Maria Stuarda er en funklende perle i Donizettis række af operaer om Tudor-perioden i England. Den bygger på Friedrich Schillers Maria Stuart-drama, der blander historiske begivenheder med en fiktiv konfrontation mellem to lige stærke kvindeskikkelser: Den protestantiske dronning Elizabeth I og hendes katolske kusine Maria Stuart, dronning af Skotland.
De Reumert-belønnede solister, Elisabeth Jansson og Gisela Stille, fra Den Kongelige Operas solistensemble kan opleves i de to krævende dronningeroller. Med den prisvindende mexicansk-amerikanske tenor Galeano Salas som manden i midten kan det kun blive en sangerfest.