”Nu behøver jeg ikke længere undskylde for det, jeg laver!”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner

Kl. 13.55 banker jeg på døren til en lejlighed i Aarhus Vest, og da jeg kl. 17.55 går derfra, er jeg i tvivl. Hvad var samtalens essens? Hvordan H.M. Dronning Margrethe II er som scenograf? Hvordan en teaterforelsket dreng fra Struer blev succesfuld teaterdirektør? Noget tredje? Jeg smiler, mens tvivlen forsvinder; og med ét husker jeg ordlyden af det Karen Blixen-citat, Per Brink Abrahamsen har henvist til et par gange de seneste timer.

….

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

Per og papirteatret

Per Brink Abrahamsens hyggelige stue emmer af kunstnerisk sjæl. I reolerne står værker om kunsthistorie og teater side om side med skønlitterære klassikere. Øverst er små dukketeatre udstillet.  På væggene hænger teaterplakater, litografier og et foto af Dronning Margrethe fra en filmpremiere i 2000. Bag hende ses en stolt dramaturg; den nu 79-årige mand, jeg sidder overfor. ”Prøv én, der er nutella indeni” siger han og peger mod fadet. Jeg takker og første spørgsmål falder: ”Du har arbejdet med papirteater hele livet, Per. For den uindviede – hvad er papirteater?”.

”På papirteatret er de optrædende dukker af pap og papir og føres på vandrette stænger. Scenografien er også flad og opbygget som en perspektivisk kukkasse” indleder Brink Abrahamsen og fortsætter: ”Dukkens udformning definerer altid, hvilken form for dukketeater, der er tale om – marionetter, Mester Jakel eller papirteater. I Danmark opstod papirteatret som en kopi af 1800-tallets borgerlige teater. I 1880 udgav litografen Alfred Jacobsen Det Kongelige Teaters proscenium samt dekorations- og figurark til de populære forestillinger, der samtidig gik på Casino Teatret i København. Så kunne man genopleve forestillingen derhjemme.” forklarer han.

Kærligheden til papirteatret opstod hos den 7-årige Per fra Struer i 1950, da han købte et lille dukketeater pr. postordre ” (…) og så havde jeg ikke tid til middagsmad den aften,” husker han og viser mig med øm forsigtighed det gamle teater i papæsken. I 1956 fik Per Brink Abrahamsen papirteaterudgaven af Det Kongelige Teater: ”Det spillede jeg på som teenager, hvor mine kammerater hjalp med at indspille dialogen til mine forestillinger, da jeg senere fik mig en båndoptager. En god dialog er, i sidste ende, det, der gør papiret til teater.” pointerer han nøgternt.

”Men jeg har kæmpet med fordommene om, at papirteater, og dukketeater i det hele taget, udelukkende er noget for børn.”

Sidst i 1970’erne, efter et studium i dramaturgi og engelsk ved Aarhus Universitet, kom Brink Abrahamsen i forbindelse med andre papirteaterentusiaster. ”I Aarhus begyndte vi at spille lidt sammen og lavede en dukketeaterudstilling i Den Gamle By i 1980. Sådan kom jeg, efter en pause, selv i gang med at spille papirteater igen.” fortæller han og tegner så de første linjer til sit livsværk:

”I 1982 blev jeg tilknyttet Teatret Svalegangen som dramaturg. Her fik jeg skuespillerne med på at indtale den dialog, jeg brugte i mine forestillinger – bl.a. operetten ”Orfeus i underverdenen”. Hvert år til jul spillede jeg i mit barndomshjem en ny forestilling for naboerne og deres børn, og dermed oparbejdede jeg såvel et repertoire som noget basalt håndværk”. På Svalegangen blev skæbnen beseglet: ”Lasse Dehle, der var leder af teatret, foreslog at gøre papirteatret til en fast del af stedet som et nichetilbud. Scenografen Per Victor designede et nyt teater, og den første premiere fandt sted i 1987; det blev ”Orfeus i Underverdenen”, som jeg havde i bagkataloget.”

Fra 1987-2016 producerede Svalegangens Dukketeater fire årlige forestillinger. Målet var at påvise, ”(…) at papirteater er en gyldig teaterform, der kan bedømmes professionelt.” fastslår Per Brink Abrahamsen. ”Men jeg har kæmpet med fordommene om, at papirteater, og dukketeater i det hele taget, udelukkende er noget for børn. Derfor kaldte jeg det netop Svalegangens Dukketeater for voksne!” tilføjer han afdæmpet og dog insisterende. ”Vandt du kampen?” har jeg lyst til at spørge.

The Queen and I

Den visionære papirteaterdirektør har gennem årene ladet adskillige dramatikere og scenografer bidrage til fornyelse og udfordring af den lille scenes muligheder. Mht. det visuelle tiltrækker især én kunstner sig min interesse: ”Hvordan gik det til, Per, at dit teater fik en royal scenograf?”

“Da jeg stod bag forhænget, parat til forestillingen, kneb jeg mig næsten i armen. ”Lige dér, på første række, sidder Dronningen!”.

”Dronning Margrethe var begyndt at lave scenografi til bl.a. TV og teater i slutningen af 1980’erne. Samtidig tegnede den engelske illustrator Dodie Masterman scenografi og figurer til papirteaterforestillingen ”Ehrengard”, jeg dramatiserede efter Karen Blixens fortælling. Dodie fortalte, hun havde en forbindelse til det danske kongehus, via Prins Henriks bror, og ad den vej nåede hendes skitser Dronningen, der kunne lide dem. Det blev anledningen til, at jeg inviterede Dronningen, Prins Henrik og 25 af deres nære venner til en opførelse af ”Ehrengard” i december 1990. Da jeg stod bag forhænget, parat til forestillingen, kneb jeg mig næsten i armen. ”Lige dér, på første række, sidder Dronningen!”. Da vi talte sammen bagefter, var vi på bølgelængde, og her begynder historien om The Queen and I.” afrunder Brink Abrahamsen taknemmeligt.

Samarbejdet mellem teaterdirektøren og den kongelige kunstner begyndte med et eventyr: ”Dronningen forslog mig som dramaturg, dvs. tekstbearbejder, på filmatiseringen af H.C. Andersens ”Snedronningen” hun lavede med JJ film i år 2000. Dronningens decoupager, de ovale kollager af sammenklippede motiver, udgjorde scenografien, og jeg synes, decoupagerne er én af hendes kunstneriske forcer. Her demonstrerer hun en surrealistisk, billedskabende fantasi.” lyder det anerkendende. ”Efter premierefesten på Amalienborg spurgte jeg, om vi ikke skulle lave en forestilling sammen, og det sagde hun ja til. I 2005 var der premiere på ”Skibsdrengens fortælling” af Karen Blixen, hvor Dronningen tegnede figurer og skabte syv nye decoupager til scenografien.  

Nysgerrigt beder jeg min samtalepartner beskrive styrkeforholdet mellem direktør og scenograf. ”Det var en ligeværdig proces, hvor vi respekterede hinanden” svarer han prompte. ”Jeg gæstede Go’ Morgen Danmark, vedr. ”Skibsdrenges fortælling”, og værten spurgte, om jeg sagde: ”Ved du hvad, Dronning Margrethe, det her duer ikke.” Jeg svarede: ”Dels siger man ikke ”Du” til Dronningen, og dels har det aldrig været nødvendigt at lave hendes arbejde om,”” mindes Per Brink Abrahamsen fornøjet og fortsætter varmt: ”Vi havde let ved at forstå hinanden, og vores anden forestilling i 2014, var skam på Dronningens opfordring. Hun foreslog Poul Ørums middelalderroman ”Komedie i Florens”. En glimrende ide, jeg gerne greb.”

”Hvad er udfordringen for en papirteaterscenograf? Bestod Majestæten lakmusprøven ved jeres to premierer?” spørger jeg og lytter intenst. Per Brink Abrahamsen henter svaret hos sit publikum:

””Nej, hvor er det dybt” siger de ofte. Det scenografiske på et papirteater er noget med at skabe rum og dybde ved hjælp af flade elementer. Det kan Dronningen, og det har givetvis betydet noget for hende, at publikum og anmeldere var glade for det, hun lavede. Der var jo mindst lige så meget på spil for hende som for mig”. Efter en pause reflekterer han: ”Dronningen er tydeligvis lykkelig for at få afløb for det, hun også kan. Deri ligger nok hendes glæde ved det scenografiske arbejde. Som i ”Babettes Gæstebud” får hun lov at yde sit ypperste,” slutter den garvede teatermand og klør sig lidt i skægget. Jeg noterer referencen til Karen Blixens berømte novelle fra 1952.

Læs også artiklen “Der er så sprudlende – især fra dronningens side” om Dronning Margrethes bedste oplevelser i Det Kongelige Teater

Et skrig fra kunstnernes hjerte…

Mødet med monarken kalder han, med et filmcitat, the beginning of a beautiful friendship:

”Første gang Dronningen besøgte Svalegangen talte vi ubesværet sammen via vores fælles referenceramme. Hun har en bred historisk viden, litterær ballast samt en eminent sprogfornemmelse, hvilket gør hende til en levende samtalepartner. Tænk, at jeg også fik lejlighed til at samarbejde med kunstneren i en mere uformel form. Jeg vil mene, jeg fik et indtryk af mennesket.” vurderer Per Brink Abrahamsen uden at gå sin kongelige scenograf for nær. 

”Hvor finder Majestæten vovemod til at sætte sig selv på spil som kunstner?” Jeg ser afventende på min samtalepartner, der rejser sig. Før han svarer, indtager han tænksomt en dyb lænestol. ”Det er som i citatet fra ”Babettes gæstebud”. Jeg tror virkelig, Dronningen nyder at få lov til at udtrykke sig…”. Tilføjelsen betones: ”… uden at hun skal undskylde for det.”

Jeg havde en ambition om at spille seriøst papirteater for et voksent betalende publikum og om at blive anmeldt på professionelle præmisser – fordommene til trods. Det lykkedes.”

I 2016 ophørte Svalegangens Dukketeater som fast del af Svalegangen, men den lille scene blev ført videre på Teater Katapult i Aarhus. I en mere tilbagetrukket rolle er Per Brink Abrahamsen nu kunstnerisk konsulent hos Papirteatret Meklenborg – teatrets nye navn fra sæson 2016/17.

Hvordan gør han status over sit mangeårige papirteatervirke? Jeg har set frem til at stille mit afsluttende spørgsmål og nikker mod indholdet af den lille elegante æske, jeg har bedt om lov til at se. ”Hvad betød det for den teaterforelskede dreng fra Struer, da Dronningen i 2010 udnævnte dig til ridder af Dannebrog – bl.a. pga. dit arbejde med Svalegangens Dukketeater?”.

Brink Abrahamsen rejser sig med kunstnersjælens flammer i øjnene. Stemmen er stålsat: ”Mission completed! Jeg havde en ambition om at spille seriøst papirteater for et voksent betalende publikum og om at blive anmeldt på professionelle præmisser – fordommene til trods. Det lykkedes. Det er den anerkendelse et udtryk for. Nu behøver jeg ikke længere undskylde for det, jeg laver!”

….

Jeg smiler, mens tvivlen forsvinder; med ét husker jeg Blixen-citatets eksakte ordlyd: ”Der går gennem verden et langt skrig fra kunstnernes hjerte. Giv mig lejlighed til at yde mit ypperste.”.

Per Brink Abrahamsen (født 1943) er cand.mag. i dramaturgi og engelsk (1976). Fra 1982-2015 var PBA tilknyttet Teatret Svalegangen som dramaturg og virkede endvidere som arkivar v. Aarhus Teater fra 1995-2015. Fra 1987-2016 var PBA kunstnerisk leder af landets eneste professionelle papirteater; Svalegangens Dukketeater med fast scene på Teatret Svalegangen i Aarhus og en omfattende turnevirksomhed i bl.a. Danmark, Sverige, Frankrig og Tyskland. Af markante forestillinger kan bl.a. nævnes Karen Blixens: ”Ehrengard” (1989), H. C. Andersens ”Nattergalen” (1990), Mozarts ”Tryllefløjten” (1999) og alle fire dele af Wagners opera ”Ringen”, bl.a. opført på Operaen i København i 2006. Til forestillingerne ”Skibsdrengens fortælling” af Karen Blixen (2005) og ”Komedie i Florens” af Poul Ørum (2014) skabte H.M. Dronning Margrethe II scenografi og figurer.

Læs mere om Svalegangens Dukketeater på www.svalegangensdukketeater.dk og om det nuværende Papirteatret

Artikler du også vil kunne li

“David Gehrt: Der bliver frynser – masser af fryns” – om Aarhus Teaters forhenværende husscenograf

“Det er en skjult hemmelig skat, jeg har båret med mig” – interview med Jakob Steen Olsen

“Mød dit teater: Teater Katapult”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.

Fornavn

Efternavn

E-mail *