Jan Hertz: ”Mærk tiden – i tiden – til tiden!”

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner

”Kun gennem ærlighed, og ikke ved at putte sig selv i kasser, er livet værd at leve.”

Som skuespiller instruktør, teaterchef og coach har Jan Hertz hele livet arbejdet med øjeblikkets muligheder. Derfor er det oplagt, at det enkelte øjeblik, positivt eller skæbnesvangert, er omdrejningspunktet i soloforestillingen ”Senior Stand-up i farver”, som fra februar 2023 spilles på turné i hele landet. Denne formiddag maler Hertz et landskab i telefonen. Høje bjerge, dybe kløfter, piblende bække; en symfoni af liv. Den elegante gammelkøbenhavnske diktion får musisk klang fra hans svenske modersmål og kontrasteres af en ungdommelig fræk slagfærdighed. Hvert øjeblik er den 73 årige teatermand fuldt til stede. ”Du har haft en alsidig karriere. Hvornår opstod egentlig din kærlighed til teatret?”. Mit første spørgsmål lirker i skatkistens lås efter en rum stilhed i røret.

Forført

”Mit manglende svar er sandheden, for jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg kom første gang med mine forældre i Det Kgl. Teater til balletten ”Tornerose” i 1956, og der blev jeg forført af magien og dansen.” indleder Jan Hertz med billedskabende præcision: ”Man kunne frembringe sine hemmeligheder ved at bruge kroppen, ganske uden ord, og det var så fuldbyrdet, sårbart og kærligt. Efter den dag dansede jeg altid og troede, jeg skulle være balletdanser. Jeg var høj af min alder allerede som 11 årig og en dag så jeg ned på mine store fødder og tænkte: ”De fødder holder ikke til en ballettilværelse!””. Min samtalepartner afslutter med et svirp: ”Nej, det fik jeg aldrig fod på”.

Jeg har haft en barndom med en social forventning om, hvordan barnet skulle uddanne og opføre sig. Jeg brød væggene i den kasse for at overleve.”

”Du valgte i stedet at blive skuespiller. Havde du som barn en trang til at være i centrum?” fortsætter jeg. ”Jeg har aldrig tænkt på at blive set.” replicerer han. ”Som barn havde en trang til at være vægtløs, at være i en anden verden. Jeg var dybt genert, så der skulle være en forklædning – en anledning.”. Inden jeg når at stille mit næste spørgsmål, supplerer Hertz med viljestyrke i stemmen: ”Jeg har haft en barndom med en social forventning om, hvordan barnet skulle uddanne og opføre sig. Jeg brød væggene i den kasse for at overleve. Det var nødvendigt. Jeg vidste, at det var protesterende mod normerne i et borgerligt juvelerhjem, hvor det lå mere i kortene, at jeg skulle føre familiefirmaet ”Hofjuveler P. Hertz” videre. Hvor jeg havde den modstandskraft fra, kan jeg ikke fortælle dig. Det var en ensom sværdgang”. I baggrunden slår hans mormors svenske vægur sine eftertænksomme slag.

Jan Hertz er instruktør på “Vinterrevy” – læs mere her

”Jeg ville ønske, jeg var blevet vejledt meget mere”

Blandt temaerne i ”Senior Stand-up i farver” nævner Jan Hertz optagelsesprøver som et af de markante. Skønt han har haft en uafbrudt teaterkarriere siden 1974, blev det til blot et enkelt år som skuespillerelev på Aarhus Teater. Hvor stor en rolle har andres blik på ham spillet i karrieren?

”Jeg ville ønske, jeg var blevet vejledt meget mere – at jeg var blevet rådgivet!” kommer det oprigtigt fra min samtalepartner, der livsklogt uddyber: ”Jeg var for utålmodig og resultatfikseret, da jeg, med en aktiv teaterbaggrund, kom på elevskolen, og efter et år foreslog de mig at gå ud i det aktive teaterliv. Der stod jeg, ung og skuffet, med en etiket på ryggen: ”Smidt ud af Aarhus Teaters Elevskole, Ny Linje”. Det var da ikke morsomt”. Jeg lytter til en mand, der åbenlyst kender smertens væsen. ”Jeg følte, at nogen godt kunne have set mig, og have sagt: ”Jan, tag det nu roligt. Du er ikke til optagelsesprøve på elevskolen hver dag.”. Jeg var altid bange for at spilde tiden, for jeg ville vise resultater”.

Jeg aner en sørgmodig tone i stemmen og spørger forsigtigt den garvede teatermand, hvordan han kom sig over skuffelsen. Med et lyser han atter op: ”Jeg tog initiativer, oprettede og drev teatret Gentoftescenen, iscenesatte kirkespil og spillede hovedrollen i Hostrups vaudeville ”Eventyr på fodrejse” 85 gange på turné. Jeg lærte det hele, men jeg lærte det ude i virkeligheden.”. Jeg sporer hos ham en styrke bygget på modstand. Har teaterbranchen evnet at se hans fulde potentiale? Jan Hertz henter svaret i sit mødrene fædreland, Sverige:

”Jeg oplevede først at blive set som 40 årig, hvor jeg blev engageret til, i Göteborg, at spille konferencieren i musicalen ”Cabaret”. Det blev en stor succes, skønt jeg i Sverige var et totalt ukendt navn. Derefter tilbød de mig at spille Professor Higgins i musicalen ”My fair lady”, men da skulle jeg hjem til Danmark og være chef på det daværende Amager Scenen. I Sverige følte jeg, at jeg blev set som ham, jeg er, med et smilende dyberegående indhold. ”Se mig, brug mig!” Det har været mit inderste ønske hele mit liv”. Hertz’ mod til at dele sin dybtfølte længsel gør indtryk.

Stryhns den grofthakkede

”Du har ledelseserfaring som bl.a. coach, instruktør og ikke mindst teaterchef. Bl.a. drev du succesfuldt teatret Amager Scenen fra 1988-1996. Hvad er god ledelse ifølge dig?”. Jeg øjner at der, dør om dør med den følsomme sjæl, bor en sand pragmatiker med sans for kundepleje: ”God ledelse er at ”kunne se” alle dem, man har ansat og at give dem fornyende udfordringer” begynder Jan Hertz. ”Man er teaterchef med alt, hvad dertil hører. Det er ikke noget, man bare gør, for det handler om at få varen og publikum til at virke i synergi. Du skal ikke kun vælge repertoire men også vide, hvordan du får repertoiret på det givne teater til at stråle. Man skal jo også have den kundeoplevelse, man forventer, hvis man går i stormagasinet Magasin du Nord” fastslår han.

For mig bør teater altid være en daglig behovsvare, ligesom Stryhns den grofthakkede leverpostej. Det er fuldstændig det samme”.

”Så ledelse handler om strategi?” forsøger jeg. ”For en teaterchef handler det om at udvikle et gennemarbejdet visionsoverblik.” siger Hertz og supplerer med eftertryk. ”Repertoiret er vigtigt, men det er fanme lige så vigtigt, at garderoben, toiletterne, baren og stolene er indbydende for publikum”. Engagement brænder sig gennem røret mens tilføjelsen er knastør: ”For mig bør teater altid være en daglig behovsvare, ligesom Stryhns den grofthakkede leverpostej. Det er fuldstændig det samme”. Jeg frydes ved hans evne til, med sproglig finesse, at slå hovedet på sømmet.  

Læs også artiklen “Mød dit teater: Louise Schouw Teater”

Sandhedsøer

”I din forestilling er der, ud over teateranekdoter og træfsikre parodier på store kulturpersonligheder, noget, du betegner som sandhedsøer. Forklar, hvad der gemmer sig bag det ord.”. Jeg tier og lytter. Skatkistens låg løftes nu generøst i et, af Jan Hertz, nøje afstemt tempo:

”Uden det ene ikke det andet. Jeg stillede et krav til mig selv, da jeg satte denne forestilling i søen. Skulle jeg være morsom, skulle det have perspektiv; det skulle blandes med selverkendende monologer. Disse monologer kommer på strategiske tidspunkter, efter at publikum har moret sig. Ordene er helt hudløse og ærlige ift. det sted, jeg var på givne tidspunkter i mit liv. Der er jo parodier i ”Senior Stand-up” på bl.a. Dronningen, som jeg har spillet gennem 43 år, og på store skuespillere og instruktører, bl.a. min mentor John Price. Hvis jeg skulle genskabe disse personer lyslevende, måtte jeg også genskabe mit eget sande regnskab med smerte og ægthed: forholdet til min far og mor, mine erfaringer i metieren, hvordan det er, og har været, at være mig”. Jan Hertz trækker vejret dybt og roligt. ”Jeg sagde: ”Jan, du får ikke lov at lave det her, hvis du ikke tager nogen chancer!”. Jeg kan stå i en spot og spørge over i en anden spot: ”Jan, hører du efter hvad jeg siger til dig? Hvordan har du det med kærlighed?” Og så svarer jeg i den anden spot: ”Den oplevede jeg aldrig som barn”. Hvis der ikke er noget på spil, skal jeg lade være.”. Uret slår igen.

Hertz’ forestilling er to timers liv, der ånder sammen med publikum. Hvordan forstår mennesket Jan det at være i live, og hvad ser han frem til ved at genoptage ”Senior Stand-up i farver”? Ordene bæres af min samtalepartners lyst til at dele øjeblikket: ”Jeg ser frem til igen at fortælle. Publikum har hovedrollen, og det at trække vejret sammen med publikum er essensen i den levende kunst. Liv er at turde vise, at man er sjæl, kød og blod. Min forestilling handler om at være i live i nuet, på baggrund af fortid til gavn for fremtid. Jeg elsker, at englænderne kalder nutiden for ”Present”, for den er jo en gave. Hvad du har gjort og hvad du kommer til at gøre er ligegyldigt. Du er aldrig mere værd end det øjeblik, du befinder dig i netop nu!”. Med omhu noterer jeg hans ord.

Sjæledetektiven

Uden ambitionen om at putte ham i en kasse spørger jeg: ”Jan, må jeg kalde dig en sjæledetektiv?”.

Hans klang er taknemmelig: ”Jeg bliver tavs af beundring over udtrykket. Det må du selv bestemme.” lyder det, før Jan Hertz selv runder kassetænkningens sande potentiale: ”Fordelen ved kasser findes kun, når det er et kinesisk æskesystem, der er tale om. Når vi kan blive ved med at udvikle æsken af æsken. Et menneske er jo en babushkadukke. Det er lag på lag”. En kongelig sammenligning, baseret på lang erfaring, sniger sig ind: ”Jeg synes, det er så morsomt at optræde som Dronningen til firmaarrangementer, fødselsdage osv. Det handler om at gå ind i Dronningens væsen, for jeg parodierer hende ikke; jeg tror, jeg er hende. Det begynder med tankesættet. Det er jo det, hun selv er nødt til at gøre sig umage med, for at være Dronningen og at udføre det hverv så ordentligt som muligt til gavn for os alle. Gennem 43 år har jeg optrådt med 498 selvskrevne monologer, målrettet den aktuelle virksomheds anledning, som jeg er engageret til at være en del af. Jeg gør mig umage, ligesom mennesket Dronningen gør det.”.

“Forandringen kommer, når man er parat. Mærk tiden – i tiden – til tiden!“

Svaret gør fornem fyldest og det er nu på tide at stille sjæledetektiven Hertz det afsluttende spørgsmål: ”Du har et flot CV, men hvilke opgaver drømmer du om at løse på eller foran scenen fremover? Og endnu vigtigere: Hvad drømmer du om i livet?”. ”Tænk hvis nogen kunne se mig som skuespillerkarakter, i og med min alder, så jeg kan indgå i en andens sammenhæng.” udbryder Jan Hertz. ”Hvis nogen ringede mig op med et tilbud, ville jeg dog afsløre mig selv ved at være alt for ivrig. Jeg egner mig ikke til at være forbeholdende.”. Han ler stille og tilføjer befriende afklaret: ”I mit private liv drømmer jeg om at forblive sund og rask og at nyde det liv, der er. Der hvor man er, gør man det så interessant, man overhovedet kan. Det er det, det handler om. Og så handler det om timing. Forandringen kommer, når man er parat. Mærk tiden – i tiden – til tiden!”

 

FAKTA:

Jan Hertz (f. 1949) har, efter en elevtid på Aarhus Teater, virket som skuespiller, instruktør, teaterchef og coach siden 1974.

I årene 1979 til 1984 var han leder af turnéteatret Gentofte Scenen og fra 1989 til 1996 var han direktør for det daværende teater Amager Scenen, der i hans direktørtid fejrede store triumfer med musikforestillinger som The Sound of music og Mød mig på Cassiopeia. Fra 1999-2001 var Hertz underholdningschef i Tivoli og blev både arbejdsgiver og sparringspartner for H.M. Dronning Margrethe, da hun debuterede som scenograf på Pantomimeteatret med H.C. Andersen balletten Kærlighed i skarnkassen (2000).

Sideløbende har Hertz instrueret en lang række musicals, teaterforestillinger og revyer fordelt over hele landet. Repertoiret spænder fra Anne Franks Dagbog på Folketeatret (2000) over forestillingen Z om sangerinden Monica Zetterlund på Teatret ved Sorte Hest (2019) til monologen Jeg tror kun på én Gud/et had på Skibet Liva, med skuespillerinden Mette Marckmann (2021). En forestilling, der blev mødt med femstjernede anmeldelser. Ud over at virke i Danmark har Hertz instrueret tyve forestillinger i Sverige – mange gange med den svenske skuespillerinde Eva Rydberg på scenen.

 Som skuespiller har Hertz bl.a. gjort sig bemærket som konferencieren i musicalen Cabaret på Stora Teatren i Göteborg (1988). I 2017 havde han premiere på det selvbiografiske show Senior Stand-up i farver, produceret af Louise Schouw Teater, som fik en buket femstjernede anmelderroser.

Desuden holder Hertz foredrag og har optrådt i rollen som Dronning Margrethe gennem 43 år. Derudover forestår han coaching for store danske virksomheder landet over.

Jan Hertz modtog i 1996 og 2006 Teaterdirektørforeningens Legat og var, fra 1998 og 15 år frem, medlem af Reumert Prisens Komité.

Læs mere om Jan Hertz på: www.janhertz.dk og om Senior Stand-up i farver på www.louiseschouw.dk/senior-stand-up

Artikler du også vil ku li

Interview med Sebastian Harris “Jeg er ikke andre steder end i nuet!”

Interview med dramaturg Per Brink Abrahamsen: “Nu behøver jeg ikke længere undskylde for det, jeg laver!”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *