Teatret ved Sorte Hest genoptager nu sin evige absurde passion for Line Knutzon.
Forestillingen "Line – altså Knutzon" er en scenisk undersøgelse af dramatikerens forfatterskab, hvor hendes vilde tekstunivers underkastes en grundig granskning. I skikkelse af skuespillerinderne Sarah Boberg og Anettes Støvelbæk, hilser to videbegærlige personager på nogle af de mange slags mennesker, der lever og ånder i den knutzonske ilt. Mon ikke Pysseren og Poul, Torben, Måvens og Peder, Camille Cloud og alle de andre elskelige karakterer fra dramaernes dyb, vil stige op og lade ordforrådet sprudle på scenen? Man kan da altid gå rundt og håbe på, at der er "nyt fra festudvalget".
Instruktør: Maria Vinterberg Scenograf: Marianne Nilsson Medvirkende: Anette Støvelbæk Medvirkende: Sarah Boberg Dramatiker, forfatter: Tekster af Line Knutzon Komponist: Jacob Binzer og jesper Mechlenburg
Spilledatoer
12. mar.
2026
Torsdag 19:00
Teatret ved Sorte HestVesterbrogade 150 , 1620 København V