Den Store Far var en fantastisk far. Han var en klippe. En favn man kunne hoppe ind i. Alt hvad han oplevede blev til noget fantastisk; selv problemer var fulde af muligheder og altid sagde han: “ … det er slet ikke som man tror… “. Lige indtil den dag han forsvandt: han gik ind i sig selv og derinde gik han vist en lang, lang tur. Han havde lavet en fejl på sit arbejde; en meget stor fejl. Alt kollapsede. Den Glade Mor sagde han havde fået en depression. Selv sagde han næsten ingenting, kun nogle gange brummede han: “ … det er slet ikke som man tror… “.
Når en forælder bliver syg og depression lægger et låg på en families normale tilstand, så ændres rollerne og noget nyt bliver til.
