Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner
”Jeg synes, det var fantastisk, da Det Kgl. Teater tilbød mig rollen: ”Ja, det vil jeg pisse gerne!” Der var ingen betænkeligheder, for det er jo en drømmerolle”
Geniet, kærligheden, magten, musikken og hadet. Peter Shaffers moderne klassiker ”Amadeus” opruller nådesløst historien om den jaloux hofkomponist Antonio Sallieri, der i 1700-tallets Wien kæmper en indædt kamp mod det unge komponistgeni Wolfgang Amadeus Mozart. Forestillingen spillede på Det Kgl. Teaters Gamle Scene i 2019 og genopsættes i januar 2023 med en række nye skuespillere på rollelisten. I første geled står den 29-årige Lukas Toya, der overtager rollen som den sagnomspundne komponist; som mennesket Amadeus.
Læs også vores interview med skuespiller Niels Ellegaard “Uden spilleglæde bliver det bare fabriksarbejde”
”Det er simpelthen så overvældende at være med til…”
I telefonen har Lukas Toya noget gadedrenget over sig. Stemmens væsen er frejdigt, replikken rap og dialekten blomstrende københavnsk. Samtidig er ordvalget den belæste og refleksive sjæls med spontane slangudtryk som opkvikkende krydderi. I 2022 har han spillet såvel Holbergsk kavaler i komedien ”Maskerade” på Grønnegårds Teatret som rå bandeleder i musicalen ”West Side Story” på Det Kgl. Teater. Arbejdsklaviaturet synes altid velklingende, men hvilke akkorder vil han slå an for at skabe sin egen version af rollen som W. A. Mozart? Jeg begynder med musikken ”Hvordan var dit forhold til Mozarts musik, før du fik rollen i ”Amadeus”?”.
”I min barndom var der meget musik. Både Mozart og Queen var lydmæssige bagtæpper. Jeg synes derfor, jeg kender Mozarts musik og har en tydelig fornemmelse for det magiske univers, han skaber” begynder Lukas Toya begejstret. ”Det er altså også helt magisk at have et prøverum, hvor der står ti operasangere og fyrer den max af”. Jeg smiler af den umiddelbare facon, mens han supplerer: ”Jeg er meget fascineret af ”Amadeus”. Det er en god historie, det er magisk musik og et interessant tidsbillede. Det sidste er guf for mig, der elsker historie. Samtidig er der så de mange kunstarter, skuespil, ballet og opera, der flyver rundt på scenen samtidig. Det er simpelthen så overvældende at være med til – på den fede måde.” afrunder den unge skuespiller taknemmeligt.
Lukas Toya i rollen som Mozart. Foto: Klaus Vedfelt
Mozart og Michael
”Fortæl mig om Mozart, som han skildres i ”Amadeus”. Hvem er han? Hvad drømmer han om?” spørger jeg dernæst. Lukas Toya bringer fluks en oplagt sammenligning på bane: ”Jamen han er jo en barnestjerne og en kæmpe rockstjerne. Jeg synes, at der er en vis sammenhæng mellem ham og popsangeren Michael Jackson. Jackson blev også drevet rundt som barn på en ikke sund måde, hvilket gjorde, at han aldrig blev voksen. Han var vildt genial men også et vildt menneske. Et kæmpe talent men med nogle meget mørke og forfærdelige sider.”. Jeg fornemmer hurtigt, at Toya har et skarpt blik for nuancerne i den karakter, han snart vækker til live på scenen. Dette bekræftes, da samtalen falder på, hvad figuren Mozart er drevet af.
”Mozart er et barn, der er skabt ud af ros. Han var opvokset ved hoffet, hvor han optrådte fra helt lille, og der er jo et stærkt drive i at blive anerkendt. Han mener jo, at han er den suverænt bedste komponist – simpelthen!”. Min samtalepartner holder en pause, før han indfølt fortsætter: ”Mozart var vant til, at man klappede ad ham, så derfor havde han heller ikke den ærbødige respekt for hoflivet, det sociale filter, som mange andre havde. Han var vant til at være stjernen, og er på mange måder voldsomt arrogant. Omvendt er der hos ham et kæmpe behov for at blive anerkendt af sin far. Han er jo en ret kompleks karakter.” lyder det fra Toya, før stilheden sænker sig i røret.
Teatertegning fra Ludvig Holbergs “Maskerade” på Grønnegårds Teatret i 2022. Lukas Toya ses yderst til højre i rollen som Leander. Tegner: Thyge Cosedis Holting
At begynde fra ”scratch”
Hvad er mon det mest udfordrende ved at spille en karakter, der har levet og som alle kender – eller i hvert fald kender legenden om? Behovet for at skabe et personligt kunstneriske udtryk står lysende klart, da Lukas Toya uden tøven svarer mig:
”Allerede tilbage i september 2022 havde jeg en snak med Anna Schulin-Zeuthen, der er instruktør på genopsætningen, hvor jeg spurgte, om der er forventninger til karakteren og til, hvordan jeg skal spille den. F.eks. ift. Mozarts karakteristiske grin fra filmversionen. Dér fik jeg at vide, at der ingen forventninger var, at det skal passe til mig og den, jeg er. Teaterchefen på Det Kgl. Teater, Kasper Holten, der instruerede forestillingen i 2019, har heldigvis givet os lov til at forholde os frit til karaktererne, så vi begynder altså fra ”scratch”. Jeg er meget glad for at få lov til at skabe min egen version af figuren,” afslutter den engagerede kunstner med eftertryk.
”I 2019 blev rollen som Mozart varetaget af skuespiller Simon Bennebjerg. Det lyder til, at du slet ikke kopierer noget af det, han gjorde?” spørger jeg afsøgende med tanke på det korte prøveforløb, en genopsætning typisk har.
”Mozart elskede jo at få de fine til at rynke på næsen”.
”Vi har haft en fuld prøveperiode på otte uger og ikke bare fire uger til at genopfriske noget eksisterende,” fastslår Lukas Toya og uddyber herefter, hvordan genopsætningens natur alligevel er hans medspiller: ”Der er selvfølgelig et scenisk arrangement, der skal fastholdes, og de ting kan jeg jo tage fra optagelsen af 2019-versionen. Dér drejer drejescenen, dér skal du stå på netop det sted og dér kommer du ind med et nodestativ. Det er jo en klassik genopsætning ift. det ydre, men karaktererne kan vi genskabe. Ift. rollen som Mozart har jeg jo én smag og Simon Bennebjerg har en anden. Af statur ligner vi jo heller ikke hinanden, men jeg har da bemærket, at Simon heller ikke havde det klassiske grin med i sin version. Om jeg har det, ved jeg ikke endnu. Et akavet fnis måske.” griner han. ”Mozart elskede jo at få de fine til at rynke på næsen”.
Faderkomplekset og de rigtige sko
Jeg er nysgerrig på, hvor Lukas Toya ser nogle smertepunkter hos karakteren Mozart. Hvorfor skal det dog gå en ung komponist, med et gudsbenådet talent, så gruelig galt? Skuespilleren i røret verbalmodellerer nænsomt Mozarts indre konflikter; afdæmpet men med brændende intensitet:
”De unge stjerner, det går så gruelig galt for, kender vi jo alt for godt. Hvem er man, når man ikke bliver klappet af?”
”At være den bedste er for Mozart ensbetydende med kærlighed og tryghed. Det er et drive hos ham, men da faderen dør, falder sønnen jo fra hinanden. Hvad fanden gør han, når det ikke længere er muligt at hige efter sin fars anerkendelse? Faderkomplekset fylder simpelthen for meget, og derfor putter han det over på f.eks. hofkomponisten Sallieri, der foregiver at være hans ven. Barnestjernen Mozart ville være endt, som han gør uanset hvad, er jeg sikker på. Han levede jo også på en bestemt måde som misbruger af alkohol.”. Efter en pause fremdrager Toya en skarp samtidsrelevant pointe: ”De unge stjerner, det går så gruelig galt for, kender vi jo alt for godt. Hvem er man, når man ikke bliver klappet af?”. Ordene bliver længe hængende i luften.
”Forestillingens kostumer er overklassemode fra 1700-tallet,” konstaterer jeg prøvende. ”Hvordan finder du ind i den stil?” Toya svarer med barnlig glæde: ”Meget kommer af sig selv, når man får kostumet på. Der er jo en gammel floskel om, at ældre skuespillere starter med skoene, for så kan man mærke det: Hvordan skal jeg bevæge mig, hvordan skal jeg tale, hvordan skal jeg indgå i denne historie. Kostumet er retningsgivende”. Nok er stemmen i telefonen charmerende københavnerkæk, men i ordene runger også et traditionsbevidst ekko af Det Kgl. Teaters guldalder.
Oplev også Lukas Toya i Teater V’s ungdomsforestilling “Til ungdommen” på turné. Foto: Martin Høyer
”Jeg glæder mig til at træde ind i hans energi…”
Inden jeg når at stille næste spørgsmål, tilføjer Lukas Toya inspireret: ”Jeg har altid haft en meget livlig fantasi, også som barn. Jeg begynder gerne at forestille mig ting i stedet for at glo ned i en telefon. Sådan er det stadig. Jeg elsker at forsvinde ind i andre verdener og at invitere publikum med.”. ”Så dette at træde ind i en anden verden er din drivkraft som skuespiller?” vil jeg vide.
”… men altså jeg er jo så fucking heldig. Som jeg sagde; Mozart er simpelthen en drømmerolle!”
”Arbejdet handler om at surfe på energier, synes jeg”. Toya tøver et øjeblik, før ordene atter flyder: ”Når jeg siger energier, er det en form for indre stemning, der pludselig kan opstå. Hvis man f.eks. går i et mørkt område, kan man få en bestemt stemning inden i, og så gælder det om at gribe den og forme den. At kunne tænde og slukke for sindsstemninger og lade dem sætte retningen. Det er jo også i tråd med at forestille sig andre verdener.”. Da jeg har bekræftet, at jeg forstår hans ord, lyder det passioneret fra den unge scenekunstner: ”Mozart var sindssygt teknisk dygtig samtidig med, at han var dybt skamløs og arrogant. Jeg glæder mig til at træde ind i hans energi… Det er en energi, jeg normalt ikke bruger selv, men som jeg jo har inden i og giver lov til at vokse, så den kan føre mig.”. Jeg er ikke i tvivl om, at Lukas Toya har sat en sikker kurs for skabelsen af en personlig Amadeus. Dog spørger jeg: ”Så hvorfor skal jeg gå ind og se jeres forestilling?”
”Jamen alle kan hive noget ud af den.” udbryder min samtalepartner insisterende. ”Alle kender misundelsen og de syndige ting, som man ikke vil handle på, men så alligevel gør. Jagten på at være noget helt specielt kender mange jo også. Jeg håber generelt, at folk, når de går i teatret, kommer ud derfra og er klogere på sig selv, på livet eller på den, der sad ved siden af i salen. Der skal sættes noget i gang. Det synes jeg er vigtigt”.
Mit sidste spørgsmål kredser om ham selv: ”Du blev uddannet skuespiller i 2021. Hvordan er det at stå lige her, midt i din hastigt accelererende karriere?”. Lukas Toya ler forløsende: ”Ja, det har sgu været et intenst år arbejdsmæssigt. Først ”Omstigning til paradis” på Aarhus Teater, så ”Maskerade” på Grønnegårds Teatret, derefter ”West Side Story” og ”Amadeus” på Det Kgl. Teater, hvorefter jeg genoptager ”Til Ungdommen” på Teater V, som vi spillede i 2021. Det er godt nok gået stærkt, må jeg sige. Jeg har lært så sindssygt meget, men jeg er da brugt, når jeg i april er færdig med ”Til ungdommen” – det er jeg sikker på. Så skal batterierne lades op igen, men altså jeg er jo så fucking heldig. Som jeg sagde; Mozart er simpelthen en drømmerolle!”
FAKTA: Lukas Toya (født 1993) blev i 2021 færdiguddannet som skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i Odense. Han har bl.a. medvirket i forestillingerne Til ungdommen på Teater V (2021 og 2023) Omsigning til paradis på Aarhus Teater (2022) Maskerade på Grønnegaards Teatret (2022), West Side Story på Det. Kgl. Teater (2022) og desuden i TV-serierne Sygeplejeskolen (2020) og Sommerdahl (2020). Fra 19. januar 2023 kan Lukas Toya opleves i rollen som Wolfgang Amadeus Mozart i genopsætningen af Peter Shaffers Amadeus på Det. Kgl. Teater.
Læs mere om skuespiller Lukas Toya
Følg Lukas Toya på Instagram
Artikler du også vil kunne li
Lue Støvelbæk: “Romeo er en flødebolle”
Nicolai Jandorf: Min scenedebut
Interview med teaterfotograf Camilla Winther
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Jan Hetz