af Signe Ravn
Almindeligvis bruger forfatter Tine Høeg to til tre år på at skrive en roman. Når publikum i sæson 2021/22 kan opleve hendes anden anmelderroste roman, ”Tour de chambre”, som forestilling på Det Kongelige Teater, har arbejdet med at omdanne bogens luftigt opsatte 324 sider til et teatermanuskript af ca. halvanden times varighed, taget væsentligt kortere.
Efter indledende runder med en af teatrets dramaturger, Johan Holm Mortensen, i efteråret 2020, hvor de passager, der skulle udgøre forestillingens skelet, blev valgt, har Tine Høeg arbejdet intenst med manuskriptet siden januar og haft løbende sparring med Det Kongelige Teaters husinstruktør, Sigrid Strøm Reibo, i processen.
Netop dagen forinden dette interview, den 6. april, har hun afleveret den endelige manuskript. Med de sædvanlige forbehold for, at der sandsynligvis bliver lagt til og trukket fra, når først det øvrige kunstneriske hold går i prøvelokalet til maj og igen efter sommerferien.
”Når man sender romanen til tryk, så fanger bordet. Her bliver den i stedet ved at være levende og organisk, og der kan og skal stadig ske alt muligt med den,” forklarer Tine Høeg.
Det er anden gang, at et af hendes værker sættes op på Det Kongelige Teater. Det skete nemlig også for hendes prisvindende debutroman ”Nye rejsende” i 2017.
Også dengang dramatiserede hun selv materialet.
”Det Kongelige Teater har et koncept, der hedder ”KGL Dansk”, hvor man kan sende uprøvet tekst ind, som, man har en ide om, kan fungere på scenen. Teatret vælger en håndfuld ud til en workshop-uge, og jeg var meget lykkelig over at være en af dem. Da vi gik i gang, blev det ret hurtigt tydeligt, at der var et stort dramatisk potentiale i teksten.”
En måned senere blev Tine Høeg kaldt ind til et møde på teatret, hvor skuespilchef Morten Kirkskov fortalte, at de gerne ville sætte ”Nye rejsende” op – i første omgang med tre forestillinger på Lille Scene i Skuespilhuset. De blev udsolgt, og succesen fik teatret til at genopsætte forestillingen den efterfølgende sæson – denne gang med 12 forestillinger.
Læs også: ”Morten Kirkskov: Min scenedebut”
En sensibel symbiose
”Jeg vandt Debutantprisen (Bogforums Debutantpris i 2017, red.) for ”Nye rejsende”, så der var noget opmærksomhed, der gik op i en højere enhed. Folk var opmærksomme på romanen og derfor også på forestillingen.”
Ikke desto mindre startede det ”som noget eksperimenterede småt noget,” siger Tine Høeg.
”Vi var et ret lille hold. Det var skuespiller Sicilia Gadborg Høegh og Johan Sarauw, der var nyuddannet instruktør, og mig, som ikke havde skrevet en dramatisk tekst før. Det var et eksperimenterende rum. Vi arbejdede meget tæt sammen under prøveforløbet, og jeg var dybt involveret i tilblivelsen af forestillingen.”
Til forfatterens store glæde var de to andre meget inde i teksten.
”Jeg græd under det meste af forestillingen. Der var noget meget særligt ved at se mine ord – noget, jeg har skabt – transformere sig og blive til noget helt andet, som alligevel samtidig var mit.”
”Vi havde mange samtaler om tekst, hvordan gør vi her? Både Johan og Sicilia er meget sensible, stærke læsere og ordmennesker. Jeg arbejder ekstremt detaljeorienteret med min tekst – ikke et ord kan være anderledes, og det var så vidunderligt, at de intuitivt forstod det. Vi havde nærmest en symbiose. Det var meget intenst. Vi havde kun 10 dage til at sætte den op.”
”De sidste ting faldt på plads fem minutter før, publikum blev lukket ind. Jeg har optaget små videosekvenser, hvor Johan sidder og giver de sidste instruktioner, og så bliver der sagt: Så lukker vi folk ind.”
Forfatter Tine Høeg, foto: Lærke Posselt
Fysisk skuespiller åbnede universet
”Det var virkelig, virkelig et intenst forløb. Det kan også give noget godt. Så bliver det lidt råt, og det klædte den forestilling, at opsætningen var enkel og hudløs. Der var ikke behov for kæmpe scenografi. Det skulle være klart og rent, som romanen også er, med meget få ord på siderne.”
”Vi havde faktisk kun et kateder og en kæmpestor tavle og intet andet på scenen. Men det kateder kunne forvandles til alt muligt: en togkupe, en sofa, en trappe, en seng. Sicilia er en meget fysisk begavet skuespiller, og hun dansede rundt med det der tunge møbel og brugte det på helt geniale måder.”
”Det var ret fedt greb. Det havde jeg jo ingen ide om, da jeg sad og skrev teksten – hvordan man kunne gøre det, hvis den kom på en scene. Det var inspirerende for mig at se, hvordan Johan og Sicilia kunne skabe så mange rum ud af næsten intet og få det her univers til at åbne sig.”
Læs også: ”Johanne Louise Schmidt: Min scenedebut”
Pailletkjole og gråd til premieren
”Dagen inden premieren var der temmelig stor krise. Vi overvejede faktisk: Kan det her lade sig gøre? Når vi det? Det er på en måde lidt magisk, at det alligevel lykkes.”
Tine Høeg klædte om i sidste øjeblik på et toilet, kastede en pailletkjole og noget læbestift på, og tog plads på bagerste række i tide til at se lyset blænde op og opleve sine ord blive tredimensionelle.
”Det var en bevægende oplevelse. Jeg græd under det meste af forestillingen. Der var noget meget særligt ved at se mine ord – noget, jeg har skabt – transformere sig og blive til noget helt andet, som alligevel samtidig var mit. Se en anden krop fortolke det.”
Fælles om en følelse
””Nye rejsende” var en monolog, og manusteksten lå meget tæt op ad romanteksten. Det handlede mest om at skære fra og vælge ud. ”Tour de chambre” er en mere kompleks roman i flere tidsspor, og forestillingen har fem skuespillere, så mit arbejdet med at dramatisere har været et helt andet. Det har været vildt sjovt og vildt svært”
”Nye rejsende” var meget mere fysisk, der er nogen, der knalder på et togtoilet på side 5. ”Tour de chambre” er langt mere diskret, men skal gerne kunne mærkes lige så meget.”
”Jeg er blevet klogere på min egen roman undervejs, og det er skide spændende at høre, hvad andre får ud af ens karakterer. Hvordan de ser dem. Og at blive stillet spørgsmål. Hvorfor gør hun sådan her? Min hovedkarakter Asta er vokset på mange måder, mens jeg har skrevet,” forklarer Tine Høeg om udviklingen undervejs i manusarbejdet med dramaturgen og instruktøren.
”Hvad kommer der ikke til at ske, når der også kommer fem skuespillere ind? Det er pissespændende! Når man sidder med en roman, er man jo egenrådig. En slags enehersker i det univers, man selv har skabt. Når jeg laver teater, er det en fælles skabelsesproces. Det er så givende og en dejlig kontrast”
””Tour de chambre” handler blandt andet om forelskelse. En meget subtil forelskelse, hvor alt er antydninger. Det er ekstremt svært at skrive frem, men samtidig noget, som alle ved hvordan føles. Et strejf af en hånd, et blik, et ord. Den der sitren – det har været et vanskeligt arbejde at få den til at forplante sig i læseren. ”Nye rejsende” var meget mere fysisk, der er nogen, der knalder på et togtoilet på side 5. ”Tour de chambre” er langt mere diskret, men skal gerne kunne mærkes lige så meget.”
Læs Berlingskes seksstjernede anmeldelse af romanen ”Tour de chambre”
Forestillingen er et tvillingeværk
Tine Høeg oplever det næsten som grænseoverskridende at pille ved det værk, hun allerede har været to år om at gøre færdigt. At åbne det op, når alt egentlig allerede er faldet på plads. Så at dramatisere sit eget værk er også en mental øvelse.
”Jeg betragter forestillingen som en slags tvillingeværk. Min roman er udgangspunktet, men sammen med andre skaber jeg nu et nyt værk, som er helt sit eget. Som har sit eget kunstneriske udtryk og sit eget univers og sit eget værd, og som kan fungere fuldstændig uafhængigt af romanen. Det har været vigtigt for mig mentalt at betragte det sådan, da jeg begyndte at arbejde med teksten igen, for ellers er det jo umuligt at begynde rode med noget, man har afsluttet én gang.”
Det kræver både mod og brutalitet at skære en lang roman til, så den passer til scenen.
”Der er ikke plads til at folde alle spor ud, og man må træffe valg, der forvandler fortællingen til noget andet. Man må gå mere stringent til værks. Det har været nemmere for mig denne gang, fordi jeg har prøvet det én gang før, og jeg er ret god til at være cool og tage kniven frem, når det kræves. ”
Romanen er grundstenen i dramaet
Tine Høeg vil løbende undervejs i prøveprocessen med ”Tour de chambre” sidde med ved prøver og skrive ny tekst, hvis en scene skal udvides, eller en dialog får vokseværk på gulvet.
”Normalt, når jeg arbejder med tekst, så har jeg uendelig tid til at få den til at blive præcis, som jeg vil have den. Her er tidsperspektivet et andet. Og der er tusind ting, der først falder på plads, når skuespillerne kommer på. Når der er kroppe og stemmer, der tager karakterer på sig.”
Teksten bliver organisk, ligesom processen. I hvert fald til en vis grænse.
”Derfor er det jo stadig min romantekst, der er grundstenen. Det er sindssygt vigtigt, at romanens sprog er forestillingens sprog. At ordene også har en betydning i sig selv. Lyden og rytmen, de ting, jeg har arbejdet med som forfatter, er jo forestillingen nerve. Den handler jo også om en forfatter, og hun kan træde ind og ud af det, som publikum ser.”
”Når man arbejder scenisk, så kan dele af teksten jo nemt undværes, fordi den kan vises. Og man kan også vælge at lade en krop og en stemme gøre det modsatte af, hvad teksten siger. Man får pludselig mange flere niveauer at arbejde med”
”I ”Nye Rejsende” brugte vi netop det at lade kroppen gå både med og imod teksten, der var hele tiden små fysiske forskydninger og et væld af muligheder for at få nuancer og modsætninger ind og skabe en endnu større kompleksitet i den enkelte linje.”
Læs også “Jeanett Albeck: Min scenedebut”
Tre hjerner tænker bedre…
”Det er også mig, der skaber teksten her, men hvordan den skal bygges op, og hvordan dramaturgien er, det er noget, jeg taler med instruktøren og dramaturgen på forestillingen om. Vi har været tre hjerner til at tænke. Det er jo stadig nyt land for mig at skrive dramatik, og det har været en kæmpe gave at få lov at arbejde så tæt sammen.”
”Den er jo rigtig replikbåret, min tekst, og meget uforklaret, og det er dét, der gør, den egner sig så ekstremt godt til dramatisering. Jeg udlægger ikke mine karakterers følelser, men stoler på, at læseren intuitivt ved, hvad der er på spil. Det lykkes kun, fordi hvert ord er nøje udvalgt”.
”I dramatisk tekst er der ikke andet end replikken at læne sig op ad. Der er noget i min form, der er en slags dramatik i udgangspunktet.”
”I dramatisk tekst er der ikke andet end replikken at læne sig op ad. Der er noget i min form, der er en slags dramatik i udgangspunktet. Jeg har lyst til at skrive noget, der i udgangspunkter er beregnet til scenen. Jeg har lige afleveret et radiodrama, som kommer senere i år, og det er jo også dramatisk tekst, men det er noget andet, fordi man kun har lyden til rådighed. Det er at arbejde totalt hardcore med replik. Jeg er helt sikker på, jeg kommer til at lave noget til scenen [fremover]. Der er en fordel i at skrive noget, der kan begge dele,” konstaterer Tine Høeg.
En drift mod dramatikken
I det hele taget passer det flersporede arbejdsliv, hun har skabt, hende godt. Hvor genregrænserne flyder lidt ud, og hverdagen rummer det hele; fra ensomheden i skriveprocessen til det udadvendte møde med læserne. Fra romaner og radiodrama til sangtekster til professionelle musikere og romankoncerter og nu, igen, teater.
”Jeg har en kæmpe drift mod dramatikken og teatret som sådan. Som barn tænkte jeg, at jeg skulle være skuespiller. Jeg kan godt lidt teaterrummet. Nærværet og den forpligtelse, der følger med – ens opmærksomhed kan ikke flakke, man er ligesom bundet til det, der foregår. Man er til stede med sin krop og sine øjne. Det kan jeg enormt godt lide. Man kan ikke flygte fra det, som ens sanser bliver udsat for”
Netop det performative og fællesskabet er også det, Tine Høeg søger, når hun optræder med sine tekster i romankoncertformatet sammen med musiker Simon Brinck.
”Jeg kan godt lide det fysiske i at være til stede, når min fortælling møder et publikum. Normalt er jeg jo ikke med, når mit værk møder læseren. Jeg sidder jo ikke i sofaen ved siden af, mens min roman bliver læst. Der er en stor forskydning. Der kan teaterrummet tilbyde noget andet. Jeg er til stede, mens nogen oplever teksten. Det er intenst, og jeg elsker det møde! Min skrift er meget musikalsk og lydlig, og det element folder sig også ud på en helt ny måde, når jeg optræder med Simon. Alt smelter sammen, og det er en meget lykkelig fornemmelse”
Se traileren for Tine Høeg og Simon Brincks romankoncert ”Tour de chambre”
Lang spilleperiode og turne
Når det bliver premieretid for ”Tour de chambre” bliver det på Skuespilhusets mellemste scene, Mellemgulvet, med en spilleperiode på fem uger, og forestillingen med de fem skuespillere og en musiker skal på efterfølgende turne.
Denne gang var det skuespilchef Morten Kirkskov, der selv henvendte sig for at få ”Tour de chambre” på plakaten. Egentlig kom han bare først i forhold til den henvendelse, Tine Høeg havde planlagt i hans retning.
Rammen omkring hendes værk er på alle måder vokset.
”Jeg føler mig ikke ude af min comfort zone, jeg er helt uprøvet med det, men jeg føler mig godt tilpas i den verden.”
Forfatter Tine Høeg. Foto: Lærke Posselt
Skriver noter til næste roman
Som vanligt kører det ene projekt, teaterforestillingen, sideløbende med det næste.
”Nu varer det ikke så længe, før jeg skal i gang med at skrive en ny roman,” fortæller Tine Høeg, der er i gang på noteplan.
Hun skriver løse ideer, elementer eller replikker ned, miniscener, der kan komme til at spille en rolle senere, men derfra skal historien have lov at vokse frem.
”Når jeg begynder at skrive, så sker der noget, jeg ikke kunne have forudset inden.”
Tine Høeg er med andre ord ikke til post-its med plotpunkter, der som små gule fliser har brolagt vejen frem mod sidste punktum.
Det forsøgte hun, inspireret af andre forfattere, forud for skrivningen af ”Tour de chambre”, og det var ved at punktere begejstringen over igen at skulle skrive en roman.
Samler sig som et puslespil
I stedet har hun konstateret, at hendes tekster intuitivt følger en klassisk dramaturgi med en treakts-opbygning og spændingskurve og gerne tager udgangspunkt i en karakter, en følelse eller stemning.
Eller et sted.
Som det var tilfældet for både ”Nye rejsende” og ”Tour de chambre”, der tog afsæt i henholdsvis et gymnasium og et kollegie.
”Jeg har et sted, jeg ved, skal være rammen om den næste, og så ved jeg ikke rigtig, hvad der skal ske. Det er blevet nemmere for mig at være rolig i, at det nok skal forbinde sig. Som et puslespil, hvor intet ligger forkert – der skal jeg nok nå hen. Men jeg er nødt til at rode rundt og være afsøgende og nysgerrig temmelig længe.”
”Jeg skriver temmelig meget dialog for at finde ud af, hvem mine karakterer er. Jeg lader dem tale sammen. Hvem er de, hvordan lyder de, hvad er deres forhold? Det bliver også til en del dialog, som ikke er med i den endelige bog. Selvom det hele jo kommer fra mig, så sker der et eller intuitivt eller ubevidst. Den proces er sjov, og jeg glæder mig til at skulle i gang igen.”
Og derfra begynder nedtællingen på de to år.
Utålmodige læsere kan passende bruge ventetiden på at gå i teatret og se ”Tour de chambre”.
Tine Høegs roman ”Tour de chambre” kan opleves som forestilling på Det Kongelige Teater i september og oktober 2021, hvor den spiller på Mellemgulvet. Den kommer også på turne til en række teaterforeninger over hele landet. Blandt andre Roskilde Teater. Se, hvor den turnerer.
Tine Høeg har skrevet et radiodrama til AKT1, der laver lydteater. Der er med forfatterens egne ord tale om en ”okkult musikalsk thriller” for tre kvindelige skuespillere. Katinka laver musikken, og Niels Erling instruerer forestillingen, der kan høres senere på året. Følg AKT1 for info om premieren.
Tine Høeg er forfatter til bøgerne ”Nye rejsende” (2017, Rosinante) og ”Tour de chambre” (2020, Gutkind), der for eksempel fås hos Thiemers Magasin og Bog & Ide.
Læs mere på Tine Høegs hjemmeside og følg hende på Instagram.
Læs også:
”Teaterfotograf: Karoline Lieberkind”
”Ida Praetorius: Min scenedebut”
Teaterredaktøren: Derfor spiller Det Kongelige Teater i Ulvedalene
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.
Natascha Thiara Rydvald