Af Signe Ravn
Da Jani Lykke Methmann tiltrådte som direktør for Revy Danmark den 1. oktober 2020, var der ikke tale om, at hun stille og roligt kunne falde til i jobbet. Klatreturen op ad læringskurven blev indledt øjeblikkeligt. Efter et forår og en sommer, hvor de færreste revyer, der eksisterer på kommercielle vilkår, kunne spille på grund af pandemien og corona-restriktionerne, var krisen til at tage og føle på.
”Nu begynder det at lysne lidt, men indtil nu har fokus været på at sikre eksistensgrundlaget for revyerne,” siger Jani Lykke Methmann, der, ved siden af jobbet direktør i Revy Danmark, også er direktør for Odense Sommerrevy.
Med andre ord var første opgave at sikre, at revyerne også fik adgang til de hjælpepakker, der blev oprettet til kulturlivet.
”Jeg startede som direktør for Odense Sommerrevy den 1. januar 2020, og så gik der ikke mange måneder, før corona kom. Da corona kom, stod der en hel branche og kiggede ind i, hvad skal der ske med os?”
Hun kontaktede derfor Revy Danmarks formand Lars Arvad og opfordrede ham til at kontakte kulturministeren og få revyernes dækning afklaret.
”Revybranchen har i 170 år levet i sin egen verden på kommercielle vilkår, så vi har ikke haft nogen, der har holdt hånden over eller under os. Revy Danmark var tidligere et revyfagligt og socialt netværk, så det var en forening, der var stærk i sin samhørighed. Men corona kom, så der skulle [også] andre kompetencer til,” forklarer Jani Lykke Methmann med henvisning til det intense politiske lobbyarbejde og den tætte dialog med Slots- og Kulturstyrelsen omkring hjælpepakker.
Læs også: ”Jakob Steen Olsen: Det er en skjult, hemmelig skat, jeg har båret med mig”
Scene fra Odense Sommerrevy 2021.
Branchen skal styrkes forretningsmæssigt
I den kaotiske tid fungerede Jani Lykke Methmann som koordinator, og i processen blev det mere og mere tydeligt, at Revy Danmark havde behov for at have en stærkere brancheorganisationsfundats med interessevaretagelse som et vigtigt ben. Det banede vejen for Methmanns ansættelse den 1. oktober 2020.
”Sidste efterår udarbejdede vi en ny strategi, som [blandt andet] går ud på at styrke branchen forretningsmæssigt, udbrede revygenren bredt i hele befolkningen samt udvikle fagligheden. Det betyder, at vi er gået i gang med at videreudvikle god praksis med skabeloner til kontrakter, GDPR og andre emner – så vi nu har en fælles platform, hvor vi kan dele konkret viden og gode erfaringer, og i den sammenhæng have en tættere sammenhæng med erhvervsfremmesystemet. Det er den baggrund, jeg kommer fra. Jeg vil gerne sikre, at revyerne får gavn af det system” siger Jani Lykke Methmann, der tidligere var direktør for Væksthus Syddanmark.
På nuværende tidspunkt har Jani Lykke Methmann en række ideer til, hvordan Revy Danmark kan styrkes, ligesom der er grydeklare initiativer, der er klar til at blive realiseret, så snart der er fundraiset midler til det.
”Vi har en usleben diamant, vi skal have slebet til og have markedsført.”
Samtidig sætter organisationens administrative muskler dog også en grænse for hvor hurtigt, det kan gå. Lige nu består den alene af Methmann og sekretæren Hanne Bjørnskov, som begge driver egen revy ved siden af.
Til gengæld har de fuld opbakning fra medlemmerne, så der er ro til at bygge organisationen op, både fagligt og socialt, med det ekstra sidespor at styrke det forretningsmæssige og udbrede revygenren, blandt andet ved at placere Revy Danmark i flere relevante sponsorers universer. ”Det skal løbes mere i gang,” siger Jani Lykke Methmann om det arbejde.
”Vi er en lille bitte forening, men vi har 100 procent af de professionelle revyer i Danmark. Det har været så flot at komme ind og mærke det stærke sammenhold. Hvis der ikke var det, kunne jeg ikke have gjort det, jeg gjorde i forhold til corona-situationen,” forklarer Jani Lykke Methmann.
Læs også: ”Julie Steincke: Revyen gjorde mig mere dansk”
Henrik Kofod i rollen som H.C. Andersen fra Odense Sommerrevy 2021.
Revyen skal positioneres mere offensivt
”Personligt tror jeg på, at det er et kæmpe potentiale i revy. Revy er jo for alle, for alle samfundslag og alle aldersgrupper. Det er mere det modne publikum, der ser revy i dag, men det er for alle, der interesserer sig for samfundsforhold og synes, det er interessant at se et satirisk take på det,” fastslår Revy Danmarks direktør.
Methmann understreger, at det er noget af det, foreningen vil arbejde med, men da hverken foreningen eller dens medlemmer samtidig, hun godt er klar over, at ingen revyer står med en ekstra million kroner til markedsføring efter først et år med fuldstændig nedlukning og dernæst et år med restriktioner.
Læs også: ”Jakob Fauerby: Revyerne er et stort talerør”
De unges humor er lidt anderledes
I regi af Odense Sommerrevy har der været gennemført et pilotprojekt på 3.g.-niveau på Mulernes Legatskole i Odense, der, som en del af faget dansk, havde et modul om revy, hvor de også skulle skrive revytekster. Alt sammen som en måde at introducere en ny gruppe for revybranchen og måske fremelske fremtidige revyforfattere.
”Vi skal sikre os, at der er nogle nye i fødekæden, så vi fortsat har nye tekster at arbejde med,” siger Jani Lykke Methmann og nævner en gruppe ved navn Flæs, som nogle af de nye revyforfattere, der er på vej.
”Lige præcis revy kan ramme faget dansk, for det handler om at forstå tekster, skrive tekster og forstå genren. Også i drama eller samfundsfag kan man bruge revyen som udgangspunkt til at drøfte samfundsproblemstillinger, og hvor langt kan man gå. Muhammed-tegningerne var et godt eksempel på, at man kan diskutere: Gik vi for langt eller ikke for langt? Det samme kan diskuteres i en revy. Vi mener selv, man kan gå temmelig langt, fordi det er en satirisk form. Det giver nogle fede debatter om, hvad man kan gøre grin med.”
De to projekter gav også indsigt i hvilken humor, der vandt genklang hos det yngre, potentielle publikum.
”De var ikke så begejstret for noget af det, der gik under bæltestedet. De unge griner på andre tidspunkter, og der er noget revy-historisk, de ikke er med på. Det er interessant at se. Det var tydeligt, at eksempelvis den om tre mand på en tømmerflåde, som er et legendarisk revynummer, den havde de ikke nogen reference til på samme måde som det modne publikum.”
”Alle kan have brug for at blive underholdt i to timer og have en god aften.”
”Vi havde en forventning om, at det var nogle andre ting, der ville ramme dem. Det [at de ikke kunne lide] det platte overraskede os en lille smule, men de var generelt meget begejstrede for revy som sådan, og kunne se, at genren kunne noget. Det var vi selvfølgelig glade for,” fortæller Jani Lykke Methmann og konkluderer:
”Der er gode muligheder for at arbejde med det her image, så det ikke blot er det modne publikum, der kommer.”
Her kan comedy-genren måske være en inspiration, fortsætter Jani Lykke Methmann.
”Den enkelte revy er nødt til at arbejde med, at de yngre kommer ind. Vi skal heller ikke fornægte, at man [for at interessere sig for revy] skal have en samfundsinteresse, og om ikke læse avis, så i hvert fald orientere sig i medierne.”
”Vi er glade for det publikum, vi har, og der er samtidig et kæmpe potentiale for at få det yngre publikum med. Hvis de lader være med at kigge på sidemanden, men på det, der foregår på scenen, så henvender revyerne sig til de modne, men også til de yngre. Jeg oplever altid, at de unge mennesker er overraskende begejstrede, når de kommer ind og ser revy.”
Læs også: ”Sådan er en god revytekst”
Samfundet er fattigt uden revy
”Revyens eksistensberettigelse er, at den iscenesætter tidens aktuelle emner i en satirisk form og faktisk også kan bruges til at diskutere politik. Revyen er jo apolitisk, men den kredser alligevel omkring politik og aktuelle samtids-emner hele tiden.”
”Det ville være et fattigt samfund, hvis vi ikke havde mulighed for at løfte brodden af nogle politiske emner og grine lidt af, at Mette Frederiksen slog en hel branche ihjel med minkene. Det sætter en satirisk distance til det hele. I stedet for at begræde corona, så har vi masser af numre, der afspejler det, en branche, der faldt i svinget, eller et ægtepar, der slider hinanden op. Den afspejler tiden. Hvis man læser teksterne fra 1945, ville man kunne se de ting, der kommer ud af sidebenene dengang. Det var alvorlige ting.”
”Vi vil være et fattigt samfund både i historisk og nutidigt perspektiv, hvis vi ikke har et medie, der kan tage brodden af det hele og få os til at grine lidt af såvel magthaverne som os selv. Vi griner jo også af de numre, hvor vi kan genkende os selv,” siger Jani Lykke Methmann, der tilføjer, at fordi nogle af numrene også tager de helt store temaer op, så bliver revyen en form for historieblad.
”Når man hører numrene, så kommer man godt omkring året, der gak. Det er der, teksterne bliver rigtig fede, når de også fortæller den brede historie.”
Læs også: ”Revyekspert: Her er mine favoritter”
Grund til optimisme
For år tilbage var der flere revyer i landet. På nuværende tidspunkt er der 24 professionelle revyer med 300.000 gæster samlet i Danmark.
”Som helt ung var jeg inde og se Cirkusrevyen i Tivoli, så jeg har været inde og se Dirch Passer. Jeg kommer fra Vestjylland, og der havde vi ikke revyer, jeg var bekendt med. Min ældste søn har fra barnsben elsket at se revy, når det kom på tv. Så er det klart, at så har vi været inde og se Odense Vinterrevy, før det blev sommerrevy. Det går i blodet på folk. Det er det, der er det sjove. Det gør det ikke kun på mig. Det gør det også på mine børn og min mand. Det er jo også det, publikum fortæller mig, når jeg går rundt og hilser på.”
Det er fint nok at se revy på tv, siger hun, men det kan ikke sammenlignes med live-oplevelsen, hvor man griner sammen med sidemanden, mærker suset og den hygge, der er forbundet med revyoplevelsen og spændingen op til.
”Jeg ser fremtiden som utrolig positiv. Det var i forlængelse af Corona, at Revy Danmark fik nødvendig fokus på den kommercielle del i branchen og den politiske indflydelse. I dag har vi fortsat det stærke sociale og faglige sammenhold, og så har vi nu også en stærkere brancheforening udadtil,” fastslår Jani Lykke Methmann.
Følg Revy Danmark på Facebook
Få overblik over revyerne i Danmark
Artikler du også vil kunne li
”De største revyforfattere: Se listen her”
”Ditte Hansen: Min scenedebut”
”Sådan har revyen udviklet sig”
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.
Miklos Szabo