Repremiere på Lars Noréns gruopvækkende ægteskabsdrama
Det er lykkedes at samle Sarah Boberg, Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Peter Oliver Hansen igen i repremieren på Lars Noréns balstyriske mesterværk ’Sandhed og konsekvens’. Den stærke kvartet af skuespillere mødes på ny i centrum af alle ægteskabers mest komiske og allermørkeste kampplads: Parmiddagen!
Når sandhederne om søstrene Elisabeth og Julie blandes med en tilpas mængde alkohol og skeletter fra fortiden, får deres ægtefæller Jens og Michael – og ikke mindst den tamme undulat Benny – tilværelsens brutale konsekvenser at føle på krop og sjæl.
Lars Norén mestrer et gruopvækkende menneskeligt klarsyn, som på uhyggeligste gysermanér åbner døren til parforholdets glæder og sorger.
Instruktør: Maria Vinterberg Scenograf: Marianne Nilsson Lysdesigner: Lasse Svarre Lyddesigner: Lasse Svarre Kostumedesigner: Mikael Jensen Medvirkende: Anette Støvelbæk Medvirkende: Sarah Boberg Medvirkende: Niels Ellegaard Medvirkende: Peter Oliver Hansen Dramatiker, forfatter: Lars Norén
Spilledatoer
21. sep.
2023
Torsdag 20:00
Teatret ved Sorte HestVesterbrogade 150 , 1620 København V