Baseret på nobelprisvinder Annie Ernaux’ mesterværk
I ÅRENE følger vi på én og samme tid en række personlige erindringer og en samfundsmæssig udvikling – fra jegets opdagelse af sin klitoris til seksuelt overgreb, ulovlig abort, moderskab og en affære i en moden alder.
Annie Ernaux’ fortælling er meget mere end en selvbiografi. Det er et generationsportræt, hvor hendes skarpe sensibilitet forbinder individets liv med tidsånden, forbrugersamfundet, krige, katastrofer og politiske bevægelser.
Fem skuespillere, fordelt over 50 år, skaber et fælles selvportræt af livet i vesten fra 1941 til 2006. Uanset fødselsår vil man kunne spejle sig i Ernaux’ folkelige, intime og humoristiske blik.