Ferdinand Falsen: ”Der er intet lighedstegn mellem legen og det, der ikke er alvorligt”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner                                                                                                                        

Følelsernes vildskab lader sig ikke tøjle. Det gjaldt såvel i 1800 tallets engelske selskabsliv som på en skateboardrampe på Frederiksberg. Det syder af længsel og indestængt begær i Jane Austens klassiske kærlighedsroman ”Stolthed og Fordom” fra 1813 om den unge, selvstændige borgerskabsfrøken Elizabeth Bennet, der foragter den arrogante og stolte tilflytter Mr. Darcy, der er nær ved at spolere Elizabeths søsters forlovelse med sin ven, velhaveren Mr. Bingley. Mr. Darcy bliver mod sin vilje betaget af Elizabeths rappe tunge og egenrådighed, hvilket udvikler sig til den forelskelse, hverken han eller hun troede, var mulig. I 2022 høstede Betty Nansen Teatret i København en Reumertpris for årets forestilling til instruktør Anna Balslevs ungdommeligt og kropsligt sitrende teaterversion af ”Stolthed og Fordom” med et hold af yngre hedspore skuespillere. Succesen var så stor, at teatret fra den 11. april 2024 genoptager forestillingen.

Da jeg ringer den 32-årige skuespiller Ferdinand Falsen op en tirsdag i marts, er han langt mere fremkommelig end Mr. Darcy. Mens vi taler om ”Stolthed og Fordom”, undgår jeg ikke at bemærke den omsorg, han omgiver sine ord med. Tænkepauserne er lange og refleksionerne grundige hos den norskfødte danske scenekunstner, der er uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2017, fra 2017-21 var en del af ensemblet på Aalborg Teater og nu har hele norden som sin arbejdsplads. På én gang fremstår Falsen imødekommende og en anelse skjult. En dragende, mystisk skikkelse i dansk teater – præcis som Mr. Darcy er det i 1800 tallets engelske Austen-univers.

Skal du se “Stolthed og Fordom”? Læs mere her 

”Mange klassikere lever jo netop, fordi de handler om os”

Efter lidt indledende smalltalk bringer jeg den aktuelle forestilling på bane: ”Hvad er Jane Austens roman for dig andet end en køn kærlighedshistorie om 1800 tallets engelske overklasse?” En stund fylder stilheden røret, mens en tænksom sjæl tager tilløb.

Der findes da eksempler på møgkedelige opsætninger af f.eks. Henrik Ibsens dramaer, selvfølgelig, men det er jo ikke Ibsens skyld. Mange klassikere lever jo netop, fordi de handler om os. Om de følelser, vi genkender.”

”Det er et godt spørgsmål,” begynder Ferdinand Falsen. ”Det handler om et menneskes opdagelse af det voksne liv. Vi bliver jo voksne af alder, men jeg tror, at mange af os stadig reflekterer over, om vi er det – fordi vi fortsat føler os som børn.” Han mumler lidt som for at fordøje sit eget udsagn. ”Den tanke gør denne comming of age genre utrolig potent, synes jeg,” lyder det passioneret fra skuespilleren i telefonen, inden jeg inddrager det klassikerbegreb, der viser sig at stå hans hjerte nær: ”Hvorfor kan fortidens dramatik og litteratur – klassikerne – fortsat sluges råt i 2024?” Jeg når knapt at tale ud, før Falsen med veneration tager ordet; ”Jeg har arbejdet med en del klassikere, bl.a. for nylig med den russiske forfatter Leo Tolstoys ”Anna Karenina” på Oslo Nye Teater. Selvom klassikeren som udgangspunkt har en anseelig alder, er den ikke reaktionær. Der findes da eksempler på møgkedelige opsætninger af f.eks. Henrik Ibsens dramaer, selvfølgelig, men det er jo ikke Ibsens skyld. Mange klassikere lever jo netop, fordi de handler om os. Om de følelser, vi genkender.” Der er et tydeligt smil at spore i min samtalepartners stemme.

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag emails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsbrevet.

Mr. Darcy og den indre logik

Jeg fortsætter nysgerrigt: ”Hvilke lighedspunkter er der mellem den svært tilgængelige Mr. Darcy, du spiller i ”Stolthed og Fordom” og det menneske, du selv er?” Indsigtsfuldt tegner Ferdinand Falsen parallellerne: ”Både Mr. Darcy og jeg kan finde verden mere overvældende, end man har lov til at give udtryk for,” lægger Falsen og tier derpå brat. Da tråden tages op, er det i et sårbart om end insisterende tonefald: ”Små ting som traditioner og regler kan indimellem være mere angstprovokerende, end man giver udtryk for i den situation, man står i. Hvis jeg står i en menneskemængde og finder det overvældende, kan jeg styre min usikkerhed bedre end Mr. Darcy, men ja – jeg tror, at vi begge kan føle lysten til bare at være et andet sted, fri for konventioner.”  ”Er Mr. Darcys påståede arrogance et resultat af det?” indskyder jeg og får prompte et fyndigt svar: ”Han kan jo ikke bare gå fra et selskab, men han kan kapsle sig selv inde for at beskytte sig. Han vil jo bare gerne sige, hvad han mener,” konkluderes det intenst.

”Hvordan har du fundet frem til hans komplekse karakter?” vil jeg nu vide. Den empatiske yngre mand deler generøst sit syn på figuren, han skildrer: ”Borgerskabet har så mange antagelser om, hvem Mr. Darcy er. I begyndelsen har han en enorm foragt over for disse mennesker, men han gider omvendt ikke aktivt at modbevise deres fordomme, så han beslutter, at de gerne må mene, han er en arrogant idiot,” fastslår Falsen i et stålsat forsvar, hvorefter en underfundig pause indtræffer. ”For mig dyrker Darcy aktivt det at være mystisk. Gør du det samme som skuespiller?” spørger jeg ledende. Kunstneren og mennesket Ferdinands tanker synes at knage. Tvivlens nådegave er ham utvivlsomt givet i forhold til både væsen og scenevirke.

”Jeg har i hvert fald brugt det at have en hemmelighed på scenen,” tager Ferdinand Falsen langsomt fat og uddyber fagligt engageret: ”Skulle man beskrive Darcy, ville man jo netop kalde ham mystisk, som du gør, men det er samtidig et enormt lidt aktivt tillægsord. Den passivitet var for mig som skuespiller enormt udfordrende at finde frem til i prøvearbejdet. Jeg skal jo på en måde afstå fra at gøre for meget på scenen, men samtidig insistere på at være en dramaturgisk revolutionerende kraft for den kvindelige hovedkarakter.” Jeg udbryder impulsivt: ”Du skal med andre ord bare… være?” ”Ja, netop,” responderer min modpart: ”Dér kommer hemmeligheden ind.” Falsen sænker taletempoet, da han præsenterer nøglen til sin gestaltning af Mr. Darcy: ”Han har sin egen logik og det er ikke et spil, han spiller; Darcy siger og gør bare det, han mener – selvom det gør andre vrede indimellem. Den logik omkring Darcy, der forhåbentlig er klar for mig som skuespiller, er forhåbentlig en hemmelighed, man som publikum kan… blive interesseret i,” bedyres det underspillet skælmsk.

”Og hvis jeg er interesseret i hemmeligheden bag, hvorfor du nu skiftevis spiller teater i Danmark og Norge? Trives du bedst som vagabond, eller er du bange for at blive afsløret?” udfordrer jeg drilsk. Ferdinand Falsen tøver nok engang, før ordene falder: ”Jeg er vist ikke god til at være et sted for længe. Det, der skaber engagementet hos mig, er ikke at føle, at jeg mestrer alt i mit fag. Deraf kommer måske også behovet for at flytte mig, men det er ikke en flugt. Det er svært for mig at være præcis omkring det, men det er jo også et stort spørgsmål,” klinger det på én gang oprigtigt og uudgrundeligt. Falsen er en mand, man kun forgæves fastholder, men desto lettere drages af.  

”Det er historiefortælling for historiefortællingens skyld”

Betty Nansen Teatrets ”Stolthed og Fordom” fik i 2022 bragende gode anmeldelser, men jeg spekulerer over, hvorfor unge skuespillere, dans og fysiske udskejelser på en scenografisk skateboardrampe er mere end larmende staffage, der alene vil fremstå som en hot nyskabelse. Er der plads til historien? Riposten kræver ingen betænkningstid for Ferdinand Falsen: ”Jeg synes, at vi er lykkes med at skabe en ikke navlebeskuende klassiker. Vi er interesserede i at give den vilde fortælling til publikum og virkemidlerne er en del af den formidling. Det formmæssige er nødt til at slå igen mod et vildt indhold. Vi skal gøre os umage, for at publikums kroppe sitrer i sæderne, og der er få ting, der er så velegnede til det, som dans og det fysiske udtryk. Scenografen Laura Løwe opfordrer virkelig til, at der er bevægelse med bl.a. den store rampe.”

”Det ydre er symbol på karakterernes indre følelser?”

”Sådan er det nemlig, ” svarer Falsen nøgternt.

Skuespillerens dedikation er krystalklar, og han fremstår nu mere alvorsfuld. Dette kontrasteres imidlertid, da hans barnesind med ét indtager det verbale førersæde: ”Det er jo en legesyg forestilling med os unge mennesker på scenen. Det er lækkert at kigge på. Når man kigger på en teaterleg, der ikke er selvoptaget, men derimod effektiv i sin historiefortælling, så er det en leg, der samtidig fortæller.” Jeg noterer mig straks stikordet ”leg”.

Legen

Er Ferdinand Falsen en følsom sjælelig og kunstnerisk enspænder i en til tider for overvældende verden? Er såvel hans flakken omkring i norden som legen en måde at sameksistere med det uhåndterbare? Jeg forsøger med et afsluttende spadestik: ”Hvad gør vi mennesker, når vi leger?” En stille latter klukker lifligt i røret som den bæk, der løber gennem en naturskøn norske dal.  ”Leg er menneskets måde at øve sig i at være i verden. Vi går ind på scenen og leverer en fortælling, som publikum forhåbentlig kan spejle sig i. De er jo deltagende i legen, og kollektivt forsøger vi at forstå os selv bedre gennem fiktion og fantasi.” Hans røst er opfyldt af sværmerisk henrykkelse. ”For mig er leg et meget kurant ord, når det handler om teater.” Jeg forstår ham, men må dog trykteste teoriens holdbarhed: ”Hvorfor skal jeg bruge 400 kr. på at se dig og dine kolleger lege?”

Hør her, det er en leg! Vi er nogle voksne mennesker, der møder op på arbejde og lader som om, vi er nogle andre og lever os ind i forskellige roller. Det er en leg, en frisættende leg, og for mig er det en god beskrivelse af mit arbejde.”

”Fordi vi vedkender os legen,” slår Falsen varmt og selvsikkert fast. ”Fordi forestillingen ikke er navlebeskuende, men optaget af sit publikum. Fordi du bliver taget væk fra dig selv og kommer ud af din krop. Jeg tror, at man kommer ind i salen og glemmer sig selv. Man er på en rejse sammen med os – lige dér og ikke noget andet sted. Vi er sammen. Vi er sammen i dét rum. Det er teatrets store force. Det er det, vi kan, når vi er bedst. Man kan mærke os, håber jeg, og dermed forhåbentlig også mærke sig selv.” Tiden er inde til mit sidste træk: ”Men antyder ordet leg ikke noget, man ikke skal tage alvorligt?”

Min undren antænder den epilog, der overbeviser mig om, at Falsen, skønt tilsyneladende åben som en bog, ejer hemmeligheder så nænsomt beskyttede som perlen i en lukket østers; at han og Mr. Darcy har afskyen for det overfladiske og den intense søgen efter det ægte til fælles: ”Hør her, det er en leg! Vi er nogle voksne mennesker, der møder op på arbejde og lader som om, vi er nogle andre og lever os ind i forskellige roller. Det er en leg, en frisættende leg, og for mig er det en god beskrivelse af mit arbejde. En teaterleg kan samtidig virkelig også være på liv og død. Ægtheden bag legen er der altid for mig. Der er ingen lighedstegn mellem legen og det, der ikke er alvorligt.”

FAKTA:

Ferdinand Falsen (f. 1992) er født i Norge og blev uddannet som skuespiller fra Statens Scenekunstskole i København i 2017

Falsen var herefter fast medlem af Aalborg Teaters skuespillerensemble frem til 2021. På Aalborg Teater har han medvirket i alt fra Et Juleeventyr og Et Dukkehjem til Figaros Bryllup, Cyrano, Fanny og Alexander samt Forbrydelse og Straf.

Efter afskeden med Aalborg har Falsen spillet teater i såvel Danmark som Norge. Af de nyeste forestillinger kan nævnes Stolthed og Fordom (Betty Nansen Teatret 2022) og Anna Karenina, (Oslo Nye Teater, 2024)

Ferdinand Falsen modtog Reumerts Talentpris 2018 for sin præstation i Cyrano på Aalborg Teater. I 2020 modtog han desuden prisen som Årets skuespiller i Nordjylland” fra Torben Vejs Fond.

Fra d. 11. april 2024 kan Ferdinand Falsen opleves i rollen som Mr. Darcy, når Betty Nansen Teatret i København genopsætter instruktør Anna Balslevs succes-version af Jane Austen-klassikeren Stolthed og Fordom.

Læs mere om Stolthed og Fordom

Læs også

Interview med skuespiller Pelle Hebsgaard 

Interview med skuespiller Jacob Weble