Christoffer Berdal: ”Shakespeares værker har bestået prøven for længst.”

Af Thyge Cosedis Holting

Udgivet oktober 2023

”Det teatret kan, er at skabe et mellemmenneskeligt møde i en meget kompleks verden. Teatret tilbyder os abstraktion – et rum, hvor vi kan udveksle tanker og ideer uden at skulle blive enige.” – Christoffer Berdal.

William Shakespeares komplekse komedie ”Købmanden i Venedig” fra 1596 fortæller, i én af flere handlingstråde, historien om den rige jøde Shylock, der ønsker at hævne sig på de kristne, som har gjort ham og hans folk ondt. Shylock hader Købmanden i Venedig, den kristne Antonio, og får chancen for at dræbe ham, da den unge forelskede Bassanio vil rejse bort for at fri til den rige Portia og opsøger Antonio for at låne penge. Antonio er dog i pengenød, men foreslår Bassanio at låne pengene af Shylock, der stiller én betingelse for lånet; Antonio skal give Shylock et pund af sit kød, hvis pengene ikke betales tilbage. En mørk komedie om lige dele ung kærlighed, racehad og hævntørst.

Hamletscenen i Helsingør præsenterer d. 21. oktober 2023 en, efter eget udsagn, moderne gendigtning af Shakespeares berømte komedie begået af dramatiker Joan Rang Christensen og instrueret af Christoffer Berdal. En formiddag i september, med god tid til premieren, ringer instruktøren mig beredvilligt op for at tale om forestillingen, og jeg er nysgerrig i forhold til dansk teaters forkærlighed for at reformulere sine klassikere. Er dette endnu en klassikeropsætning, der forsøger at være mere original end originalen?

Læs mere om “Ekko fra Venedig” og find billetter her

”Spørgsmålene ligger der jo fra Shakespeares hånd”

Jeg giver bolden op i en kæk tone: ”Hvad er det ved ”Købmanden i Venedig” der ikke er fængende nok til at holde i dag?” Christoffer Berdal begynder belevent: ”Jamen vi laver en helt ny fortælling, fordi det er den opgave, Hamletscenens chef Lars Romann Engel har stillet os. Et af det teaters projekter er jo at undersøge, hvor man i dag kan møde Shakespeare og lade sig inspirere af ham.” Min samtalepartner uddyber på eget initiativ: ”Det er samtidig 80 år siden, man sejlede jøder over Øresund fra Helsingør, og den lokale modstandsgruppe Syklubben spillede en vigtig rolle i den forbindelse. Det er teatrets afsæt til at sige noget aktuelt om retfærdighed, menneskerettigheder og love. Spørgsmålene ligger dér jo fra Shakespeares hånd.” konstateres det.

Et af det teaters projekter er jo at undersøge, hvor man i dag kan møde Shakespeare og lade sig inspirere af ham.”

Den garvede 56-årige teatermand er rig på ord. De velformulerede sætninger løber ham ud af ærmet, mens stemmens på én gang determinerede og bløde klang åbner døren til det kunstneriske refleksions- og arbejdsrum: ”I forestillingen møder vi nogle af Shakespeares karakterer fra ”Købmanden i Venedig” i dag, over 400 år senere. Bl.a. jøden Shylock, som har sejlet rundt i Europa siden renæssancen og på en måde også bærer historien med sig fra Helsingør i 1943. Dramatikeren Joan Rang Christensen har skrevet teksten, men teaterchefen, scenografen og jeg har også givet vores besyv med i forhold til, hvordan vi kan læse Shakespeares temaer ind i det, vi tumler med i dag.” Han tier, men ekkoet kan jeg endnu ikke høre.

”Hvad tumler vi med?” indskyder jeg, hvorefter endnu en velkomponeret verbalsymfoni flyder ud af røret: ”Ytringsfrihed og respekt; de begreber har jo et udspring i Holocaust. De er opstået i kølvandet på 2. verdenskrig og alt det barbari, man oplevede. Derfor er det også interessant nu, hvor nogle mener, vi skal fire på enkeltmenneskets rettigheder at holde fast i den vigtige samtale. Man kan f.eks. spørge: Vil der nogensinde blive fred, hvis der ikke er lighed for alle?” Retfærdighedssansens skær oplyser essensen.

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.

En helt ny forestilling

Min søgen efter den nye forestillings væsen fortsætter ufortrødent. ”Ekko fra Venedig” refererer til Shakespeare, trækker på hans figurer men uden at lade ham få egentlig taletid. Dagbladet Informations anmelder skrev for nylig om en gendigtet Shakespeareforestilling: ”Giv nu lige Shakespeare lov til at komme til orde. Eller drop Shakespeare, og spil jeres eget”*. Er det den samme genformuleringsraptus, Hamletscenen gør sig skyldig i? Hvorfor ikke spille originalen?

”Hamletscenens produktioner har altid én eller anden kobling til Shakespeare. Vi gør meget ud af, at det her er nyskrevet dansk dramatik, og derfor med en helt anden titel, men inspireret af ”Købmanden i Venedig” og af begivenhederne i Helsingør i 1943,” siger Christoffer Berdal og tilføjer insisterende: ”Dette er, og det vil jeg gerne understrege igen, en helt ny forestilling!”

Min undren farver tonefaldet: ”Men dog med Shakespeares jøde Shylock som den centrale figur?”  Berdal har svar på rede hånd: ”Ja. Shylock som dels den jødiske minoritet men jo også som minoritet i al almindelighed. Hvad er det at være migrant og at være på vej? Efter coronaen var der 80 millioner migranter i verden og i Indien sidder der millioner af migranter i flygtningelejrer, som vi intet hører om. Hvordan forholder vi os til det i den del af verden, det lige nu giver mening at migrere til?” Min velorienterede modpart supplerer med brændende intensitet: ”Hvordan skaber vi nogle love, så alle kan være til stede i et komplekst samfund? Man kan netop tillade sig at tage så vigtige diskussioner i teatret, fordi det ikke har de samme konsekvenser ude i virkeligheden.”       

Læs også vores interview med Søren Hauch-Fausbøll

”Det handler om mennesker”

”Forståelsen af ekkoet fordrer vel, at publikum allerede kender til ”Købmanden i Venedig”, eller…”  indvender jeg, fortsat usikker på relationen mellem nyt, gammelt og lånt. ”Nej slet ikke.” afbryder Christoffer Berdal ivrigt. ”Hvis man kender Shakespeares original, får man noget ekstra forærende, men jeg synes generelt, at man skal kunne gå fra gaden og ind i teatret uden at have været til forelæsning først.” Jeg nikker, mens han konkluderer: ”Det handler jo om relationen mellem nogle mennesker, og den historie skaber forhåbentlig en refleksion hos det publikum, der sidder i salen. Det har ligget i mit DNA som instruktør gennem foreløbig 25 år i branchen.” Tavsheden sænker sig i telefonen. Den velreflekterede herre afventer mit næste spørgsmål, som muligvis kan blive nøglen til det gyldne skrin med gådens løsning:

”Hvis man kender Shakespeares original, får man noget ekstra forærende, men jeg synes generelt, at man skal kunne gå fra gaden og ind i teatret uden at have været til forelæsning først.”

”Handler denne forestilling om fire mennesker eller om fire figurer, Shakespeare har skabt?” Berdals taletempo accelererer, og emnet virker for vigtigt til en indledende vejrtrækning: ”Det handler om mennesker. Det ville det også gøre, hvis jeg satte ”Købmanden i Venedig” op, som Shakespeare har skrevet den.” At prikke til ham er oplagt: ”Hvorfor er det så ikke det, du gør?” Et godmodigt smil spores i hans stemme: ”Fordi det ikke er det, opgaven går ud på.”

Læs også vores interview med dramatiker Joan Rang Christensen

”Det letteste fællesskab er dem og os”

Det er en moderne migranthistorie, der er på tapetet på Hamletscenen snarere end en klassiker, må jeg forstå. Christoffer Berdal og resten af holdet ønsker at sætte publikums tanker i sving, for hvordan finder vi ud af at være sammen som minoriteter og majoriteter? Instruktøren mener, vi må tale med hinanden om netop dette – netop nu:

”Vi står over for nogle udfordringer, i forhold til indvandring, økonomi og klima,” forklarer han passioneret. ”Vores del af verden er meget individbåret, og vi skal nok tænke i nogle mere sociale og kollektive mønstre, hvis vi vil overleve.” Den værdiladede klang bliver med et en livsklog monarks nytårstale værdig: ”Det letteste fællesskab er dem og os, men det er samtidig det mest uproduktive fællesskab, fordi det skaber en grøft frem for at bygge bro. Hvorfor begynder man at undertrykke mindretallet i stedet for at se og anerkende, hvad det har at bidrage med?” Jeg fornemmer tydeligt, at Berdal er såvel en helhjertet kunstner som et godhjertet menneske. ”Hvis mennesker kan finde ud af at udveksle holdninger i respekt uden at tro, vi skal være enige, så ligger der en enorm rigdom i mødet mellem forskellige opfattelser,” afrunder han med veneration.

At stå på Shakespeares skudre

Gennem sin færd i dansk teater har Christoffer Berdal iscenesat en række klassikere med væsentlig succes. Tekst og samtidsrelevans udgør vandringsstav og kompas i teaterterrænet. ”Jeg er en meget tekstbaseret instruktør, og udgangspunktet er altid teksten. Jeg har været i gang i 25 år og jeg kan jo se, at det er vigtigt at koble klassikeren til den tid, vi lever i. Da jeg i 2009 lavede Holbergs komedie ”Den Stundesløse” på Grønnegårds Teatret, var stress meget oppe i tiden, og her stod vi med et 250 år gammelt stykke om netop stress. Skuespilleren Henning Jensen spillede titelrollen, og han fortalte mig om alle de publikummer, der efter forestillingen sagde til ham: ”Du er fuldstændig ligesom min chef”, fordi de kunne genkende det, de så.”.

”Men du sætter dig ikke ned og oversætter Ibsen, Shakespeare eller Holberg til nutidens sprog, som mange af dine instruktørkolleger gør?” forsøger jeg, og får prompte Berdals syn på sagen: ”Det er rigtigt, og jeg kan være tilbøjelig til at mene, at man enten skal spille Shakespeare eller skrive noget andet. Det er jo hans sprog, der kan noget særligt, for hans plot er jo som regel tyvstjålet, og derfor er det en skam at skrive hans ord og hans blankvers om.” Endnu en tilståelse fra en klassikerkyndig forekommer inden for min rækkevidde.

”Jeg er en meget tekstbaseret instruktør, og udgangspunktet er altid teksten. Jeg har været i gang i 25 år og jeg kan jo se, at det er vigtigt at koble klassikeren til den tid, vi lever i.”

”Og med de ord in mente; ville du ikke hellere iscenesætte ”Købmanden i Venedig” end blot et ekko deraf?” Spørgsmålet får lov at hænge i luften en rum tid. Interviewets crescendo og efterspil samles i et, da teater- og tekstaficionadoen Christoffer Berdal tegner afklaringens verbale streger mellem tre punkter; Shakespeares storhed, Venedigs ekko og nutidens scenekunst:

”Shakespeare kendte ikke til hverken Holocaust eller Syklubben fra Helsingør, men hans temaer taler ind i det, vi har oplevet de sidste 400 år. Derfor inddrager vi dette ekko fra Venedig i denne forestilling. Shakespeares værker har bestået prøven for længst. Han skal ikke bevise sit værd. At et nyt stykke dansk dramatik nu står på hans skuldre, synes jeg bare tjener ham til ære”.

*Citat: Christensen, Anne Middelboe: ”Der er mere faderbinding end Shakespeare over Liv Helms ´Kong Lear´”, Information, Kultur, 16. sept. 2023

FAKTA:

Christoffer Berdal (f. 1967) er uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i 1998, hvor han påkaldte sig opmærksomhed med sin afgangsforestilling Den biologiske abe. Året efter modtog Berdal en Reumert Talentpris, og har siden gjort sig bemærket med mange genremæssigt vidtfavnende teateropsætninger.

Af væsentlige forestillinger kan bl.a. nævnes Stor ståhej for ingenting (2003), Erasmus Montanus (2007), Privatliv (2008) og Den Stundesløse (2009) på Grønnegårds Teatret, Richard III (2002) på Odense Teater, Laser og pjalter (2003) og Lykke-Per (2004) på Aalborg Teater, Gregersen-sagaen (2005-08) på Aarhus Teater, Engle i Amerika (2013) på Betty Nansen Teatret, Ilt (2014) på Husets Teater, Jeppe på Bjerget (2010) og Terror (2017) på Det Kongelige Teater, Bang og Betty (2012) og Døden i Venedig (2016) på Folketeatret, Livsens Ondskab (2017) på Nørrebro Teater, I nat kommer krigen hjem (2019) og Beauvoir (2002) på Teatret ved Sorte Hest, Frøken Julie (2021) på Vendsyssel Teater og Augustenborgs Stemmer (2022) ved Augustenborg Slot. I sæson 2023/24 instruerer Berdal bl.a. Damen med de blå tænder på Folketeatret og Ekko fra Venedig på Hamletscenen

Ekko fra Venedig spiller fra 21. oktober – 5. november 2023 på Hamletscenen på Kronborg Slot i Helsingør. Læs mere om forestillingen og find billetter her

Læs også disse artikler om Shakespeare

Interview med teaterchef Liv Helm om “Kong Lear” 

Interview med Niels Brunse: “De tre bedste Shakespeare-skuespil”

Interview med Lue Støvelbæk: “Romeo er en flødebolle”

Vind bogen “Mens vi strikker”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og deltag i konkurrencen.