Ina-Miriam Rosenbaum: ”Jeg er opdraget til at tænke!”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner

Udgivet 31. august 2023

”Dybest set ville jeg gerne have været journalist, fordi jeg godt kunne lide at læse og researche. På én eller anden måde er det så blevet en del af min karriere; at lave forestillinger, der er velresearchede og som handler meget om, hvordan vi behandler hinanden, om demokrati, solidaritet og om, hvad der sker omkring os” – Ina-Miriam Rosenbaum

Jazzen bølger blidt gennem den københavnske cafe, mens tirsdagstravlheden summer uden for de regnvåde vinduer. Et monotont forbi-glidende-menneskemylder. En grålig enhed, hvor hver enkelt imidlertid kunne danne baggrund for et farvenuanceret karakterstudium. Over for mig, I cafeens bløde puder, sidder en 64-årig kvinde med kaffe i koppen, en bolle på tallerkenen og noget på hjerte. Den blå regnfrakke ligger henslængt ved hendes side, mens passionen for teatrets og samtidens teint træder kraftfuldt frem. Der er noget dragende på spil i hendes ord, en usynlig kraft, som jeg indfanges af, så jeg ganske glemmer tonerne i højtalerne. Da jeg møder skuespiller, instruktør og producent Ina-Miriam Rosenbaum, på årets første augustdag, inviteres jeg med på to timers rejse i en skatkiste af eksistentielle emner og store spørgsmål. Udgangspunktet er den tyske filosof og politiske teoretiker Hannah Arendt, som Rosenbaum portrætterer i dramatiker Rhea Lemans nye forestilling ”Arendt – at se i mørke”, der har premiere d. 31. august på Odense Teater.

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

Nogle gange er man nødt til at gå tilbage i historien for at forstå sin nutid

Jeg begynder med at spørge til missionen: ”Du har tidligere udtalt, at kunsten er med til at bevare vores mentale og følelsesmæssige sundhed i en tid, hvor de folkevalgte konkurrerer i åndelig fattigdom og dehumanisering. Mener du stadig det? Har dine egenproduktioner med Off Off/Produktion i vid udstrækning et magt- og samfundskritiks ærinde?” Jeg skeler til optageren – jovist, den er tændt. ”Ja, det mener jeg fortsat, og jeg har fundet en stemme på scenen, hvor jeg blander grundig research med satire, dialog og journalistik. ”Projekt Glemmebogen”, som jeg har udviklet i samarbejde med bl.a. journalister, tager netop udgangspunkt i det,” indleder Ina-Miriam Rosenbaum og uddyber: ”Jeg synes, at der i vores tid er en tendens til meget hurtigt at lade ting gå i glemmebogen. Nogle gange er det også afmagt, tror jeg. Det var én af grundene til, at jeg gerne ville kigge på de politiske møgsager, for de siger jo noget om demokratiet. Den seneste forestilling, med ”Projekt Glemmebogen” handlede om offentlighedsloven, som stadig er et stort problem for demokratiet.” Hun stiller kaffekoppen fra sig og fastholder mit blik. ”Nogle gange er man nødt til at gå tilbage i historien for at forstå sin nutid.” ”Og hvor stammer dit samfundsengagement fra?” vil jeg vide. Hun genbesøger, i erindringens rum, sit yngre jeg:  

Man skal opføre sig ordentligt over for andre, for uanset om folk er jøder, kristne eller muslimer, er vi alle mennesker. Mennesker! Det var mine forældre meget optaget af, og retfærdighedssansen er nok gennemgående i meget af det, jeg har lavet.” 

”Fra mine elskede forældre, som ikke lever mere, er jeg opdraget med pligten til at holde mig vågen og være observant – også ift., hvad der sker i det store samfund. Det har ligget meget i min karakter at grave mig i dybden, for allerede som barn kunne jeg sidde i timevis og gruble.” Stemmen tilføjes en alvorlig tone: ”Mine forældre var begge ud af immigrantfamilier og flygtede selv til Sverige under krigen. Jeg er opvokset med en solidaritetsfølelse og en retfærdighedssans.” Rosenbaums mine er stålsat, da hun tilføjer: ”Man skal opføre sig ordentligt over for andre, for uanset om folk er jøder, kristne eller muslimer, er vi alle mennesker. Mennesker! Det var mine forældre meget optaget af, og retfærdighedssansen er nok gennemgående i meget af det, jeg har lavet.” Hun sætter udråbstegnet ved at tage en bid af sin bolle.

Vil du se Ina-Miriam Rosenbaum i “Arendt – at se i mørke”?

Dehumaniseringen er sgu svær at lave kunst om…

Samtalen spores ind på den premiere, Ina-Miriam Rosenbaum kan ane i horisonten. ”Forestillingen ”Arendt – at se i mørke” foregår i 1975, hvor den tyske filosof Hannah Arendt, i din skikkelse, sidder på et dansk hotelværelse og skriver på sin takketale, inden hun skal modtage Sonningprisen.” ”Fortæl lidt om, hvem hun er.” Min samtalepartner holder en veltimet kunstpause. ”Vi kalder Arendt filosof, men hun kaldte sig selv politiskteoretiker og -tænker. Hun spænder helt fra græsk filosofi til de år, hvor nazismen, og siden Vietnamkrigen, spiller så stor en rolle i verdenshistorien. Hun beskæftiger sig med det personlige valg: Hvad er vores eget ansvar, når der sker så forfærdelige ting som Holocaust? Jeg besøgte koncentrationslejren Auschwitz, inden prøverne begyndte i maj, og man forstår ikke, hvordan det har kunnet lade sig gøre. At myrde så mange mennesker. Det er fuldstændig uforståeligt.” Rosenbaum tier, men de blanke øjne taler for sig selv. Jeg aner, at mennesket Ina-Miriam er mere end en skarp samfundsdebattør; hun er et følelsesmenneske. ”Det, at beskrive mennesker som skadedyr og degradere dem, så de til sidst bare er en forbandelse og noget, der skal udryddes…. Vi har altså tendenser, også i vores egen tid, når man vil oprette asylcentre i Rwanda og alt det…. Det er pludselig blevet okay kun at betragte verden gennem kvoter og statistikker. Mennesker er ikke mennesker. De er reduceret til tal. Dehumaniseringen er sgu svær at lave kunst om…” afrunder hun og trækker hovedrystende på skulderne med et skævt smil. ”Og ikke desto mindre insisterer du på at lave kunst om så smertefuldt et emne som nazisme?” spørger jeg nysgerrigt.  

Jeg besøgte koncentrationslejren Auschwitz, inden prøverne begyndte i maj, og man forstår ikke, hvordan det har kunnet lade sig gøre. At myrde så mange mennesker. Det er fuldstændig uforståeligt.”

”Ja, for igen er det ved at gå tilbage i historien og blive klog på, hvad der har været før,” lyder det med eftertryk. ”Er det måske et redskab til at se i mørke?” forsøger jeg med reference til forestillingens titel. Min samtalepartner læner sig ind over det runde cafebord. Ordene er på én gang sårbare og skarpe som en ragekniv: ”I Arendts optik tror jeg, det betyder, at selvom der er mørke omkring én – kaos, totalitære regimer og usunde magtstrukturer, så fornemmer man stadig linjer, strukturer og ikke mindst håb. Der er jo meget håb i Hannah Arendts skrifter. Hun tror virkelig på, at mennesker, ved at tænke og finde mening i ens egen oplevelse af verden, kan være nøglen til en bedre fremtid. Hvis man derimod vælger ikke at tænke, er det netop, ja – et valg.”

Vil du se Ina-Miriam Rosenbaum i “Arendt – at se i mørke”?

Lad os endelig blive forvirrede

Ina-Miriam Rosenbaum og dramatiker Rhea Leman har arbejdet sammen flere gange. Bl.a. både skrev og iscenesatte Leman forestillingen ”Hitler on the Roof”, hvor Rosenbaum spillede nazisten Joseph Goebbels – en præstation, der i 2011 indbragte hende en Reumertpris for årets kvindelige hovedrolle. Skuespilleren understreger samarbejdets vigtighed og uddeler lynsnart en buket verbale roser til sine kolleger i den nye forestilling: ”Rhea Leman insisterer på at tage sig tid til sin enorme research og sit skrivearbejde, hvilket giver pote, for pludselig ringer hun og siger: ”Nu har jeg fundet nøglen”. Det er en stor dag, og så folder hun et helt univers ud derfra. Instruktøren Anne Zacho Søgaard har jeg arbejdet med før bl.a. i ”Projekt Glemmebogen”, og hun er en virkelig god tænker med et godt blik. Desuden har jeg to vidunderlige medspillere i hhv. Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard fra Odense Teater, som jo er min co-producent.” Jeg fornemmer klart, at den garvede kunstner over for mig er omhyggelig, når hun udvælger såvel emner som samarbejdspartnere til sine produktioner. Jeg spekulerer samtidig på, hvad Rosenbaum og Leman vil sætte i gang hos tilskueren via deres samarbejde. Bl.a. forvirring må jeg forstå.

Som chefredaktøren ved Information, Rune Lykkeberg, én af eksperterne, der kommer på scenen til aftertalk, har sagt: ”Jeg elsker Hannah Arendt. Hun er forfærdelig!”

”Jeg har planlagt aftertalks, hvor forskellige filosoffer, journalister og historikere, kommer efter forestillingen og holder små oplæg om Hannah Arendt. Jeg er moderator, og så kan vi alle stille eksperten spørgsmål. Jeg viser min forståelse, vi hører en andens og det kan så måske afføde en tredje. Lad os endelig blive forvirrede. Det mener jeg. Forvirring er godt, for det er roden til afklaring.” Ina- Miriam Rosenbaums syn på teatret som et rum for refleksion og debat fører os frem til spørgsmålet om hendes eget syn på én af Hannah Arendts mest omdiskuterede teorier:

”En del af forestillingen handler om processen mod SS-officeren Adolf Eichmann i 1961. Arendt er kendt for begrebet ”Ondskabens banalitet”, hvor hun binder ondskaben sammen med tankeløsheden. Deri ser hun det banale”. Fortsættelsen forlenes med langsom nøgternhed: ”Eichmann er ifølge Arendt ikke en ond ideolog; han reflekterer bare ikke over, hvad regimet, han er en del af, egentlig har gang i. Arendt blev så udskældt på den baggrund, mistede stor anseelse og mange kolleger samt venner vendte hende ryggen – og jeg er ikke sikker på, at hun havde ret.” Skuespilleren stryger tænksomt en lok hår bort fra panden. ”Forestillingen handler bl.a. om Arends opgør med sig selv i forhold til Eichmann, og vi er både i hotelværelset og i hendes erindringsrum. Hun nages forfærdeligt, men gik aldrig tilbage og undskyldte. Det kunne hun ikke. Hun var sindssygt stædig, og mange kaldte hende jo for Hannah Arrogance.” Et smil løsner tonelejet. ”Det gør Arendt superspændende. Hun har nogle træk, som er komplicerede måske ligefrem usympatiske, og hun er bestemt ikke ligetil. Som chefredaktøren ved Information, Rune Lykkeberg, én af eksperterne, der kommer på scenen til aftertalk, har sagt: ”Jeg elsker Hannah Arendt. Hun er forfærdelig!”

Læs også vores interview med skuespiller Benjamin Kitter fra februar 2023

Det handler om den måde, vi er i verden på

Jazzen bølger fortsat blidt omkring os, mens regnen er stilnet af. Mennesker myldrer stedse forbi vinduerne, og kisten med eksistentielle skatte er langtfra tom. Dog jeg er nået til mit sidste spørgsmål: ”Så forestillingen handler lige så meget om os allesammen som om Hannah Arendt selv?” Ina-Miriam Rosenbaum har svar på rede hånd: ” Nu citerer jeg Arendt, det her tænkende barn, der læste Immanuel Kant, fra hun var 12-13 år: ”Det tog mig mange år at finde ud af, at andre mennesker ikke er ligesom mig.” Jeg elsker det citat. Hun var et menneske, der troede, at alle andre tænkte som hun. Det er en form for arrogance, men jo også en måde at stå inde for den, man er og at stå ved det. Samtidig skriver hun i det ene værk efter det andet, at du ikke er noget i dig selv. Du er noget i samspillet med andre. Det handler om den måde, vi er i verden på. Det er det, der er det store spørgsmål. Det er virkelig et stort ansvar at skulle spille hende. Et spændende ansvar.”

Jeg følger en pludselig indskydelse: ”Har du og Hannah Arendt nogen fællestræk?” Rosenbaum ler hjerteligt. ”Ja, det har vi jo nok, hvis jeg graver lidt.” Hendes udtryksfulde øjne strejfer en stund, let undvigende, rundt i lokalet og vender så, fulde af glød, tilbage til bordet: ”Den dér stædighed, der både kan være velsignet og forbandet…. Jeg insisterer f.eks. på at være både skuespiller, instruktør og producent. At lave mine egne projekter, hvor jeg kommer af med noget af det, jeg synes, er vigtigt. Og så det dér med at tænke. Sådan er jeg. Jeg er opdraget til at tænke!”

FAKTA:

Ina-Miriam Rosenbaum (skuespiller, instruktør og producent) er født i 1959 og uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1982. Siden har hun medvirket i et utal af forestillinger på københavnske scener og på turneer rundt i Danmark. 

Rosenbaum har siden 2011 skabt en række opsigtsvækkende portrætter på scenen af bl.a. Joseph Goebbels, Marguerite Viby, Silvio Berlusconi, Agnes Henningsen og PH.

Hun har siden 1992 være producent og leder af Off Off/Produktion, en platform, der producerer scenekunst der taler ind i tidens aktuelle temaer i vekslende formater og med forskellige samarbejdspartnere. Projekt Glemmebogen, teaterserien der tager udgangspunkt i møg-sager fra Christiansborg er hendes store projekt, der siden 2017 med drama, satire og dokumentarisme har sat 4 store politiske sager på scenen.

Rosenbaum er udover at være en prisbelønnet skuespiller, en anerkendt instruktør og har iscenesat forestillinger på bl.a. Folketeatret, Teatret Svalegangen, Vendsyssel Teater, Tivolis Glassal, Operaen i Midten, Odense Teater, Aarhus Teater, Det Kongelige Teater, Malmø Opera og Blaagaard Teater.

Hun har medvirket i TV-satire, film, TV og Net-serier bla. Broen, 4, sæson og TV2’s krimiserie Sommerdahl. Hun har desuden gennemgående roller i såvel DR-serien Orkestret som i TV2-serien Agent, instrueret af Nikolaj Lie Kaas.

Blandt de priser, Rosenbaum har modtaget, kan nævnes Årets Reumert 2018 for bedste kvindelige hovedrolle i forestillingen J O B – et enkelt menneske. Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i 2011 for rollerne som Joseph Goebbels i Rhea Lemans Hitler on the Roof og som Marguerite Viby i Rosenbaums egen produktion Marguerite – en pige med pep! af Jesper Malmose.

Fra 31. august 2023 kan Rosenbaum opleves i rollen som den tyske filosof og politiske teoretiker Hannah Arendt i forestillingen Arendt-at se i mørke af Rhea Leman. Forestillingen er en co-produktion mellem Off Off/Produktion og Odense Teater.

Læs mere om “Arendt – at se i mørke”

Læs mere om Ina-Miriam Rosenbaum

Følg Ina-Miriam Rosenbaum på Instagram

Har du læst?

Interview med teaterredaktør Jakob Sten Olsen: “Jeg sidder ikke og flæber i teatret”

Interview med korist Andreas Winther (og søn): “Once in a lifetime” 

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *