Andreas Winther: “Once in a lifetime”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner, udgivet august 2023

”En god opera har en vedkommende historie, og hvis det så også er musik, der taler til én, så skaber det en magi, jeg ikke kender fra andre genrer. Som ung så jeg en opsætning af operaen ”La Traviata”, og pludselig sad jeg og græd, da operaens desperate far ønsker sin søn hjem. Jeg var ikke selv far dengang, og det kom helt bag på mig. Det var første gang i mit voksenliv, at jeg græd…”

De ser kærligt på hinanden, mens der skåles i svalende iskaffe. Skønt temperaturen nærmer sig 26 grader og Aarhuscafeen oser af sommerstemning, kan intet måle sig med den varme, der strømmer ud af blikket hos 43-årige Andreas og hengivent gengældes af hans 10-årige søn, Alban. Momentets musik er kærlighedens og netop kærligheden er, sammen med et sindrigt magtspil, én af hovedingredienserne, når Den Jyske Opera d. 15. august 2023 har premiere på ”Tosca”, komponisten Giacomo Puccinis legendariske opera. En opera, der, ud over at den instrueres af den verdensberømte tenor, José Cura og indbefatter et internationalt stjernecast, er porten, hvorigennem Andreas byder inden for i sit livs passion, når Alban, sammen med Skt. Clemens Drengekor fra Aarhus, for første gang debuterer på scenen i rollen som fattig kordreng.

Snart er jeg bekræftet i, at det at synge opera er mere end et job; det er hjerteblod. ”Jeg bliver bare glad af det” jubler Alban, hvorefter han overlader rampelyset til sin stolte far.

Det handler om maskuliniteten

Andreas Winther er korist ved Den Jyske Opera og uddannet sanger fra Musikhochschule Lübeck og Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Hans fascinationen af opera opstod umærkeligt, men kan dog kobles til en barndom og ungdom tilbragt på lægterne, fortæller han:  ”Sangen spillede ikke en rolle i min barndom. Jeg er vokset op på Københavns vestegn og den erfaring, jeg havde med sang, var at stå og brøle på Brøndby Stadion. Det var derfor, jeg forelskede mig i opera ud af ingenting. Det handler simpelthen om maskulinitet, kraft og om at bruge den rå stemme. Jeg kan også vældig god lide heavy metal, for det indeholder noget af det samme,” fortæller Andreas med sin dybe og velartikulerede røst. Øjnene er spillevende.

”Da jeg var i 20’erne og læste erhvervsjura, cyklede jeg en dag forbi Den Fynske Opera, standsede op og gik ind for at spørge, hvordan man bliver operasanger. Det skete helt ud af det blå. Jeg begyndte at tage sangtimer og en skønne dag blev jeg opfordret til at søge ind på konservatoriet. Det var i høj grad et spind af tilfældigheder,” konkluderer den atletiske baryton eftertænksomt. Fortsættelsen understreger, at han fandt sin rette hylde: ”Jeg studerede senere til operasanger i Lübeck, og nåede sågar at være solist på Theater Kiel i tre eller fire produktioner. Til sidst kom jeg tilbage til Danmark og blev ansat ved Den Jyske Opera,” afslutter Andreas og vender sig mod sin søn: ”Nu må det vist være din tur”. 

Læs også “Mød dit teater: Den Jyske Opera” – et interview med operachef Philipp Kochheim 

Korsang og pølsehorn

”Hvordan kom du i gang med at synge i kor?” spørger jeg nu den langhårede og kvikke knægt, der kombinerer et øjebliks betænkningstid med at gumle endnu et par peanuts i sig.

”Jeg synger, fordi jeg synes, at klassisk musik lyder godt, og alle i mit kor har jo samme interesse som jeg. Jeg kan komme til korprøve og være i dårligt humør, men pludselig er jeg blevet glad, mens tiden er gået helt vildt hurtigt,” svarer Alban Winther med befriende ligefremhed. ”Jeg startede som sopran i Skt. Clemens Drengekor i Aarhus i forsommeren 2022. Det var en helt normal mandag, hvor min far foreslog, at jeg skulle med til et åbent hus arrangement i koret. Jeg var ikke begejstret med det samme, men så sagde min far, at hvis jeg ville begynde at synge i koret, fik jeg to pølsehorn. Det var det!” griner han og supplerer: ”Jeg havde aldrig sunget, men min far synger opera og min mor er klassisk musiker, så jeg har det nok derfra.”.

”Ja, hvad gør man, hvis en ung mand ikke interesserer sig for fodbold?” Andreas slår påtaget teatralsk ud med armene og lægger en hånd på sønnens skulder: ”Jeg kunne mærke, at Alban kunne lide at synge, og jeg synes jo, at han skal lære noget af det, jeg ikke selv lærte som dreng. Om både sangteknik og sammenhold.  Det er fantastisk, hvis man har noget, man hviler i og som er ens eget. Det er noget, man kan tage med sig gennem livet,” pointeres det med afdæmpet intensitet.

”Så du vil også være operasanger, Alban?” forsøger jeg. ”Det kan da godt være, men det venter jeg med at beslutte. Jeg vil gerne være glad, når jeg går på arbejde, og det kan jeg se, at min far er,” kommer det opløftet fra sønnen, mens hans far nikker og tilføjer: ”Det skal være sjovt!”

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag emails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsbrevet.

Solistisk korist

Siden 2018 har Andreas Winther været fast medlem af Den Jyske Operas Kor, og som baryton har han sunget flere solopartier i bl.a. operaerne ”Carmen” og ”La Traviata” af hhv. komponistikonerne Bizet og Verdi. ”Kan du beskrive koristens rolle kontra solistens?” vil jeg nysgerrigt vide. ”Jeg elsker at kombinere de to ting,” fastslår sangeren uden tøven. ”Jeg vidste ikke, da jeg fik stillingen, at der indgår roller, når man synger i koret ved Den Jyske Opera. Det er fantastisk, for vi korister bliver tilgodeset, og får alle lov at røre os. Jeg elsker at synge i kor, for det er Brøndby Stadion om igen.” Andreas’ ord emmer af veneration, bemærker jeg. ”Jeg ser mig først og fremmest som korist, men sætter også stor pris på det solistiske. Dette fik jeg lov at dyrke både i Lübeck, under min uddannelse, og i professionel sammenhæng på teatret i Kiel. Det kan da også være, at der kommer mere af det solistiske med tiden… Jeg er jo blevet mere tryg i det og har lyst til at udforske min stemmes muligheder også på det felt,” påpeger han.

I spændingsfeltet mellem kærlighed og magt

Den 15. august 2023 er der premiere på Den Jyske Operas opsætning af Puccinis opera ”Tosca” fra 1900. En gribende historie fra 1800-tallets Rom om den berømte sangerinde Floria Tosca. Da hendes elskede, maleren Mario Cavadarossi, bliver anholdt for at skjule en politisk flygtning, må Tosca gå i forbøn hos den magtsyge og liderlige politichef Scarpia. Toscas plan om at redde Mario og sig selv ud af Rom ender imidlertid fatalt, hvormed grundstenen er lagt til én af operahistoriens helt store klassikere. Den verdensberømte tenor José Cura står bag såvel iscenesættelse som scenografi, og Andreas er, i disse junidage, i fuld gang med at lære partiet som sakristanen i kirken Sant’ Andrea della Valle i Rom. En arbejdsopgave, han gerne fortæller om: ”Det er et mellemstort solistparti på italiensk, der jo er fagsproget inden for operaverdenen. En sakristan er en form for degn, og han er en komisk figur. Figuren tænker faktisk mest på sin mave, fordi han så gerne vil overtage madkurven fra maleren Cavadarossi, der arbejder i hans kirke. Så måske skal jeg sulte hele sommeren, for at få fornemmelsen i kroppen…” Ordene falder med munter afslappethed. ”Jeg har mødt instruktøren, og man kan godt mærke, at han er erfaren, men omvendt ikke har noget at bevise. Det er lyst, passion og skabertrang, der driver ham, for han er både instruktør og scenograf på forestillingen. Vi starter sceneprøverne d. 17. juli, og José Cura vil skabe et ret råt scenografisk miljø, så vidt jeg forstår. Det tilfører noget fedt til en opera, der handler om spændingsfeltet mellem magt og kærlighed,” forklarer Andreas.

Jeg forestiller mig, at denne yngre mandige baryton vil tilføre noget forfriskende nyt til den sædvanligvis aldrende og buttede komiske sakristan i ”Tosca”. En castingmæssig overraskelse, der for Andreas dog overgås af det faktum, at 10-årige Alban og hans kor medvirker i forestillingen. ”Hvordan er det for dig at skulle medvirke i en professionel operaopsætning?” spørger jeg nu den vordende scenedebutant, der tankefuldt læner sig tilbage i cafesofaens bløde hynder: ”Det glæder jeg mig til. Det bliver måske lidt underligt med en instruktør, der vil have os til at gøre et eller andet på scenen, mens vi synger, men det skal nok gå. Jeg kan godt lide at fjolle, så længe det ikke kun er mig, der er på scenen.” Jeg nikker. For Alban virker sangen større end spotlyset – skønt han også glæder sig til at opleve sammensmeltningen af sangen, scenen og suset.

”Det bliver stort”

Interviewet handler for mig om andet og mere end opera. Om fællesskab, formidlingsglæde, en fars lyst til at give sin søn en livsgave og sønnens vilje til at udforske ukendt land med sin far som rejsefører.  ”Hvad ser I to mest frem til i forbindelse med denne opsætning af ”Tosca”?” Jeg lader tavsheden hænge i luften, indtil Alban griber taktstokken: ”Jeg spiller én af de fattige kordrenge, og vi synger med to gange i operaen. Det er en musik, der er meget voldsom. Det kan jeg godt lide, og et af stederne er jeg faktisk på scenen sammen med min far!” siger han og ser ansporende på sin far. ”Den rolle, jeg har, spiller direkte over for drengekoret og det gør det særlig sjovt for os to,” smiler Andreas og udfolder derpå sin kærlighed til den italienske operagenre: ””Tosca” er en magt- og kærlighedshistorie på en fantastisk flot måde. De store italienske operaer river bare én med af musikken. Når handlingen og musikken er så magisk, får man følelserne forærende. Det spiller på så mange sanser, som man ikke ser på Netflix. Det er lys og billeder, duft og lyd, der forenes. Det bliver stort.” Hans stemme bølger blødt og maskulint som et ekko af både fortidens følelsesladede Brøndbykampe og de første tårer i voksenlivet, fremkaldt af en længselsfuld faderskikkelse på operascenen. Han tier – måske rørt?  Sønnen kommer sin far til undsætning:

”Og nu bliver det endnu større, fordi vi begge to skal være med!” udbryder han med funklende øjne. ”Ja, det bliver en fed oplevelse, der bæres af musikken og energien. Det er once in a lifetime. Nu skal du opleve, hvordan det er at stå på en scene,” replicerer Andreas og fokuserer ene og alene på den livsglade dreng, der har fundet sig selv i den sang, der er blevet hjerteblod for dem begge.  Med et bryder Alban tosomheden og ser direkte på mig, som om han ved, at jeg blot mangler den sidste tone på interviewduettens nodeark: ”Altså jeg kan både lide heavy metal, iskaffe og at synge opera – og det har jeg alt sammen lært af min far!”

 

FAKTA:

Andreas Winther

Baryton i koret ved Den Jyske Opera
Født: 1980
Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium, Odense
Udvalg af tidligere roller v. bl.a. Theatre Kiel og Den Jyske Opera: Le Dancaïro (Carmen), Zaretskij (Eugen Onegin), Marquis d’Obigny (La Traviata)

Alban Winther

Sopran i Skt. Clemens Drengekor, Aarhus

Født: 2012

Uddannelse: Skoleelev i 5.klssse på Beder Skole

Operaen ”Tosca” af Giacomo Puccini spiller på Den Jyske Opera fra 15 – 23 august 2023.

Læs også disse artikler

Scenens guide: “Set på Scenen peger på 5 teateroplevelser”

 

 

“Mød dit teater: Den Jyske Opera” et interview med operachef Philipp Kochheim 

Interview med baryton Palle Knudsen i “Min scenedebut”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag emails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsbrevet.