Af Signe Ravn
Almindeligvis markeres udgivelsen af en ny bog med en reception. Men ikke ”Med dronningen i Det Kongelige Teater”. Med udgivelsesdatoen den 25. marts 2020 kom bogen ud midt i corona-nedlukningen, og forfatter Nila Parly fejrede i stedet udgivelsen med et glas champagne derhjemme med sin mand og parrets yngste hjemmeboende datter.
Faktisk var Nila Parly i tvivl om, hvorvidt udgivelsen overhovedet kunne finde sted i denne hidtil usete tid. Ville det overhovedet være passende?
Kunsten holder sammen på os
”Men jeg tænker faktisk, at det er passende nu, mere end nogensinde, for det er kunsten, der får os til at holde sammen på det hele og holde sammen på os selv. Nu hvor vi ikke kan gå i teatret, kan vi læse om det, læse om det nærvær, som teatret er så specielt til at skabe.”
I ”Med dronningen i Det Kongelige Teater” fortæller dronning Margrethe om sine bedste oplevelser i Det Kongelige Teater. Ideen til bogen opstod for ca. fire år siden.
[Bogen] skulle være stor og flot, den skulle være en dronning værdig.
”Det har været et langstrakt projekt. Dels skal man lige have dronningens accept, og så skal dronningen have tid,” fortæller Nila Parly, der mødtes 10 gange med dronningen i en periode over to år, og fortsætter:
”Og så har den ligget stille et stykke tid, fordi der ikke kom nok fondspenge ind. Den skulle være stor og flot, den skulle være en dronning værdig, og den skulle kunne sælges til en rimelig pris, så almindelige mennesker kunne være med.”
Nørdet, men alle kan være med
”[Fondene] tror måske, at fordi det er om dronningen, så vil den sælge sig selv, men det kan man ikke regne med, for bogen handler jo ikke om for eksempel dronningens regeringsperiode, og den er en lille smule nørdet, for den handler om konkrete oplevelser i teatret,” forklarer Nila Parly og tilføjer:
”Jeg har dog gjort mig meget umage med at gøre det så formidlende, at alle kan være med.”
Men det lykkedes til sidst.
Nila Parly dirigerede alle fondspenge direkte til produktionen af bogen, og Det Kongelige Teater gik ind i projektet som medudgiver, så læserne nu kan glæde sig over 328 sider og op mod 200 fotos og illustrationer trykt på tykt, glat papir.
En dvd gav ideen til bogen
Det var en samtale mellem instruktør Kasper Holten og dronning Margrethe på dvd-udgaven af Wagners ”Ringen”-operacyklus, ”The Copenhagen Ring”, der fik den nu udgivne bog til at finde form i Nila Parlys tanker.
”I den samtale blev jeg klar over, at dronningen virkelig kunne fortælle om sine oplevelser. Jeg tænkte, det er vel nok en god form for outreach, og da hun ovenikøbet kunne beskrive sine egne fysiske oplevelser – om sin reaktion, da hun så Iréne Theorin få revet vingerne af, sagde hun: Wups, det går lige i underlivet. At hun, som dronning, tør fortælle om det, var herligt.”
Dronningen hører til både i kongelogen og på den anden side af scenekanten.
Udgangspunktet for bogen og samtalerne var 12 forestillinger, som dronningen havde et særligt forhold, fordelt på de tre kunstarter; ballet, skuespil og opera. Dronningens hjerte banker særligt for balletten, og da samtalen kom omkring yderligere to Bournonville-forestillinger, kom de også med i bogen.
Nila Parly er tidligere balletbarn, siden operadramaturg og cheformidler, og hun har som sådan været ansat i en lang årrække på Det Kongelige Teater, hvor hendes far i sin tid var operasanger og hendes mor skuespiller. Og da dronningen selv er kommet på Det Kongelige Teater siden, hun var helt lille, var den fælles referenceramme etableret fra begyndelsen.
Det smittede positivt af på de 10 møder.
”Det blev mere en samtale, end jeg havde turdet håbe på. Det er så kedeligt, hvis det bare er et interview, og man sidder og læser spørgsmål op. Jeg ville være åben i samtalen, og det er også noget af det, der gør, at flere vil være interesserede i bogen, fordi man er til stede i rummet, og det er så sprudlende – især fra dronningens side,” forklarer Nila Parly og tilføjer om dronningen: ”Hun hører til både i kongelogen og på den anden side af scenekanten.”
Dansede ved første møde
Emnet for den første samtale, der fandt sted for ca. tre år siden, var ”Nibelungens ring”, som Nila Parly skrev Ph.D.-afhandling om, og derfor var særdeles godt hjemme i. Samtidig vidste hun fra interviewet på dvd’en, at dronningen også var begejstret for den.
”Vi kom allerede den første dag til også at tale om balletten ”Romeo og Julie”, allerede der kunne dronningen finde på at fløjtesynge noget, fuldstændig rent, og jeg er gammelt balletbarn, så jeg sprang op og dansede et par trin, og vi kunne tale om og vise hinanden håndstillinger, for dronningen har også selv danset ballet i mange år.”
Selvom et møde med majestæten så absolut ikke er hverdag, er det trods alt forbavsende lidt, Nila Parly husker fra første møde.
Hun medgiver, at hun sikkert var nervøs; ”Det var jeg vel. Jeg kan ikke huske det.” Til gengæld husker hun både lettelse og glæde, da hun igen stod på Amalienborg slotsplads efter den første samtale med dronningen.
”Det var netop fordi, dronningen var så sprudlende og imødekommende, og fordi vi havde så meget fællesgods at tale om. Jeg havde da virkelig ikke forventet, at vi skulle sidde og synge sammen til det første møde.
Dronningen fik lektier for
”Jeg havde sendt dronningen Henrik Engelbrechts bog om “The Copenhagen Ring” på forhånd, men det var også den eneste gang, hun forberedte sig, for det var slet ikke nødvendigt, fordi hun husker og ved så meget.”
”Det var hofmarskalen, det syntes, det var en god ide at sende noget, så hun kunne være forberedt. Hun havde også læst den, hun var glad for bogen og refererede til noget, der stod i den. Men det gik hurtigt videre til personlige oplevelser.”
Vi er jævnbyrdige overfor kunsten. Kunsten står over alt. Det er en mærkelig dobbelthed, hvor man næsten kan glemme, at man sidder overfor en dronning, men også kun næsten…
”Jeg var overrasket over, hvor fysisk og engageret, hun var. Jeg vidste selvfølgelig, at hun nyder at gå i teatret. Og jeg havde set interviewet med Kasper Holten. Han blev dengang skældt ud for at afbryde dronningen, men hun afbrød også ham. Det er deres fælles begejstring, der bærer samtalen fremad. De glemmer, at kameraet ruller. Og høfligheden må stå lidt i anden række. Jeg tænker ikke, at dronningen har følt sig afbrudt – det var en levende åben samtale, og sådan var det også med os.”
”Vi er jævnbyrdige overfor kunsten. Kunsten står over alt. Det er en mærkelig dobbelthed, hvor man næsten kan glemme, at man sidder overfor en dronning, men også kun næsten, for man overholder selvfølgelig en respektfuld omgangstone,” understreger Nila Parly.
Til sidst blev Nila Parly så hjemmevant, at hun selv fandt vej ud fra dronningens private bibliotek, hvor samtalerne foregik, når hun skulle hjem. Ofte gik der mere end den time, som samtalerne oprindeligt var berammet til. Undtagen en enkelt gang, hvor dronningen måtte videre, da hun skulle være værtinde for 150 middagsgæster på Fredensborg Slot.
Læs også: “Operaekspert: Bare spring ud i det”
Dronningen husker alt visuelt
Hvad har overrasket dig mest i processen?
”At dronningen husker så utroligt godt. Hun kan huske helt tilbage fra, hun første gang var i teatret sammen med sin far lige efter 2. Verdenskrig. Hun husker især alt visuelt – det er ikke tilfældigt, at hun er scenograf. Hun kan for eksempel huske, at Bodil Kjers kjole var af rød damask. Det er helt ufatteligt, hun var fem år gammel, da hun så den. Det giver en vidunderlig fornemmelse af et teaterhistorisk forløb, når dronningen kan huske så meget fordelt over så mange årtier.”
Det er en helt ny verden, der kan åbne sig for en, og som man aldrig kan slippe igen, når man først er kommet ind i den.
Derfor har Nila Parly haft hjælp fra genrespecialister på Det Kongelige Teater, så alle navne, krediteringer og faktabokse er korrekte, ligesom dronningens kurator Elisabeth von Buchwald hjalp med at finde private fotografier og dronningens originale kostumetegninger. Blandt andet en helhest på side 223, der aldrig før har været offentliggjort, er med i bogen, der bygger på 15-20 timers samtaler med majestæten – optaget på en lille diktafon og med en mobiltelefon som backup.
En ny verden åbner sig
Hvem håber du vil læse din bog?
”Alle, der er nysgerrige på teatret og nysgerrige i forhold til, hvad dronningen kan vise af mere sanselige sider end dem, man ellers ser. Jeg håber, den bliver læst bredt. At folk, der for eksempel er vant til at se skuespil, måske pludselig kan blive interesserede i opera eller ballet. At dem, der holder meget af dronningen, får øjnene op for, hvad teater kan, og opdager, at det slet ikke er så svært at gå til. Teatret er en helt ny verden, der kan åbne sig for én, og som man aldrig kan slippe igen, når man først er kommet ind i den.”
”Med dronningen i Det Kongelige Teater” er udkommet på Politikens Forlag.
Læs også:
“Morten Kirkskov: Min scenedebut”
“Balletekspert: Disse Bournonville-balletter bør du se”
“Teaterfotograf: Camilla Winther”