Hybrid Sensation er en immersiv mixed reality-performance, der åbner nye måder at sanse på. Den udfordrer og forvandler publikums oplevelse af virkelighed, krop og identitet gennem en deltagende, sanselig proces.
Værket peger på et skifte, hvor digital og fysisk hybriditet bliver et grundvilkår - med magi, særheder og glitches. Iført VR-headsets træder publikum ind i et fælles sansende miljø - et mini kosmos med et responsivt interaktionssystem. Her mødes det fysiske og det metareale i et atmosfærisk bad af lys og rumlig lyd, en nutidig indvielse i den hybride krop.