Sådan er en god revytekst

Hvis den ikke lykkes, udebliver grinet eller eftertanken. Lykkes en revytekst til gengæld får både spillere og publikum en masse forærende, og både grin og gisp står i kø.

En god revytekst vækker latteren, maner til eftertanke og spidder samfundsånden. Foto: Sønderborg Revyen

Når et revynummer sidder lige i skabet, er du ikke tvivl – uanset om du griner eller mærk et lille velplaceret stik i hjertet. I dét øjeblik er du som publikum vidne til et lykkeligt ægteskab mellem tekst og spiller.

Men hvad er egentlig en god revytekst?

Det har Scenen.dk bedt Rikke Rottensten, museumsinspektør på Alhambra – Museet for humor og satire, om at komme med et bud på.

Et helt teaterstykke på tre minutter

Rikke Rottensten begyndte i 1999 som anmelder for Kristeligt Dagblad, hvor hun for alvor kastede sig over revyerne. I en periode sad hun i juryen for Charlies Revy Galla og anmelder i dag for ISCENE.

Og selvom den gode revytekst ikke sådan kan sættes på formel, så er uforlignelige Ulf Pilgaard som politidirektør Hanne Bech-Hansen i sketchen ”Perlemor” et oplagt eksempel på, når det hele går op i en højere enhed, fortæller Rikke Rottensten.

”Den gang, jeg så ”Perlemor”, var jeg ikke spor i tvivl om, at det var en nyklassiker,” fastslår hun og oplister, hvad der generelt skal til for at få en tekst, der virker.

”Egentligt er det et lillebitte teaterstykke i sig selv. Du skal [som forfatter] opbygge én-akter på meget kort tid. Du har tre minutter, så karakteren skal være opbygget på de første maks. 30 sekunder; der skal du vide, hvem du har med at gøre, og det skal være klart, hvad temaet er. Som publikum må man ikke sidde og være i tvivl. Fordi den er så kort, skal den være skarp og klar i opbygning og udformning af teksten.”

Teksten skal twiste emnet

”Der må godt være en undertekst og grobund for fortolkning, men man skal også umiddelbart forstå den. Det er meget vigtigt, at teksten twister sit emne, og giver et andet take; det kan være ironisk, at den vender hvad som helst på hovedet og til sidst har en overraskende pointe.”

”De bedste numre er dem, hvor vi ikke har gættet – eller kan regne ud – hvad der kan ske til sidst,” fastslår Rikke Rottensten og fortsætter: ”Overraskelsesmomentet har også at gøre med instruktionen af nummeret. Det er instrueret dårligt, hvis du nåede at gætte pointen, så det skal gå enormt hurtigt, hvis du ikke skal kunne nå det.”

Vi skal selv fortolke

”De dårlige revynumre, dem, der ikke kan stå distancen, det er dem, hvor det for meget minder én til én om et debatindlæg. Et revynummer skal ikke fortælle, hvad vi skal mene – det skal vi selv fortolke,” siger Rikke Rottensten.

Fysik handler om at kunne lave forskellige ting. De gode makkerpar i dansk komik vil også bestå af høj og lav, tyk og tynd.

En tekst, der ikke vil kunne fylde Cirkusrevyens telt ud, kan sagtens tage stikket hjem hos en anden revy, der måske har færre publikummer og en mere intim ramme, ligesom en tekst kan passe bedre til én spiller end en anden.

Derfor er der forskellighed i det gode revyhold og variation i køb, siger Rikke Rottensten, der tilføjer, at en aldersspredning og forskellig fysik hos spillerne også er vigtigt.

”De skal rent fysisk ikke ligne hinanden for meget. Fysik handler om at kunne lave forskellige ting. De gode makkerpar i dansk komik vil ofte bestå af en høj og en lav, en tyk og en tynd,” forklarer Rikke Rottensten med henvisning til komikerduoer som Fyr og Bi og KellerDirch.

Men i sidste ende afhænger alt af øjnene, der ser.

”Jeg er ikke tilhænger af at tale om mandesprog og kvindesprog, men jeg må konstatere, når jeg har set en revy med en mandlig ledsager, har der været gange, hvor manden har syntes, noget var vildt sjovt, som jeg ikke kunne se det morsomme i. Hvor han siger: ”Herregud”, og jeg siger: ”Helt ærligt!?”. Så en del af det handler også om alder og køn.”

Af Signe Ravn