense.

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Revytid”, 20-06-2013
Genren ’revy’ synes mest kendt i Danmark, men er det en genre, der kendes til i andre lande? Og i givet fald hvor og hvornår startede denne form for skuespil?

Teaterinteresseret

Svar på indlæg Revy, som vi kender den i Danmark, er en speciel dansk genre. Vi skelner mellem den SATIRISKE revy med sketches, der parodierer personer, der er aktuelle indenfor politik eller kulturliv og UDSTYRSREVYEN med de flotte numre. Højdepunktet var Scalarevyer (1912-30) med numre kopieret fra Paris med elegante kordamer. Frede Skaarup, der var direktør, ville ikke have, man sagde korpiger.) Cirkusrevyen er i dag en blanding af de to genrer. Ordet revy er jo fransk og betyder gensyn eller gentage. Vi kender det i "au revoir" - "på gensyn". I Europa har man bl.a. i Frankrig og Tyskland haft mange Varieteer og Kabareter, men det er ikke helt som de danske revyer. Den første danske revy var i 1849.

Mvh
Teaterbrevkassen
Købmanden i Venedig, HamletScenen Kronborg på Scenen.dk
”Kronborg”, 19-06-2013
HamletScenen på Kronborg Slot spiller teater i slotsgården til sommer. Gør de det hver sommer eller kun nogle år?

Per

Svar på indlæg Egnsteatret "Hamletscenen" er etableret i 2008 og har videreført traditionen med at spille skuespil af Shakespeare på Kronborg. Siden 1816 har man opført forskellige skuespil, dog ikke hvert år. Berømte gæster har spillet Hamlet, bl.a. Laurence Olivier, John Gielgud og Derek Jacobi.
I år kan børn fra 6 år og opefter opleve "Romeo og Julie" som dukketeater (27/6-21/7). Derefter kommer der gæstespil fra Shakespeares Globe Theatre i London med "Kong Lear" på engelsk (1/8-3/8), og herefter opfører Staatsschauspiel Dresden "Købmanden i Venedig" på tysk (7/8-9/8).
Begge forestillinger spilles med danske "overtekster", som man kender det fra operaopførelser.

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Pelle”, 18-06-2013
Hej, vi skal se Pelle Erobreren på Frilandsmuseet med vores SFO, og vi glæder os meget, men vi er uenige om, om historien foregår på Bornholm eller på Fanø. Vores leder siger, at vi skal spørge Teaterbrevkassen.

SFO Frb.

Svar på indlæg Romanen om Pelle Erobreren, som teaterstykket er bygget over, udspiller sig på Bornholm, og på Frilandsmuseet har man en gammel bondegård, netop fra Bornholm, og det er her, I skal opleve forestillingen. God tur!

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Verona”, 17-06-2013
I Verona er der opera om sommeren, er arenaen bygget til teater?

BHG

Svar på indlæg Arena di Verona er opført i det første århundrede efter Kristi fødsel og lå dengang uden for bymuren. Ved en senere udvidelse kom arenaen til at udgøre en del af muren. Oprindeligt blev den brugt til gladiatorkampe, men man har også kunnet opleve andre "forlystelser": Afbrænding af kristne, fægtninger og tyrefægtning. Den første operaopførelse var i 1913, det var Verdi´s "Aida". Arena di Verona er Verdens største opera. Oprindeligt var der plads til 25.000 tilskuere, i kan den rumme dag 22.000.

Mvh
Teaterbrevkassen
Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Revy”, 10-06-2013
Hvornår kom den første danske revy?

Erik, Aars

Svar på indlæg Den første, egentlige danske revy havde premiere Nytårsaften 31. december 1849. Det var på Casino (Amaliegade 10 i Kbh), og forestillingens forfatter var Erik Bøgh. Den hed "Nytårsnat 1850". Han brugte dog ikke betegnelsen "revy" men "Tryllefarce med sang i en akt". Indholdet var satirisk med en gennemgående figur, som hed Hr. Sørensen.

Mvh
Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Mere revy”, 07-06-2013
Hvornår og hvor længe var Stig Lommer direktør for Helsingør-Revyen?

Lone G

Svar på indlæg Stig Lommer var direktør for Hornbækrevyen, der spillede på Hornbæk Badehotel (nuværende kurbad) næsten hver sommer fra 1935 til 1952. I 1944 spillede han dog revy på Hotel Marienlyst i Helsingør. I en senere Helsingør-revy optrådte han, men han var ikke direktør.

Mvh
Teaterbrevkassen



Pigen med praraplyerne på Betty Nansen Teatret, foto © Ulrik Jantzen/Das Büro
”Paraply”, 06-06-2013
Er der noget om, at der er et teater i København, som sætter Michel Legrand musicalen op om pigen med paraplyerne? Hvornår og hvor spiller den?

Lis

Svar på indlæg "Pigen med paraplyerne", instrueret af Peter Langdal, opføres på Betty Nansen Teatret fra 6. marts til 16. april 2014.

Mvh
Teaterbrevkassen



Forførerens dagbog af Mungo Park
”SAK”, 05-06-2013
Hvad gør man ved Kierkegaard på de forskellige teatre i DK i anledning af hans 200 års dag?

Kantinka E

Svar på indlæg Flere teatre har taget Kierkegaard op i år, fx Quasi Teatret med ”Enten Eller” for børn og unge, som turnerer over hele landet og ”Kierkegaard Comedy Show”, som kan ses frem til d. 29. september. Endelig har bl.a. Mungo Park i Allerød tidligere på året opført ”Forførerens Dagbog”, og på Vartov kunne man i april/maj opleve Solbjørg Højfeldt i Den Danske Skueplads' ”Af en endnu levendes papirer”.

Mvh
Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Direktrice”, 04-06-2013
Hvor mange teatre har skuespilleren Malene Schwartz været direktør for?

Herbert M Andersen

Svar på indlæg Malene Schwartz har været direktør på Bristol Teatret (sammen med Lone Hertz), Aveny Teatret (først med Lone Hertz, siden alene), Aalborg Teater og Folketeatret.

Mvh
Teaterbrevkassen



Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Blod”, 03-06-2013
Hvad bruger man som blod på teatret?

Linus, Odense

Svar på indlæg Teaterblod skal kunne vaskes af - og en af blandingerne (den bruges bl.a. på Det Kongelige Teater) er et miks af ketchup, frugtsaft og sukkervand.
Skal de drikke whisky på scenen, er det ofte kold the, der skænkes i glassene!

Mvh
Cathrine
Teaterbrevkassen



Odense Teater - Stamp Reklamefoto
”Bare mænd mm.”, 22-05-2013
Er det et teaterstykke på Odense Teater med de bare mænd eller?

Katinka a.

Svar på indlæg Odense Teater opfører ’Det’ bare mænd’, som er en musical på dansk lavet over den britiske film fra 1997 med originaltitlen ’The Full Monty’. Det er ikke ualmindeligt, at man laver film om til teater (selv om det oftere er romaner, der omskrives til scenen). I øjeblikket kan man fx opleve forestillingen ’En kort, en lang’ på Aalborg Teater, som er bygget over filmen fra 2001 af samme navn.

Mvh
Cathrine
Teaterbrevkassen


(Foto: Stamp Reklamefoto)
”Aude”, 18-05-2013
Hvornår var Peter Aude direktør for Det Danske Teater?

Inger Jørgensen

Svar på indlæg Fra 1994-01. Det Danske Teater fusionerede i 2007 med Folketeatret, der kom til at hedde Folketeatret.dk. I dag ledes det af Kaper Wilton, som tidligere var direktør på Odense Teater.

Mvh
Cathrine
Teaterbrevkassen


Grønnegårdsteatret, foto Helle Riis
”Grønt teater”, 17-05-2013
Jeg har hørt, at det sted Grønnegårdsteatret plejer at spille om sommeren engang har været hospital, er det rigtigt?

s.d.

Svar på indlæg Grønnegårdsteatret blev grundlagt i 1982 og har siden spillet forestillinger under åben himmel (mest Holberg, Molière og Shakespeare) i den smukke gård midt i det tidligere Kongelige Frederiks Hospital. Det blev opført under Frederik den V. som en del af ’Frederikstaden’ (1752-57) efter tegninger af Nicolai Eigtved og Laurits de Thurah. Fra 1920erne blev bygningerne brugt til Kunstindustrimuseet, nu Design Museum. Da museet får nyt tag, kan man denne sommer ikke spille teater, men Grønnegårdsteatret spiller i Odd Fellow Palæets gård. Sommerens forestilling er ’Fruentimmerskolen’.

Mvh
Cathrine
Teaterbrevkassen


(Foto: Helle Riis)
”Camus”, 16-05-2013
En gruppe af - dengang - unge skuespillere spillede et stykke af Camus tilbage i 50’erne, mener jeg. Hvad hed det, og hvor blev det opført??

Mvh Lone

Svar på indlæg ’Caligula’ blev opført i 1947 på Riddersalen, og ’Misforståelsen’ på Det Kongelige Teater i 1952.
Stykket ’De retfærdige’ blev oversat i 1961 og spillede i 1962 i alt 29 gange på Ungdommens Teater (Riddersalen) med Susse Wold i hovedrollen instrueret af Bent Mejding.

Mvh
Cathrine
Teaterbrevkassen

”Sjov og spas”, 15-05-2013
Hvilke aktuelle forestillinger vil I anbefale? Jeg er ikke en særlig erfaren teatergænger - men elsker revyer og cirkus?

Louise J. Kbh. V.

Svar på indlæg Hvis du ikke har oplevet herrekoret Schwanzen Sänger Knaben, så vil vi anbefale, at du gør det. De optræder for sidste gang på Riddersalen d. 6. juni og opløser derefter sig selv. De er frække, sjove og så synger de smukt om sjofle emner. Prøv også ’Kierkegaard comedy show’ i kapellet på Assistens Kirkegaard, ’Sketch sjov live i Valby’ på Teater V eller ’Halløj på bøh-landet’ på Odsherred Teater.

Mvh
Cathrine
Teaterbrevkassen

(Foto: Lars Nybøll)
”Svedenhjelm”, 02-05-2013
Hvilken skuespiller spillede den mandlige hovedrolle i "Svedenhjelms" på Det Kgl. Teater for over 50 år siden?

De venligste hilsner Hanne Johnsted Siim

Svar på indlæg Det var Poul Reumert. Han spillede rollen for første gang d. 24. oktober 1925 og utallige gange siden gennem mange år.

Mvh
Teaterbrevkassen

”Sarah og Ghita”, 02-05-2013
Først tak for et rigtig godt initiativ!
Dernæst mit spørgsmål: Hvem spiller hovedrollen som Sarah Bernhardt lige nu i KBH?

Venlig hilsen Sunny

Svar på indlæg Ghita Nørby spiller lige nu hovedrollen i ”Sarah” på Folketeatret i København overfor Preben Kristensen.

Mvh
Teaterbrevkassen

”Når teatergængeren ser rødt”, 01-05-2013
Hvorfor er alle teatersæder røde?

Stine, designstuderende

Svar på indlæg Rødt bruges ofte i teatrets verden. Den røde lygte udenfor viser, at der er ”alt udsolgt” til dagens forestilling. Man bruger også udtrykket ”rød plakat”. Det betyder, at man i sidste øjeblik har måttet aflyse forestillingen. På lang afstand kan man se RØDT, det sender signalet ”stop”. Da man fik elektrisk lys, satte man små lamper op foran den røde plakat. Dermed opstod ”rød lygte”. Plakaterne var oprindeligt hvide. En overgang brugte man lyserøde plakater ved ændring.
Mange teatre har røde stole. Rødt og guld er typisk for barokteatret. Inden da var mange hofteatre lyseblå eller lysegrønne.

Mvh
Teaterbrevkassen

”Genbrug”, 01-05-2013
Må teatret genbruge et kostume?

Manfred Jørgensen

Svar på indlæg Mange teatre (fx Det Kongelige Teater, Folketeatret og Det Ny Teater) har store lagre med kostumer. I dag er kostumer KUNST, som scenografen har rettigheder til. Et teater kan derfor ikke bare tage fx en grøn kjole og genbruge i en anden forestilling. Måske kan man bruge stoffet, sy en nederdel af det og sætte en anden top til. Tidligere fik teatrets store skuespillerinder syet deres tøj hos kendte modefolk, som Bodil Kjer fik det hos Holger Blom.

Nogle forestillinger spilles ofte, og så ”pakker” man hele forestillingens kostumesæt med smykker, sko og alt sammen, så man lige kan hente det hele. De senere år udlejer Det Kongelige Teater fx alle kostumer til en opera til Den Norske Opera. Man kan altså opleve at se samme opera i København og Oslo, hvor alle har de samme kostumer på.

Mvh
Teaterbrevkassen

Teater i nord - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Teater i nord”, 01-05-2013
Findes der et teater i Skagen?

M.v.h. Karen

Svar på indlæg I gamle dage spillede turnéselskaber under primitive forhold i salen enten på Hotel Skandinavien eller Karstensens Hotel. I 1944 dannedes ”Skagen Musik og Teaterforening”, der stadig eksisterer, og man besluttede, at man ville have et RIGTIGT teater. I 1958 åbnedes en biograf med plads til 370 personer. Den kunne bruges til teater med navnet ”Skagen Teater”. Der spilledes rigtig mange gode turnéforestillinger. Senere blev teatret købt af Jensens Bøfhus, og i 2007 blev teater/bio-salen revet ned.

Mvh
Teaterbrevkassen

Les Misérables - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Les Misérables”, 15-04-2013
Hvornår blev ”Les misérables” spillet herhjemme første gang?

Hilsen Grethe Jensen

Svar på indlæg Den verdensberømte musical havde premiere i London i 1985, og er i dag set af mere end 50 millioner mennesker i over 38 lande. I Danmark blev den spillet første gang på Odense Teater i 1991, og i København var det i 1992 på Østre Gasværks Teater. Her spillede Kurt Ravn Jean Valjean og Louise Fribo Cosette.

Mvh
Teaterbrevkassen

Stanislavskij - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Kagekone”, 12-04-2013
Hvem var Sarah Bernhardt egentlig – jeg ved kun, hun lagde navn til en kage og var skuespiller. Hvad særligt kunne hun? Og har hun nogensinde optrådt i Danmark?

Jørgen Hansen

Svar på indlæg Den verdensberømte skuespillerinde gæstede København flere gange, både i 1883 og 1902, og optrådte både på Det kongelige Teater og Folketeatret. Overalt, hvor hun kom, fængslede hun publikum med sin udstråling og sit kropssprog. Hendes berømteste rolle var "Kameliadamen", som hun, ud over i Paris, spillede talrige steder i Europa og USA.

I Danmark lavede man en parodi i 1886 "Medora"(hun havde spillet i "Fedora") over hendes forlorne, overdrevne spillestil. I Proust "På sporet af den tabte tid" findes en malende beskrivelse af hendes spil i "Fædra". På Det kongelige Teater i København er der en buste af hende, og lige siden hendes besøg har bagere lavet "Sarah Bernhardt"-kager. Der findes utallige opskrifter, så man kan ikke sige, hvordan den "helt rigtige " kage er.

På Folketeatret skal Ghita Nørby levendegøre hende i skuespillet "Sarah" fra 11. april 2013.

Mvh
Teaterbrevkassen

Stanislavskij - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Stanislavskij”, 11-04-2013
Man hører ofte skuespillere nævne et ”Stanislavskij-system”, hvad menes der med det. Hvem er Stanislavskij?

Hilsen Vibeke B.

Svar på indlæg Konstantin Stanislavskij (1863-1938). Den russiske skuespiller, instruktør og teaterleder er banebrydende indenfor skuespillerens arbejde med en rolle. I vrede over at spillestilen var blevet til et overfladisk stjernespil skabte han Moskva Kunstnerteater i 1897 med sit berømte "system". Idealet var et ensemble, hvor alle medvirkende var velforberedte. "Det magiske hvis" betød, at alle kunne svare på, hvem den person var, de fremstillede: Hvorfor han var der, hvor han boede, hvilke følelser og interesser han havde. Stanislavskij skrev nærmest en lille roman om alle, selv en person i folkemængden. Stanislavskij-systemet beskrives i hans to bøger "En skuespillers arbejde med sig selv" og "Mit liv i kunsten".

Mvh
Teaterbrevkassen

Mere Shakespeare - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Mere Shakespeare”, 10-04-2013
Kan man finde korrekte kostumer til Shakespeare-forestilling? Der klages tit over, at de er "forkerte".

Hans Petersen

Svar på indlæg Det er altid et spørgsmål. Skal de spilles i 1600-tallets dragter, eller skal man, fx når det er "Macbeth", lade det være, som man tror folk var klædt omkring år 1060, hvor den rigtige Macbeth levede?

Ser man på billeder fra Shakespeare-opførelser i fx 1800-tallets slutning eller begyndelsen af 1900-tallet, kan man tydeligt se, at kostumer bærer præg af den tids moder. I de senere år er det blevet meget almindeligt at opføre Shakespeares skuespil (fx "Richard den 3." på Det Kongelige Teater) i almindeligt dagligdags tøj. I denne sæson har man på "Det Røde Rum" (Det Kongelige Teaters lille forsøgsscene) spillet "Macbeth", hvor de mandlige medvirkende var i jakkesæt med sorte, moderne mapper.

Det er ikke nyt, at man eksperimenter med Shakespeare. Sarah Bernhardt spillede selv Hamlet. Nogle instruktører mener, publikum i dag lytter bedre til ordene og føler at handlingen kunne foregå lige nu og her, hvis kostumer m.m. er moderne.

Mvh
Teaterbrevkassen

Shakespeare - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Shakespeare”, 10-04-2013
Hvorfor er Shakespeare så populær?

Trine T.

Svar på indlæg For at bage en lækker kage skal man have den rigtige opskrift og gode ingredienser. Shakespeares skuespil er som en perfekt kage - de har det hele: Spændende handling, stærke følelser (had, kærlighed, hævntørst, jalousi) krydret med både åndelige og legemlige kampe.
Der er to planer i fx "En Skærsommernatsdrøm" og "Hamlet". De øverste i samfundet (prins, hertug eller alfedronning) taler til den intellektuelle tilskuer, og gøglerne taler til den almindelige håndværker, der også gerne vil more sig.

Shakespeare henvender sig til alle slags mennesker i alle lande og til alle tider. Hans ord fængsler, uanset om det siges af en skuespiller i gråt tøj eller renæssancedragt. Den polske forfatter Jan Kott skrev engang en bog med titlen "Shakespeare, vor samtidige". Bedre kan det ikke siges. Nu og i fremtiden vil man altid spille Shakespeares skuespil.

Mvh
Teaterbrevkassen

Nej - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
””Nej””, 09-04-2013
I Johan Ludvig Heibergs vaudeville "Nej" figurerer en kirkeligt ansat Grenåborger, der er på frierfødder i København. Jeg har glemt, hvad han hedder. Kan I hjælpe?

På forhånd tak,
Susanne

Svar på indlæg Svaret er Klokker Link

Mvh
Teaterbrevkassen

IGEN - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
””IGEN””, 08-04-2013
Aaben Dans i Roskilde har danseforestillingen ”IGEN” for børn fra 6 mdr. Kan man virkelig have sine små børn med i teatret - og hvad får små børn ud af at se ”IGEN”?

CTE

Svar på indlæg "Koreografen fik ideen til at lave danseforestillinger for spædbørn, da han oplevede sin egen 5 uger gamle søns reaktion under en generalprøve. Barnet blev grebet af en intens koncentration og opmærksomhed rettet mod scenen, som varede i 45 minutter. Der var helt tydeligt noget ved det medie, der fangede dette meget unge menneske,” svarer Thomas Eisenhardt, der er kunstnerisk leder hos Aaben Dans.
”Psykologisk forskning har vist, at babyer er meget dygtige til at sammenkoble den massive sansepåvirkning, de modtager fra verden. Når et spædbarn træder ind i et teaterrum, hvor alle sansepåvirkninger – lys, lyd, bevægelse, taktilitet osv. - er intentionelt sat sammen og komponerede, oplever de et helt særligt rum, hvor alt hænger sammen.”

Hvad sker der, hvis børnene larmer og forstyrrer?
”Vi oplever sjældent, at børnene forstyrrer. Små børn giver direkte udtryk for det, de føler. Både med lyd og bevægelse. I ”IGEN” sidder voksne og børn på, eller tæt ved, gulvet. Det giver mulighed for både fysisk kontakt, som er tryghedsskabende, og mulighed for at barnet kan bevæge sig. Danse med - som det ofte sker, da bevægelse er smittende,” fortæller Thomas Eisenhardt. ”Hvis et barn bliver utrygt, er der plads til at tage barnet op og gå rundt med det, indtil barnet er parat til at vende tilbage omkring scenen.”

Teaterbrevkassen


(Foto: Ditte Valente)
Ibsen off piste - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”IBSEN OFF-PISTE”, 08-04-2013
Efter at have set det morsomme og velspillede "Per Gynt off-piste" (på Riddersalen, red.) kom jeg til at tænke på, hvad Henrik Ibsen ville have sagt til, at man tager dele af hans tekst, omskriver den, og i det hele taget laver et nyt skuespil over den. Det får vi jo aldrig at vide, men hvordan ligger det med forfatterrettigheder, forældelsesfrister m.m.? Kan man bare frit hugge afdøde forfatteres arbejde?

Hilsen NH

Svar på indlæg Der er intet, der forbyder et teater at forkorte eller lave om på en klassiker. Tidligere var det meget almindeligt at "låne" personer og hele sange fra andre skuespil, fx Johan Ludvig Heiberg gjorde det. Da Elith Reumert omskrev "Nøddebo Præstegård" til skuespil (fra Scharlings roman), fik Scharling kun 2 fribilletter til premieren. I Danmark tog Emma Gad (der selv var en rigtig fremragende dramatiker) initiativ til "Danske Dramatikeres Forbund" i 1906. I dag har det 300 medlemmer. Man sikrer ophavsret, har regler for kontrakter m.m. Dramatikere betaler til gengæld procenter af de penge, de tjener ved opførelser af deres skuespil. I dag er ”Danske Dramatikere” medlem af "Fédération des scénaristes d´Europa", der på tværs af landegrænser beskytter dramatikere.

Teaterbrevkassen


(Foto: Kim Wendt)
Vi, de druknede - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Vi, de druknede!”, 05-04-2013
Hvem fik ideen, og hvordan har man dramatiseret Carstens Jensens roman ”Vi, de druknede”?

H. Hjort Johansen

Svar på indlæg Peter Holst fra Grønnegade Teater i Næstved, der havde premiere på forestillingen d. 7. marts, blev gjort opmærksom på Carsten Jensens roman og dens dramatiske muligheder af den svenske musiker og komponist Bebe Risenfors. Han læste bogen og fortæller:

”Jeg blev fanget af Carsten Jensens fortællelyst, hans storladne billeder, det barske univers, og beskrivelsen af hans skildringer af menneskernes skæbner.”

Sammen med instruktør Leiv Arne Kjøllmoen og lysdesigner Pernille Plantener Holst, lavede han en råskitse til forestillingen, der var færdig d. 1. juli 2012. Herefter skrev instruktøren videre på teksten, og i september lå første udkast til manuskriptet klar. Siden blev det beskåret og bearbejdet, og gruppen, der også består af lyddesigner Sune Skuldbøl Vraa Nielsen, var på studietur til Ærø for at hente inspiration og lydbidder til forestillingen, og i løbet af januar og februar blev det hele ”skruet sammen”, og prøverne kunne begynde.

”Det har naturligvis været en stor udfordring at skære 693 sider ned til en forestilling på 1 time og 20 minutter,” fortæller Peter Holst. ”Vi har arbejdet på at lave vores version af bogen, både musikalsk og på billedsiden og gennem tekst. Kom selv og se, om du synes, det er lykkedes.”


Teaterbrevkassen

(Foto: Sascha Hegner, Layout: Anne Birk)
Danmarks ældste teater - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Danmarks ældste teater”, 15-03-2013
Jeg har hørt at Rønne Teater er et af Danmarks ældste teatre, er det korrekt, og spilles der stadig?

MVH
Ketty Norge

Svar på indlæg Teatret i Rønne er Danmarks ældste fungerende teater, bygget i 1823. Bygningen er løbende blevet restaureret siden 2001. Man har fået nye stole, klimaanlæg og den gamle vognport er blevet en smuk indgang. Der spilles ofte på teatret: Mange turneforestillinger, Bornholmerrevyen og egenproduktioner, bl.a. "Ellestingeren" af den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofod. Der er en enestående akustik og atmosfære, så mange skuespillere er glade for at optræde der.

I sommerperioden er der rundvisning tirsdag og torsdag.

Teaterbrevkassen

Ulvedalene - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Ulvedalene”, 11-03-2013
Vi skal her til sommer til Robin Hood i Ulvedalene, men hvornår startede egentlig teaterforestillingerne der, og hvem "fandt på dem"?

Hilsen Susanne Schimmel

Svar på indlæg Ulvedalene er det mest kuperede terræn i Dyrehaven. Man spillede teater første gang i 1910 og derefter uafbrudt i 39 år. Første forestilling var Oehlenschläger: "Hagbart og Signe". Arkitekt var J.F. Willumsen. Han tegnede et teater til 4000 siddende tilskuere og 2000 stående. Udsmykningen var to store skulpturer, der i dag er på Willumsen Museet.

Efter 50 års pause genoptog man friluftsspil i 1996 med "Elverhøj”, og ”Robin Hood” er den sjette forestilling i rækken siden da.

Teaterbrevkassen

Stærekassen - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Stærekassen”, 10-03-2013
Hvorfor hedder Nye Scene også Stærekassen og er den stadig i brug?

Hilsen V. Bech

Svar på indlæg Det Kongelige Teaters Nye Scene blev af en vittig politiker, Elna Munch, kaldt Stærekassen, og siden er navnet blevet brugt. Det høje scenetårn og broen over til teatret inspirerede til øgenavnet. Bygningen har en særegen historie. Det kongelige Teater fra 1874 (= Gamles Scene) manglede plads, og 1931 indviede man Nye Scene, der dels skulle anvendes til forestillinger, dels have studier for Statsradiofonien.

Huset er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen. Udvendigt er der relieffer af Einar Utzon-Frank med motiver for stedets funktion: Komedien og tragediens masker og Apollon som musikkens symbol. Indvendigt er huset dekoreret af nogle af landets bedste malere: Oluf Høst, Sigurd Swane og Oluf Rude. I 1995 blev bygningen fredet, og i 1999-2002 blev den renoveret, hvor bl.a. antallet af pladser reduceredes fra 775 til 454.

Da Det kongelig Teater fik Skuespilhuset i 2008, havde man ikke mere brug for Stærekassen.
I dag kan huset lejes til gæstespil, receptioner og konferencer.

Teaterbrevkassen

Scenetårn - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Scenetårn”, 09-03-2013
Der er mange forskellige tårne, men hvad mener man med et ”scenetårn”?

Hilsen Vb.

Svar på indlæg Et scenetårn er en, for publikum i salen, usynlig men vigtig del af en teateroplevelse. Scenetårnet dækker over et ”rum over scenen med meget højt til loftet”, og det findes i større teater- og musikhuse. Her kan alle tæpper, sofitter, sætstykker m.m. hejses op og ned og skjules under en forestilling efter behov. Udefra er scenetårnet nogle steder nærmest et vartegn for det pågældende teater eller musikhus. Skuespilhusets scenetårn er fx 45 meter højt.

Teaterbrevkassen

Vitello - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Vitello”, 08-03-2013
Kim Fupz Aakesons bestsellerserie om drengen Vitello, er på turné som teaterstykke.
Hvordan laver man en børnebog om til teater? Og hvorfor er det voksne, der spiller børn?

Katinka B., stud.

Svar på indlæg “Jeg tror det gælder om at ansætte en dramatiker (i dette tilfælde Gunvor Reynberg), der har sans for timing og humor, og så gælder det om at være tro mod det univers, som allerede eksisterer. Og jeg siger dig, det er sjovt. Som instruktør på forestillingen griner jeg hele tiden over de virkelig sjove figurer, som Kim Fupz har skabt i bøgerne, og som vi gør levende,” fortæller Louise Schouw, der instruktør på forestillingen og teaterdirektør.

“Jeg har tidligere haft børn til at spille børn på vores teater, og det har også sin charme, men det kan sagtens lade sig gøre at lade en voksen skuespiller med barnet i sit hjerte spille Vitello. Med voksenskuespillere kan man arbejde meget mere med timing og gøre det endnu sjovere end med børneskuespillere, fordi de voksne er trænede og uddannede spillere. I dette tilfælde tænker jeg aldrig på, at Asbjørn Agger, som spiller Vitello, er en voksen mand, fordi han leverer barnet Vitello så troværdigt og med hjertet. Som turnéteater, der spiller over hele landet, er det også 100 gange nemmere at have voksne med på turné, da eventuelle børn jo skal have fri fra skole og passes i dagtimerne rundt omkring i landet.”

Teaterbrevkassen


(Foto: Niels Bo Bøjesen)
Manden der åd verden - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”En tysker”, 06-02-2013
Hvem har skrevet Manden der åd verden?

Victor H., Kolding

Svar på indlæg Det har den unge, tyske dramatiker, Nis-Momme Stockmann (f. 1981), der er bosat i Berlin. I 2010 blev han kåret som årets unge dramatiker af det tyske teatermagasin Theater Heute. Herhjemme var han aktuel med Det blå blå hav på Husets Teater i fjor, og nu er han aktuel på Odense Teater.

”Humor er et universelt sprog, så nybegyndere i ny tysk dramatik kan sagtens være med her”, udtaler Kristian Husted i et interview i Politiken, og understreger, at et af Stockmanns varemærker er at gøre det genkendelige anderledes og forunderligt.

Teaterbrevkassen

Hvordan forbereder en skuespiller sig? - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Skuespillerens forberedelse”, 04-02-2013
Hvordan forbereder man sig til en krævende rolle som fx Helle Fargralid i Madame Bovary?

Rosita, Kbh

Svar på indlæg “Forberedelsen til en teaterrolle, stor som lille, begynder ved læseprøven, som normalt ligger cirka tre måneder før premieren. Her mødes hele holdet første gang. Instruktøren og scenografen, der har været i gang i lang tid, fortæller skuespillere, sceneteknik og andre omkring forestillingen - om deres tanker og visioner. Derefter læser skuespillerne hele forestillingen igennem. Replik for replik. Allerede dagen efter begynder de reelle prøver så. Her er det typisk, at skuespillerne ’order’ om formiddagen. Enten alene eller sammen med en talepædagog øver de sig på egne replikker og replikskift, så de kan lære dem udenad. Om eftermiddagen mødes man så i begyndelsen i en prøvesal og hen mod premieren på scenen. Instruktøren gennemgår udvalgte scener med spillerne og langsomt samler forestillingen sig, indtil man er klar til et gennemløb: Hele forestillingen spillet fra ende til anden uden kost og mask (kostumer og sminke). Når man har prøvet det et par gange kommer der kostumer på, i et par gennemspilninger, tre dage før premieren, er der prøvepublikum på, og til sidst er der premiere, og så skulle det hele gerne sidde i skabet,” fortæller David Pepe Birch fra Det Kgl. Teater.

Teaterbrevkassen

Dilemma - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Dilemma”, 30-01-2013
Vi har diskuteret, om vi skal gå ind og se Manifest 2083 (baseret på Breiviks manifest red.,) når den kommer til Aalborg. Har Teaterbrevkassen et bud på, om vi skal se den eller lade være?

K & A, Nr. Sundby

Svar på indlæg Man skal se ”Manifest”, fordi det er vigtigt at prøve at forstå mennesket. Ved at tie ham ihjel fornægter man det, der skete.

Den store russiske teatermand, Stanislavskij, sagde: ”Skal du spille ond, så søg det gode i mennesket”. Dette kan bruges, når man oplever skuespilleren Olaf Højgaard meget langsomt forvandle sig til den Breivik, vi alle kender fra TV og fotos. Forestillingen viser hans selviscenesættelse, geniale planlægning og hvordan medier og læger forsøgte at forklare hans handlinger. Der tages IKKE stilling til sidst, det er tilskuerens eget valg. Kunst skal kunne forholde sig til en person som Breivik og sætte problemer under debat. Hvis man forbød det, ville det være ensbetydende med censur.

Vi skal nok tilbage til debatten og forargelsen over ”Et dukkehjem” i 1879 for at finde et skuespil, der har ryddet forsider og viet anledning til så mange læserbreve.

Teaterbrevkassen


(Foto: Morten From Thesbøl)
Hvorfor hedder det 'De skrå brædder'? - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”De skrå brædder”, 28-01-2013
Hvorfor hedder det ”at optræde på de skrå brædder”?

Ole, Vejby

Svar på indlæg Udtrykket bruges ofte i pressen: ”Nyt fra de skrå brædder”, som hentydning til skuespillere, der f.eks. har fået en ny rolle. Pantomimeteatret i Tivoli har stadig en skrå scene. I dag er det ikke almindeligt. I gamle dage var det praktisk, at scenen var skrå, da publikum sad på et ”fladt gulv”. Nogle sad, andre stod (man havde stå-parterre). Det betød, at rummet var fleksibelt, og man ændrede et teater til et sted, hvor man kunne afholde store fester, maskerader m.m.

Da man fandt ud af, at det var bedre, at publikum sad amfiteatralsk (skrånende tilskuerplader) kunne scenen gøres flad. Det gør det muligt at anvende en drejescene og at ting, der stilles på et bord, ikke glider ned. En skrå scene er meget anstrengende for kunstnere at danse på.

Udtrykket ”scenen er skrå” er en advarsel, der går tilbage til Eigtveds komediehus på Kongens Nytorv fra 1748. Der var brugt 2. sorterings gulvbrædder, og skuespillere faldt og kom til skade. Derfor siger man: ”Pas på, scenen er skrå!”

Teaterbrevkassen

Hvorfor må man ikke fløjte på Scenen? - Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Sømænd på scenen”, 22-11-2012
Under en rundvisning på et teater engang fik jeg at vide, at man ikke må fløjte på scenen, men jeg kan ikke huske begrundelsen. Kan Teaterbrevkassen hjælpe?

Annika E.

Svar på indlæg Kære Annika.

I gamle dage blev tunge kulisser og sætstykker hejset op og ned ved hjælp af tove og udelukkende ved manuel kraft. I København var det ofte sømænd fra Nyboder, der blev hyret til det hårde arbejde bag scenen, og mange gange fik de også statistroller. På havet var det forbudt at fløjte, fordi man mente, det tiltrak ondt vejr, og da fløjt også blev brugt som signal, var det vigtigt at undgå misforståelser, så tæppet fx ikke gik på det forkerte tidspunkt. I dag er det stadig et no-go at fløjte, både på scenen og bagscenen, medmindre det er en del af forestillingen.

Teaterbrevkassen


Foto: David Bering - Frankenstein på Aarhus Teater
”Monstermaskering”, 21-11-2012
Monstermaskering
Vi skal se Frankenstein på Aarhus Teater i november. Hvor lang tid bruger Frankensteins monster på at sminke sig inden forestillingen?

Inger og Meta Jørgensen, Viby J.

Svar på indlæg Frankensteins skabning, der spilles af Jacob Madsen Kvols, skal have hjælp til maskeringen hver aften. Det tager op til 5 kvarter at få alle de specialfremstillede silikone-ar limet fast i ansigtet og på kroppen. Han skal stille med en glatbarberet brystkasse, så arrene kan sidde bedst muligt fast, og når det hele sidder, som det skal, bliver de mange hudfarvede ar og sår sminket. Efter forestillingen kan Jacob selv ”skrælle” det hele af og smide de brugte effekter ud. Næste dag begynder det forfra, når han møder ind i ”sminken”.

Teaterbrevkassen


(Foto: David Bering)
Hvad gør man, hvis en skuespiller bliver syg?`- Teaterbrevkassen på Scenen.dk
”Sygdom”, 20-11-2012
Hvad gør man, hvis en skuespiller bliver syg, mens han er med i en forestilling?

D.E.H.

Svar på indlæg I de rigtig store forestillinger, fx musicals med mange medvirkende, har man to skuespillere på holdet, der kan hovedrollerne. På den måde kan hovedrollen “reddes”, hvis uheldet er ude. Den, der er klar til at springe ind og overtage, kaldes en understudy. Hvis en skuespiller bliver meget syg (de fleste kunstnere gør alt for at gennemføre at spille) må et teater aflyse. Kun de færreste teatre har en forsikring mod sygdom, da det er meget dyrt. Det betyder, at teatret mister penge hver aften, der er aflyst. Man har den uskrevne regel, at teatret ikke oplyser om, hvem der er sygemeldt. Det er i høj grad af hensyn til skuespillerens privatliv. Ugeblade og visse aviser vil ellers rydde forsiden og overdramatisere selv en ondartet halsbetændelse.

Teaterbrevkassen

”Populært julestykke”, 19-11-2012
Hvilken teaterforestilling er den mest spillede i Danmark gennem tiderne?

5.a

Svar på indlæg Den mest spillede forestilling i Danmark er formentlig Nøddebo Præstegård, som er baseret på romanen Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegård fra 1861. Forfatteren, Henrik Scharling, begyndte at skrive bogen, da han under en rejse led forfærdeligt af hjemve. Scharlings rejse bragte ham til Strasbourg, Athen og Egypten, hvor han sejlede længe på Nilen. Her sad han så på skibsdækket, badet i sved, mens han længtes hjem og drømte om sne, kaner og julekager. I 1888 fandt den daværende direktør for Folketeatret på, at det ville være en god idé at have en juleforestilling. Den store skuespiller Poul Reumerts fader, Elith Reumert, blev sat på opgaven og skrev den folkekære komedie inspireret af romanen. Skuespillet Nøddebo Præstegård havde urpremiere 2. juledag 1888, og Scharlings ”løn” var to fribilletter til premieren. Dengang kendte man ikke til forfatterrettigheder!

I rigtig mange år blev Nøddebo Præstegård spillet hver jul på Folketeatret og med over 2000 opførelser (nogle af dem i provinsen), mener man, at det er den mest spillede forestilling i Danmark.

I Nordsjælland findes en landsby, der hedder Nødebo, men Scharling syntes, det lød hyggeligere med Nøddebo.

Teaterbrevkassen

Noter til billederne:
En af de klassiske scener i Nøddebo Præstegaard, er når hele familien samles om træet juleaften. Her på Folketeatret 2003 med bl.a. Peter Pilegaard, Joachim Knop, Pelle Koppel, Preben Harris, Stig Hoffmeyer og Holger Perfort.
Thure Lindhardt skulle spille hovedrollen som Nikolaj i Nøddebo Præstegaard på Folketeatret 2003, men under en prøve få dage før premieren kom han slemt til skade med sin fod, og Peter Pilegaard måtte springe ind i hovedrollen.
På det nyere foto ses Pelle Koppel, Thure Lindhardt og Joachim Knop i rollerne som de tre brødre.