I forestillingen NABO zoomer vi ind på noget, vi alle har derhjemme, men sjældent forholder os direkte til på scenen i teatret: vores naboer. Tre performere går i forestillingen helt bogstaveligt på besøg hos naboerne til teatret. Den foregår i et ”mission-control room” hvor der er direkte link til performerne på mission ude i virkeligheden, væbnet med smartphones og selfie-sticks. De forsøger med enkle virkemidler at lirke historier ud af dørtelefonen eller frem under hækken. Missionen er at møde naboerne i deres vante omgivelser, og at deres liv og fortællinger bliver flettet sammen til et portræt af den by og det nabolag vi befinder os i.
Instruktør: Erik Pold Visuals udvikler: Søren Knud Christensen Videodesigner: Helle Lyshøj Producent: Anne Mai Slot Vilmann Dramaturg: Adelaide Bentzon Vært: Erik Pold Performer: Annika Lewis Performer: Malik Grosos Dramatiker, forfatter: Erik Pold