I flere tusinde år har feen underholdt, forført, hjulpet og bedraget den vestlige kulturhistories hovedroller. Sjældent kan de snakke, sjældnere spørger vi dem, hvordan de har det. Hvordan de har det med at være et ansigt på udefinerbar magi og vild natur. Det er på tide, at vi ser nærmere på feerne.
I Feerne ankommer publikum til en salonaften, en fest i byens mest pulserende bar. Feerne underholder, de skænker fadøl, de kører følgespot. De trækker i fortæppet og byder indenfor til et makabert underholdningsshow, en æstetisering af verdens anti-helte. Velkommen til feernes dragende univers.