Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner
To mænd i midtvejskrise er omdrejningspunktet i René Vase og Jannik Fuglsangs komedie ”Eks-mænd”, som Folketeatret har premiere på i januar 2023. På scenen står makkerparret Ellegaard og Lykkegaard, kendt fra bl.a. Cirkusrevyen. Sammen udfolder de historien om to vidt forskellige mænd, der kun har én ting til fælles; de har været gift med den samme kvinde.
Jeg fanger skuespiller Niels Ellegaard i telefonen, d. 1. dec., og hører stemmen fra en 60-årig mand, der hviler i sin alder, sit fag og i sig selv. Her er ingen kriser at spore. Det skulle da lige være den der opstår, når man bliver ringet op bedst som man gumler på en håndfuld julemandler. Interviewets hovedperson får tid til at tygge af munden, før vi begynder.
Oplev både Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard i Folketeatrets forestilling “Eks-mænd”. Foto: Gudmund Thai
Vil du se turnéforestillingen “Eks-mænd”? Find spillesteder og læs mere her
”Selvopfattelsen må aldrig svare til virkeligheden”
Niels Ellegaards fortællelyst er stor, da jeg lægger ud: ”Er det rigtigt opfattet, Niels, at du som skuespiller og menneske har en særlig kærlighed til det humoristiske?”
”Jeg har altid godt selv kunnet lide historier, hvor humoren er med, og jeg er opvokset i en familie, hvor vi elskede at fortælle sjove historier.” begynder han begejstret. ”Jeg er egentlig autodidakt skuespiller og var fra 1983 ansat syv år på Børneteatret ”Filuren” i Aarhus. Her lavede vi en sommer en kabaret for voksne, og der gik det op for mig, at jeg kunne finde ud af det med humoren, og at jeg syntes, det var sjovt. Der er jo ikke noget, der kun er enten humor eller alvor. Det hører sammen, og til en begravelse sker der alligevel altid noget, så man griner.” forklarer Ellegaard og indkredser dernæst, hvordan humoren gør sig godt på en scene: ”Det vigtige er, at publikum kan se noget, som karakteren ikke kan. Dér opstår det sjove. Jeg vil ikke sige, at jeg går efter smerten i en karakter, men selvopfattelsen må aldrig svare til virkeligheden. Det bærer vi jo alle sammen rundt på, og det er på én gang komisk og tragisk” afslutter skuespilleren indsigtsfuldt.
Genkendeligheden synes jeg er vigtig, ligesom samspillet med publikum. At man vedkender sig, at man er til stede i samme rum.”
Inspireret af ordene beder jeg ham beskrive selvopfattelsen hos det italienske pizzabud Luciano. Figuren væltede Cirkusrevyen i Ellegaards debutsæson på Bakken i 2002. Fra sin scooter forsøgte han, med stor entusiasme, at finde den tilskuer i teltet, der havde bestilt en pizza nr. 32, mens han flirtede med mindst de første tre rækker. Luciano får den erfarne revykunstner til at grine:
”Pizzabuddet Luciano opstod som en ide hos mig, hvorefter forfatterduoen René Vase og Jannik Fuglsang skrev revymonologen. Luciano var italiener og havde en selvopfattelse af, at han var super lækker. Det var så sjovt at lave noget om een med fedtet hud, fedtet hår og dårlig holdning, der selv tror, han ser skidegodt ud. Der var mange kvinder, der sagde til mig efterfølgende, at de kunne se deres mand i Luciano, og det var jo også mig selv, jeg gjorde tykt grin med. Det handlede om den danske mand, der tror, han er uimodståelig”. Min samtalepartner glædes åbenlyst ved mindet og pointerer nu nøgternt: ”Genkendeligheden synes jeg er vigtig, ligesom samspillet med publikum. At man vedkender sig, at man er til stede i samme rum. Vi skal være til stede, for ellers kunne vi jo bare have optaget det.”. Skønt jeg må tilstå at eje mere end 15 sæsoner af Cirkusrevyen på dvd, er jeg enig med ham og nikker, mens jeg noterer.
Læs også interviewet med Joakim Tranberg “Revyen er en hyldest til dem der kvajer sig”
”Vi kan give hinanden plads”
Scenisk makkerskab og venskab. Jeg nærmer mig via næste spørgsmål: ”I ”Eks-mænd” spiller du sammen med Henrik Lykkegaard. I to har haft et succesfuldt parløb i Cirkusrevyen gennem mange sæsoner, men hvad er det, I kan sammen på scenen?”. I svaret er humoren atter omdrejningspunktet:
”Henrik og jeg kan give hinanden plads. Vi swinger og har den samme humor og disciplin. Han og jeg har altid været gode til at spille bolden til hinanden, og vi har aldrig kæmpet om tingene. Vi er begge to interesserede i at kombinere humoren og den gribende historie, for med humoren glider vitaminpillen jo lettere ned.” uddyber Niels Ellegaard med varm veneration for sin kollega. Han øjner samtidig en rød tråd i samarbejdet: ”Venskab! Det er nok det, Henrik og jeg søger at beskrive sammen. Det er ikke bevidst, men ofte er det venskab, det handler om, også i vores fælles numre i Cirkusrevyen. Hvad er det dér venskab for en størrelse?”. Jeg tænker på, om de to kolleger mon er blevet klogere på venskabets natur gennem årene? Den garvede skuespiller reflekterer gerne: ”Den, man ikke troede skulle blive ens ven, bliver det måske alligevel. Det er jo tit sådan, det forløber i livet”. Han lader ordene hænge i luften, mens jeg smiler.
”Humoren ligger i sammenstødet”
”Forestillingen ”Eks-mænd” præsenterer Folketeatret som en road-komedie om afveje, omveje, sandheder og løgne.” fortsætter jeg: ”Fortæl lidt om, hvad det er for en historie”. Niels Ellegaard fortæller med eminent evne til at pirre min nysgerrighed: ”Det er en historie om, to midaldrende mænd, der strander i en lufthavn og ikke kan ikke holde hinanden ud. De er helt forskellige men vi finder hurtig ud af, at Henriks karakter er gift med den kvinde, som min karakter engang var gift med. Henriks karakter er dog også lige blevet skilt fra hende, og de to mænd kommer kun til at snakke sammen, fordi de har konen tilfælles. De aner ikke selv, at de er blevet venner, da forestillingen slutter. Det er kun publikum, der kan se det”.
Der ligger jo en smerte i den ensomhed, der findes i alle mennesker. Det ligger i titlen ”Eks-mænd”. Så er man alene.”
Min samtalepartner betoner såvel tilfældigheden i mødet som forskellene de to mænd imellem: ”Humoren ligger i sammenstødet. Min karakter er stor fan af afdøde Jim Morrison, forsangeren i ”The Doors”, men den anden fatter ikke, hvad det handler om. Henriks karakter kommenterer det sådan her: ”Ja, vi havde jo Stig Rossen ude at synge til vores bryllup”. Det er bare ét eksempel på to mænd, der stammer fra hver deres planet. Det er sammenstødet mellem de to livssyn, der er morsomt og tankevækkende”. I røret fornemmer jeg hans glæde ved den absurde humor, og gennem min egen kluklatter får jeg spurgt: ”Kan de to mænd lære hinanden noget?”.
Med et får Niels Ellegaards stemme en mere alvorlig tone: ”Vi følger dem på vej hjem fra lufthavnen i Nordspanien med de forhindringer undervejs, som en roadmovie skal indeholde. Den tur bliver til stor inspiration for dem begge. De ting, min karatker gør undervejs, er jo de ting, han før havde forsvoret, at han ville gøre. Vi lærer jo af at møde fremmede mennesker, der tænker anderledes og har en anden bagage, end os selv. Det er derigennem, vi bliver inspirerede.”.
Jeg bringes til at tænke på Ellegaards egen kobling mellem komik og alvor; de to teatermasker, der altid hænger sammen. Som et ekko af min tanke tilføjer skuespilleren: ”Der ligger jo en smerte i den ensomhed, der findes i alle mennesker. Det ligger i titlen ”Eks-mænd”. Så er man alene. Måske bange for stilheden og for at ikke at blive bekræftet. Ensomheden er noget, både mænd og kvinder kender til, tror jeg….”.
Niels Ellegaard med høj hat. Fotoet er fra Teatret Ved Sorte Hest. Fotograf Robin Skjoldborg
Oplev Niels Ellegaard i “Sandhed og Konsekvens” på Teatret ved Sorte Hest til efteråret 2023
”Der er en dejlig broget udsigt…”
Han har rundet 60 år, står fortsat midt på scenen og er lidt over halvvejs i livet. Hvordan ser tilværelsens landskab ud med manden, scenekunstneren og mennesket Niels Ellegaards øjne?
”Der er kommet en anden tone ind i mit liv” indleder han tænksomt. ”Når jeg spillede teater tidligere, var jeg én af de yngste på et hold, men nu er jeg én af de ældste. Det har jeg det fint med, men….”. Han søger et øjeblik, før ordene atter flyder: ”Jeg skal huske på min alder, for jeg har svært ved at være voksen. Da min far var i min alder, kunne han tillade sig at være gammel, men jeg kan gå i det tøj, som mine børn gjorde, da de var unge – hættetrøjer osv. Jeg tænker meget over ikke at blive den gamle mand, der tror, han er blevet ung. Jeg vil ikke være patetisk.” understreger Ellegaard, inden han, med få, præcise ord, maler endnu en udsigt:
”Arbejdsmæssigt er udsigten også skøn, for jeg får lov at lave så mange forskellige ting. Det sjove, det alvorlige, oplæsninger, Shakespeare osv. Der er en dejlig broget udsigt fra det sted, jeg står, og den har jeg det rigtig godt med”. Her leveres det smukkeste oplæg til mit afsluttende spørgsmål.
Niels Ellegaard medvirkede i efteråret 2022 i “Spilleren” på Betty Nansen Teatret. Her i en scene med skuespiller Simon Bennebjerg. Foto: Camilla Winther
Taknemmelighed og spilleglæde
”Du slår mig også som et taknemmeligt menneske..?”. Niels Ellegaard rømmer sig, før han svarer:
”Jeg har en stor taknemmelighed over at virke i det her fag og få lov at lave så meget, men det skal ikke forveksles med underdanighed eller ydmyghed. Jeg har været heldig, men jeg går ikke og tænker: ”Jeg er jo bare Niels, og tænk, at jeg får lov at være her sammen med de dér dygtige mennesker, der er mere værd end mig. Hvor er jeg heldig!” Sådan er det ikke. Jeg er taknemmelig, men vi skal alle møde hinanden som ligeværdige mennesker, når vi arbejder sammen eller generelt kommunikerer. Vi må alle sammen være her, og som jeg nogen gange kan finde på at sige – og lad os nu bare tage Cirkusrevyen som eksempel: ”Jeg er heldig at være her, men de andre skal også være taknemmelige over, at jeg er her.”. Min samtalepartner tier – måske alligevel lidt ydmygt?
Jeg kan lige så godt komme ind ad en dør og udbryde ”Åh, hvor jeg glæder mig til at spille forestillingen i aften” i stedet for at sige: ”Bare så I ved det, jeg er simpelthen så træt.”
Efter en tavs stund spørger jeg impulsivt, som for at lette stemningen: ”Er du god til at holde fast i spilleglæden?”. Stikordet antænder en gnist i kunstneren og mennesket Niels, som med passion og autenticitet i stemmen svarer: ”Personligt lægger jeg meget i at bevare og dyrke spilleglæden. Den animerer min fantasi, og det omvendte, den dér nedadgående brok uden mening, er destruktivt for alle fag. Jeg kan lige så godt komme ind ad en dør og udbryde ”Åh, hvor jeg glæder mig til at spille forestillingen i aften” i stedet for at sige: ”Bare så I ved det, jeg er simpelthen så træt.””. Jeg nyder hans træfsikre revytiming i sidste replik, og lynsnart sætter Niels Ellegaard samtalens livsbekræftende punktum: ”Selvfølgelig skal man fake spilleglæden af og til, hvis man f.eks. er træt eller sløj, men så kommer den også. Hvis man smiler, begynder det at virke indadtil, som én af mine lærere engang sagde om det at arbejde som skuepiller. Jeg går jeg meget op i det dér med arbejdsglæden, og det gælder for alle fag. Uden spilleglæden bliver det jo fabriksarbejde!”.
Du kan opleve Niels Ellegaard i årets Cirkus Revy 2023. Foto: Henrik Petit
FAKTA:
Niels Ellegaard (født 1962) er autodidakt skuespiller og har, siden 1983, haft en alsidig karriere inden for både teater, TV og film. Ellegaard har bl.a. været tilknyttet Børneteatret Filuren og Teatret Svalegangen i Aarhus og i en årrække, fra 1997, var han et fast medlem af Aarhus Teaters ensemble, hvor man spillede en lang række såvel klassiske som moderne roller fra Holbergs Don Ranudo (2003) over rollen som K i Kafkas Slottet (2009) til Bo Gregersen i forestillingsrækken Gregersen Sagaen (2005-2008). Siden da har Ellegaard udfoldet sig på de københavnske scener senest i forestillingen Sandhed og konsekvens på Teatret ved Sorte Hest (2021) og Spilleren på Betty Nansen Teatret (2022). På revyscenen har Ellegaard bl.a. medvirket i Hjørringrevyen (1998-2000), Aalborg Vinterrevy (2004-2014) og ikke mindst er han elsket for sine underfundige figurer i 13 sæsoner af Cirkusrevyen. I sommeren 2023 er Ellegaard atter en del af holdet i teltet på Bakken.
På TV har Ellegaard bl.a. medvirket i serierne Herrens Veje (2017-2018) og Sygeplejeskolen (2018-2022), ligesom man har kunnet opleve ham på film i bl.a. Søren Kragh-Jacobsens Lille Sommerfugl (2020)
Ellegaard har tre gange vundet prisen som årets revykunstner (1997, 2001 og 2002) og var i 2006 den første modtager af Ove Sprogøe-prisen
12. januar 2023 har Folketeatrets forestilling Eks-mænd turnepremiere i Vejle, med makkerparret Lykkegaard og Ellegaard på scenen. Herefter kan forestillingen opleves på turne i hele landet før den, fra d. 1. april 2023, spiller på Hippodromen på Folketeatret i København.
Læs mere om Eks-mænd og find billetter
Artikler du også vil kunne lide
“Trine Pallesen: Vi er jo dem, vi er – lige nu lige her!”
Interview med Søren Hauch-Fausbøll: “En klovn bliver kun bedre med alderen!”
Interview med Mette Horn: “Min metier er nok at kende de ensomme væsner …”
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Jan Hetz