Jeanne Boel: ”Jeg skal ikke bevise noget som helst”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner                                                                                                                        

Ordene fyres afsted som var de patroner skudt ud af et geværløb. ”Nu er jeg jo kommet helt væk fra det, du spurgte om,” kvidrer hun gang på gang i telefonen og fortsætter lystfyldt sin farverige verbalorkan. Jeg forestiller mig, hvordan hun er som instruktør og chef; på én gang hamrende kontant, hjertevarm og inspirerende kunstnerisk kvalitetsbevist. Talentet er mangefacetteret, og som samtalepartner er skuespiller Jeanne Boel lige dele sød, sjov og skarp. Når Sønderborg Sommerrevy Show d. 2. juni 2024 har premiere, byder Boel og ægtemanden, scenograf Klaus Kristensen, som revyens direktørpar atter velkommen til en musikalsk appetitligt anrettet morskabsbuffet. Samtidig tager den garvede revysnedker gerne den verbale hammer i brug, da samtalen allerførst falder på, hvilken målgruppen, hun gerne vil appellere til. Boel elsker sit stampublikum, men har en tilføjelse: ”Hvis ikke vi får fat i de unge, så dør revygenren – og det må du gerne citere mig for!”

Foden under eget bord

Indledningsvist spoler jeg tiden tilbage til 2017, hvor Jeanne Boels sønderjyske revyejereventyr tog sin begyndelse:  ”I 2017 begyndte en løbende overdragelse af Sønderborg Sommerrevy til dig og din mand. Fra 2020 var I eneejere. Hvad har det kostet dig at dedikere dig til netop den revy? Karrieremæssigt, økonomisk – du vælger.” Hun rømmer sig. ”Jeg har været danser, skuespiller, instruktør og tekstforfatter inden for revyverdenen, men jeg manglede at få foden under eget bord,” indleder Boel viljefast og uddyber: ”Så kommer Sønderborg Sommerrevys daværende direktør, Leif Maibom, og tilbyder os at overtage livsværket, og jeg blev dybt rørt.” En lille kunstpause lader ane, at følelserne er med i genfortællingen af hændelsesforløbet. ”Det er da en flot afrunding på min lange karriere.” Hun tier et par sekunder og causerer derpå med energisk tragikomik i stemmen: ”Så kom Coronaen i 2020 ellers og savede benene over på hele teater- og revybranchen. Ak ja… havde vi blot fået samme erstatning som minkavlerne… men her i revyen slæber vi stadig rundt på 20 procent i underskud. Det går godt, men det er svært at få publikum lokket tilbage efter den omgang, det må jeg sige.” Tonen er usentimental og fodnoten afleveres knastørt: ”Det er jo vores egne penge, der kører butikken.” Jeg ler uvægerligt. Jeanne Boel kan sin timing på fingrene.

Jeg skal da blankt erkende, at det faktum, at jeg kommer fra København, det har folk lige skullet vænne sig til. Det handler om at lære egnen at kende – også som kvindelig erhvervsleder.”

”Har du og din mand skulle ses an af lokalpublikummet?” spørger jeg og hentyder til parrets immigration fra København til Sønderjylland. Boel holder en tænkepause, før ordene ubesværet flyder med vanlig beslutsomhed: ”Det er jo sådan, at når man flytter til en anden landsdel, så har man automatisk noget farligt over sig, og det har da været en stejl stigning opad. Leif Maibom havde heldigvis allerede indført den tradition, at der er et par numre i revyen, der handler om noget lokalt hernede, mens resten er mere alment tilgængeligt. Tænk på, at 70 procent af vores publikum kommer udefra, og de er jo sat af, hvis det hele er tekster om Sønderborg,” forklares det pragmatisk. ”Så jeres overtagelse af revyen har været ganske ubesværet?” vil jeg vide. ”Jeg skal da blankt erkende, at det faktum, at jeg kommer fra København, det har folk lige skullet vænne sig til. Det handler om at lære egnen at kende – også som kvindelig erhvervsleder,” pointerer Jeanne Boel uden dog at konkretisere. Jeg tager et spadestik: ”Er der nogen, der har tilstræbt at holde dig nede på din nye hjemegn?”

”Man må tro på det, man laver og stå ved det produkt, man leverer. Jeg laver revy for alle, der kommer for at have en skøn aften. Andet er der ikke at sige til det,” konstaterer hun stålsat.

 ”Tak for et fedt show”

Siden Jeanne Boel debuterede som balletbarn på Det Kongelige Teater i 1968, har scenen været hendes hjem. Da den legendariske danselærer og koreograf Britt Bendixen tog den 17-årige Boel med som danser i Nykøbing Falster Revyen, fulgte professionelle dansejobs i revyer og musicals som perler på en snor. Sin debut som skuespiller fik hun som stuepige i farcen ”Tak, så er det nok for i aften” i 1979, og siden da er det, foruden rollen som Frøken Brahe i 1990’ernes TV2-hitjulekalendere om nissen Pyrus, blevet til en farverig kavalkade af farcer, lystspil og revyer. I sidstnævnte genre har hun både gjort sig som skuespiller, instruktør, tekstforfatter og koreograf. Nu er Boel revydirektøren med et genrekendskab der er de færreste forundt. Samtalen spores naturligt ind på, hvad der definerer en vellykket revy. ”Hvis vi tager udgangspunkt i det musikalske aspekt, så hyrer jeg altid kunstnere, der kan synge – f.eks. musicalfolk,” fortæller Jeanne Boel. ”Sang har betydet meget for mig i min karriere, og jeg elsker, når vi f.eks. kan præsentere et lækkert femstemmigt arrangement i en sang. Publikum behøver jo ikke at tænke: ”Gud, det er femstemmigt!” Bare de nyder, at det lyder godt.”

Hvis jeg talte om revy, kunne jeg simpelthen ikke komme i kontakt med et yngre publikum. Derfor tilføjede jeg ordet ”Show”, fordi de unge selv bruger netop det.”

Min nysgerrighed på hendes PR-strategi fører nu an: ”Har det musikalske aspekt haft indflydelse på, at du tilføjede det lille ord ”Show” i navnet på jeres revy i 2021 – Sønderborg Sommerrevy Show?” Prompte får jeg svar på tiltale: ”Det hænger sammen med, at hver gang, jeg mødte et yngre menneske, der havde set revyen, sagde de til mig: ”Tusind tak for et fedt show.” Hvis jeg talte om revy, kunne jeg simpelthen ikke komme i kontakt med et yngre publikum. Derfor tilføjede jeg ordet ”Show”, fordi de unge selv bruger netop det,” konkluderer Boel selvfølgeligt og supplerer: ”Det er en mere showpræget revy, vi laver. Vi er gået væk fra visen med otte lange vers og i højere grad over til en musicallyd. Skuespillerne er heller ikke dansere, men de bevæger sig koreografisk velfungerende. Tænk på, at jeg er gammel danser. Jeg er vandt til at tænke i et fedt show.” Jeg fornemmer den sunde balance mellem hendes indre kunstner og købmand.  

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

”Den der betaler bestemmer”

”På én gang direktør og en del af den kunstneriske skabelsesproces som ligeværdig kollega. Det må kræve omtanke…” reflekterer jeg. Igen er en vis skråsikkerhed at spore hos Jeanne Boel: ”Min bedste opskrift er, at man opfører sig ordentligt, og at man lærer at give et pænt afslag. Når vi først spiller, er jeg, som du siger, kollega på lige linje med de andre. Jeg opfører mig ordentligt, men jeg har da en enkelt gang været nødt til at sige til en skuespiller, at den der betaler, bestemmer.” Revyveteranen i røret slår med et en hjertelig latter op. ”Den pågældende skuespiller hoppede lidt i stolen, men jeg var simpelthen løbet tør for argumenter.” Replikken emmer af stilsikker humoristisk elegance. ”Er du en skrap chef?” indskyder jeg. Boels svar affyres kontant, da det er færdigstøbt: ”Nej, for jeg sørger for mine ansatte, før jeg sørger for mig selv. Jeg går f.eks. selv ind og tager de tekster, der er tilbage, når de andre på holdet har fået godt materiale at arbejde med.”

”Samtidig må din indre købmand jo også kende til godhedens grænser?” Forretningskvinden er fluks på stikkerne: ”Det handler jo ikke om, at skuespillerne skal promovere deres personlige smag i en revy. De kan byde ind, de kan skrive deres egne tekster, hvis de er gode nok, men overordnet skal de løse den opgave, de er hyret til – sådan er det.”

Her kan du se revy i 2024

”Vi skal simpelthen have de unge med”

”Sønderborg Sommer Revy Show har premiere d. 2. juni. Hvordan bryder du isen til fremtidens revypublikum?” spørger jeg med tanke på Jeanne Boels indledende udsagn om revygenrens fremtid. ”Her i Sønderborg laver vi studieforestillinger for 3’gere og andre under uddannelse, men vi har et kæmpe forklaringsproblem over for mennesker, der ikke kender genren. Vi går alle sammen rundt i et kæmpe supermarked af underholdningstilbud, som vi uhindret kan hive ned af hylderne, uden at vi aner, hvad vi egentlig har brug for,” responderer min samtalepartner sørgmuntert.  ”Og hvordan bliver revyen en behovsvare for nye generationer? Hvor er branden, I garvede rotter skal have slukket, så revygenren ikke ender som en bunke aske?” Stilhed.

Boel trækker vejret dybt og sætter svaret an i et eftertænksomt tonefald: ”Hver gang jeg siger det, bliver vores ældre stampublikum fornærmede, men det handler ikke om dem, for de er skønne, men samtidig – vi skal simpelthen have de unge med.” Jeg følger interesseret op: ”Vel også en ny generation af revyskuespillere, så I ikke alle sammen, med få lov, er over 50 år?” Spørgsmålet antænder en fyrig stikflamme i det sønderjyske: ”Jeg har i flere år foreslået Musicalakademiet i Fredericia til bestyrelsen i vores paraplyorganisation Revy Danmark, for de studerende mangler kendskab til farcen og revyen. Generelt mangler dansk teater de gode morskabsscener, som ABC Teatret og Amager Scenen var i mange år. Man lærer af at stå der og af at gøre det.”

”Så den gamle mesterlære er du garant for.”

”Ja, for den er fanme vigtig. Jeg havde da aldrig lært at spille komedie, hvis jeg ikke havde spillet sammen med Lisbet Dahl,” fastslås det fyndigt.

”Jeg er en del af et hold”

Ganske uopfordret har Jeanne Boel leveret stikordet til samtalens afslutning: ”Apropos reydronningen Lisbet Dahl; du er jo den Sønderjyske revydronning. Hvor mange år giver du Sønderborg Sommerrevy Show, før du abdicerer og overdrager stafetten til en ny generation?” Direktøren tygger på det. ”Det er en hårfin balance…” kommer det filosofisk og afdæmpet. ”På den ene side: Så længe det er sjovt. På den anden side: Man skal stoppe, mens legen er god. Der skal altså yngre kræfter til! Det dødvande padler jeg rundt i pt., hvor jeg er 63 år. Ikke at jeg synes, alder er nogen hindring, men alligevel,” lyder det uudgrundeligt i telefonen.

Da jeg vil vide, hvilke karrieremæssige drømme, Boel kunne ønske at indfri i fremtiden, gnækkes der skælmsk: ”Jeg ville ønske, at jeg ikke behøvede at stå på scenen. Vi sparer en lønning ved det, men jeg vil da meget hellere dedikere mig til at få andre til at forstå og blomstre i revygenren.”  En lille cæsur lægger op til den efterfølgende pointe: ”Jeg står alligevel på scenen, og det tror jeg, folk er glade for, men jeg skal have min forestilling til at spille, så den giver et sus i salen. Jeg er ikke solist; jeg er en del af et hold.”

”Så hvis en anmelder skriver negativt om din specifikke præstation på scenen?” lister jeg afslutningsvis ind, hvorefter samtalen afrundes med den tro på sig selv, jeg fornemmer er ganske present for mennesket Jeanne – måske som en art forsvar: ”De anmeldere, der sidder i salen og glor på det, jeg laver, kan slet ikke det, jeg kan på scenen. Ikke én af dem, og det skal man huske sig selv på engang imellem. Simpelthen. Jeg skal ikke bevise noget som helst!”

FAKTA:     

Jeanne Boel (f. 1961) er skuespillerinde og revydirektør.

Boel debuterede som skuespiller i 1979 i farcen Tak så er det nok for i aften, med Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær, og har siden medvirket som teaterskuespiller og koreograf på bl.a ABC-Teatret, Amagerscenen, Det Danske Teater, Det ny Teater, Aalborg Teater, Privatteatret og Vejle Musik Teater.

Jeanne Boel var i ti år en fast del af succesen Komedie Teateret, som hun drev i samarbejde med skuespillerkollegerne Thomas Mørk, Pernille Schrøder, Karsten Jansfort og Henrik Lykkegaard.

Boel blev tidligt i sin karriere en flittig revyskuespiller i bl.a. Holstebro revyen, Mogenstrup Revyen, Cirkusrevyen, Hjørring revyen, Randers Sommerrevy og Odense Vinterrevy. Sønderborg Sommerrevy har Boel især viet sit hjerte til. Hun begyndte i 2013 som skuespiller i revyen og blev i 2017 revyens ejer og direktør sammen med sin mand, scenograf Klaus Kristensen.

Mange børn kender Boel for rollen som Josefine Brahe i TV2s hit af en julekalenderserie om nissen Pyrus, men man kunne allerede i 1985 se Boel på det store lærred i filmen Den kroniske uskyld. Senere har hun bl.a. medvirket i filmen Kun en pige

12 juni 2024 har Sønderborg Sommerrevy Show premiere med Jeanne Boel i rollerne som hhv. skuespiller, instruktør og koreograf.

Læs mere om Sønderborg Sommerrevy Show og bestil billetter her. 

Vil du læse flere artikler om revy?

Interview med instruktør Joy-Maria Frederiksen: “Dér følte jeg mig set”

Interview med skuespiller og revydirektør Mikkel Schrøder: “Jeg er bare en lille dreng, der er besat af at bygge!”

Scenens guide: Her kan du se revy i 2024

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.