Forældreløse Selma bor hos sin nabo, Ruth, som ikke har meget til overs for julen. Selma selv tror heller ikke på julemanden, men en dag trodser hun sin skepsis og sender et brev til ham. Brevet når frem, og pludselig omgives hun af et magisk juleunivers: Det eventyrlige land Snefald, julemanden Julius bor sammen med alle nisserne.

Foto: Emilia Therese & Allan Toft
Spillested: Aalborg Teater
Spilleperiode: 13. november – 23. december 2021
Økonomien i et lille firma halter gevaldigt, men heldigvis har chefen fået en genial ide. Firmaet skal sælge drikkedunke fremstillet af plastic, fisket op fra havet. De tre medarbejdere orker næsten ikke mere, så chefen får endnu en genial ide: Et teambuildingsophold på Vesterhavs Klitside Wellness. Og snart bliver det jul.

Spillested: Vendsyssel Teater
Spilleperiode: 9. november – 18. december 2021
“Det’ sørme, det’ sandt, december“, synger slotsnisserne Magnum, Trisse og deres søn, Fimpe, mens de spreder juleglæde på slottet med den skønne prinsesse Miamaja. Men julen er truet i det lille kongerige. Glæd dig til et herligt gensyn med denne dejlige julehistorie

Foto: Emilia Therese
Spillested: Odense Teater
Spilleperiode: 9. november – 28. december 2021
Søren Hauch-Fausbøll spiller byens købmand, der ikke vil holde jul, før det gode skib “Håbet” er sikkert i havn. Så hans børn, Mads og Mette, slår sig sammen med et par rigtige drillenisser, for at få borgmesteren i julehumør.

Foto: Thomas Petri
Spillested: Folketeatret
Spilleperiode: 16. november – 23. december 2021
Der er fuld garanti for øjeblikkelig julestemning, når Nøddeknækkeren går over scenen. George Balanchines populære ballet har siden 1954 fortryllet børn og voksne verden over, og det bliver ikke rigtig jul før nøddeknækkeren bliver vakt til live.

Foto: Henrik Stenberg
Spillested: Musikhuset Aarhus
Spilleperiode: 29. – 30 december 2021
Oplev en eventyrlig balletforestilling. Dronning Margrethe, Oh Land og topkoreografen Yuri Possokhov fortolker H.C. Andersens klassiske eventyr med over 40 dansere, balletbørn og levende musik i Tivolis Koncertsal

Foto: Per Morten Abrahamsen
Spillested: Tivolis Koncertsal
Spilleperiode: 1. – 23. december 2021
De bedste inden for comedy, tryl, musik og teater går løs på julen, når de giver deres bud på det, vi alle sammen elsker (eller hader) og sætter julens følelser i bevægelse. Stilen er uformel og kantet, og du skal ikke forvente nisser eller bjældeklang – nok nærmere et dunkelt juleshow med udsyn til skeletter i skabene.

Foto: Creative Zoo
Spillested: Teatret Svalegangen og Kolding Egnsteater
Spilleperiode: 1. – 16. december 2021
Vivienne McKee har igen begået en vanvittigt morsom og actionpacked musikalsk komedie baseret på Scorsese’s og Coppola’s gangsterdramaer, som en bidende kommentar til årets begivenheder.

Spillested: Tivoli Glassalen
Spilleperiode: 10. november 2021 – 15. januar 2022
Nørrebro Teater bidrager til juletraditionerne med genopsætningen af Charles Dickens’ elskede klassiker i en poetisk, fortryllende lidt uhyggelig og fremfor alt meget morsomme version med Sofie Stougaard i den altoverskyggende hovedrolle som Scrooge. En magisk historie om, at det aldrig er for sent at blive et godt menneske.

Foto: Büro Jantzen
Spillested: Nørrebro Teater
Spilleperiode: 18. november – 23. december 2021
Artikler, du måske vil kunne li’?
Tobias Praetorius: Hold øje med disse tre dansere
Uhyggen spreder sig på teatrene
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.