Af Signe Ravn
De færreste vil kunne udpege dem på gaden. Ikke desto mindre er det dem, der kan siges at være revyernes skjulte stjerner – revyforfatterne.
Men hvem har egentlig gjort det bedst i årenes løb?
Det har Scenen.dk bedt Rikke Rottensten, der er museumsinspektør på Alhambra – Museet for humor og satire, om at komme med et bud på.
Rikke Rottensten kastede sig for alvor over revyerne, da hun begyndte at anmelde for Kristeligt Dagblad i 1998, i en periode var hun med i juryen for Charlies Revy Galla og anmelder i dag for ISCENE. Men det var allerede som lille pige, at hun første gang oplevede revy – i Gilleleje i 1976 – hvor Sigrid Horne Rasmussen, Lene Maimu og Hans Christian Ægidius og Poul Nesgaard gav den gas.
”Det var virkelig skørt. Jeg forstod det instinktivt. Det var til at gå til,” fortæller Rikke Rottensten, før hun lister revyens største penneførere herhjemme.
Poul Henningsen (1894-1967)
” Poul Henningsen omtales altid som stjernen i det stærkt politiske revy. Han har også lavet en masse dårlige tekster, men de er glemt i dag! Dem tager tiden. Man indspillede kun de gode viser, og heller ikke altid alle vers i en revyvise. Han har et helt teoriprogram omkring revyen, der handler om at få fortalt folket, hvordan de skal leve. Han har begrebet meningsrevyen, den skal forandre og ville noget med verden”
”Groft sagt vil han forandre folks liv med revyen og fortælle dem, hvordan man skal leve. Alle hans tanker om kulturradikalismen, ægteskabet, boligen, børneopdragelse, alt det formidler han til en stor målgruppe via revyteksterne, og derfor er der så meget holdning i hans revy. Han var ikke blevet så stort et navn, hvis ikke Liva Weel havde sunget hans sange. Hendes folkelighed og varme appellerer til mange, og hun mildner det ret radikale i hans tekster.”
Børge og Arvid Müller (1909-63 og 1906-64)
”I den guldalder, der opstod efter krigen, så skal vi helt sikkert pege på brødreparret Børge og Arvid Müller. Børge Muller har skrevet mange viser, men har også lavet tekster til Stig Lommer på ABC Teatret og skrevet rigtig mange af Kellerdirchs tekster. Arvid skrev ”Havnen”, der blev sunget af Osvald Helmuth. De to hører sammen, man kan ikke fremhæve den ene frem for den anden i 1930’erne, -40’erne og -50’erne. De behersker et ekstremt stort register; fra Arvids ”Havnen” til Børges ”Månestråle” bevæger de sig fra et poetisk repertoire med evergreen-agtige tekster til crazykomik, som Kellerdirch laver,” fortæller Rikke Rottensten.
Under arbejdet med en udstilling opdagede hun, at Müller-brødrene rent politisk faktisk gik til den i deres tekster, hvilket ikke gik den tyske besættelsesmagts næse forbi under 2. Verdenskrig. Børge Müller var stærkt anti-nazistisk og måtte under krigen søge i sikkerhed i Sverige.
”Børge Müller var faktisk på listen til at blive set nærmere på af nazisterne, og han var hovedforfatter på Apollo Teatret og en medvirkende årsag til, at det blev schallburgteret (schalburgtage er betegnelsen for tyske gengældelsesaktioner rettet mod blandt andet forlystelsesetablissmenter og medier som reaktion på sabotage begået af den danske modstandsbevægelse, red.).”
Vase og Fuglsang (René Vase, f. 1966, og Jannik Fuglsang, f. 1970)
Vase og Fuglsang kan især de sproglige ting; det er for eksempel deres ”Perlemor” eller bedemandsnummeret ”Smartphone”, hvor bedemanden får beskrivelser på sms eller nummeret ”Lærte vi noget” om Mohammedkrisen.”
”De har en gakket sproglighed, som ”Smartphone” er udtryk for, men favner meget bredt i deres stil og i genrer, hvilket er vigtigt for gode revyforfattere.”
Læs mere om Vase og Fuglsang
Carl Erik Sørensen, f. 1954
”Carl Erik Sørensen har været med siden 1980’erne og dækker ret langt tilbage. Vase og Fuglsang og Carl Erik Sørensen kan noget forskelligt i vor tid. Cirkusrevyen er meget baseret på dem. De bedste år i Cirkusrevyen er dem, hvor de er lige meget til stede [i udvalget af numre].”
”Carl Erik Sørensen er bedst til politikerparodier og et politisk take på en sag. Han har en skarphed i det politiske stof. Han er også fuldstændig fremragende, når det gælder digte og sprog. Han kan lave nogle rim, man tror, der er løgn. Derfor kan man meget tydeligt mærke de år, hvor han ikke har leveret særligt meget til Cirkusrevyen. Så de kan noget meget forskelligt, derfor er dansk revy afhængig af Vase og Fulgsang og Carl Erik Sørensen.”
”Man kan godt få sved på panden over, hvis Carl Erik ikke er der, hvem overtager så?”
Hvem er fremtidens store revyforfattere?
”Jeg bliver tit spurgt, om stand-up skal redde revyen, og det er lidt sjovt, for den har været der siden 1989. Svaret er nej, det er en anden genre og anden måde at gøre det på. Men revydirektørerne og instruktørerne har også både brugt dem og haft kontakt til dem. Men de skriver på en anden måde Forløbet og dramaturgien er en helt anden, når de skriver på en forestilling, der skal vare halvanden time. At skrive til en anden i form af noget, der varer tre minutter som et revynummer, er en helt anden dramaturgi.”
”Der er så mange revyer, og der er forskel på, hvordan et nummer virker i Cirkusrevyen og så i en anden mindre revy. Fordi Cirkusrevyen kasserer nogle numre, betyder ikke, at de er dårlige, eller at Kerteminde Revyen eller Nykøbing F. Revyen så får dårlige tekster – det betyder bare, at den givne tekst ikke egner sig til telt med 1.200 mennesker, mens en revy i en hotelsal med 400 mennesker formentlig ville have taget teksten uden at blinke. Som revyforfatter skriver du noget, der starter et sted og sendes videre rundt, hvorimod du som dramatiker ved, hvor det, du skriver, skal opføres.”
”Jeg har længe ment, at den store udfordring – og der hvor man kan få sved på panden – er udviklingen af tekstforfattere.”
”Der dukker nye navne op, mange leverer flere sæsoner i træk, andre kun et nummer enkelt hist og pist. Men nye forfattere, der favner bredt og kan skrive “om det hele”, som kan levere mange gode numre pr. sæson, de er sværere at få øje på. Og revyerne, især de store, er afhængige af den kvalitet og stabilitet, den slags forfattere giver.”
Læs også artiklerne:
“Jakob Fauerby: Revyerne er et stort talerør”
“Sådan er en god revytekst”
“Julie Steincke: Revyen gjorde mig mere dansk”
