Sebastian Harris: ”Jeg er ikke andre steder end i nuet!”

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner

Sebastian Harris træder storsmilende ind ad døren til Cafe og Antik på Frederiksberg: ”Hej Thyge, dejligt at møde dig.” lyder det varmt fra den unge skuespiller under den stilfulde kasket. Opvæksten i en teaterfamilie, som søn af instruktør og skuespiller Kim Harris og barnebarn af Folketeatrets tidligere direktør Preben Harris, er hans skattede ballast, men jeg fornemmer det hurtigt. Her er ikke tale om en kopi med et kendt efternavn. Sebastian er helt sin egen; en enegænger med noget spil.

Indledningsvis beder jeg Harris beskrive, hvad der optager ham som ung kunstner på musicalscenen. Svaret afslører, at jeg sidder over for et menneske med meget på hjerte:

”Jeg er ked af, at mange forbinder musicalgenren med noget overfladisk. Som ung spiller er jeg meget optaget af at lave et grundigt rollearbejde og komme i dybden med hver figur og hver forestilling” begynder han og uddyber: ”Det handler om at dykke ned i teksten. Man skal turde være kritisk over for det, man laver. Som min gode ven, skuespilleren Kristian Boland, siger: ”At stille spørgsmål er vores fineste kunst”. Det er vigtigt at spørge sig selv: ”Hvorfor går jeg herover?” Det er ikke nok, at det bidrager til et flot scenebillede. Hvad er årsagen? Den insisterer jeg altid på at finde” fastslår Harris med smittende begejstring og bestiller en kop kaffe i baren.

”Jeg går altid ind på scenen med et mål”

Netop nu er Sebastian Harris aktuel i Det Ny Teaters hitmusical ”The Producers” af dramatiker og komponist Mel Brooks. Her leverer han et hylemorsomt portræt af den kejtede, desillusionerede unge revisor Leopold Bloom med en hed drøm om at blive feteret Broadwayproducer. Jeg spekulerer over, hvordan man forener hæsblæsende komik med en søgen efter rollens dybere lag. ”Jeg gør ikke noget på scenen, fordi det skal være morsomt, men fordi jeg mener det”. Harris er stålsat: ”Figurens følelser spiller jeg altid seriøst, for ellers er der ingen dækning for det komiske. Jeg har været så heldig at spille mange vidt forskellige roller, bl.a. på Det Ny Teater. Sjove som alvorlige. Som spiller skal du stille dig til rådighed for materialet. Jeg går altid ind på scenen med et mål. Så er der automatisk noget på spil,” afslutter skuespilleren med integritet i stemmen.

”Hvad er så målet med en politisk ukorrekt musical som ”The Producers” i 2022?” fortsætter jeg nysgerrigt med tanke på forestillingens karikatur af bl.a. blondiner, nazister og homoseksuelle. Sebastian Harris reflekterer indsigtsfuldt: ”Vi er så bange for at krænke hinanden, men for bagmanden Mel Brooks er ingen hellige; han går simpelthen efter alle med sin ironi men også med kærlighed. Min medspiller Preben Kristensen, der spiller den fallerede producer Max Bialystock, og jeg har talt om det. Vi spiller ”The Producers” fordi, det er nødvendigt. Der er i vores tid en krænkelseskultur, der bør italesættes, og derfor har vi et særligt ansvar for, hvad vi viser publikum. Vi skal vide, hvad vi vil med det!”. ”Altså have et mål?” tilføjer jeg spørgende. ”Præcis.” svarer Harris og tager en slurk af sin kaffekop. Med et slås blikket ned og han forsvinder, på et splitsekund, dybt ind i sig selv.  

Find spilledage og læs mere om “The Producers” på Det Ny Teater

”Vil du være med?”

Jeg aner en anden side af Sebastian Harris. En sårbarhed sparsomt camoufleret af kasketskyggen.  I et forsøg på at lokke mennesket Sebastian frem bryder jeg tavsheden: ”Du er oprindelig uddannet som smed, men din slægt emmer af teater via din far og farfar. Hvordan blev teatret din levevej?”. Han ser på mig med lysende øjne og genoplever generøst en vigtig rejses begyndelse:

”Jeg var ikke sindssygt glad for teater som barn, men jeg så det og var jo med min far på turné og til forestillinger. På en måde havde jeg en intuitiv fornemmelse for, hvad det var, men jo, jeg er uddannet smed og arbejdede fire år for firmaet Meteor A/S i Herning”. Uventet afbryder Harris sig selv: ”Gider du høre det hele?”. Jeg nikker og min samtalepartner udfolder levende sin historie: ”Min far instruerede på et tidspunkt i Herning og jeg arbejdede bag scenen som tekniker. En dag siger han: ”Vi mangler folk på scenen. Vil du være med?”. Jeg skulle ikke selv approache det, men jeg ventede på, at min far skulle bekræfte…”. Han tænker et øjeblik. ”Jeg havde en ide om, at det her kan jeg, men jeg skulle høre det fra ham. Jeg kan tydeligt huske det”. Et lykkeligt smil bredder sig på Harris’ ansigt.

”Hold da kæft! Han kan synge og spille, men han aner jo ikke, hvad han laver” Det havde de helt ret i.”

Sideløbende med arbejdet som smed begyndte Sebastian Harris at medvirke i semiprofessionelle musicals. Talentet var åbenlyst. ”Jeg kan tydeligt huske, at mange sagde: ”Hold da kæft! Han kan synge og spille, men han aner jo ikke, hvad han laver” Det havde de helt ret i. Jeg spillede bare på fornemmelsen i maven, men min far sagde, at det ville gavne mig fremover. I 2011 spillede jeg studenten Marius i musicalen ”Les miserables” i Jysk Musik og Teaterhus i Silkeborg (Jysk Musikteater red.), og her sagde instruktøren, at jeg skulle gøre noget seriøst ved det” mindes Harris. Glæden strømmer ud af ordene, da han fuldender sin karrieres overture: ”Jeg søgte ind på musicalakademiet og var så heldig at blive optaget. Jeg er dybt taknemmelig. Jeg forfulgte min drøm og nu er jeg her”.

Oplev Sebastian Harris i musicalen “Magrethe” til foråret 2023. Find spilledage her.

Læs interview med Maria Lucia, der fortæller om Waitress

”Teater er at lytte og svare”

Det er tydeligt for mig, at Sebastian Harris sætter en ære i at mestre sit fag. Hvad mener det unge stjerneskud selv er skuespillerens vigtigste opgave? ”Jeg kan godt lide at fortælle historier. Man skal prøve at være i netop den situation, karakteren står i. Du kan ikke være andre steder.” svarer han og citerer dernæst, med stor veneration, sin kollega og sceniske legekammerat, Preben Kristensen: ”Teater er at lytte og svare”. Man spiller ud fra det, man hører og man svarer på det, den anden kommer med. Vi er mennesker, der deler momentet; kolleger og publikum imellem. Man skal tillade sig selv at leve og trække vejret på scenen. Jeg prøver ting af, der mærkes rigtige i situationen – en pause, en betoning, en bevægelse. Så må man få noget ud af det, der kommer, og alle aftener på scenen er jo vidt forskelige.” forklarer Harris, før han med eftertryk pointerer: ”Sådan er jeg. Jeg er ikke andre steder end i nuet!”.  

”Har du søgt skuespiltekniske råd hos din far?” spørger jeg. ”Absolut” bekræfter min samtalepartner. ”Han har altid bakket mig op og er fortsat en fantastisk sparringspartner, menneskeligt og fagligt. Han har bl.a. sagt: ”Træk vejret, vær i det, husk spillet og hav glæden med.”. Det er et godt råd. Min kone er min allerstørste støtte. Hun er balletdanser, så hun ved, hvad det drejer sig om. Hun er fuldstændig fantastisk!”. Sebastian Harris har kærlighedens lys i øjnene, og jeg bemærker, hvordan hans ord flyder ganske frit, inspireret af momentet, vi deler.

”Der er så mange dygtige…”

Siden uddannelsen fra musicalakademiet i 2015 har Sebastian Harris uafbrudt haft markante roller på musicalscenen, suppleret af bl.a. rollen som Nicolai i juleklassikeren ”Nøddebo Præstegaard” på Folketeatret. Jeg tænker, han rider på en bølge af succes, mens den unge mand selv udviser stor ydmyghed over for såvel sit held som sit fag:

”Vi er en ung generation, der skal bære musicalgenren videre, og derfor er det så vigtigt, at teatrene lader de nye få chancen”

”Nu står jeg på Det Ny Teater med en hovedrolle. Det er skønt, for som ung spiller handler det jo om at gøre opmærksom på sig selv. Der er hele tiden et pres ift. at finde noget at lave i næste sæson” begynder Harris og lægger skærmende sine arme over kors, før han fortsætter:

”Der er så mange dygtige mennesker i branchen, vi vil alle være med, hvor det sker og vi går alle til de samme castings. Ofte vil teatrene jo i en bestemt retning med en forestilling, og selvom man kan en masse, passer man måske bare ikke ind i forestillingens vision. Vi er en ung generation, der skal bære musicalgenren videre, og derfor er det så vigtigt, at teatrene lader de nye få chancen. Branchen har sine egne præmisser og igen: jeg er så sindssygt privilegeret.” afrunder Sebastian Harris og placerer, som en art udråbstegn, albuerne på cafebordet med et lille dunk.

Rollen som Leo Bloom i ”The Producers” er min drømmerolle og det gælder om at bevare glæden og mærke efter …

Jeg noterer ordet ”Integritet”, da han, med alvor og uden stikord, tilføjer: ”Jeg ønsker at være loyal over for mig selv og over for de teatre, der engagerer mig. Hvis de vil have det bedste ud af mig, skal jeg jo have ny inspiration at give af. Jeg ville aldrig lave teater hvis jeg ikke var drevet af noget, og jeg vil ikke levere mit næstbedste. Rollen som Leo Bloom i ”The Producers” er min drømmerolle og det gælder om at bevare glæden og mærke efter – på scenen og bagefter, når man skal videre. At søge den kreative friskhed og overveje, hvad man kunne tænke sig”.

”Hvad laver jeg her?”

To timer er fløjet afsted, da Sebastian Harris takker for samtalen og gør anstalter til at rejse sig. Jeg bremser ham: ”I ”The Producers” sidder Leopold Bloom på et dødsygt revisorkontor med en vild drøm om at blive Broadwayproducer. Han rejser sig, river sig løs og realiserer drømmen. Er der noget af Leo Bloom i dig selv?”. Han rynker brynene.

”Jeg er uddannet smed og stod dér, mens jeg tænkte: ”Hvad laver jeg her?”. Jeg tænkte mig om og så vågnede jeg op” kommer det tænksomt fra den unge kunster. ”Jeg skulle blive 19 år, før jeg sagde drømmen højt, og jeg tænker tit på de gode mennesker hos Meteor A/S i Herning. De bakkede mig op og bekræftede min drøm: ”Du skal ikke stå her. Du skal forfølge det med de musicals, for det tror vi nok, du kan finde ud af”. Man har jo brug for bekræftelse, før man tør at tage springet”. Med træfsikker timing lader Harris tavsheden understrege sine ord.

Jeg noterer ikke, men lytter intenst. Mennesket Sebastian trækker vejret dybt og sjælfuldt, før afslutningsreplikken falder:

”Min historie er også Leo Blooms. Han trængte i den grad til at komme ud og gøre noget nyt. Man skal passe på sig selv, lytte til sig selv og tro på, at alting sker af en grund. Det er sådan, vi lever, min kone og jeg. Man skal være sulten på momentet og på inspirationen – turde stoppe op og spørge sig selv: ”Hvad laver jeg her?”.

FAKTA:

Sebastian Harris (født 1991) er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2015. Siden da har han, med charmerende scenisk udstråling og velklingende sangstemme gjort sig bemærket i en række musik- og musicalforestillinger på de københavnske scener. SH har bl.a. spillet Nikolaj i Nøddebo Præstegaard på Folketeatret (2015) samt medvirket i Young Frankenstein (2014) og Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater (2017). Ydermere spillede han titelrollen i Dr. Zhivago på Nørregade Teater (2018) De seneste år har SH brilleret i en række store musicals på Det Ny Teater; bl.a. Spillemand på en tagryg, Waitress og Oliver (2021) samt Kinky Boots (2022).

Netop nu er SH aktuel, atter på Det Ny Teater, som Leo Bloom i succesmusicalen ”The Producers” og i 2023 er han bl.a. at finde på samme scene i musicalen Miss Saigon samt på Det Kgl. Teater i den nye danske musical Margrethe. 

Artikler du også vil kunne li

“Musicalstjerner: Her er vores yndlings musicals”

Interview med musicalskuespiller og instruktør Mads M. Nielsen: “Man får på alle sanseapparaterne”

Interview med scenograf David Gehrt: “Der bliver frynser – masser af frynser!”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *