5 forestillinger på forårsturné

Ærgrer du dig ofte over, at du ikke kan se en forestilling, fordi den spiller i den anden ende af landet? Så kig med her, for Scenen har fundet 5 forestillinger, der tager turen rundt i Danmark.

Foto: Christoffer Breckne, Mikkel Russel, Søren Hasselgaard Skaanning, Sara/Tobias/Peter og Gerth Lyberth

1. DEN GRØNLANDSKE MAND

Teater FreezeProductions og Grønlands Nationalteater viser den grønlandske mand, som du aldrig har set ham før! Den Grønlandske Mand er hudløst og rammende teater om den moderne grønlandske mand. I scener med musik, dans, monologer, latter og gråd rejser vi ind i hans sind.

Foto: Gerth Lyberth

Spillested: Teater V, (Valby). Teatret Møllen (Haderslev), Team Teatret (Herning) m.fl.

 

2. MOD TIL AT DRÆBE

Det stærke familiedrama er baseret på Lars Noréns forestilling fra 1978, der i Teatret Møllens opsætning får nyt liv med hjælp af kun ganske få rekvisitter og en minimalistisk scenografi.

Mod til at dræbe

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Spillested: Teater Momentum (Odense), Teater Katapult (Aarhus), Team Teatret (Herning) m.fl.

 

3. LIVSTIDSGÆSTERNE

De bor indeni dig, alle dem, der er dig. I din krop. I dit sind. Du roterer personlighederne efter omstændighederne. Du kan mikse to eller flere af dem ved særlige lejligheder. Og du oplever ind imellem en helt ny dig, der måske bare har været lukket inde, siden du blev.

Livstidsgæsterne

Foto: Sara, Tobias, Peter

Spillested: Betty Nansen Teatret (KBH) og Aalborg Teater

 

4. SPEJLMANDEN

Gør dig klar til et hæsblæsende teatergreb på True Crime-genren fyldt med suspense, action og en intensiv jagt på den endegyldige sandhed.

Spejlmanden

Foto: Mikkel Russel

Spillested: Teater Nordkraft (Aalborg), Teater Republique (KBH), Kolding Egnsteater m.fl.

 

5. WALK-MAN

Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen! Halsbrækkende hverdags-stunts og kærlig sort/hvid humor kaster nyt lys på vores måde at være sammen på som mennesker.

Don Gnu Walkman

Foto: Christoffer Brekne

Spillested: Teatret Møllen (Haderslev), Team Teatret (Herning) m.fl.

 

Artikler du måske vil kunne li’?

Guide: “Podcast om teater

Guide: “Spring ud i det (!) – her er forårets dans”

Mød dit teater: Den Jyske Opera

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.