Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner, udgivet april 2023
”I forbindelse med Muhammedkrisen, udtalte Cirkusrevyens instruktør Lisbet Dahl i 2006: ”Hvis en revy ikke tør at tage et kontroversielt emne op, har den ingen eksistensberettigelse”, og jeg kan kun være enig. Der er altid en vej, hvis man er elegant nok i måden, man griber et emne an på. Det er én af mine kæpheste, når det handler om revygenren.”
Som revyskuespiller, -instruktør og ikke mindst -forfatter kender 42-årige Rasmus Krogsgaard alt til vigtigheden af den gode revytekst, hvor budskabet leveres med tempo og skarphed. Den præcise pointe kræver sin mand, og den tirsdag i marts, jeg ringer Krogsgaard op, er netop hans første skrivedag forud for årets revysæson. For ottende gang spiller han med i Nykøbing Falster Revyen, som han sidste år desuden instruerede, og gennem vores samtale fornemmer jeg, at grundighed og arbejdsglæde synes afgørende for min samtalepartner, uanset hvilken af sine faglige kasketter, han iklæder sig.
Rasmus Krogsgaard på scenen i rollen som den folkekære komponist og dirigent Phillip Faber i Nykøbing Falster Revyen. Copyright Yellows
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
”Jeg var blæst bagover”
”Jeg har læst mig til, at du er autodidakt skuespiller. Hvordan var din vej ind i teatrets verden og i revyens?” indleder jeg. Da Rasmus Krogsgaard er kommet helskindet ud ad sin gadedør med telefonen ved øret, hunden i snor og paraplyen parat, svarer han entusiastisk fra et regnvådt fortov i den københavnske forårsaften: ”Jeg vidste, allerede som barn, at jeg ville lave revy. Jeg hørte kassettebånd med Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg, og jeg var dybt fascineret af det dér med, at nogen går ind på en scene, siger noget sjovt og får folk til at grine. Jeg så mine første Cirkusrevy som 13-årig og var blæst bagover” lyder det glædesstrålende fra multikunstneren.
Det var jo det, jeg i virkeligheden havde drømt om, og så lykkedes det mig at lave en 180 graders vending fra pianist til skuespiller, selvom de lige skulle vænne sig til det i branchen.”
”Og hvad var det, der betog dig?” fortsætter jeg nysgerrigt. ”Det var musikalitet og humor der swingede sammen!” udbryder Krogsgaard spontant og supplerer: ”Fordi jeg også har en stor fod plantet i musikbranchen, som pianist og komponist, har jeg altid ment, at musikken er en enormt vigtig del af en revy. I de gamle revyer var der jo dårligt nok nogen, der sang tostemmigt, men i dag har det musikalske ambitionsniveau jo hævet sig enormt inden for revygenren. Kombinationen af humor og musik er en stor del af denne genre for mig.”
Jeg noterer mig, hvordan han fortæller sin historie med befriende umiddelbarhed og fortsættelsen er ingen undtagelse: ”Jeg kom selv ind i revyens verden, da jeg lærte skuespillerægteparret Lene Maimu og Hans Chr. Ægidius at kende. De tog mig under deres vinger, og jeg debuterede i 1998 sammen med Lene Maimu i en revy, som Hans Chr. instruerede. ”Dit og Dat” hed den. Vi turnerede med den forestilling i fire år og det var virkelig mesterlære. Sidenhen var jeg pianist på en del revyshows, indtil skuespillerinden Ulla Jessen spurgte, om jeg ville medvirke som skuespiller i Ganløse Revyen. Det var jo det, jeg i virkeligheden havde drømt om, og så lykkedes det mig at lave en 180 graders vending fra pianist til skuespiller, selvom de lige skulle vænne sig til det i branchen. Krogsgaard holder en lille pause. Springet fra klaverbænken til de skrå brædder er tydeligvis et afgørende punkt i karrieren, der hurtigt udviklede sig: ”Jeg var med i Ganløse Revyen i tre år. Derefter tog den daværende revydirektør Leif Maibom mig med til sin revy i Sønderborg, og så var jeg jo i gang for alvor.” Taknemmeligheden bag den garvede revykunstners ord er mærkbar.
Portrætfoto af Rasmus Krogsgaard fra Nykøbing Falster Revyen 2023. Copyright Yellows
”Alt kan siges, hvis det gøres med elegance!”
Gennem årene har Rasmus Krogsgaard medvirket i bl.a. Nykøbing F. Revyen, Sønderborg Sommerrevyshow, Rottefælden, Randers Revyen og Esbjerg Revyen. Da jeg spørger til revyens særegne kvalitet, kræver svaret ingen betænkningstid.
”Det er skønt at have en genre, der er en blanding af musik og humor, for det finder man ikke mange andre steder. Vi har samtidig brug for at grine af det, vi til daglig går rundt og er kede af. Krigen i Ukraine er et aktuelt eksempel. Der er mange gode diskussioner på et revyhold, for hvordan italesætter man et emne som krig? Det gør på en måde for ondt at grine af, så det skal gøres meget elegant, og min påstand er, at man altid kan finde den rigtige vej ind i et emne”. Jeg nikker for mig selv, da skuespilleren tilføjer ”Under Coronakrisen kom vi danskere jo, i hele året 2020, til at mangle det komiske perspektiv på den pandemi, der påvirkede vores liv så voldsomt. Vi er nødt til at kunne grine – også af det svære.” afrunder han med eftertryk.
”Du er, blandt meget andet, en succesfuld revyforfatter. Sæt nogle ord på, hvad en god revytekst består af.” Jeg lytter, mens Krogsgaard henviser til en anden krise, der var svær at sætte ord på: ”Kan du huske den tekst fra Cirkusrevyen, som forfatterduoen René Vase og Jannik Fuglsang skrev til Ulf Pilgaard om Muhammedkrisen i 2006? Den var baseret på revyvisen ”Vi er alle i samme båd”, som skuespiller Helge Kjærulff-Schmidt sang under 2. verdenskrig. Det er et klasseeksempel på, at der altid er en vej ind i et svært emne. Alt kan siges, hvis det gøres med elegance!”. Ordene giver mig straks lyst til at gense det berømte nummer ”Lærte vi noget?” fra Cirkusrevyen, hvor skuespilleren Ulf Pilgaard, med rumstérstang, pegepind og satirisk bid, udlægger Muhammedkrisens mysterium med publikums hjertelige og forløste latter som akkompagnement.
Rasmus Krogsgaard og Troels Malling som hhv. Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard i et akavet kram – fra Nykøbing Falster Revyen. Copyright Yellows
”Der skal være noget, der overrasker”
”Hvordan går du konkret til arbejdet med årets revytekster?” vil jeg vide. Rasmus Krogsgaard belyser gerne, om end lidt genert, sin arbejdsmetode: ”Jeg skriver sjældent en monolog eller en sketch. Det er primært sange. Indledningsvist noterer jeg en masse ord, der beskriver emnet. Hvis jeg skulle skrive en sang om Statsminister Mette Frederiksen, ville jeg læse de første tyve overskrifter fra aviser og TV2-News, og plukke centrale ord som inspiration”. Jeg smiler. Hans glæde ved arbejdet er ikke til at tage fejl af. ”Jeg elsker at arbejde med sproget, og går aldrig på kompromis. Jeg gør mig altid umage med f.eks. rim. Det skal ikke rime næsten – det skal rime med matematisk præcision.” konstaterer Krogsgaard og griner overbærende af sin egen faglige stolthed.
Man kan nogle gange finde et emne, man tænker vil være sjovt at skrive om, men når man så kommer i gang, er ideen eller vinklen der ikke rigtigt. Så må man slippe det emne igen.”
”Desuden er det er en kendsgerning, at overraskelsen er en stor del af humorens væsen” pointerer revyveteranen i røret uden stikord. ”Det starter allerede, når man siger ”Bøh” til små børn. Man reagerer på noget, der er overrumplende. Det er også det, vi kigger efter, når vi læser tekster på revyholdet i prøveforløbets start. Vi kan sidde omkring et bord og grine os gennem en tekst, men kan derefter blive meget ærgerlige, hvis der ikke er en slutning på nummeret, der overrasker. Så kommer teksten sjældent med på scenen,” fastslår han nøgternt.
”Har du en retning på nummeret, når du begynder at skrive?” spørger jeg prøvende og får lynsnart et afklaret svar: ”Jeg har altid holdt på, at man skal vide, hvad et nummer skal slutte med. Hvis man kender sin slutning på forhånd, giver det teksten en retning. Man kan nogle gange finde et emne, man tænker vil være sjovt at skrive om, men når man så kommer i gang, er ideen eller vinklen der ikke rigtigt. Så må man slippe det emne igen. Omvendt kan man nogle gange være så heldig at ramle ind i en ide eller en vinkel, der er så klar, at et nummer nærmest skriver sig selv.” Stilheden sænker sig, før min samtalepartner med følsom intensitet sætter prikken over i’et: ”Det er det mest lykkelige øjeblik for mig som revyforfatter – når jeg bare forløser ideen”.
Foto taget fra rasmuskrogsgaard.dk
Musikaliteten og de mange kasketter
Rasmus Krogsgaard fremhæver flere gange musikalitetens betydning og jeg tænker, at denne er nært beslægtet med et andet centralt begreb inden for revyen; timing. Skuespilleren bekræfter med boblende fortællelyst min tanke:
”Musikaliteten og timingen hænger absolut sammen. Hvis du ser på en gammel revyskuespiller som Jørgen Ryg, så var han jo jazztrompetist. Han vidste intuitivt, hvornår han skulle sætte ind med pointen, fordi han var så gennem musikalsk. Hvis man kan mærke, at det man laver, ikke virker, så kan man flytte en pause en smule – så kan du pludselig mærke musikken. Når jeg instruerer, er det skønt at arbejde med skuespillere, der på én eller anden måde har et ben i musikken. Der er en fælles forståelse, der gør det naturligt at tale om, hvordan en timing skal være. Musikaliteten er simpelthen et fælles sprog,” siger Krogsgaard med såvel skuespillerens som iscenesætterens erfaring bag ordene. Det følgende spørgsmål tager afsæt i netop hans omfangsrige visitkort:
Som skuespiller, der instruerer, har man den fordel, at man måske nemmere kan gennemskue, hvordan man kan hjælpe spillerne i den rigtige retning, fordi man selv ved, hvordan det er at stå på scenen.”
”Skuespiller, instruktør og tekstforfatter – hvad holder du af ved at skifte mellem dine kunstneriske kasketter?”. Den reflekterede kunstner tænker en stund, før svaret falder. ”Det er virkelig sjovt at have en finger med i spillet i mange ting. Som skuespiller, der instruerer, har man den fordel, at man måske nemmere kan gennemskue, hvordan man kan hjælpe spillerne i den rigtige retning, fordi man selv ved, hvordan det er at stå på scenen. Når jeg som instruktør har en sketch, der ikke fungerer, kan jeg som forfatter samtidig sige: ”Det kigger jeg lige på til i morgen”. På den måde er det en kæmpe fordel at kunne flere ting, men overordnet er det at lave en revy simpelthen et stort samarbejde. Et godt revyhold er helt afgørende,” afrunder han med varm veneration i stemmen.
Igen i år medvirker Rasmus Krogsgaard i Nykøbing Falster Revyen. Her er revyholdet 2023 fra venstre: Mickey Pless, Troels Malling, Bente Eskesen, Lisbeth Kjærulf, Karen-Marie Lillelund og Rasmus Krogsgaard. Copyright Yellows
”Man skal bevare glæde…”
Rasmus Krogsgaard er nået tilbage til sin yderdør. Hans hund er træt af regn og nægter, yderst forståeligt, at fortsætte. Timingen er perfekt, da jeg samtidig er jeg nået til det afsluttende spørgsmål. ”Hvis du i dag skal se tilbage og give den unge Rasmus, der debuterede i ”Dit og dat” et karriereråd, hvad ville det så være?”.
En lang pause indtræffer, og jeg bliver i tvivl; er mit spørgsmål for klichefyldt? Jeg vover at vente i tavshed og tålmodigheden lønner sig, da Krogsgaard langsomt og sjælfuldt svarer: ”Bliv ved med at gøre dig umage og bliv ved at have det sjovt. Det er de to vigtigste ting, man ikke må slække på, når man arbejder. Hvis man slækker, kan det mærkes lige med det samme. De fleste har det sjovt, når de starter på en revy eller på noget nyt i det hele taget, men man skal undgå, at det med tiden bliver surt rutinearbejde. Man skal bevare den glæde, man havde i begyndelsen. Man skal gøre sig umage og man skal have det sjovt!”.
Rasmus Krogsgaard og Troels Malling i rollerne som Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard, Nykøbing Falster Revyen 2022. Tegning: Thyge Cosedis Holting
FAKTA:
Rasmus Krogsgaard (født 1980) er autodidakt skuespiller, instruktør, tekstforfatter og komponist.
Krogsgaard debuterede i 1998 i revyen Dit & Dat og var herefter ansat på Teatret Bag Kroen i fire sæsoner. Han har medvirket i mere end 50 revyer bla. Nykøbing F. Revyen, Sønderborg Sommerrevyshow, Rottefælden, Randers Revyen og Esbjerg Revyen.
Rasmus Krogsgaard har fra 2016 til 2018 været instruktør på Aalborg Vinterrevy og instruerede desuden Nykøbing Falster Revyen i 2021 og 2022.
Ved siden af revykarrieren har Krogsgaard bl.a. stået på scenen i Preben Kaas cabaretten Bare Én Gang Til (2011-2014) og turnéforestillingerne Piraterne fra Penzance (2017-2018) og Elverhøj (2020) med Figaros teater- og operaselskab.
På skærmen har han bl.a. medvirket i filmene Spies og Glistrup (2013) og Bytte bytte baby (2023) samt TV-serierne Rita (2020), Sygeplejeskolen (2021) og Dansegarderoben (2023). Krogsgaard har desuden medvirket i adskillige TV2 Charlie programmer både som vært, tilrettelægger og parodist.
Rasmus Krogsgaard blev kåret som Årets Revykunstner (Årets Dirch) i 2009 og har derudover modtaget TV2 Charlie-prisen som Årets Parodi (2014), Årets Revyforfatter (2016) og TV2’s Året Der Gak pris (2019).
I 2023 medvirker Rasmus Krogsgaard atter i Nykøbing Falster Revyen, som spiller fra 8. juni-19.august. Læs mere om Nykøbing Falster Revyen og bestil billetter på: www.nyk-revy.dk
Læs mere om Rasmus Krogsgaard på www.rasmuskrogsgaard.dk
Følg Rasmus Krogsgaard på Instagram
Læs også disse artikler
Interview med Lone Rødbroe: “Holdets humørbombe”
Guide: Her kan du se revy i 2023
Interview med Joakim Lind Graae Tranberg: “Revyen er en hyldest til dem, der kvajer sig”
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
