Teatret Gruppe 38

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon

En kærlig hilsen til Karen Blixen Først lyder det som en krage, der sidder og skratter i et træ. Så lyder det som en stemme, der synger fra bunden af en blikdåse. Så kragen, der skratter, Så stemmen fra blikdåsen. Hun har aldrig hørt mage. Hun er nødt til at se. En historie om Viola, der kigger ned og mest passer sig selv og taler ganske lavt, for ikke at forstyrre nogen. Men hun drømmer. I al hemmelighed, naturligvis. Hun drømmer, og hun længes efter noget. Hun ved bare ikke, hvad det er.