7 forestillinger om mænd og for mænd

To soldaterkammerater, en fodboldspiller og tvivlsomme gentlemen. Tag din mand, bedste ven eller svigerfar med i teatret. Vi har fundet 7 skønne forestillinger, der alle handler om mænd.

Oplev bl.a. forestillingen "Den Grønlandske Mand", der er et samarbejde mellem Teater Freeze Production og Det Grønlands Nationalteater

THE SUPREME GENTLEMAN

Forestillingen er inspireret af “incels” – mænd, der ifølge dem selv lever i ufrivilligt cølibat, fordi kvinder nægter dem sex og kærlighed. Vrede og frustrerede samles de i obskure online-fællesskaber, hvor de deler grusomme billeder og videoer, hvor de skader kvinder og piger. Nogle af dem går endda skridtet videre …

Foto: Emilia Therese og Marie Hald

Spillested: Aarhus Teater og Edison (Frb.)

 

MÆND I MINDRE DOSER

Hvor klodset, komisk og kærligheds hungrende manden end er, så er han værd at samle på! ”Mænd i mindre doser” er en forestiling med skæve figurer – med store hjerter og til tider noget mindre hjerner! Det er satirisk, sjovt og af og til rørende.

Spillested: Kolding Egnsteater, Akademihaven (Sorø), Odeon (Odense) m.fl.

 

NO REGRETS

Teatret Svalegangen præsenterer dramatiseringen af NO REGRETS – Stig Tøftings upolerede og roste selvbiografi fra 2005. Det er teater om en kompromisløs midtbaneslider og om at blive en byhelt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier man har med sig. Intet er pakket væk.

Foto: Montgomery

Spillested: Teatret Svalegangen

 

DEN GRØNLANDSKE MAND

Teater FreezeProductions og Grønlands Nationalteater viser den grønlandske mand, som du aldrig har set ham før! Den Grønlandske Mand er hudløst og rammende teater om den moderne grønlandske mand. I scener med musik, dans, monologer, latter og gråd rejser vi ind i hans sind.

Spillested: Teater V, (Valby). Teatret Møllen (Haderslev), Team Teatret (Herning) m.fl.

 

I STØVET FRA REGNEN

Paw Henriksen og Martin Hestbæk spiller to soldaterkammerater, der mødes på et værtshus til et spil billard. De har ikke set hinanden i flere år – og de er ikke færdige med at kæmpe.

Foto: Teater Grob

Spillesteder: Teater V (Valby), Teater Katapult (Aarhus), Team Teatret (Herning), Teater Momentum (Odense) m.fl.

 

MIT LIV SOM NIELS

MIT LIV SOM NIELS er et helt nyt forestillingsformat, der udspiller sig i en foredragsramme foran et stort filmlærred. Det er er både teater, foredrag, historiefortælling og Stand Up i ét. Forestillingens hovedformål er at udbrede kendskabet til Niels.

Spillesteder: Bådteatret (KBH), Den gamle biograf (Gørlev) og Grønnegade Kaserne (Næstved)

 

TURIST

Forstil dig en ferie, du gerne vil hjem fra. Tag med verdensmanden, backpackeren og charterturisten på deres livs rejse fuld af ferieønsker, drømme og mareridtsscenarier! For noget går galt …

Foto: Emilia Therese

Spillesteder: Kolding Teater, Rønne Theater, Kulturhus Kappelborg (Skagen) m.fl.

Artikler du også vil kunne lide

“Morten Buckhøj: Tre forestillinger du skal se

“Fik du ikke læst bogen? vol.2

“Jesper Lohman: Min scenedebut

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler og guides m.m. på scenen.dk, og bliv opdateret om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.