En af verdens bedste og mest populære musicals Miss Saigon lander på Det Ny Teater i marts 2023. Et episk mesterværk fra skaberne af Les Misérables.
Dramatisk og bevægende kærlighedshistorie
I de sidste dage af den amerikanske besættelse af Saigon i 1975 forelsker den amerikanske soldat Chris og den unge vietnamesiske kvinde Kim sig i hinanden på en natklub i Saigon, hvor Kim arbejder som glædespige under den berygtede Engineer. Chris’ kammerat John køber Kim for en nat til Chris, og det bliver en nat som ændrer deres liv for altid.