Af Signe Ravn
Det var i begyndelsen af 90’erne, og Mads M. Nielsen var på studietur og stod i kø foran et teater i London. Sammen med to andre elever fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Charlotte Bøving og Ole Boisen, ville de sikre sig billetter til musicalen ”Phantom of the Opera”.
”Vi ventede seks timer på at få billetter, vi var nummer to tre og fire i køen. Hende, der stod først i køen, havde set ”Phantom of the Opera” 325 gange, og ”Cats” 35 gange, ”But I didn’t really like that one”, sagde hun. Det var første gang, jeg stødte på de såkaldte musical freaks – fans af genren.”
”Almindeligt teater er der ingen, der er besat på samme måde, at de skal se en forestilling 325 gange. Det var i 1990, da ”Phantom of the Opera” stadig var helt sprød og ny.”
”Jeg husker ikke så meget ud over, at da jeg gik derfra, tænkte jeg: Det kommer aldrig til at ske i Danmark. Jeg var fuldstændig bjergtaget af, at man kunne lave noget teater, som var så storslået og æstetisk og underholdende på en nærmest filmisk måde.”
Oplevelsen med ”Phantom of the Opera” vakte Mads M. Nielsen fascination af musicalgenren.
”… bare det at se en forestilling, der også var en plade til – og merchandise. Så går der egentlig mange år, før jeg selv kommer til at prøve kræfter med det. Det er mere eller mindre succesfuldt, for jeg er jo ikke en dygtig sanger, jeg er ikke trænet i det.”
Læs også: ”Emma Riis-Kofoed: Min scenedebut”
Ham, der ikke sang godt
”Det kan ske på en [skuespiller]skole, at man bliver sat i bås som det ene eller andet, og jeg blev så ham, der ikke var så god til at synge. Det forsvandt jeg selv ind i,” erkender Mads M. Nielsen.
Han medvirkede dog i ”Rocky Horror Picture Show” og ”Spillemand på en tagryg” på Aarhus Teater, før han kom til Det Kongelige Teater, hvor man på det tidspunkt ”sandelig ikke” lavede musicals. Ikke desto mindre fik Mads M. Nielsen sunget og spillet på Gamle Scene i hovedrollen som Peter Ravn i syngespilsvaudevillen ”Spurv i tranedans”.
Herefter gik der en årrække, hvor hans kontakt med musikteatret var som instruktør – ”Big Brother The Final Edition”, ”Sange indefra”, ”Hr. Nedersen” skrevet af Lasse Schmidt og Nis Pedersen og ”Skatteøen” på Odense Teater.
”Vi lavede ”Skatteøen”, til Sukkerkogeriet og Store Scene, som vi heavyficerede. I første omgang kom Sebastian og så forestillingen to gange og gik begge gange i pausen. Vi lavede ”Ostesangen”, så den lød som Red Hot Chili Peppers. Jeg var stolt af, at han blev så vred, at han gik to gange. Han kom igen året efter, og så var han pludselig vild med den. Min datter blev fan af den og så den ni gange.”
”Så der var tændt en form for forbindelse mellem musikteater og mig, uden at jeg havde været inde i det store maskineri, som musicals jo nu er blevet kendt for.”
”Musicalperformerne har trænet både danse- og sangermuskel, hvor de fleste skuespillere mest har trænet deres ego. Mig selv inklusive.”
Elektriske replikker
Vejen ind i musicalen kom ved et tilfælde. Mads M. Nielsen fik tilbudt en lillebitte rolle i ”Crazy for You” på Det Ny Teater. Det var en forestilling, han tidligere havde fået tilbudt i Aarhus, men dengang havde takket nej til, til fordel for en rolle i en tv-serie.
Mødet med Det Ny Teater blev noget særligt.
”Jeg blev ret forelsket i at være i det hus og forelsket i den slags mennesker, der laver musicals, som er nogle andre end i konventionelt teater. Der kan det være lidt abstrakt, hvad der er godt og dårligt teater, men i musicals behøver du ikke at diskutere, om en tone er rigtig eller forkert, for det kan du se i noderne.”
”Musicalperformerne har trænet både danse- og sangermuskel, hvor de fleste skuespillere mest har trænet deres ego. Mig selv inklusive. De har en færdighed med sig udover en dramatisk fornemmelse, det blev jeg vild med – at arbejde med mennesker, som kunne noget, jeg ikke kan.”
”Jeg er ikke en god sanger og ikke nogen god danser. Men jeg kan give noget den anden vej: Hvordan får du fat i en replik? Der kan jeg tilføre noget, de [måske] ikke er så gode til, hvordan man siger en replik, så man holder elektricitet i scenen.”
Blandingen af et tungt teknisk set-up, mange instrumenter og et stort antal performere er en udfordring at tackle samtidig med, at sangene også skal fortolkes med rette mængde følelse.
”Det er spændende at arbejde med det kæmpe maskineri og dyrke detaljen i det, så det føles let, men det er noget af de sværeste i hele verden,” fastslår Mads M. Nielsen, der i sin tid på Det Ny Teater sammen med en kollega fik mulighed for at slå sig løs i kælderen, Off Det Ny.
En sindssyg ide om audition
”Vi lavede sådan nogle noir-agtige musicals med piano, sort tøj, lækkert lys og så derudaf, og vi lavede en fire-fem forestillinger dernede. Så pludselig får jeg den sindssyge ide at gå til audition på ”Klokkeren”. Så forandrede alt sig.”
”Søren Møller (chefen på Fredericia Teater, red.) syntes, det var en fantastisk ide [at have mig med], og så sendte han mig til sang i et halvt år på teatrets regning, og så øvede jeg mig som et vildt dyr. Den forestilling har lidt legendestatus. Det er sjældent, det er den danske udgave, der lykkes, men den udgave fra Fredericia er eksporteret til Gøteborg,” forklarer Mads M. Nielsen og uddyber:
”Når man får rettighederne til musicals, så laver man enten normalt en replica. Det sker meget sjældent, at en lokal version bliver eksporteret.”
”Da jeg lavede ”Klokkeren fra Notre Dame” var jeg så heldig, at jeg havde været skuespiller i rigtig mange år, jeg havde overstået mit 25-års skuespillerjubilæum, så jeg kunne sige til de unge, der var med: I skal virkelig værdsætte det her, for I kommer måske aldrig til at opleve igen at være med i noget, der er så velmodtaget og så sjovt at spille og så godt. Det er second to none! Det er også hårdt arbejde, og nogle gange spiller man tirsdag, onsdag, torsdag og dobbelt fredag og lørdag. Når det føltes hårdt, kunne de unge hanke op i sig selv: Ham den gamle siger, det her kommer ikke til at ske hver dag.”
“Klokkeren fra Notre Dame”, Mads M. Nielsen som Frollo. Foto: Søren Malmose
En tiltrængt udfordring
”Det var første gang i mange år, at jeg prøvede noget, hvor jeg ikke var sikker på, at det var noget, jeg kunne klare. Det var en udfordring og en tiltrængt udfordring. Det var ikke kun et spørgsmål om at lave en god forestilling, men også om jeg kunne klare det.”
”Jeg er meget taknemmelig for de Reumert-priser, jeg har fået, men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive nomineret for en birolle i en musical!”
”Frollo er en rolle, jeg vil holde tæt til mit hjerte resten af mit liv, og jeg håber, at jeg måske en dag får lov at gøre det igen. Sådan har Lars Mølsted, der spillede Quasimodo, det også, vi har et fællesskab os to, fordi vi har prøvet noget ganske særligt.”
Læs også: ”Musicalekspert: Disse tre musicals bør du se”
Sit eget Disney-ride
Det ganske særlige er ikke kun for dem, der står på scenen. Også publikum kan få maksimalt udbytte af en musical.
”Alle kunstarterne er blandet. Ultimativt er det musik, sang, dans, teater, teknik, speciel effects, der ikke noget, der ikke er i spil, når det hele bliver udnyttet og prøvet.”
I Mads M. Nielsens barndomshjem blev musicals ikke ligefrem hyldet, og selvom han også elsker at spille små intime forestillinger, må han overgive sig til musicalens storhed.
”Første gang vi så scenografien på ”Klokkeren” med de LED-skærme og kørende publikumspodier, tænkte jeg bare: Gud, det skal jeg stå midt i! Det er ligesom at få sit eget Disney-ride. Det var bare blæret,” genkalder Mads M. Nielsen sig.
For ham var det befriende, at musicalen uden skam stemplede ind i underholdningsbranchen.
”Det viste, at teater ikke kun skal være intellektuelt og meget fint, men også godt må være bevidst om, at det er i underholdningsbranchen. Derfor behøver det ikke være endimensionelt eller plat – det kan også noget, hvis det er ordentligt lavet.”
Følg Mads M. Nielsen/Frollo bag scenen på Fredericia Teater
Tekniske prøver over Zoom
Næste opgave er hjemme på Det Ny Teater.
””Waitress” er noget så mærkeligt som en countrypop-musical, som handler om helt almindelige mennesker på en diner, der bager mærkelige tærter og roder sig ud i kærlighedsaffærer, og der er lidt med en bagedyst. Det er rigtig sjovt at lave en musical om helt almindelige mennesker.”
”Jeg spiller ham, der står i køkkenet og laver maden, men også styrer den her diner og skal styre de her tre piger, så de ikke kun snakker om deres sexliv. Jeg har mange ”Kom nu tilbage til arbejdet”-replikker. Og så er jeg understudy på den gamle mand, der ejer cafeen. Han bliver spillet af Dick Kaysø, så jeg er understudy for min bonusfar, for han var min bonusfar, fra jeg var to til seks år.”
Mads M. Nielsen er resident director på forestillingen. En form for avanceret instruktørassistent for den garvede musicalinstruktør Lisa Kent, og han skal blandt agere instruktørens danske øre, når det kommer til performernes levering af de nyoversatte replikker, og sørge for, at forestillingens understudies er klar til at træde til.
”Waitress” skulle have haft premiere i marts efter coronaudfordringer, der bød på noget så usædvanligt som tekniske prøver afholdt på Zoom med backup i form af YouTube-klip, da hverken lysmand eller scenografen måtte rejse til Danmark på grund af restriktionerne.
Nu er premieren udsat til genåbningen af teatrene.
Se Maria Lucia fortælle om ”Waitress”
Ingen svage numre
”Hvis man godt kan lide musicals, så er ”Waitress” et fremragende bud og en meget anderledes oplevelse. Den handler om helt almindelige mennesker, der arbejder på en amerikansk diner, om deres følelser og kærlighedsliv og ikke om katte, fantomer og vampyrer eller en klassisk roman. Det er noget helt andet. Her handler det om en, der er rigtig god til at bage tærter, og man følger hendes udvikling. Det er meget rørende.”
Udover Maria Lucia Heiberg Rosenberg i hovedrollen medvirker blandt andre også Sara Gadborg, Monica Issa Andersen og Lars Mølsted.
”Det er en rigtig fin forestilling, og den har gode musicalsange (af Sarah Bareilles, red.). Der er ikke nogen svage numre, hvor man tænker, den skal vi lige have overstået. Der er kun gode sange, og [sådan nogle] musicals er der ikke så mange af,” konstaterer Mads M. Nielsen.
Han er langt fra færdig med musicalens verden.
”Jeg håber at blive ved med at få lov til at være en del af udviklingen af musicals og fremelskelsen af dem.”
”Det er en spændende genre, ikke kun fordi, der er mange mennesker, der gerne vil se det, men også kunstnerisk. Det ene udelukker ikke det andet. Det er en kæmpe udfordring at lave musicals, også at lave dem, så folk føler, at de får noget med hjem. Når det lykkes, så er man høj i flere dage, fordi man har fået på alle sanseapparaterne.”
Mads M. Nielsen er resident director og medvirker i ”Waitress” på Det Ny Teater, som spiller d.6 – 21. maj 2021.
Læs også:
”5 hurtige til Maria Lucia”
”Lotte Andersen: Min scenedebut”
”Teaterfotograf: Per Morten Abrahamsen”
