Selene Muñoz: Mine tre yndlingskostumer

Når Selene Muñoz optræder, er kostumet en lige så vigtig del af forestillingen som koreografien og musikken, fordi kostumet både tilføjer til det æstetiske udtryk og sætter hende i en anden tilstand. Her fortæller Selene Munõz om sine tre yndlingskostumer.

Foto: Paco Manzano /Flemming Gernyx/Villinas

Af Signe Ravn

Da Selene Muñoz i 2011 for første gang stod på scenen i Sommerballetten på Bellevue Teatret i Klampenborg, var det første gang, at det brede danske teaterpublikum stiftede bekendtskab med både hende og flamencoen.

Siden har Selene Muñoz, landets mest profilerede flamencodanser, kun fået mere og mere opmærksomhed og anerkendelsen af hendes evner og markante æstetiske udtryk.

Kostumerne skaber hun i samarbejde med sin mor, der er syerske og designer, så de bliver et medfortællende lag i hendes optrædener både herhjemme og i udlandet. Scenen.dk har derfor bedt hende om at fortælle om sine tre yndlingskostumer.

”Man får virkelig et forhold til de her kostumer. En følelse af, at de bliver en forlængelse af ens krop. Når jeg bærer kostumerne, glemmer jeg mig selv fuldstændig og går ind i en anden tilstand,” siger Selene Muñoz og fortsætter:

”Det er kunstværker, der gerne skal kunne holde i mange år. Min drøm er at kunne udstille dem på et tidspunkt, eller at de går i arv og bliver brugt på nye måder.”

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Læs også “Selene Muñoz: Min scenedebut”

Påfuglekjolen, Flamenco Festival, Guggenheim Museum, New York, 2010

”Den første er Påfuglekjolen, der blevet lavet til Guggenheim Museum til Flamencofestivalen 2010. Jeg har altid meget fascineret af dyr, så det med at dykke ned i påfuglens bevægelser var spændende. Det tager to måneder at lave sådan et kostume.”

Påfuglekjolen, Flamenco Festival, Guggenheim Museum, New York, 2010

Selene Muñoz iført Påfuglekjolen ved Flamenco Festival, Guggenheim Museum, New York, 2010. Foto: Paco Manzano

”Det er en kjole med slæb (eller hale, red.) – en bata de cola. Vi var rundt i Madrid for at finde kjolestoffer og materialer, da jeg så det her sorte satinstof, hvor der var broderet meget smukke påfugle på. Her fik vi ideen til at skabe påfugle kjolen. Der er to påfugle bagpå selve slæbet, og der er skabt dråbeformede flæser, der ligner påfuglens fjer. Derefter er der syet påfuglefjer på de dråbeformede flæser.”

”Der er en sort halterneck-top, så man ser muskulaturen i ryggen. For at fuldende udtrykket og have de to fine fjer, som påfuglen har på toppen af hovedet, lavede min mor en spansk kam med fjer, der kunne sidde i den høje knold. Du bliver en påfugl i det øjeblik, du tager kostumet på.”

”Der er noget med at få klippet mønstre, så det hele passer sammen, og det kan min mor! Her var det to påfugle, der skulle passe sammen. Vi så på påfuglens fjer og farvespektrum. Vi købte stoffer efter, at der både var noget med glinsende effekt og noget mere mat. Kostumet er ligesom en stor påfuglefjer, der er skabt af forskellige lag. Jeg hjalp min mor med at klippe nogle af de flere hundrede dråber, der skulle syes på.”

”Der bliver brugt mange meters stof på bata de colas for, at de får det rigtige flow. Der er brugt omkring 25 meter stof i alt. Derfor kan de være meget tunge. Når man ser dem, kan de se lette ud, men de er tunge at danse med.”

“Materialemæssigt er der for mindst 5.000-7.000 kroner, når det er helt basic.”

Selene Muñoz iført Bladkjolen, som blevet lavet til Sommerballetten på Bellevue Teatret.

Selene Muñoz iført Bladkjolen, som blevet lavet til Sommerballetten på Bellevue Teatret. Foto: Vallinas

”Sommerballetten”, Bellevue Teatret, 2011

”Bladkjolen blev lavet til Sommerballetten på Bellevue. Den var også en bata de cola. Jeg elsker den melankoli og stemning, der er i efteråret. Og efteråret skulle symbolisere kvindens naturkraft og dybde. Den indre heks og en kvinde, der er i kontakt med sin natur.”

”Det er som en pas de deux med kjolen, for det er så levende og krævende et kostume.”  

”Vi skulle finde noget stof, der kunne agere som en form for træstamme og ud fra det påføre en masse efterårs blade. Vi så på flere forskellige stof blade, nogle så meget kunstige ud, og andre mere ægte, og vi var igennem mange forskellige forhandlere. Min mor er fantastisk til at gøre kostumerne levende. På hvert enkelt blad fik hun påsat noget guldglimmer, så det kunne fange lyset. Min mor designede og skabte kjolen, så man får fornemmelsen af en krop, der vokser ud af bladene.”

”Det fantastiske ved hendes bata de cola-design er, at de er lige så smukke indvendigt som udvendigt. Min mor og jeg har altid en dialog om, hvad kjolen skal kunne i forhold til koreografien, for det har stor betydning for det liv, dansen får. Bata de colas er unikke, ligesom en tåspidssko, der er ikke to, der er ens. De er skabt i hånden og bliver danset til og bevæger sig på hver deres måde. Det er som en pas de deux med kjolen, for det er så levende og krævende et kostume.”

 

Selene Muñoz i Snedronning-kostumet, der blev lavet til forestillingen ”Historia, Nimb 2020.

Selene Muñoz i Snedronning-kostumet, der blev lavet til forestillingen ”Historia, Nimb 2020. Foto: Flemming Gernyx

”Historias”, Nimb, 2020

”Snedronning-kostumet blev lavet til Nimb i februar [2020] som en del af forestillingen ”Historias”. Det tog udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. Kjolen er en colín, som er lidt kortere i slæbet. Colín betyder ”lille hale”.”

”Det var helt magisk, at min mor fik skabt det her kostume – alt er syet på i hånden. Kjolen er skabt af noget vat-agtigt stof, der ligger i flere lag med tyl yderst. Derefter er der både malet og sprøjtet grålige toner og glitter på. Det giver effekten af, at man er ude i sneen.”

”En blomsterblonde i sølv er syet på forskellige steder på kjolen. Hele kjolen holdes oppe af hudfarvet stræktyl og et blondestykke. Dertil en bolero-jakke (en kort tætsiddende jakke, red.) med store åbne vidde ærmer. Der er inde i ærmerne syet glaskrystaller, dyppet i glimmer. Jakken er høj i halsen og meget tildækket. På ryggen af bolero-jakken er der et perle- og stenbroderi, min mor har broderet. Det er et helt utroligt broderiarbejde. Snedronning-kostumet bliver ret varmt, da det vat, der er brugt, normalt bruges til polstring.”

”Vi tænker meget over, hvordan kostumet arbejder på scenen, og hvordan det skaber en visuel og sanselig oplevelse for folk.”

”Vi går all in med kostumerne og tænker på dem som kunstværker. Man kan mærke, når der er blod, sved og tårer bag kunstværker. Kostumerne har sin egen energi og emmer af liv, og det er vigtigt, at de har sin egen personlighed. Det med at blive en karakter, når man træder ind i kostumet, hvor der er tænkt over detaljerne, [bliver nemmere]. Vi tænker meget over, hvordan kostumet arbejder på scenen, og hvordan det skaber en visuel og sanselig oplevelse for folk.”

””Snedronningen” er en følelsestilstand, som rummer en utrolig dybde og kulde, og kostumet giver mig virkelig det. Jeg ser på det og bliver meget inspireret af det eventyr, det transmitterer. Jeg har det hængende i mit studie, fordi det har en helt speciel energi, og det får mig til at tænke på, hvor dygtig en kunstner og håndværker, min mor er. Det er helt fantastisk, hvad hun kan med sine hænder. Hun er virkelig inspirerende, og hun bliver hele tiden bedre og bedre. Dette kostume er det sidste nye, hvor jeg synes, hun endnu en gang har overgået sig selv.”

Læs mere om Selene Muñoz

Følg Selene Muñoz på Instagram

Artikler du også vil kunne li

Selene Muñoz: Min scenedebut

Se balletdansernes bedste dansevideoer

Ida Praetorius: Min scenedebut

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.