Teaterpremierer i februar

Hver måned byder på teaterpremierer i hele landet. Vi highlighter 5 ud af de mange forestillinger, som har premiere i februar. Der er meget at glæde sig til.

Foto: Montgomery, "Selskabsang" på Teatret Svalegangen

ONKEL VANJA

Vendsyssel Teater præsenterer for første gang en forestilling af den russiske dramatiker Anton Tjekhov. I en tid, hvor isolation og vanebrud har præget hverdagen og tvunget os alle til at se livet i øjnene på nye måder, kan Onkel Vanja næsten virke skræmmende genkendelig.

Onkel Vanja Vendsyssel Teater

Foto: Anders Budolf Andersen

Spillested: Vendsyssel Teater

 

ROMEO OG JULIE

Oplev et af Shakespeares mest berømte tragedier, når Aarhus Teater viser Romeo og Julie. Det er historien om to unge mennesker, som ved et storslået maskebal forelsker sig stormfuldt i hinanden. Det er kærlighed ved første blik –men det er samtidig en umulig kærlighed.

Romeo og Julie

Foto: Per Arnesen

Spillested: Aarhus Teater

 

MORGENLANDET

Først skildrede hun flygtningekrisen i Aftenlandet. Så blev ghettodannelserne omdrejningspunkt for Efter branden. Med denne helt nye forestilling kaster Aalborg Teaters nye husdramatiker, Julie Maj Jakobsen, sig ud i en undersøgelse af europæeres forskellige måder at forholde sig til andre kulturer på.

scene fra "Morgenlandet"

Foto: Allan Toft

Spillested: Aalborg Teater

 

JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG

Morten Münster har taget Danmark med storm med sin bog om Jytte og adfærdsdesign. Nu bliver bogen til et poetisk og tankevækkende komedieshow med genkendelige og urkomiske situationer fra hverdagen, både den derhjemme og på arbejdspladsen.

Jytte fra Marketing er gået for i dag

Foto: Büro Jantzen

Spillested: Nørrebro Teater (KBH N.)

 

SELSKABSSANG

Aftenens vært, skuespiller Holger Østergaard, fører dig trygt igennem festen tilsat anekdoter, grin, lidt mad, refleksioner og lidt nødvendig stilhed her og der. Glæd dig til next level fællessang. Til sange om både indre og ydre kriser. Til dirrende stemmer, et skvat humor men også lidt afmagt og følelsen af at blive i tvivl om, hvem man er.

Selskabssang

Foto: Montgomery

Spillested: Teatret Svalegangen (Aarhus)

Artikler du måske vil kunne li’?

“Morten Buckhøj: Tre forestillinger du skal se

Guide: “7 skønne teaterbiografier”

“Årets top 10 over mest læste artikler på Scenen.dk

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler og guides m.m. på scenen.dk, og bliv opdateret om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.