Scenen.dk søger skribenter

Har du interesse for teater og elsker du at skrive? Vi søger dygtige skribenter, som har lyst til at bidrage med spændende og indholdsrige artikler til Scenen.dk.

Foto: Art Lasovsky

Scenen formidler viden om teater i hele Danmark. Det gør vi bl.a. gennem vores faste artikelserie ”Mød dit teater”, guides som ”Det skal du se i vinterferien” og interviews med skuespillere, der er aktuelle i en forestilling. Vi vil gerne give publikum endnu mere indhold, og derfor vil vi gerne invitere studerende og andre med interesse for scenekunst til at bidrage med endnu mere spændende viden om dansk teater.

Vi forventer:

  • At du har en skarp pen og en interesse i at udfordre og udvikle dine evner på skrift
  • At du interesserer dig for dansk scenekunst og gerne vil skrive om aktuelle forestillinger, såvel som små artikler om teaterhistoriske emner, der vil interessere vores målgruppe.
  • At du kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser en mening med at få kritik og sparring på egne tekster
  • At du bidrager med mindst 1-2 artikler månedligt.

Scenen.dk er en non-profit scenekunstplatform – og vi kan derfor ikke tilbyde dig løn. Til gengæld kan vi tilbyde:

  • Erfaring med skriftlig kulturformidling – lige til CV’et!
  • Stor kreativ frihed, hvor der er plads til at eksperimentere og afprøve egne ideer
  • En fod inden for i en spændende branche
  • Erfaring med at skrive til en specifik målgruppe

Er du interesseret? Så skriv en mail med lidt om dig selv og et par ideer til artikler, som vi kan sætte dig i gang med.

Skriv til kommunikationsansvarlig Pernille på pev@scenit.dk.