Sigurd Barrett er tilbage med en ny teaterkoncert for hele familien ovenpå succesen "Sigurd fortæller Danmarkshistorien", som spillede for udsolgt huse i hele Danmark. Sammen med multikunstneren Eskild Dohn har Sigurd udviklet sange, film, brætspil og en bog, som introducerer børn og voksne for naturvidenskabens utrolige verden.
Sigurd og Eskild tager publikum med på en formidabel rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunnebesvare livets allerstørste spørgsmål? I forestillingen møder vi, igennem sjove, skæve sange, de essentielle spørgsmål, som handler om vores klode og vores fremtid.