Farvel til Teater i Danmark og velkommen til

Teaterbilletter.dk er igang med udvikling af et nyt landsdækkende
digitalt Scenekunstarkiv. Arkivet skal erstatte Teater i Danmark
også kaldet Teaterårbogen
.

På Scenekunstarkiv.dk, er det tanken at brugerne nemt og hurtigt skal kunne finde informationer om tidligere sæsoners scenekunstproduktioner, arrangementer og kulturvirksomheder i teatersektoren. På sitet bliver der også mulighed for at se redaktionelt indhold i form af et foto fra arrangementet og en kort beskrivelse af arrangementet.

Scenekunstarkivet.dk tilbyder brugeren en unik mulighed for at søge, filtrere og sortere datamateriale fra tidligere teatersæsonner. En avanceret søgefunktion gør det muligt, på tværs af teatre sæsoner og områder i Danmark, at genere egne visninger og oversigter. Og der vil være mulighed for at eksportere data i pdf-format.

Scenekunstarkivet er tiltænkt som en service for alle med interesse for teater. F.eks:

• Kulturvirksomheder, Producenter og Arrangører
• Presse, medier og kulturformidlere
• Elever. lærerer og forskere på universiteter og skoler
• Publikum og teaterinteresserede
• Offentlige myndigheder, tilskudsydere og fonde

Scenekunstarkiv.dk´s data vil i første fase være baseret på data fra Tereba - Teater register basen. Den database, som også danner grundlag for Scenen.dk.
Tereba indeholder i sin nuværende version data om kulturvirksomheder, teaterproduktioner og arrangementer fra sæson 2009-10 og frem. I øjeblikket er der registreret informations- og datamateriale fra mere end 550 professionelle scenekunstproduktioner og hen ved 1.000 offentlige teaterarrangementer i hele Danmark.



Sidste udgave af Teater Årbogen

Forsiden af den sidste Teateraarbog
Dansk ITI arbejder for at fremme international udveksling af viden og praksisser inden for scenekunst og for at fremme kreative samarbejder mellem teaterfolk i Danmark og andre lande.

En af Dansk ITI´s opgaver har været at udgive Teaterårbogen "Teater i Danmark". Bogen blev udgivet med støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, men fra sæson 2010-11 var der ikke længere bevilling til dette.

Et samlet sæt af årbogen forefindes på Det Kongelige Bibliotek. Her dokumenteres Dansk teater fra 1948 til 2010.

Sidste udgave af årbogen "Teater i Danmark", som dokumenterer teatersæsonen 2009-10, kan downloades som pdf her

Dansk ITI drives nu af Dansk Skuespillerforbund. Link til Dansk ITI´s hjemmeside findes her.



Lige nu på scenen.dk

Antal teaterarrangementer: 335
Antal teateropførelser: 6149
Billiger billetter til børn & unge i hele landet