”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” er baseret på Svetlana Aleksijevitjs` bog om kvindelige soldater under Anden Verdenskrig. Forestillingen er et ”scene–installatorisk” værk med 17 indtalte kvindestemmer, en skuespiller, installation og båndmusik. Under Anden Verdenskrig kæmpede 1 million kvinder for Sovjethæren. De var unge, men de lærte at mestre alle militære discipliner og fungerede som snigskytter, piloter osv. Da de vendte hjem, mødte omverdenen dem med mistænksomhed og foragt. De tav om deres oplevelser. Svetlana Aleksijevitj interviewede nogle af dem og der kom billedskabende fortællinger frem om en kvindelig krig på egne præmisser med egne farver, lugte og følelsesrum.
Instruktør: Pia Rosenbaum Dramaturg: Pia Rosenbaum Scenograf: Thomas Kolding Billedkunstner: Thomas Kolding Scenetekniker: Thomas Kolding Økonomichef: thomas Kolding Projektleder: Pia Rosenbaum Dramatiker, forfatter: Pia Rosenbaum,Svetlana Aleksijevitj Komponist: russiske komponister fra det 20.århundrede
Spilletider
29. jan.
2021
Fredag 19:30
Randers Teater - Randers CMariagervej 10, 8900 Randers C