Lue Støvelbæk: ”Romeo er en flødebolle”

Af Signe Ravn

Det er som om, hans navn har været i branchen længere end ham selv. For selvom Lue Støvelbæk har spillet med i Aveny-t’s hypede ”SKAM 3” om Isak og Even og været forbi ”Badehotellet” på TV 2, så har han kun været uddannet skuespiller i et par år, og hans anmelderroste indsats som Romeo i Vendsyssel Teaters nedlukningsplagede opsætning af Shakespeare kærlighedstragedie ”Romeo og Julie” er faktisk kun hans tredje teaterforestilling.

Og hidtil eneste Shakespeare-rolle.

”Jeg føler mig meget bekendt med Shakespeare, og jamben ligger mig ret nær. Jeg kan godt lide at dyrke det og nørde lidt … Han har været der i min barndom. Qua min familie har han altid været en del af snakken,” fortæller Lue Støvelbæk til Scenen.dk.

Første gang, at Lue Støvelbæk af egen drift satte sig ind i Shakespeares univers var i gymnasiet, hvor han skrev den store SRP-opgave om ”Othello” – en udredning af Jagos karakterudvikling, som Lue Støvelbæk kalder noget af det mest udførlige dramatiske karakterarbejde, der findes.

 

Læner sig op ad sin Julie

”Der er så meget dybde i det sprog og de karakterer. Måske er Shakespeare den første psykolog, for han taler om noget grundlæggende i os mennesker – specielt i hans skurkeroller, hans Jago og Hamlet, Lady MacBeth og Richard III. De er smukt skrevet.”

”Hvad er vi som mennesker, hvorfor agerer vi så dumt? Hvorfor skynder vi os så meget, hvad er det, vi haster sådan for? Det er noget af det, vi har arbejdet med i ”Romeo og Julie”.”

”Jeg var hovedrollen i et andet stykke (”SKAM 3”, red.), og det var også sjovt. Men det er vildt at stå med noget så komplekst som Shakespeare i en stor rolle,” fortæller Lue Støvelbæk og fortsætter:

””Romeo og Julie” er også virkelig fedt for en ung spiller som mig. Hvis jeg på noget tidspunkt var i tvivl, så havde jeg min makker at læne mig opad, der er jo to hovedkarakterer i det stykke. Det er sjældent, at man kommer ud for, at det er så ligeligt delt. Romeo har første halvdel, så har Julie anden halvdel. Det er en skøn dynamik. Og Luise Skov, [der spiller Julie], har været virkelig fantastisk at arbejde sammen med.”

”Og så gør det selvfølgelig tusind gange nemmere at arbejde med stoffet, når man har en instruktør (Rune David Grue, red.), der ved, hvad han vil med et så komplekst stykke, som ”Romeo og Julie” i virkeligheden er. Det bedst ved at arbejde med det her er, at der har været et hold, som jeg aldrig har oplevet det før, som jeg tror, man kun oplever få gange. Det er Runes fortjeneste, for han er dygtig til ensemblearbejde, og spillerne har været så engagerede, at det har været en fryd at komme på arbejde.”

Selvom holdet dykkede ned i en kendt tekst, så Lue Støvelbæk gjorde sig alligevel ny opdagelser. Den Romeo, han udledte fra Shakespeares ord, matchede nemlig ikke det billede, han på forhånd havde af rollen.

”Det overraskede mig, at der er sådan et billede af, at Romeo, han er bare den smukke, unge, flotte førsteelskertype. Og at finde ud af – ved at dykke ned i det – at det er han ikke, han er et lille barn, som er vildt forvirret! Han er også teenager på en irriterende måde! Han er vildt selvmedlidende, åh, han er så forelsket, og nederen overfor sine venner, han tager forhastede beslutninger og er også lidt af en flødebolle og ilter på en åndssvag måde. Han er en handlingsfyr, der bare gerne ser tingene gjort, indtil han møder Julie. Også derefter, men hun gør noget ved ham… får ham til at forstå noget om tilværelsen. Dermed ikke sagt, han ikke bliver ved med at være vildt ung og hurtig og tager forhastede beslutninger. Han stopper ikke op og trækker vejret. Det er jo på en eller anden måde teenagerens lod.”

Læs også ”Anette Støvelbæk: Min scenedebut”

Romeo er flyvsk

”Han er så flyvsk i sin kærlighed til at starte med. Det er et lidt usympatisk træk ved ham. Jeg havde tænkt: han er jo så sympatisk og skal vinde alle de kvindehjerter, der er inde og se [forestillingen]. Alle skal synes, han er stor og stærk og sej, men jeg fik lyst til at sætte fokus på drengen og barnet i ham.”

”Jeg havde tænkt: han er jo så sympatisk og skal vinde alle de kvindehjerter, der er inde og se [forestillingen].”

”Det første scene, han har, er med drengene, han græder og græder og klager, fordi den her kvinde, han vil have, ikke vil have ham, og han når at få sagt, hun er det bedste kvindevæsen i hele verden. Og man tror jo, det er Julie. Da han så bliver spurgt ind til, hvem det er, så er det Rosalina! Han er bare en, der gerne vil elskes, og det kender vi vel alle sammen.”

Formulerer det, vi ikke selv kan sige

Romeo er ved at sprænges af kærlighed, og Lue Støvelbæk nyder igen og igen at mærke, at Shakespeares ord er skabt til at rumme netop de store følelser og udbrud, som kan føles langt fra hverdagen. Og det naturalistiske teater for den sags skyld.

”[Det er] virkelig interessant at føle, at man faktisk kan fylde hele rummet ud med de replikker. Der er ikke et ord for meget eller et ord for lidt. Det er så gennemført godt. Det er så præcist! Vores naturalistiske hverdagssprog er ikke fyldt med den store ophøjethed. Vores øm og øh – vores eftertænksomhed er jo vildt smuk, men svær at højne som sådan. Shakespeare har øm’et i højnet form, eftertænksomheden i en højnet form. Og det er vildt interessant, for vi kender det hos os selv, og vi kender vores måske mere patetiske og selvmedlidende sider, der godt kan komme til at højne vores hjertekvaler til episke proportioner: Nu bliver jeg aldrig nogensinde i mit liv glad igen! Det kan være, vi ikke siger det, men vi har det sådan indvendigt. Det er det, Shakespeare sætter ord på, for eksempel den jalousi, at nogle andre får jobbet foran os. Så voldsomt, som vi føler det, har vi svært ved at formulere det, og det er det, han formår at gøre. Han trækker underteksten op til et samlet udtryk.”

Ordene sætter fantasien i gang

Men hvor Shakespeares ord har masser af patos, så er det ikke nødvendigt med lige så svulstige opsætninger, mener Lue Støvelbæk.

”Det er mærkeligt at kreditere min far (Lars Mikkelsen, red.) og hans venner, der lavede ”Flammens Muse”, men jeg tror, det [ændrede] noget i resten af teaterverdenens syn på Shakespeare, at det godt kunne være totalt skrællet. Det kunne det godt bære. Det klæder [materialet] helt vildt meget.”

Det oplevede Lue Støvelbæk også i London på Sam Wannamaker’s Playhouse, The Globes efterårsscene, hvor scenen, i en opførelse af ”Stormen”, kun var belyst med levende lys, og skuespillerne vandrede rundt med deres egen lysestage for at give sig selv lys nedefra.

”Fantasien kan så meget, og vi har så godt af, at den bliver sat i gang.”

”Der var et enkelt sceneskift. Det var for at vise, de var til fest, men ellers var det en ren scene, ordenes magt, fysikken og samspillet med publikum, at inddrage dem til en fælles historie, det behøvede ikke andet end bare det. Det var nok til, at vi alle fantaserede os langt væk… Fantasien kan så meget, og vi har så godt af, at den bliver sat i gang. Det har været de fedeste gange, jeg har mødt ham her på scenen i Danmark, hvor der bliver stillet lidt krav til min fantasi,” fastslår Lue Støvelbæk.

Han nævner Shakes i sommeren 2020 som et andet eksempel på, at man i Shakespeares ånd kan skrælle fedtet af og lade hans ord stå i en ramme af gadeteater.

”Han skriver jo ”komediepauser”, så når man går med på, at det er hurtigt, sprælsk og levende nogle steder, så får det tyngde de steder, hvor det skal have det. Og det er interessant, at et så lol’et værk som Shakes, som virkelig er kaos og sjovt, at når hun siger: ”Skulle være død i morgen/Tomorrow, tomorrow”, så får det fandme alligevel tyngde. Masser af tyngde! Det tror jeg, vi alle sammen kan bruge, også når vi laver store, store Shakespeare-produktioner.”

Jazzmusik og skæbnefugl

Og netop det at stille krav om, at publikum skal lade deres egen fantasi arbejde med, genkender Lue Støvelbæk i Vendsyssel Teaters opsætning.

”Vi har prøvet at holde det meget legende og holde komikken kørende langt henad vejen, inden det bliver til en tragedie – holde det let og komisk, så når tingene ændrer sig, så ændrer de sig meget!”

Musikaliteten i Shakespeares sprog får derudover et ekstra lag i kraft af den musik, som Benjamin Koppel har komponeret til forestillingen.

”Vi har musik med, så det kører på en form for beat. Vi er opmærksomme på den musikalitet, vi har, også i sangene, og på at bryde den. Nogle momenter er nærmest en musikvideo. Vi forsøger at udnytte det aspekt til fulde, at vi har noget vildt fedt jazzmusik. Vi har en sanger på scenen, Molly Koppel, en skæbnefugl, der hvirvler rundt og aktiverer den tragiske historie i forestillingen. Hun giver mulighed for, at det kan forløbe, som det gør.”

Nøjagtig som stjernerne modarbejdede Romeo og Julies kærlighed og forening, har Vendsyssel Teaters opsætning af ”Romeo og Julie” kæmpet mod stærke kræfter.

Først var der mink, så var der coronasygdom bag scenen, og så kom den landsdækkende nedlukning.

Forestillingen nåede kun at spille en håndfuld gange i efter året 2020, og Vendsyssel Teater har derfor besluttet, at forestillingen, der høstede fem- og seksstjernede anmeldelser, skal på plakaten igen.

”Vi prøver igen til august, og så spiller vi i september. Det bliver fedt! Det glæder jeg mig så meget til. Det gør vi alle sammen,” fastslår Lue Støvelbæk og understreger, at der i den grad er tale om en holdindsats.

”Jeg glæder mig til at få vist til det til nogle mennesker, og give dem en vigtig reminder om, hvor mange facetter, der er i Shakespeare. Der er virkelig mange, der er rigtig gode til at få vist alt det, Shakespeare har at byde, men så er det fedt også at få vist sit eget bud på, hvor gakket, tungt, let og kærligt, man kan lave en forestilling.”

Lue Støvelbæk kan opleves i ”Romeo og Julie” på Vendsyssel Teater fra september 2021.

Følg Lue Støvelbæk på Instagram

 

Læs også:

5 x Romeo og Julie

”Anette Støvelbæk: Min scenedebut”

Niels Brunse: De tre bedste Shakespeare-skuespil

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.

Fornavn

Efternavn

E-mail *