Sarah Boberg: “Ordet er vigtigt”

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner

Udgivet marts 2023.

Hun holder af både skønlitteratur og teater, men først og sidst elsker hun ord. Det koncise, overraskende eller underfundige ord er et centralt brændstof for skuespiller Sarah Boberg, uanset om hun står scenen eller indtager rollen som engageret lystlæser. Netop nu tager hun fagligt livtag med den velskrevne skønlitteratur i et nyt og undersøgende format.

Teatret ved Sorte Hest fejrer i sæson 2022/23 sin kærlighed til litteraturen. I forestillingen ”Alting er noget 2.0” sættes forfatter Naja Marie Aidts tekstunivers på scenen i en montage af sprog, billeder, stemmer, krop og stemninger. Sarah Boberg er sammen med skuespillerkollegaen Anette Støvelbæk de videnskabelige forskere, der undersøger Aidts tekster i selskab med publikum, og da jeg, over telefonen, interviewer skuespiller Sarah Boberg om forestillingen, et par dage efter premieren, placerer hendes kærlighed til sproget og skriften sig lynsnart i højsædet.

Vil du opleve Sarah Boberg og Anette Støvelbæk i “Alting er noget 2.0”, så klik her.

”Det handler om at forholde sig til det at være”

”Du har spillet en række forestillinger på Teatret ved Sorte Hest, og er nu en del af teatrets litteratursæson,” konstaterer jeg indledningsvist. ”Hvad er det ved dette teaters profil, der appellerer til dig som kunstner?”

”Ordet er vigtigt!” begynder Sarah Boberg med spontan begejstring. ”På Teatret ved Sorte Hest får teksten et stort fokus. Det handler om det gode materiale, og det er jeg vild med. Når man er i et lille teaterrum som Hestens, kan det noget særligt. Det er rigtig rart at stå der, hvor man føler, at man kan nå publikum med det, man formidler. Teaterchefen Maria Vinterbergs fokus på det absurde teater gør også, at jeg føler mig privilegeret, når jeg er med i Hestens produktioner. At spille stykker af f.eks. Beckett og Ionesco… Alt det mærkelige i vores verden italesættes så suverænt af de absurde dramatikere. Tænk at få lov til at arbejde med det materiale som skuespiller.”.

Min samtalepartners tone er ligefrem og båret af glæden ved at formidle. Hun udtrykker sig klart og uprætentiøst om vægtige emner som sproget, kunsten og livet. Jeg spørger, hvad hun ser som styrken i en teatersæson, der sætter skønlitteraturen på scenen.

”Det handler om at forholde sig til det at være. Alting går jo så stærkt i den tid, vi lever i. Der er fokus på det effektive, det lækre og det hurtige. Derfor er det modigt af Teatret ved Sorte Hest, men også nødvendigt, at man som publikum kan vende blikket indad for en stund. Det kan bl.a. poesien bidrage til”. Sarah Boberg holder en længere tænkepause, mens jeg tager en slurk kaffe; intens som skuespillerens følgende beskrivelse af bl.a. poesiens potentiale: ”Poesi er de her plingplang-agtige dråber, der taler til andre sider af mennesket, og man skal turde at sanse det på en anden måde. Poesien, og skønlitteraturen i det hele taget, er en god kontrast til alt det hurtige, der er omkring os. Og så formidler en litteratursæson jo også læseglæden, for ambitionen er, i f.eks. vores forestilling, at folde et tekstudvalg ud, så de der ser det oplever, at der er mange måder at forstå det på.” afrunder Boberg og lader en sjælfuld stilhed sænke sig i røret.

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

 ”Vi stiller os til rådighed for teksterne”

”Forestillingen ”Alting er noget 2.0” består af brudstykker fra Naja Marie Aidts prisbelønnede tekstunivers. Fortæl lidt mere om den forestilling, du medvirker i.” fortsætter jeg. Sarah Boberg trækker vejret dybt, før ordene flyder med ro og refleksivitet:

”Vi vil gerne folde teksterne ud, så publikum kan trænge ind i dem sammen med os. Det er jo både Aidts poesi, noveller og andre litterære genrer, der bringes i spil, og vi afprøver, hvad det kan. Noget kan vi udenad, noget læser vi op, noget filmer vi, noget gentager vi…. Man hører ordene på mange forskellige måder, og det gør, at man kan dykke ned i forfatterskabet fra flere sider”. Jeg spørger impulsivt, hvorvidt forestillingen indeholder et element af improvisation. ”Nej, vi har en ide med forestillingen, og det er præcist instrueret, det vi laver. Vores præcision gør, at publikum i højere grad kan få deres egen oplevelse, tror jeg.” lyder det passioneret fra den garvede scenekunstner.

Inden jeg når at bede om det, belyser hun selv sin og Anette Støvelbæks særlige funktion i dette tekstens teaterlaboratorium: ”Vi spiller ikke bestemte karakterer, men er snarere to mennesker, der går ind og undersøger. Det var dér, vi fandt en måde at være i rummet på under prøverne.  Vi forsøger ikke at spille Najas tekster, men med teatralske virkemidler som lyd og lys skaber vi forskellige rum, vi kan gå ind i og ud af.”. forklarer Boberg og tilføjer: ”Kompositionen af teksterne skaber udviklingen. Vi kommer omkring mange forskellige sindsstemninger, men det er ikke os, der spiller en historie. Ordene flytter os, så vi gennemgår noget. Vi stiller os til rådighed for teksterne med vores kroppe, stemmer, følelser og tanker.” fastslår hun med selvfølgelighed.

Læs også vores interview med Anette Støvelbæk

På en knivsæg

Samtalen fokuserer nu på, hvor man finder den interessante skuespiltekniske udfordring i forestillingen ”Alting er noget 2.0”.  Sarah Boberg er ikke det mindste i tvivl:

”Jeg skal som skuespiller gå på en knivsæg mellem at formidle og at lade ordene tale for sig selv. Teksten skal stilles til rådighed for os alle sammen. Hvis jeg spiller en klassisk dramatisk tekst, så er det jo et stykke dramatik, der flytter noget fra et sted til et andet. Der er en bestemt bue eller udvikling, som min karakter gennemgår. Her skal vi omvendt ikke lave en bevidst udviklingsbue; det gør teksterne for os”.

”Så I er moderatorer mellem teksterne og publikum.” siger jeg uden tanke på en skuespillers behov for dybde i arbejdet. Sarah Boberg korrigerer mig med lige dele faglig integritet og imødekommenhed:

”For mig er en moderator helt neutral, så vi er bestemt ikke moderatorer. Vi mærker jo også teksterne. Vi gennemgår og oplever noget deroppe på scenen. Det er en spændende udfordring at lade ordene træde foran mig selv. I stedet for, at jeg som skuespiller bruger dem til at formidle noget bestemt, skal jeg her lade dem stå – lade ordene gøre noget ved mig og ved publikum”, afslutter hun så inspirerende, at jeg glemmer ærgrelsen over mit naive spørgsmål.

Vil du opleve Sarah Boberg i “Alting er noget 2.0”, så klik her.

”Hun er i sproget på en fantastisk måde”

”Hvad finder du selv mest fængende i Naja Marie Aidts litterære univers?” vil jeg nysgerrigt vide. I svaret aner jeg såvel livsglædens lyse toner som den dunkle klang fra eksistensens mørke afkroge. Ifølge Sarah Boberg maler Aidt med alle farver:   

”Hun forholder sig til tilværelsen med en præcis og skøn humoristisk sans samtidig med, at hun ikke er spor bange for at gå ind i det, der kan være svært: kærligheden, smerten, nysgerrigheden og det at undre sig.  Naja finder lige præcis det ord, der er rammende i den givne sammenhæng, og hun kan sige det, der er svært at italesætte. Det er især dér, hun rammer mig,” reflekterer skuespilleren med mærkbar veneration. Følelsen hænger ved, da hun, mere afdæmpet, supplerer: ”Naja Marie Aidt skriver jo både romaner, noveller, poesi og dramatik. Hun kommer omkring sproget på alle mulige måder. Det kan jeg vældig godt lide. Hun behandler det eksistentielle. Vores forestilling handler meget om tilværelsen, om det at miste og om døden, som Naja har skrevet meget om. Det er livet og døden set igennem sproget. Jeg synes, at hun er i sproget på en fantastisk måde.”.

Min samtalepartners svar giver mig i den grad lyst til at opleve forestillingen, Aidts ord, og den kunstneriske trang til at formidle dem, som Boberg indfølt udtrykker.

Oplev også Sarah Boberg i “Sandhed og Konsekvens” på Teatret ved Sorte Hest til september. Læs mere her. 

”Det er i mødet, at teatret lever”

Vi nærmer os interviewets afslutning og efter at have belyst skønlitteraturens potentiale, beder jeg nu Sarah Boberg beskrive teatrets. Hun tager sig tid til at forme tankerne, før ordene falder med både styrke og sårbarhed. ”Teater er en form for… man prøver at skabe noget, der ikke var der før. Man er nogle mennesker sammen og det skal gå op i en højere enhed, det man arbejder på. Det handler om at stille sig til rådighed for det, man laver. Man hopper ud i det sammen. Hvis jeg ikke gør det, når jeg arbejder med noget, så forstår jeg det ikke!” siger hun med varm ærlighed og uddyber generøst: ”Hver aften er netop dén aften, hvor vi skaber netop det præcise rum med netop dette unikke publikum. Det eksisterer kun lige dér. Det er ligesom at lave en middag til sine gæster. Man kan gøre sig umage, have tænkt et forløb og en form, men uden dog at vide, hvordan det bliver modtaget. I mødet sker der altid noget sjovt –  noget, man ikke kunne regne ud på forhånd. Det er i mødet, at teatret lever”.  

Jeg smiler for mig selv, idet Boberg bekræfter min tese; den oprigtige, nærværende kommunikation synes at stå hendes hjerte ganske nær, hvilket afspejles i samtalens epilog: ”Hvad betyder skønlitteraturen i dit liv?”.

”Skønlitteraturen er en kæmpe del af mit liv,” udbryder Sarah Boberg taknemmeligt ”…og det har den altid været. Jeg er vokset op med at få fortalt historier, med at læse og opleve. Det begyndte med romaner og digte. Det er også dem, jeg stadig læser. Det handler ikke om bestemte genrer, for jeg læser alt fra amerikanske krimier til murstensromaner, men…”. Tilføjelsen får eftertryk: ”Det er vigtigt for mig, at den litteratur, jeg læser, er godt skrevet. Hvis det ikke kan noget, og vil mig noget, rent sprogligt, så gider jeg ikke at læse det!”.

”Ordet er vigtigt?”. ”Netop.”

FAKTA:

Sarah Boberg (født 1966) er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute og The William Esper Studio i New York og har siden haft et væld af roller på de danske teaterscener, bl.a. Betty Nansen Teatret, Det Kongelige Teater, Teater Grob og Husets Teater. I de seneste år har man kunnet opleve hende i bl.a. Toves værelse og Vrede på Folketeatret, Revisoren og Kirsebærhaven på Nørrebro Teater, Min geniale veninde på Odense Teater, Se mig når jeg taler til dig på Husets Teater, Jeg forsvinder på Det Kongelige Teater, Animal Farm på Betty Nansen Teatret samt Glade dage, Enetime, Sandhed og konsekvens og Beauvoir på Teatret ved Sorte Hest.

På TV har hun medvirket i serier som Rejseholdet, Sommer, 1864, Den som dræber, Gidseltagningen og Carmen Curlers. Derudover har man kunnet opleve hende på film i bl.a. Bænken, Her i nærheden, To verdener og i 2023 er hun aktuel i Den, der lever stille og Bytte bytte baby.

Sarah Boberg blev i 2009 hædret med både en bodil- og en Robert-pris for bedste kvindelige birolle i filmen To verdener og modtog i 2022 Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i Sandhed og konsekvens på Teatret ved Sorte Hest.

Frem til d. 1. april kan Sarah Boberg opleves i forestillingen Alting er noget 2.0 på Teatret ved Sorte Hest. Læs mere her.

Læs også vores 3 nyeste artikler

Guide: “10 kvindelige kunstnere på Scenen”

Interview med Marie Knudsen Fogh: “Det er vigtigere at ramme mit publikum end min branche”

Interview med Nanna Bøttcher: “Alle roller fortjener at blive gjort særlige”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *