Af Luna Ehlers, freelance teaterskribent, Scenen.dk
At fange Jeanette Munzert på telefonen er ikke let disse dage. Det er ikke, fordi hun ikke vil snakke – tværtimod. Men som travl kvinde, der skal balancere både børn og karriere, kan tiden og energien være knap.
”Det må på en eller anden måde være tematikken ved det her interview,” griner dramatikeren af sin egen travlhed, da en telefonsamtale endelig lykkes, og hvor vi skal tale om hendes seneste forestilling.
En forestilling der deler samme tematik. For nu sætter Team Teatrets forestillingen Mombie op. En fortælling om det moderne menneskes jagt på lykke, det perfekte job og de gode og fordelagtige barselsforhold.
Men hvem er så denne Mombie?
Spørger vi Jeanette Munzert, er hun allestedsværende. Kvinden, der er lige dele mor og arbejdshest. Kvinden, der overlever på kaffe, chokolade, vin og stålsind. Kvinden, der er i daglig kontakt med både madpakker, deadlines, ulvetimer, hæve-sænke-skriveborde og forældremøder. Kort sagt: Kvinden, der vil det hele.
”Og efter sådan en dag, hvor man konstant skal bevise sit værd på samtlige fronter, er man fuldstændig udkørt. Helt zombie-agtig,” siger Munzert, der selv kan identificere sig som en mombie.
Af den grund stiller man sig selv spørgsmålet: Er Jeanette Munzert denne sagnomspundne mombie? Er forestillingen af autobiografisk karakter?
Nej. Ikke hvis vi spørger dramatikeren selv:
”For mig, har det ikke været vigtigt at skrive min egen historie, for jeg er i princippet ikke spændende. Temaet, kampen og forestillingen er spændende. Mombien er spændende. Men det er klart, at jeg som dramatiker ikke kan skrive noget, jeg ikke selv forstår.”
Dramatiker Jeanette Munzert midt i den lyserøde scenografi til forestillingen Mombie. Foto: Mads Würtz Gammelmark, Team Teatret
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Kvinden i litteraturen
Udover et stort kaffeforbrug og de anledningsvise gylpskjolder på skjorten, deler dramatikeren dog endnu en væsentlig ting med forestillingens hovedkarakter. Mombien er nemlig – ja, dramatiker.
Men selv med dette fællestræk er det fortsat vigtigt for Munzert at understrege, at det ikke er en indikator for, at forestillingen handler om hende selv. Mombiens erhverv som skrivende har nemlig en helt anden funktion.
”Ved at give hende en pen i hånden får hovedkarakteren mulighed for at skrive sig selv ind i historien. Der er meget få kvindefigurer, som unge piger kan spejle sig i, for historisk set har alt handlet om mænd,” siger Jeanette Munzert, der tydeligt er frustreret over denne kønslige skævvridning.
Men pennen skriver jo ikke historien selv. Så hun kæmper, den kære mombie. Også i den grad. For hvordan skal man skrive om noget, man ikke selv evner?
”Gennem hele forestillingen forsøger hun at skrive om det at være kvinde og mor, men det er jo lige præcis de identitetskategorier, hun kæmper med,” siger Jeanette Munzert og understreger, at hovedkarakterens skrivende funktion således også tydeliggør, hvilken tung og fastlåsende køns- og kulturarv kvinder bærer på skulderne – og i sindet. En kulturarv både Jeanette Munzert og mombien ønsker at løsrive sig fra. Særligt for deres døtres skyld.
”Det er ikke, fordi jeg som dramatiker kan gøre verden til et bedre sted, men jeg kan godt ændre den en lille smule ved at begynde at skrive stærke kvindekarakterer.”
”Når jeg har skullet læse historier for min datter, har det næsten altid omhandlet en prinsesse, der skulle reddes af en mand. Og jeg endte altid med at blive sur på den bog, jeg sad med i hånden, og måtte forsikre hende om, at man altså ikke bare kan regne med, at der komme en mand og redder en.”
Derfor nærer Munzert et stort ønske om selv at skrive nuancerede og stærke kvindeportrætter. Men først måtte fortællingen om den fortvivlede og kriseramte kvinde frem.
”Jeg havde det som om, jeg blev nødt til at skrive denne fortælling, inden jeg kunne rykke videre. Jeg blev nødt til at skrive om kvinden, der kæmper med det at være kvinde. Og så ender jeg forhåbentligt et sted, hvor jeg bare skriver om mennesker. Hvor kønnet er ligegyldigt.”
For det er desværre en kedelig realitet, at hvor manden altid har fået lov at være både mand og menneske, har kvinden kun fået lov at være sit køn. En realitet Jeanette Munzert umådeligt gerne vil udfordre.
”Det er ikke, fordi jeg som dramatiker kan gøre verden til et bedre sted, men jeg kan godt ændre den en lille smule ved at begynde at skrive stærke kvindekarakterer. Karakterer, der ikke blot siger noget om det at være kvinde, men også menneske.”
Læs også artiklen “Mød dit teater: Team Teatret”
Scene fra forestillingen “Mombie”. Foto: Mingo Photo
Forældreskabet – og dets børn
Men er forestillingen så udelukkende for tidens kvinder, deres indre og ydre mombies og disses døtre?
Nej, langt fra.
Uagtet, at det er en kvindelig hovedrolle, der boltrer sig i iscenesættelsens lyserøde og hyper-feminine univers, omhandler en stor del af fortællingen også manden – eller måske nærmere; faren.
”Det er også en forestilling, der handler om, hvordan man som moderne mand skal navigere i det her selvrealiseringssamfund. Han vil jo også gerne det hele. Det er klart, at faren i nogen grad er med som modspiller til hovedfiguren, men det er vigtigt for mig som dramatiker at holde med alle mine karakterer, så det er også hans forestilling,” siger Munzert og fortsætter:
”For jeg vil nok gerne frem til den pointe, at det ikke kun er kvindens kamp. Det er også svært for en mand at blive far og det er også svært for en mand at bevare det gode parforhold. Og det er svært at dyrke karrieren når man bliver forælder. Og i et selverklæret feministisk samfund kæmper manden jo også med sin nye rolle – og det synes jeg faktisk er rigtig interessant.”
”Jeg tror aldrig forældreskabet har været svære, end det er nu, netop fordi vi vil det hele. Men hvem er det i virkeligheden, der betaler prisen for dette hele? Jeg er bange for, at det er vores børn”
Det er altså de store identitetskriser, der undersøges i Mombie, hvor kønsroller, historie, diskurser og arv debatteres. Vi er i den grad i selvrealiseringens æra, og måske derfor mener Jeanette Munzert, at vi ofte mangler at stille spørgsmålet; hvad med børnene?
”Jeg tror aldrig forældreskabet har været svære, end det er nu, netop fordi, vi vil det hele. Men hvem er det i virkeligheden, der betaler prisen for dette hele? Jeg er bange for, at det er vores børn,” siger dramatikeren.
Og selvom Jeannette Munzert selv bifalder muligheden for at kunne være både mor og karrieremenneske, mener hun, at der er en central del af de igangværende samtaler om feminisme, barsel, farsel og minimumsnormeringer, der helt udelukkes:
”I den brede feministiske kamp og i det moderne selvrealiseringsprojekt, glemmer vi sommetider at tale biologi. For jeg tror, der findes noget biologi i, at du som kvinde har båret et barn, man har skabt barnet, man har født barnet. De første mange måneder tror barnet, at det deler krop med moren, og så skal barnet opdage, at det er sit eget. Det er noget, jeg har meget svært ved at forstå, at vi ikke anerkender.”
Netop rummet for alle de tanker og problematikker, der knytter sig til forældreskab, identitet og køn er det, Jeanette Munzert håber at skabe med Mombie. En forestilling, der grundet coronaen med alle dens spikeproteiner og nedlukninger, har været i et treårigt langt svangerskab. Men måske var den ekstra tid i den kunstneriske og kulturelle livmoder præcis det rigtige for Mombie?
”Det er sjovt at den kommer nu, hvor der er et større fokus på både moderrollen og forældrerollen generelt. Måske er der en større forståelse for moderskabets kompleksitet nu end der var før. På den måde er det interessant at se, hvordan kunsten lever sit eget liv. Og moderskab lever også sit eget liv og kan forandre sig meget på tre år,” siger den 35-årige dramatiker, der altså endelig kan være vidne til forestillingens ”fødsel” og dennes erfaring af at være sin egen.
Jeanette Munzert er 35 år og bor i Nivå med sin kæreste og deres 2 børn. Hun er udøvende dramatiker og instruktør og er uddannet i dramatisk skrivekunst fra Den danske Scenekunstskole i 2016. Jeanette Munzert er aktuel med forestillingen “Mombie”, som spiller på Team Teatret og Kolding Egnsteater fra d.26. april – 11. maj 2022. Tidligere har Jeanette Munzert være dramatiker på “Jeg er sgu min egen” på Nørrebro Teater i sæson 2018/19 og på dramatiseringen af Søren Huss’ album “Troen og Ingen” på Teatret Svalegangen i sæson 2019/20.
Artikler du også vil kunne lide
Mød dit teater: Team Teatret
“Tine Høeg: Min tekst egner sig godt til dramatisering“
Dramatikernes drivkraft Julie Maj Jakobsen
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler og guides m.m. på scenen.dk, og bliv opdateret om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
