Emil Prenter: “Når jeg har lavet det her, kan jeg genopsætte alt”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner

Sommerklædt og smilende kommer han hen til bordet på den aarhusianske kaffebar med et glas vand i hver hånd. ”Jeg tog også et med til dig” siger han venligt og sætter sig.

Er han genert, den 30-årige Emil Prenter? Imødekommende men samtidig med korslagte arme, mens han taler. Jeg tænker, emnet for samtalen spiller ind. Prenter står over for en anseelig arbejdsmæssig udfordring, når han overtager den ikoniske titelrolle som Erasmus Montanus i Aarhus Teaters forrygende genopsætning af Christian Lollikes Holberg-succes.

En drøm for en ung skuespiller, en stor chance; et pres? Har Emil Prenter noget, han vil bevise? Over for teaterbranchen eller sig selv? Minder de om hinanden, Emil og Erasmus?

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Emil Prenter er en del af Aarhus Teaters ensemble. Foto: Kim Glud

Folkelighed og farlighed

Har Prenter en vis ærefrygt over for opgaven, forstår jeg det. Dels vandt hans forgænger, Andreas Jebro, Reumertprisen for bedste mandlige hovedrolle i 2017, og dels har genopsætningen kun ca. 20 dages prøvetid efter sommerferien.  I forsommeren læser Emil Prenter sig ind på rollen, og dagen før vi mødes, har han haft en forberedende samtale med instruktør Christian Lollike. Genopsætningens visuelle sort-hvid univers er genbrug, men hvordan er Prenters tilgang til rammens indhold?

”Der ligger jo en genial tolkning af figuren, jeg skal overtage, og Lollike har lagt den motorvej, jeg skal følge” indleder Emil Prenter – på én gang venligt og afværgende. ”Så du skal kopiere?” udbryder jeg en kende overrasket. Han rykker lidt bagud på stolen. ”Nej, men jeg må have en stor bevidsthed om det eksisterende. Nu skal jeg træde ind og være forestillingens motor, og som Lollike har sagt det: ”Nu er det dig, der har den, og resten af holdet er den bedste benzin, du kan få!”. Man kan sige, jeg skal gøre det, Christian siger på genopsætningens præmisser” griner Prenter, tager blikket til sig og fingererer ved sit vandglas.

Jeg noterer svaret og tænker over, hvordan jeg finder ind til Emils egen forståelse af figuren Erasmus? Jeg forsøger mig med en mere mild tilgang. Hvad kendte Prenter mon til Holbergs komedier, før han fik rollen?

”Vi blev på ingen måde fodret med Holberg på teaterskolen” husker Emil Prenter ”men vi var teoretisk omkring ham i teaterhistorieundervisningen. Samtidig har jeg selvfølgelig set mange af komedierne opført”. ”Og du betragter dem hvordan?” spørger jeg prøvende. ”Tidløse eller tandløse?”. Prenter er ikke i tvivl: ”Jeg vil kalde komedierne folkelige Jeg har indtil nu betragtet Holbergs stykker som ufarlige lystspil, der kan appellere til et bredt publikum, der gerne vil grine og møde det, de kender, hos Holbergs klassiske arketyper Det er der ikke noget galt med, men…”.

Emil Prenter stopper op, og jeg forsøger at anspore til en uddybning: ”Men du keder dig?”. ”Det kommer an på, hvad man vil.” forklarer Prenter passioneret: ”Christian Lollikes aktualisering af ”Erasmus Montanus” hæver komedien til noget mere. Han fastholder Holbergs tekst og humor, men vender det hele på hovedet – gør det farligt. Når Lollike indskriver en samfundskritik i form af diskussionen mellem kristne værdier og traditioner på den ene side og fornuft eller oplysning på den anden, får komedien en ny berettigelse. Der er indlagt improviseret dialog med publikum, og Christian forfølger det uberegnelige i Erasmus’ karakter.”  

Den sort-hvide scenografi, som er meget karakteristisk for Christian Lollikes tolkning af Holbergs komedie Erasmus Montanus. Foto: Emilia Therese

Læs også artiklen “Der bliver frynser – masser af frynser” med David Gehrt, der er scenografen bag Erasmus Montanus

Et umenneskeligt menneske

Jeg bemærker en ændret energi hos min samtalepartner. De korslagte arme er fortid, og med entusiasme folder han nu opsætningens genialitet ud for mig. Scenografien er inspireret af Holbergs eget teater med de flade, malede kulisser og sætstykker. Farveholdningen er sort-hvid, og karaktererne agerer nærmest livløst med front mod publikum. ”1700-tallets visuelle indpakning er dels præmissen for hele Holbergs komedietradition, og dels afspejler det flade sort-hvid univers karakterernes egen fladhed og fastlåste tankemønstre. Det er ret genialt, synes jeg!” afslutter Emil Prenter sin anprisning af Lollikes opsætning.

Jeg bider mærke i den unge kunstners glæde ved komediens potentielle farlighed. Et muligt spor i min søgen efter, hvem netop Emils Erasmus vil blive. ”Hvad drømmer Erasmus om? Hvem er han?” spørger jeg og spidser ører.

”Komedien er en eksistentiel grundfortælling,” begynder Prenter eftertænksomt, mens han rynker panden. ”Historien om en bondeknægt, der rejser til København, studerer og vender hjem til en barndomsby, der, i hans øjne, bogstavelig talt er lavet af pap.”. Han smiler genert af sin begavede henvisning til forestillingens flade scenografi og fortsætter. ”Erasmus vil anerkendes for den latin, han har lært på universitetet, og han vil overbevise alle hjemme i den lille flække om, at jorden er rund. Han har fået en ny viden, men er samtidig blevet både opblæst og usympatisk.”  

Emil Prenter som Holbergs ikoniske karakter Erasmus Montanus. Tegner: Thyge Cosedis Holting

”Så Erasmus vender udelukkende hjem for at hævde sig?” vil jeg vide. Prompte lyder et modspørgsmål: ”Hvad skulle hans dilemma så være? Nej, han vender hjem for at gifte sig med sin forlovede, Lisbet. Der er en helt reel kærlighed mellem de to. Erasmus’ hoved og hjerte kæmper mod hinanden, for han ønsker på en ene side, som en lærd mand, at holde på sin overbevisning om, at jorden er rund og at oplysningstidens fornuft er vejen frem. På den anden side kan han kun få Lisbet, hvis han underlægger sig landsbyens overbevisning om, at Danmark er et kristent land, styret af traditioner, hvor jorden er så flad som en pandekage. Det er et helt klassisk dilemma mellem fornuft og følelse” afrunder Prenter og lader et insisterende blik udgøre udråbstegnet.

Jeg glædes ved vægtningen af de ægte følelser i komedien. Emil Prenter kan tydeligvis se det menneskelige potentiale hos Erasmus. Skal publikum dermed have sympati med titelfiguren?

”Jeg skal finde de steder, han er menneskelig.” reflekterer Prenter og supplerer: ”Dels bliver Erasmus mødt af landbyens forventning om, han skal være den nye præst, og dels er familierelationen dysfunktion. Ingen kan forstå ham, og hans mor vil fastholde ham i rollen som et stort pattebarn, hun kan lægge i sit skød”. ”Så det er landsbyboerne, der er fjenden?” forsøger jeg.

”Alle er dumme og alle har ret.” uddyber Emil Prenter ivrigt. ”Snæversynet er en generel tematik. Erasmus’ selvkærlighed gør det umuligt for ham at kommunikere. Han er i princippet oplyst, men menneskeligt underudviklet. Man kan ikke trække noget ned over hovedet på folk, som han gør. Han smadrer landbyen for at få ret, og byens modsvar bliver at gribe til vold for at afrette ham. De menneskelige aspekter og ordentligheden går tabt hos alle. Byboerne er fastlåste i et fladt livssyn, og Erasmus er et menneske, der opfører sig så umenneskeligt, at han selv bliver flad!” konkluderer hovedrolleindehaveren indsigtsfuldt.

Emil Prenter i “A Clockwork Orange” fra sæson 19/20. Han medvirker i genopsætningen på Aarhus Teater til januar/februar 2023. Foto: Anna Marin

Bungeejumping

Som Prenter tidligere har nævnt for mig, rummer forestillingen en improviseret dialog mellem scene og sal. Jeg spørger ham, om målet er at få publikum over på Erasmus’ side. Min samtalepartner påpeger efter en tænkepause: ”Det handler mere om at åbne et rum for dialog, som samtidig er en del af fortællingens bue.  Det er et lag, som kan noget andet i en ellers stramt timet forestilling, for vi vil gerne høre, hvad folk mener. Der er heldigvis ikke noget rigtigt eller forkert svar på et spørgsmål som ”Hvad er kærlighed?”, men det kræver mod af publikum at svare. Det ekspliciteres, at her er vi sammen om at tolke virkeligheden.”

Prenter understreger imidlertid, at improvisation er en krævende disciplin: ”Der ligger heldigvis gode guidelines fra instruktøren ift. de punkter, improvisationerne skal arbejde sig i retning af. Vi bryder med det forudsigelige, men jeg må ikke miste tøjlerne. Fortællingens narrativ skal holdes, så publikum ikke bliver sat af, og jeg skal virkelig være present og opmærksom. Forestillingens improvisationselement er for mig som bungeejumping; skrækindjagende og fantastisk”.

Emil Prenter med skuespillerkollegaen Sofia Nolsøe i musicalen “Cabaret” på Aarhus Teater sæson 21/22. Foto: Emilia Therese

Tvivl

Minder de om hinanden, Emil og Erasmus? Interviewet lakker mod enden, og tvivlen bliver seancens postludium, idet jeg spørger: ”Hvor meget fylder tvivlen for Erasmus?”. ”Der skal være en tvivl hos ham, som står i kontrast til arrogancen, for hvor stejlt skal han stå? Hvad koster det ham? Uden tvivlen bliver det ufarligt.” svarer Emil Prenter og gør anstalter til at rejse sig.

”Mærker du selv tvivlen i dit arbejde med rollen?”. Mit sidste kort er spillet ud, og Prenter læner sig tilbage, mens han et øjeblik forsvinder dybt ind i sig selv. Så ser han på mig med sårbarhedens styrke i blikket: ”Jeg genså en optagelse af forestillingen og havde helt glemt, hvor meget energi den rolle kræver. Det er en fed opgave, og det bliver en fornøjelse at spille, men der ligger et stort slidearbejde foran mig. Det er en meget ordrig tekst med meget kort prøvetid, så meget af arbejdet bliver mit eget”. Han tømmer sit vandglas og tilføjer med et smil:

”Når jeg har lavet det her, kan jeg genopsætte ALT!”

Jeg bemærker en ro i hans blik, nikker anerkendende og rækker ham hånden til afsked. Uden for høres byens pulserende liv. Jeg fornemmer, Emil og Erasmus vil mødes.

Emil Prenter (født 1991) blev i 2018 færdiguddannet som skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole. Han har bl.a. medvirket i forestillingerne Riget på Det. Kgl. Teater, Selvtægt på Teater Momentum og er desuden aktuel i Netflix-serien Skruk. På Aarhus Teater kan du i sæson 22/23 opleve Emil Prenter i Erasmus Montanus, A Clockwork Orange, Et juleeventyr og i musicalen Evita.

Find Aarhus Teaters repertoire på scenen.dk

Artikler du også vil kunne li

Hos Teatergrad er ASTA alt andet end stum

David Gehrt: Der bliver frynser – masser af frynser

Guide: Holberg på Scenen

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.