Peter Oliver Hansen: ”Hvis Løjtnant von Buddinge levede i dag, ville han være influencer”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner, udgivet juli 2023

”Jeg har spillet teater uafbrudt i 30 år. Jeg kan kun arbejde og gøre det så godt, jeg kan, men jeg ville få kvalme, hvis jeg skulle betragte mig selv som en stor skuespiller. Hvad vil det egentlig sige? Jeg løser mine opgaver med glæde, fortæller historien og tager det hele sindssygt alvorligt. Uanset genren gør jeg mig umage, og så må folk mene, hvad de vil. Jeg kan alligevel ikke bestemme alle 200 meninger i salen.”- Peter Oliver Hansen.

D. 3. august 2023 debuterer den garvede skuespiller Peter Oliver Hansen i vaudevillegenren, når J. C. Hostrups ”Genboerne” fra 1844, om studenterlivet på Regensen i København, opføres i gården sammesteds. Anledning er det gamle kollegiums 400-års jubilæum. Frem til år 2000 var den muntre vaudeville om studenter og borgerskab, der betragter hinanden fra hver side af gaden, en hjørnesten i klassikerrepertoiret. At træde i fodsporene på stjerneskuespillere som Poul Reumert, Axel Strøbye, Jesper Langberg og Preben Kaas i glansrollen som den storskrydende officer Løjtnant von Buddinge er ikke enhver forundt, men al sammenligning med fortidens skuespillerkoryfæer betakker Hansen sig imidlertid for. Mærker han mon forventningens pres mere, end han udtrykker?

Vil du se Peter Oliver Hansen i “Genboerne”? Læs mere her

”Det skal se legende let ud”

”Vaudevillegenren spilles jo aldrig mere, så det er en fantastisk mulighed at få. Det er samtidig en udfordrende disciplin, for det skal se legende let ud.”. 55-årige Peter Oliver Hansen er både håbefuld og fortællelysten efter de tre første prøveuger. ”Replikkerne er skrevet i et andet sprog, end det, vi taler i dag. Det kræver, at du er sindssygt godt forberedt. Man skal være ydmyg over for genren, og man skal gå ind i det med kærlighed og ikke med en ambition om at ville være moderne. Vi er alle sammen godt klar over, at karaktererne skal forsvares fuldt ud,” lyder det med faglig integritet fra min samtalepartner, da jeg spørger, hvordan det er at arbejde med det gamle syngespil.

”Så I holder jer loyalt til Hostrups ord?” fortsætter jeg. ”Det er jo en rigtig sød kærlighedshistorie med nogle skønne sange og ja, vi holder os ret stramt til teksten, for det stikker tydeligt ud, hvis du pludselig siger ”Okay” i sådan en stilkomedie. Vores instruktør Jacob Beck er så sproglig bevist, så musikalsk og kender genren rigtig godt. Der er jo instruktører, der regner med, at man selv opfinder det hele, men Jacob passer på mig, mærkede jeg hurtigt, og han har styr på, i hvilken retning, vi skal,” siger Hansen med veneration og tilføjer: ”Der er jo ingen instruktører, der mestrer vaudevillegenren i dag – men Jacob gør.” Jeg noterer stikordet ”Tryghed”.

Læs også vores artikel “Peter Oliver Hansen: Min scenedebut”

Se Preben Kaas i rollen som Løjtnant Buddinge i “Genboerne” på Bonanza

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

”Du kan tro, at jeg kender ham”

”Genboerne” er oprindeligt skrevet som en studenterkomedie og en elegant udlevering af 1840’ernes københavnske borgerskab. Den unge student Klint bliver bekendt med, at hans kontubernal Basalt er forelsket i Kobbersmedemester Smidts datter Rikke, som samtidig efterstræbes af den aldrende og moralsk anløbne Løjtnant von Buddige. Ved hjælp af tricks, trylleri og et par galocher, der gør ham usynlig, sørger Klint for, at Basalt får Rikke, mens von Buddinge får sig en slem skuffelse. Da jeg beder Peter Oliver Hansen sætte nogle ord på løjtnantens karakter, er han ikke sen til at trække velgørende tråde til i dag:

”Hvis Løjtnant von Buddinge levede i dag, ville han være influencer,” lægger skuespilleren velovervejet ud. ”Han ville være til stede på alle sociale medier og råbe ”Se mig, se mig.” ”Så han er en moderne figur?” indskyder jeg. ”Ja da, og du kan tro, at jeg kender ham. Fra min egen branche har jeg kendt ham siden 1980’erne. Mennesker af hans art kommer til alle premierer, og de nævner gerne navnene på alle de berømtheder, de kender. På enhver rød løber står de, og man ender med at tænke: ”Åh, er du nu også her?!” De glemte at gå hjem fra den smarte bar i indre by, da de fyldte 40 år, og deres tid er på en måde slut, uden at de har opdaget det”.  

Hvis han stod nøgen over for Rikke, ville han ikke ane, hvad han skulle gøre af sig selv.” 

Hansens tone er på én gang passioneret og reflekteret bemærker jeg, inden han i et dybere toneleje supplerer: ”Løjtnant von Buddinge siger to gange, at han ikke kan lide at være alene. Det er for mig to nøglereplikker. Han er dybt ensom. Det er så smertefuldt og en stor del af hans historie. Han bejler til kobbersmedens unge datter, Rikke, men det er selve ideen om at have én at dele noget med, der fører ham. Ikke pigen. Hvis han stod nøgen over for Rikke, ville han ikke ane, hvad han skulle gøre af sig selv.” Stilheden sænker sig i røret, da den erfarne teatermand har sat sit udråbstegn: ”Angsten for ens eget selskab er søgerligt, som jeg ved ikke hvad.”

”Det starter med følelsen”

Peter Oliver Hansens version af von Buddinge lyder for mig som én, vi skal holde med – som noget nær en tragisk figur. Dog er løjtnanten fra Hostrups hånd ”Genboernes” komiske urværk, og intrigen drives netop af, at den ældre løjtnant skal narres af de opvakte studenter.  ”Jamen han er da også en klovn, der skal udstilles,” udbryder min samtalepartner spontant og uddyber: ”En klovn med et lune, en charme og en humor, for jeg skal jo forsvare ham. Det er altid interessant for mig som skuespiller at vise sprækkerne og sårbarheden i en figur.” I forbindelse med løjtnantens laster peger Hansen ydermere på von Buddinges faible for utrolige sproglige guirlander: ”Von Buddinge er et menneske med en pyntesyg sans for det sproglige. Han praler og deklamerer og er simpelthen en sproglig isanretnig. Det nyder jeg, for Hostrup har skrevet ham så utrolig morsomt”.

Det starter med følelsen, og jeg skal spille rollen på min måde ud fra den person, jeg er. Derfor tænker jeg heller ikke på, hvem der har spillet den før…”

”Så din von Buddinge bliver ikke kun en latterlig nar men et rigtigt menneske?” vil jeg vide. ”Hvis du ikke går psykologisk til en rolle, er den uinteressant,” svarer Hansen med eftertryk. ”Der er så meget mad i de replikker og de situationer, så jeg har først og fremmest tænkt på at lære og forstå teksten. Det starter med følelsen, og jeg skal spille rollen på min måde ud fra den person, jeg er. Derfor tænker jeg heller ikke på, hvem der har spillet den før…”

”Jeg er en del af en fælles fortælling”

Vi nærmer os noget sårbart, aner jeg. Rollen som Løjtnant von Buddinge er legendarisk i dansk teaterhistorie og er i forrige århundrede udødeliggjort af bl.a. Det Kongelige Teaters store karakterskuespiller Poul Reumert. ”Er det skræmmende at skulle fylde forgængernes sko ud i netop denne rolle?” forsøger jeg. Peter Oliver Hansen trækker vejret dybt. ”Hver gang jeg tænker på, at rollen har været spillet af andre, tænker jeg på noget andet,” lyder det på én gang søgende og selvsikkert. ”Det er vidunderligt, at jeg i en alder af 55 år nu bevæger mig ind i endnu et rollefag, men jeg har ikke lyst til at tage stilling til folks forventninger. Jeg elsker at arbejde og at stå på scenen. Det er det, det handler om.” ”Men rollen som Løjtnant von Buddinge har dog altid været forbeholdt de største mandlige skuespillere. Nu er du vel at regne for én af dem?” responderer jeg. ”Helt ærligt; at få prædikatet ”en stor skuespiller” er lig med en masse forventninger til, hvordan jeg skal spille.  Jeg tænker ikke von Buddinge som en solistpræstation, for jeg er en del af en fælles fortælling uanset rollen og forestillingen. Jeg ville hade, hvis publikum købte billet kun for at se mig. I ”Genboerne” er vi lige vigtige. Vi står der sammen. Jeg kommer heller ikke til at improvisere i rollen, som Poul Reumert efter sigende gjorde, for det ødelægger flowet, og det er ukollegialt. Jeg har slet ikke brug for at køre mig selv af i en solopræstation.” Efter sin salve ler han afvæbnende. Jeg fornemmer en følsom kunstner, der værner om sit arbejde. ”Peter Oliver, er du perfektionist?”.

Jeg har læst på ”Genboerne” hver morgen, derpå været til prøve i seks timer og til sidst gået over i en park for igen at læse på teksten. Så kan jeg ikke gøre mere på én arbejdsdag

”Ja men ikke neurotisk perfektionist,” svarer Hansen prompte ”… for det tror jeg ikke er sundt. Jeg har læst på ”Genboerne” hver morgen, derpå været til prøve i seks timer og til sidst gået over i en park for igen at læse på teksten. Så kan jeg ikke gøre mere på én arbejdsdag, for der er en grænse for, hvad man kan byde sit hoved. Man skal ikke piske sig selv, hvis man ved, at man har gjort det bedste, man kan og ikke springer over, hvor gærdet er lavest”. Jeg slår ring om stikordet ”tryghed”.

”Du kommer jo ikke i fængsel”

”Så uanset hvad anmelderne skriver, vil du synge som von Buddinge: ”Jeg går op i højden, så lad dem gå fløjten?” spørger jeg. ”Jeg læser ikke altid anmeldelser, for jeg bliver farvet af dem og de kan forstyrre mit arbejde,” fastslår Peter Oliver Hansen nøgternt. ”Hver gang vi skuespillere stiller os op på scenen, bliver vi set og vurderet. Det er et tveægget sværd – en fryd og en rædsel. Jeg har arbejdet rigtig meget med skuespillerinden Karen Lise Mynster, og hun har et dejligt ”uneurotisk” forhold til det at stå på scenen. Jeg kan godt få et råd af hende, hvis jeg bliver for presset. Pludselig har man premiere, og ja, der kan godt være et pres. Karen Lise Mynster har sagt: ”Hvad er det værste, der kan ske? Du kommer jo ikke i fængsel”. Det er blevet mit mantra,” konstaterer han. ”Så du hører ikke Poul Reumerts stemme råbe, som den usynlige student Klint gør til von Buddinge: ”Vogt dig?” ”Nej, jeg tror ikke, han har mit nummer,” ler skuespilleren.

Vil du se Peter Oliver Hansen i “Ikke noget pis”? Læs mere her

”Skynd jer, hvis I vil nå at se det”

Mærker Peter Oliver Hansen forventningens pres i forbindelse med sin rolle i ”Genboerne”? Et entydigt svar har jeg ikke fået. Forberedelse synes imidlertid at være nøglen og arbejdet med tekst, rolle, instruktør og kolleger er porten til det meningsfulde arbejdslivs scenerum, hvor Hansen inviterer publikum ind som medspillere snarere end som dommere. En holdspiller, en håndværker og en heldig kartoffel. Det sidste bekræftes, da han slutteligt forklarer, hvorfor man kan forvente mere end kuriøst museumsteater, når ”Genboerne” har premiere i Regensgården i København, d. 3. august 2023.

”Anledningen er unik og hvem ved, om denne klassiker nogensinde kommer op igen. Nu gør vi det, og vi laver den på det sted, Hostrup skrev den til. Ovenikøbet ved Regensens 400-års jubilæum, ved netop de fire mure og det lindetræ med udsigt til Rundetårn. Det er sommer, dybt romantisk og det er en helhedsoplevelse. Det er fryd på dåse at få lov at være med. Forestillingen rummer noget for alle, synes jeg. Humor, kærlighed, charme og ægte følelser, men vi spiller kun otte gange. Jeg har aldrig prøvet at skulle lære så meget tekst for så få forestillinger, så det er jo også en eksklusiv forestilling,” påpeger Hansen insisterende og afrunder med en forsoren opfordring til publikum:

”Det her er noget særligt i en særlig anledning. Skynd jer, hvis I vil når at se det!”

FAKTA:

Peter Oliver Hansen (født 1967) er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1995. Siden har han medvirket i et utal af teaterforestillinger og vist, at han mestrer adskillige genrer. Han debuterede i farcen Høfeber på Det Ny Teater i 1996 og har siden da bl.a. spillet på Odense Teater, Det Kgl. Teater, Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Folketeatret, Øste Gasværk og Grønnegårds Teatret. Gennem de senere år har han gjort sig bemærket i en række intense forestillinger på Teatret ved Sorte Hest som bl.a. Ionescos Den skaldede sangerinde (2017 og 2019) og Lars Noréns Sandhed og konsekvens (2021 og 2023). Desuden har han, med velklingende sangstemme, medvirket i en lang række musicals bl.a. West Side Story på Det. Kgl. Teater (2022).

I den kommende sæson kan publikum opleve Peter Oliver Hansen på Teatret ved Sorte Hest i hhv. genopsætningen af Lars Noréns anmelderroste ægteskabsdrama Sandhed og Konsekvens samt i kabareten Inden vi dør synger vi en sang, som Hansen, sammen med det øvrige skuespillerhold, selv står bag manuskriptet til. Desuden kan man på Det. Kgl. Teater opleve ham i genopsætningen af succesforestillingen Ikke noget pis af Kamilla Wargo Brekling.

Fra. 3-12 aug. 2023 kan Peter Oliver Hansen opleves i rollen som Løjtnant von Buddinge i J.C. Hostrups klassiske sangspil, Genboerne, som opføres i Regensens gård i København, i anledning af Regensens 400 års jubilæum. Forestillingen iscenesættes af Jacob Beck og på scenen står foruden Peter Oliver Hansen bl.a. Betty Glosted, Jesper Asholt og Tom Jensen.

Læs mere om ”Genboerne” og find billetter her

Læs mere om Peter Oliver Hansen på www.peteroliverhansen.dk og følg ham på Facebook

Læs også de her artikler

Interview med teaterchef Steen Stig Lommer: “Jeg er en stor tilhænger af kvalitet”

Interview med skuespiller Xenia Lach-Nielsen: ”Balancen mellem mennesket og rollen klarer hun helt eminent”

Interview med Peter Oliver Hansen: Min scenedebut

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *