Af Signe Ravn
”Revyen har en kæmpe demokratisk funktion. Humor er demokratisk; det at kunne grine af sig selv og med andre, og at gøre grin med magten er utroligt vigtigt. Det er en ventil, som gør, at der ikke bliver overtryk.”
Sådan siger Jakob Fauerby, som de fleste herhjemme nok lærte at kende for alvor, da han i efteråret deltog i, og vandt, ”Vild med dans” sammen med Silas Holst. Men de seneste seks år har han ved siden af sit virke som skuespiller og værtstræner, gjort sig som revyforfatter med så stor succes, at han blev kåret som Årets revyforfatter til Revyernes Revy i 2019.
NB. Denne artikel blev til, før der var en afklaring på revyernes spilleperioder på grund af corona og må derfor læses med det forbehold.
Forelskede sig i revyen som voksen
Som barn oplevede Jakob Fauerby revy, når han var i Cirkusrevyen og så lokale amatørrevyer sammen med sine forældre, men det er ikke minder, der har bidt sig fast i hukommelsen. Det var først langt senere, at kærligheden til genren og forståelsen af den vigtige rolle, revy rent faktisk spiller i vores samfund, indfandt sig.
”Da jeg blev voksen, blev jeg klar over, hvad revyen kunne. At revyen har en funktion udover bare at være morsom – og der blev jeg ret forelsket i den, fortæller Jakob Fauerby, der også dyrker humoren som en del af den satiriske trio PLATT-FORM med Mille Lehfeldt og Laus Høybye, og fortsætter:
”Humoren er en vej hen til at sige noget, der virkelig er vigtigt, og den ramme os et sted, hvor de svære emner er afvæbnende. Jeg ved godt, at det ikke altid lykkes revyerne at gøre det. Men når det lykkes, er det vidunderligt.”
”Humor er demokratisk og vigtigt, det bliver farligt hvis ikke vi kan grine af os selv og magten på den måde spiller revyerne en kæmpe rolle for sammenhængskraften og vores fællesskab.”
Læs også artiklen “Laus Høybye: Min scenedebut”
Det er skønt, hvis folk både har grint og grædt; Ha, der fik de dén! Og Av, dér fik jeg dén! Der er ikke noget galt i at blive stødt en lille smule på manchetterne.”
”Der er jo en tendens til måske at se lidt ned på revyen. Det skal man passe rigtig meget på med. Det er jo mange hundredetusinde danskere, for hvem det at bruge penge på revy er en del af deres kulturforbrug. Det er en kæmpe genre, som rigtig mange benytter sig af. Når den er bedst, formår den at rykke ved noget. Det er taletid, det er en platform.”
“For mange af vores publikummer får de måske lov at blive rykket lidt i deres holdninger eller ideer, de havde. Igen må jeg sige, det er altså sundt at grine af sig selv. At opleve sig selv oppe på scenen med ens egne små fejl og mangler og skavanker, at få dem udstillet på en kærlig satirisk måde er sundt for os alle sammen,” fastslår Jakob Fauerby.
Folkelighed skal ikke være et fyord
Han kalder revyerne et lille spejl, der holdes op foran publikum. Og det er hverken Shakespeare eller Ibsen. Men det skal revyen heller ikke være, og de to tilsyneladende modsætninger har hver deres nødvendige værdi og bibringer noget forskelligt, vurderer Jakob Fauerby.
”Der er en tendens til at tale folkelighed ned. Ordet folkeligt er i sig selv blevet lidt et fyord, men altså det er jo fordi, vi misforstår folkelighed; Grundtvig og Højskolesangbogen er jo også folkeligt med både ånd og fællesskab, der er inde under denne paraply af folkelighed, og her ligger revyen også. Revyen kan sagtens have ånd, og jeg synes, man skal bestræbe på, at den får ånd. Man må godt lave lagkagerevy. Men det ville klæde lagkagen, at der er mere end flødeskum.”
Jakob Fauerby forklarer begrebet lagkagerevy som ”Sketch på sketch, prut, skæg og en sang og en hat og paryk og en shortie, hvor én siger noget skægt”.
”Det skal der være i en revy, og der er ting, der bare er sjove, men der må også gerne være noget, der niver. Det er skønt, hvis folk både har grint og grædt; Ha! Der fik de dén, og Av! Der fik jeg dén. Der er ikke noget galt i at blive stødt en lille smule på manchetterne.”
Det er ikke alting, der behøves at være morsomt. Der må gerne være et nummer, hvor man ikke griner.
Et nummer uden grin
Det er den opskrift, som Jakob Fauerby selv arbejder efter som revyforfatter, hvor han de seneste seks år næsten udelukkende har skrevet til Dragsholm Revyen, som han i år også instruerer for tredje gang.
Det var Bente Eskesen og Susanne Breuning, der står bag Dragsholm Revyen, der fik Fauerby i gang med at skrive. Første år havde han to tekster med. Den ene om en gren af oplevelsesturismen, hvor de rejsende ville opleve ødelæggelserne i krigszoner, når krigen er stilnet af. Det var en kommentar til krigen i Syrien.
”Det er ikke alting, der behøves at være morsomt. Der må gerne være et nummer, hvor man ikke griner,” understreger Jakob Fauerby.
”Det er jo noget mærkeligt noget med at skrive, for jeg er jo ikke forfatter, jeg er jo primært skuespiller. Jeg kan lide at skrive, men det er også vildt udfordrende. Man kan sætte sig ned og skrive, men kommer ikke med noget, der bare er tæt på godt. Jeg har ideer liggende, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke får dem forløst. Andre gange skriver en tekst sig simpelthen så hurtigt. Det er et ægte håndværk. Der er jo nogle, der bare er virkeligt dygtige til det. Det har jeg stor respekt for,” siger Jakob Fauerby.
Pris hæver synligheden
Hans navn stod i 2019 ud for 19 af 29 numre i Dragsholm Revyen, ligesom han havde et enkelt nummer med i Nykøbing F. Revyen, som blev kåret til Årets Revy til Revyernes Revy sidste år, hvor Jakob Fauerby som nævnt selv løb med titlen som Årets Revyforfatter.
”Det er en ære og en cadeau, og så betyder det, at jeg formentlig er blevet lidt mere interessant for revyerne, og det er jo dejligt. Men man skal jo skrive de gode tekster for at blive brugt,” siger Jakob Fauerby.
Pt. forventer han, at han fra næste år selv skal til sende sine revytekster ud til de forskellige revyer. Indtil nu er det primært Dragsholm Revyen, der har haft glæde af hans arbejde.
Der skal sparkes opad
I Danmark har vi ytringsfrihed, men ikke ytringspligt, minder Jakob Fauerby om. Og dermed antyder han også, at selvom man måske nok kan skrive om alt, så betyder det ikke, at man skal gøre det – heller ikke i revysammenhæng. Så hvornår lykkes en revytekst?
”Det lykkes generelt, når man sparker opad,” forklarer Jakob Fauerby.
Da skandalen om udbytteskat rullede i SKAT, var der oplagt materiale til revyerne, men Jakob Fauerby var irriteret over de sketches, hvor joken blev, at SKAT blev svindlet, fordi enkelte medarbejdere havde sovet i timen.
”Det er umorsomt, og det er ikke sandt. Det er fejlslagen humor, for vi er nødt til at gå efter dem, hvis skyld det [rent faktisk] er,” fastslår Jakob Fauerby med henvisning til års massive nedskæringer og de omstruktureringer i SKAT, der muliggjorde svindlen.
Af samme årsag ser han heller ikke komisk materiale i for eksempel Britta Nielsens børn, der blev revet med i malstrømmen af moderens grådighed. Det ville i hans øjne være at sparke nedad. Til gengæld er der ingen vej udenom at tage fat i Alternativets nedsmeltning i foråret 2020.
Ofte starter det med en sjov ide med udgangspunkt i en dum forveksling, eller ord, der rimer skægt. Eller også er det en indignation…
”Det vil jeg sige, at man nærmest bliver nødt til. Det er jo for vildt at have så meget medvind og så gode ideer og så sætte sig yderst på en gren og begynde at save den af. Det er jo absurd… lattervækkende – der er jo noget i det gode gamle danske ord – det er jo lattervækkende det, der foregår.”
Selv forsøger Jakob Fauerby at lege med ordene og skrive en god spilbar situation, fordi det i hans øjne giver de stærkeste numre.
Da Scenen.dk interviewer Jakob Fauerby er han i gang med at skrive tekster til årets Dragsholm Revy, og samtidig er Danmark netop lukket ned som følge af corona. Og det er en udfordring som revyforfatter. For eksempel vil politiske tekster skrevet for bare et par måneder siden sandsynligvis ikke længere være aktuelle på grund af coronaudviklingen.
”En tekst skal meget genre være præsent, aktuel og holdbar. De bedste tekster skrives som regel fra april og maj og helt op til premieren i juni. De samfundssatiriske tekster kan godt være skrevet allerede, forklarer Jakob Fauerby.
Læs også artiklen “Julie Steincke: Revyen har gjort mig mere dansk”
En sjov tekst kører på brændstof
”Ofte starter det med en sjov ide med udgangspunkt i en dum forveksling, eller ord, der rimer skægt. Eller også er det en indignation, der kommer af at kigge ud i verden og se på mine medborgere opføre sig hyklerisk. Der er jo [for eksempel også] noget vanvittigt morsomt i den kreative klasse og deres valg af navne til børn, alle livsstilselementerne… jeg har naturlig over vrede over folk, der ikke vaccinerer deres børn. Så er brændstoffet til stede til at få en sjov tekst op at køre af,” opremser Jakob Fauerby.
Han nævner desuden fake news, EU-sammenhold, fællesskaber, hvordan vi forholder os til døden og børneopdragelse som emner, der kan skrives på året rundt.
”Jeg havde en tekst med for nogle år siden om 12-tals-pigerne, som også var med i Amagerrevyen, som jeg instruerede. Det sjove er jo ikke de piger, der har det skidt – det er jo forældrene, der har svigtet. Der lavede jeg en sketch om to mødre, der sad og hyggede og var så stolte af deres børn, mens det var helt galt. En af pigerne var kommet til at spise for mange Panodiler og var kommet til udpumpning, den anden havde snittet sig i armen, og moderen synes, det var så yndigt, at datteren græd over, at hun kun havde snittet sig 11 gange, fordi hun skulle jo helst have 12 i snit. Det er en måde at udstille min egen generations måde at være forældre på. Det er et brændstof.”
De små kan gå til kanten
Og han kan godt lide, at Dragsholm Revyen, som han også instruerer i år, som en af de mindre revyer, har mulighed for at gå til kanten og tekstmæssigt tage de chancer, som de allerstørste revyer ikke kan.
”Det er mange penge, der er på spil. De små revyer har lettere ved at være lidt frækkere, lidt skævere. Der er et ret stort mod på de små revyer til at gå andre veje, som de store revyer ikke i samme grad kan tillade sig,” forklarer Jakob Fauerby, der nævner Peter Oliver Hansen og Søren Dyhr som nogle af dem, der skriver vedkommende, skarpe og modige tekster.
Som instruktør elsker han, når han i samarbejde med spillerne kan pille ved en ellers færdig tekst og give den dét ekstra, der får latteren til at runge, når teksten møder publikum og for alvor får liv.
”Revyens lidt dårlige ry er en kæmpe fejltagelse, og jeg ville ønske at mange flere turde skrive til revyen og så det som noget fint at gøre, for det er jo – hvis man får en god tekst med i Cirkusrevyen, så taler vi 130.000 mennesker og tv – et gigantisk talerør. Det er også skønt at skrive til et lille forlag med en smal digtsamling eller P1 med et hørespil, men at få det talerør, som revyerne kan give, ville jeg ønske at flere turde give sig i lag med.”
Dragsholm Revyen ”Råt og godt” er desværre blevet aflyst i 2020 pga. coronasituationen.
Artikler du også vil kunne li
“Sådan er en god revytekst”
“Revyekspert: Her er mine favoritter”
“Julie Steincke: Revyen har gjort mig mere dansk”
